08 april 2015

Endnu noget om Skud i Rosenborg Have

(Efter indsendt)

I Politivennen nr. 523 er allerede blevet klaget over et lige så farligt som uønsket skyderi i Rosenborg Have. Ikke desto mindre er den 11. og 12. i denne måned om formiddagen atter blevet hørt skud, måske for at kyse fugle eller for dræbe hunde. Farligheden med skarpe skud er indlysende nok, og at frygt er uundgåelig, endog om den bedste skytte brugte gevær på et så offentligt forlystelsessted, hvor børn og voksne findes snart hist, snart her, og let kunne træffes i stedet for den genstand er sigtes på. Er hensigten med dette skyderi at holde hunde ude af byen (for anden rimelig grund lader sig næppe tænke) så har man tidligere i sådanne tilfælde brugt aldeles ufarlige og til formålets opfyldelse lige så sikre midler og disse håber man vil blive anvendt igen. For i modsat fald skræmmes publikum fra haven, når det ikke kan vandre der i tryghed, uden hvert øjeblik at befrygte en beskadigelse på lemmerne ved uforsigtige skud. Og hvor dyrt betales ikke det tilsigtede formål når det købes med en nervesvækket oldings eller en frugtsommelig kones, ofte med farlige følger forbundne skræmmelse!

(Politivennen nr. 525, 21. maj, s. 8430-8431)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen følger op på Politivennen nr. 523, 7. maj 1808, s. 8406-8407

Ingen kommentarer:

Send en kommentar