03 maj 2015

Første Hilsen til Politievennen fra en gl. Ven.

Velkommen igen min kære politiven. Vidste jeg at vågne og således opstå igen efter så lang tids pause, da skulle jeg i sandhed fortælle underlige ting. Men jeg vil blot glæde mig ved dit opstandne liv og bede at du vil drage omsorg for at de brandstiger og småtage på Helligåndskirkens mur i Valkendorfsgade snarest muligt bliver nedtaget og anbragt inden for. Eller på hvilken som helst sted når blot folk ikke i tusmørke kan komme til på en uskyldig måde at slå panden itu. Og dette er i sandhed let sket som samme nu befinder sig. Hvilket behageligst kan tages i øjesyn af enhver upartisk dommer. Og tilmed er det en vansir for gaden hvor der passerer en del mennesker både tidlig og silde, især om sommeren hvor der i flokkevis vrimler af gående, kørende og ridende, indtil langt ud på natten. Dette er det første jeg meddeler i korthed. Når min tid tillader det, skal du få mere om lignende ting. Jeg blev just forgangne øjenvidne til et ubehageligt syn ved denne mur da en møllersvend kom kørende og på et hængende hår nær havde karlen styrtet hovedkulds om i vognen. At han dik et dygtigt puf i panden er vist, og at hans hat faldt langt bort, er lige så sandt. En anden ulykke var i færd med at tage flugten som vel også var sket hvis ikke en forbigående havde haft det mod at standse samme.

+. +.

(Politivennen nr. 4, Løverdagen den 10. februari 1816, s. 49-50)

02 maj 2015

Bekiendtgørelse

Da Politiets Ven tror at burde gøre dette opmærksomt på mulige mangler og uordener så anser han det også ligeledes for sin pligt at kundgøre almenheden alle de forbedringer som politiet måtte foranstalte til ordens vedligeholdelse. Denne rubrik af bladet vil derfor herefter komme til at indeholde såvel den korte efterretning om de fra politiet udkomne plakater, som bekendtgørelse over de forbedringer og afhjulpne mangler dette blad efter forudgående klage har foranlediget.

1) Den 26. januar har politidirektør hr. justitsråd Hvidberg ladet bekendtgøre: At da de seneste indløbne beretninger giver fuldkommen vished om at den ondartede betændelsessygdom blandt hundene endnu er til, anses det nødvendigt at de strengere forholdsregler som plakaten af 4. oktober forrige år foreskriver, fremdeles og indtil videre følges og overholdes.


(Politivennen nr. 3, Løverdagen den 3. februari 1816, s. 45-46)

Utidigt Spøg med en Hund i Læderstrædet.

Da anmelderen forleden aften i følge med en god ven gik gennem Læderstræde, kom en stor sort puddel farende ud fra bagerens port nr. 25 og forfulgte dem under bestandig bjæffen og gøen. Da de stod stille og truede ad hunden, løb den tilbage til porten og karasserede to, i mørke hvidskinnende personer som stodder og godtede sig over hundens krumspring. Hunden havde så vidt anmelderen kunne mærke, ingen mundkurv på, og skulle nok derfor have sig en aftenmotion da den vel holdes inde og dagen. Efter sigende foretages denne hundespas oftere. Men da man endnu er i frygt for den som bekendte ikke udryddede hundesygdom, beder man vedkommende at lade sådant utidigt spøg fare, der selv om hunden ikke bider, dog kan forvolde mange forskrækkelse og angst, og hellere sikre sig selv og andre ved at anskaffe en forsvarlig mundkurv til hunden, hvis den som man af dens lydelige gøen må slutte, ingen har.

(Politivennen nr. 3, Løverdagen den 3. februari 1816, s. 41-42)

Spørgsmål i Anledning af Fortogretten på Hovedstadens Gader

(Indsendt)

Indsenderen tillader sig at spørge om den politiplakat der bestemmer fortovsretten, har det omfang at den befaler at gå af vejen på fortovet for flere end en, når denne har rendestenen på sin højre hånd? For daglig sættes man især på Østergade i forlegenhed i denne henseende. Man ser ofte 5, 6 ja flere arm i arm som spærrer hele fortovet. At minde sådanne om det som man tror urigtigt heri er som oftest frugtesløst. Ja udsætter endog undertiden for ubehageligheder. Vil man nu ikke tale til sådanne fortovsstrygere, må man forlade fortovet, hvilket i dårligt føre og især for damer er meget ubehageligt. 


Daglig sættes man især på Østergade i forlegenhed, man ser 5-6 arm i arm spærre hele fortovet. Og påtaler man det, udsættes man for ubehageligheder. (Østergade 1788). 

Man ønsker derfor at vide til hvor mange ovennævnte plakat tager hensyn. At vige af vejen for en berettiget, vil vist ikke falde nogen ubehageligt, hvordan end fortovets føre måtte være. Men at nødes af to, tre armslyngede åbenmundede friskfyre at vige, sommetider, selv ud i de fra gadens midte til dennes sider opkastede på bortkørsel ventende snedriver og snavsdynger, samt at høre sådanne herrers skoggerlatter over deres udøvede heltedåd, er yderst harmfuldt for den der gerne vil vandre i fred og ro, og ikke selv vil volde nogen medborger eller medborgerinde mindste hindring på hans eller hendes gadevandring.

Svar

Når man går på den ene side af gaden som plakaten byder, behøver man ikke at gå af vejen for nogen. Men går man på den modsatte side, bør man vige for enhver man møder, det være sig en eller flere.

(Politivennen nr. 3, Løverdagen den 3. februari 1816, s. 39-41)

Redacteurens Anmærkning.

Ifølge Dagen den 11. januar 1812 var rendestenen dengang blevet overdækket:
Østergade belægges i denne Tid med 3 brede Planker over Afløbsbrenderne, hvorved vindes den Behagelighed at 5 til 6 Mennesker paa hver Fortogsside i denne Skiønne Gade magelig kan gaae ved Siden af hinanden, og desuden er ved denne herlige Indretning, naar den vorder fuldført, al Fare forsvunden for Kiørende.

Reveillen eller Morgentrommen

Det er indlysende at denne morgentromme kan have sin store gavn i en fæstning og i en kaserne. Men det er lige så indlysende at i en hovedstad, i hvilken mange blandt dens beboere nødes til at arbejde indtil langt ud på natten ikke gør denne gavn. Alle soldater skal ikke drage på vagt på den tid reveillen trommer gennem gaden. Hvorfor skal da ham der fra forrige dags eksercits eller manøvre måske endnu er træt, forstyrres i sin hvile? Hvorfor skal den fredelige borgers morgenro forstyrres af den? Hvorfor den syge som hele natten har våndet sig på sit leje, vækkes af det blund som matheden først henimod morgenen forundte ham?

(Politivennen nr. 3, Løverdagen den 3. februari 1816, s. 38)