Spørgsmaal om Pompevandet?

Kan en husejer med rimelighed forlange vandskat af husets beboere, når han lader sit pumperedskab forfalde i den grad at man i over et år har måttet hente det til husholdning nødvendige vand fra en gadepost, og han på trods af påmindelser ikke har været at formå til at foretage sig nogen reparation på samme, da han ikke selv bor i huset?

Udgiveren som ved at flere gårde på den måde mangler vand på grund af ejerens ligegyldighed eller efterladenhed, tror endvidere man må spørge: Et det ikke utilladeligt og stridende imod den almene sikkerhed? Da sådan vandmangel i ildebrandstilfælde kan få sørgelige følger?

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. 169)

I Anledning af Skuespiller Knudsens Jordefærd

Ikke nok så meget kan indsenderen - og med ham sikkert ethvert rimeligt tænkende øjenvidne - påskønne den ypperlige orden der fandt sted uden for kirken. Da indsenderen kun var der, kan han ikke omtale andet ved vores for fædrelandet og kunst for tidligt afdøde hædersborger, skuespiller H. C. Knudsens jordefærd, eller rettere sagt bisættelse i Trinitatis Kirke den 11. denne måned. At mange ædle mænd fra alle klasser ville bevise den fortjenstfulde afdøde den sidste ære ved at følge hans lig var let at se. Især af et folk der ved enhver lejlighed viser at det påskønner fortjenester hos hvem disse end findes. Og derfor havde vores årvågne politi også truffet de fortræffeligste foranstaltninger til god ordens vedligeholdelse. Og lige så meget må det glæde enhver at disse foranstaltninger udførtes med en lempelighed, en sindighed der var beundringsværdig. Indsenderen tror derfor gennem dette blad, hvilket han anser som det rette sted dertil, at byrde yde enhver, høj eller lav befalende, være sig civil eller militær, sin hjerteligste tak. Og håber at den vil blive af alle vedkommende ligeså vel optaget som den er ment.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. 167-168)

H. C. Knudsens gravsted på Assistenskirkegården eksisterer den dag i dag, over 200 år gammel. (Eget foto).

Tydske Gader i en dansk Stad

(Indsendt)

Hvorfor finder man på hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv navnet Osterstrasse -? Mon tyskere i deres byer viser den opmærksomhed for de danske og besudler deres huse med gaders navne i fremmede sprog? Indsenderen er overbevist om at enhver dansksindet med ham bønfalder ejeren om at lade dette tyske kradse bort og lade det danske stå alene.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. 165)

Svar paa Spørgsmaalet i No. 9

(Indsendt)

For henved 4 uger siden udstedte forstanderen for Lille Kongensgade sygeseddel på den i nr. 9 af Politivennen anmeldte patient, og troede intet mindre end at han for længst var indlagt på Almindeligt Hospital, da han slet intet videre hørte fra ham, og ingen klager indløb til ham fra værten over forsinkelser. Så meget mere påfaldende var det ham, da han i går middag efter kl. 12 ville forhøre sig om en fattig sygs tilstand som i forvejen var ham anmeldt fra den administrerende direktion, da at forefinde samme patient. Ufortøvet blev føjet anstalt på anden måde og er bemeldte syge i dag formiddag modtaget til midlertidig pleje i en anden stiftelse. Så aldeles hjælpeløs var han langt fra ikke. For efter sædvane tilbydes fattige syge både gratis lægemidler og lægens tilsyn og interimistiske understøttelse når det behøves. Men sjældent modtages dette, hvad også her var tilfældet, siden det ingenlunde var blevet forlangt, man ønsker alene at blive fri for dem og belemre hospitalet dermed når man måske ingen flere fordele kan gøre sig ved ham.

Imidlertid måtte publikum tiltro forstanderen kun lidt følelse for sine lidende medmenneskers nød, hvis han ikke hermed offentlig bekendtgjorde sagens sande sammenhæng. Og årsagen til dette uheldige ophold må altså søges hos patientens vært, eller også patienten selv, der ingenlunde var sengeliggende. Hvilket burde have underrettet forstanderen om, at der var ingen plads på Almindeligt Hospital, da han umulig selv kan løbe om hver dag i sit forstanderskab og efterse om de syge er afhentede eller ej. Men at det derimod er vedkommendes pligt at melde sig hos ham, når de har noget at andrage.

D. 9. marts 1816

***

Skønt det ikke kan være udgiveren ligegyldigt om nogen kunne falde på at tro at han ville indføre noget i sit blad som stred imod sandheden, og skønt han ganske kender sagens sammenhæng, vil han dog ikke gøre anmærkninger ved dette svar, da årsagen der foranledigede dette spørgsmål nu er fjernet, og hensigten med samme altså opnået.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. 163-164)

Et Forslag til Sneens hurtigere Bortskaffelse fra København

Anmelderen tror at i særlige tilfælde som fx i vinter hvor der faldt så megen sne og dens bortskaffelse næsten var uoverkommelig, at man inden for rimelighedens grænse og uden at forvolde tidsspilde kunne gøre det til en pligt for bonden at hvis han efter klokken 3 om eftermiddagen forlader byen uden læs, skulle modtage et læs sne i nærheden af byens porte og aflæsse det på sin vej uden for porten på et anvist sted. 

Bonden der drager så megen fordel af staden, kan aldeles ikke besvære sig over denne foranstaltning. Især når der tages hensyn til at efter at bonden har solgt sine varer, sidder han til dels i nogle fordærvelige skænkekældre til henimod kl. 7 og 8 om aftenen. For bonden ville denne tilsyneladende tvang i det væsentlige være en ren gevinst, dels for hans pung, dels for hans helbred og sædelighed. Og for de stakkels heste var det en ikke mindre betydelig fordel at disse betids nok kom hjem. og ikke efter svirebroderens forgodtbefindende ville lide sult og kulde. 

Anmelderen er ved dette forslag ganske uinteresseret og langt fra blandt dem man kalder bondeplager. Han tør derfor så meget mere upartisk forelægge sin mening for publikums og den høje øvrigheds omdømme og overvejelse, såsom ved dette forslag. Ingen lider, men det almene vinder.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. s. s. 161-162)