Svar paa de i Politievennen fremsatte Ønsker fra Dyrehaugen

 (Indsendt)

I Politivennen nr. 25 er klaget over følgende 3 punkter vedrørende Jægersborg Dyrehaven:

• At de fleste borde og bænke som Gentofte Hospital har ladet opsætte til skovbesøgendes bekvemmelighed synes flyttet til skovløberhuset og sattes da i nærheden af kilden.
• At man i Dyrehaven belemres med betlere og
• At krøblinge og vanføre der indfinder sig for at søge almisse, hvorimod anmelderen ville have disse henvist til Gentofte Hospital eller også til en bøsse oprettet til deres bedste.

Med erkendtlighed har man modtaget de erindringer som vedrører hospitalet. Og til anmelderens og andres underretning oplyses følgende:

Af de gamle borde og bænke er der ikke flere tilbage, da tyvene har maget det fra tid til anden at stjæle dem. Af de 10 nyere som er hensat i 1813, var der ved anstillet undersøgelse ingen ved skovløberhuset. Men alle på deres bestemte pladser, undtaget et bord og en bænk som fandtes i et telt hvis ejer eller lejer påstod at politibetjent Møller fra Ordrup havde lånt ham samme. Hvilket var sket ganske uden direktionens vidende og vilje. Fire af de nyere bænke var stjålet, hvilken man vil søge at erstatte så snart muligt og hvortil man endnu skal tilføje flere. Måtte hospitalet kun ikke alt for hastigt nødes til igen at sætte andre i deres sted, fordi disse igen ulovligt borttages af tyve og ubetænksomme galninge!

Hvad det andet punkt angår, så er det politiets sag og det bør jo ikke tvivles om at der råde bod på denne slemme uorden *)

Med hensyn til den 3. klage bør direktionen erindre at det også er ganske imod deres ønske at krøblinge og vanføre tilstedes adgang i Dyrehaven for der at søge almisse. Men også denne sag er dem ganske uvedkommende.

At henvise sådanne til Gentofte Hospital går ikke an, da der kun haves vise bestemte pladser for Gentofte og Lyngby fattige. Og hospitalet meget snart måtte gå til grunde hvis alle sogns og amters krøblinge derfra skulle understøttes. Ifølge de gældende anordninger bør ethvert sogn underholde sine fattige, hvorfor også den foreslagne bøsse ville være ligeså lovstridig som skadelig for Gentofte Hospital, der utvivlsomt måtte tabe i indtægter, når en ny for andres understøttelse bestemt bøsse blev oprejst i dens nærhed.

Gentofte Hospitals Direktion den 12. juli 1816

B. F. Rønne. Høegh

*) Udgiveren må her anmærke at han i år flere gange har været i Jægersborg Dyrehave i Kilderiden og hver gang set såvel her kancelliråd Wedege som hans fuldmægtig sammen med 3 til 4 politibetjente. Men han har tillige bemærket at betlerne meget forsigtigt tager sig i agt for at komme på de steder hvor disse opholder sig, men søger hen hvor de tror at kunne være sikre på ikke at blive opdaget. Da bemeldte embedsmænd er klædt i uniform, er de kendelig på land afstand, og det er altså let at undgå deres opmærksomhed. Var de derimod klædt i civil, ville de sikkert opdage mange som nu meget vel forstår at drive betlerprofessionen når de ser kysten klar.

(Politivennen nr. 29, Løverdagen den 20. juli 1816, s. 433-436)

Om Kirken i Kirkesaabye.

Kirken i Kirke Såby i Roskilde Amt er indvendig så forfalden og af et så elendigt udseende, at den blandt forfaldne kirker søger sin mage. Når man kommer ind af kirkedøren findes straks på højre hånd et stort lukaf med et jerngitter der er ganske i stykker, og forbøjet både til gangen og til kirken. Rummet selv er opfyldt med gamle figurer, brædder og alskens arbejdsredskaber, hvilket giver et ubehageligt skue for det i kirken værende personale. Pulpituret er så råddent at det er faldefærdigt og kan kun med fare bestiges. Stolene er i særdeleshed at beundre og mageløse, for de er gamle og brøstfældige og til dels næppe tilgængelige. De er forsynet med bomme til rygstykker således indrettede at når tilhørerne skal vende sig fra de forreste til bagerste bænke, må de vende bommene hvorved der er sådan støj i kirken som i en stor stald når hestene venter foder. Kirkesangerens stol ligner det øvrige i usselhed. Samme kirke ejer også et stort ur der skal være særdeles godt, men nu mangler reparation og er fuldt af snavs både indvendig og udvendig. Da der til denne kirke svares en betydelig tiende, er det så meget mere uforsvarligt at den således er forfalden og i flere år ikke har været efterset.

(Politivennen nr. 28, Løverdagen den 13. juli 1816, s. 430-431)

Vand! Vand! Vand!

Adskillige grundejere her i staden har den slemme uskik at lade deres pumperedskaber forfalde så beboernes af deres lejligheder ofte ikke kan få det fornødne vand til husholdningen. Der har i dette blad været klaget over at denne vandmangel har eksisteret. Nu finder den sted i Gothersgade i flere gårde mellem Møntergade og Kongens Nytorv. Foruden at det er ubehageligt for den ordentlige gårdejer at se sit pumperedskab hele tiden brugt og slidt op af uvedkommende, er sådan vandmangel utilladelig og farlig hvis en ildebrand uheldigvis skulle forekomme i nærheden.

(Politivennen nr. 28, Løverdagen den 13. juli 1816, s. 427)

Et Par Ord om Natrenovationen

(Indsendt)

Det synes uskik at når kørekarlene kommer til et hus for at afhente læs, så sætter de den side af vognen som vender til huset i rendestenen. Er denne dyb, så er vognen fuld på den ene, og næppe halv på den anden side. Og dette tæller for et fuldt læs. Taler nogen om det, da kan han forvente grovheder som svar.

Kunne denne uskik ikke fjernes ved at give karlene justerede baljer, hvis størrelse og antallet der hører til et læs, offentlig blev bekendtgjort. Så kunne man i tvivlstilfælde måle og tælle med.

(Politivennen nr. 28, Løverdagen den 13. juli 1816, s. 428)

Bøn til de Retslærde

(Indsendt)

Da vores danske retslærde jo fornemmeligen er bestemt til at værne om danske folks ret og den største del af et folk ikke forstår latin, så ville det det sikkert være ønskeligt om vores lovkyndige så vidt muligt ombyttede lovkyndighedens latinske kunstord med passende danske. Foruden den anførte meget vigtige almindelige forståelighed, ville mange agtværdige lægmænd undgå at gøre stig latterlig ved forvanskninger af latinske lovudtryk. 

At dette ikke sjældent er tilfældet er bekendt. Dog er følgende sikkert et af de latterligste eksempler i denne henseende. En skikkelig mand der formentlig i sin skole have lært at romerne kaldte det mensa og natio, som vi danske kalder bord og folk, men næppe havde fået fat på fructus af salig Anchersens latinske grammatik, spurgte engang i et selskab, hvor man fortalte at en mand søgte beneficium processus gratuiti: "Hvad betyder egentlig dette beneficium prostitutionis gratuitæ?"

(Politivennen nr. 28, Løverdagen den 13. juli 1816, s. 428)

Redacteurens Anmærkninger 

Søren Anchersen (1698-1781) var ifølge Den Store Danske forfatter til Grammaticae Latinae praecepta in compendio (1751), som var den første, på dansk skrevne latinske grammatik.

Beneficium processus gratuiti skulle ifølge flere opslag på nettet være en bevilling for embedsmænd til en fri proces for at forsvare embedshandlinger overfor fremsatte beskyldninger.