Raad mod slette Tyender og - slette Herskaber

(Indsendt)

Da indsenderen ikke kan regnes til de første af disse klasser, så tager han egentlig ikke kun hensyn på hjælpemidler imod dem. Men man vil snart skønne at de tillige er det mod slette herskaber og således fortjener alle parters bifald. Det er just ikke nødvendigt at slette tyender også er slette mennesker. De kunne være gode, men dumme, slet tilvante, og den lange vane kan have gjort dem mere eller mindre uduelige til at modtage forbedring eller forandring, endog i deres egen stue. 

(Jeg, madmoder, har en pige som er en stor ven af stillingen og bedrager mig hvor hun kan. Men da jeg nylig bød hende et tillæg af 10 rigsbankdaler, hvis hun ville holde køkkenet, som hun dog burde, på min måde, svarede hun: At hun ikke kunne det, og takkede for tillægget). Jeg tager altså udtrykket: slette tjenestefolk kun i den betydning af tjenestefolk hvormed man er slet tjent. Ikke desto mindre vil mit råd være lige kraftige mod dem der tillige er slette mennesker. 

Dette råd består i forslaget at som det er fx i Wien hvor tjenestefolk legeledes antage på halv og på halvfjerdingårsvis, det måtte tillades at opsige fra begge sider tjenestefolk til hvilke som helst tid på året, og således at tjenesten forlades på 14 dage. Hvilken plage er det at have vel endog næsten i et halvt år, tjenestefolk om sig hvormed man er slet eller ikke tjent, og hvoraf nogle efter opsigelse mere endnu end før bruger de utallige midler de i deres stilling har til at drille, ærgre, contraiere og berøve os al livets komfort? Vil man sende dem bort, så har de krav på lønnen og på kostpenge lige indtil den nuværende skiftetid. Og dette er for bekosteligt, da man ved en ny pige eller karls ansættelse om til at betale det samme to gange. Derimod er 14 dage en så kort tid at man i den let kan tåle uartighed og ubehjælpelighed, ja at man i yderligheden for at have det bedre uden synderlig opofrelse kan betale folkene foruden hvad de har fortjent til dato, løn for endnu 14 dage og kostpenge i samme tid.

Gid dette forslag måtte anse for nyttigt på højere sted. hvor manges eksistens ville ikke blive behageligere, hvor meget ondt ville falde bort.

(Politivennen nr. 30, Løverdagen den 27. juli 1816, s. 459-461)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen afstedkom en serie af kommentarer og diskussioner for og imod tyende. De kan ses i de originale udgaver af Politivennen. Antallet af tyende på dette tidspunkt var omkring 14.000, så det udgjorde en betydelig del af befolkningstallet på lidt over 100.000.

Syndflod i Store Kongensgade

Ved den stærke tordenregn som faldt fredag den 12. juli, blev en stor del af Store Kongensgade, især fra Dronningens Tværgade til forbi Hoppens Længe oversvømmet. Vandet stod ikke alene så højt at det i flere timer gjorde gaden upassabel, men det flød også ned i kældre og fordærvede beboernes sengetøj og husgeråd. Da slusen eller vandkisten på hjørnet af Hoppenslænge og Store Kongensgade ikke kunne modtage og aflede vandet, så formoder man den muligvis kan være forstoppet. De ansvarlige bedes derfor om at lade den efterse for at man kan være tryg for lignende tilfælde der kunne have meget farlige følger hvis det indtraf om natten.

(Politivennen nr. 30, Løverdagen den 27. juli 1816, s. 455)

Redacteurens Anmærkning

Hoppens Længe er det nuværende Hindegade

Lidt om Assistentskirkegaarden

(Indsendt)

For nogen tid siden lod anmelderen opklappe en grav på Assistenskirkegården, og da han tillige ønskede at have noget grønt på graven leverede han 2 rigsbankdaler til graverkarlen som sagde at han for dem ville købe et rosentræ. Tre dage derefter stod da også virkelig et rosentræ på graven. Men da han nogle dage derefter atter besøgte kirkegården for at se til træet, var det rykket op med rode og borttaget. Da dette er sket for flere som har gravsteder der, og nogle fortæller at have set, endog velklædte folk stjæle træer af gravene, var det vel at ønske at der måtte gøres noget for at få dette tyveri fjernet. Anmelderen foreslår derfor at graverkarlene tilligemed deres medhjælpere må holde vagt på skift på kirkegården, og når det lykkes dem at opdage en sådan gravtyv, så at denne må blive revset så alvorligt at andre kunne tabe lysten til at følge hans eksempel.

(Politivennen nr. 30, Løverdagen den 27. juli 1816, s. 454)

Grav fra 1815. De fleste bevarede grave fra dette tidspunkt ligger som dette åbent. Fra ca. 1820 synes det imidlertid at blive mere og mere almindeligt at hegne gravstederne ind således som det kan anes på gravstedet til venstre for gravstenen. Måske som følge af de mange tyverier af buske og træer? (Eget foto)

Om Øll

(Indsendt)

Blandt livets uundværlige fornødenheder hører øllet også til. Det vil sige velbrygget øl. Men blandt alle de ting som hovedstadens beboere savner særdeles meget især om sommeren, hører også denne nordiske drik. For det meste er det tyndt, meget tyndt, skønt ikke godt køb. Ofte et aldeles klart og meget ofte bliver det overmåde hurtigt surt, hvorved det vel bliver mere læskende, men næppe behageligere eller sundere Det var derfor meget ønskeligt om der måtte kunne findes et middel hvorved det blev umuligt eller dog vanskeligere for en brygger at levere dårligt eller mådeligt øl. Og for at finde et sådant middel er det at indsenderen herved tager sig den frihed at henstille til sine kyndigere medborgere. Nu omstunder at finde sådant øl som fordum gav fores forfædre kraft, vil vel være ret vanskeligt.

(Politivennen nr. 30, Løverdagen den 27. juli 1816, s. 453)

Advarsel for Fodgjængere.

(Indsendt)

Da jeg i går aftes kom hjem i skumringen efter en spadseretur og ville gå igennem Didrik Badskjærs Gang, styrtede jeg pludselig ned i et hul, da en stor sten som skulle dække hullet, var taget væk og fandtes ved siden af.

Det ville være ønskeligt at brolægningskommissionen som altid viser sig i sin virksomhed, efter omstændighederne ville tage denne gades brolægning i betragtning da den er så dårligt brolagt og så opkørt at næsten ingen gående, især når der er faldet stærk sne og derefter lidt frost, kan passere den uden at være i fare for at falde.

Det synes i øvrigt som om denne gang eller gade var rent forladt og uden opsyn. Således ser man fx udenfor huset nr. 205 en stor stentrappe som indtager lige så meget rum som selve fortovet, hvilket forårsager at det bliver en umulighed for fodgængere når to vogne mødes, at passere forbi uden at have den ulejlighed at gå i rendestenen. Det var derfor ønskeligt at ejeren enten måtte blive tilpligtet at lade stenen ganske borttage, eller foranstalte den lagt lige, eller hvis dette end ikke kunne ske, at han da ville have den godhed for sin næstes skyld at lade lægge et rendestensbræt.

(Politivennen nr. 30, Løverdagen den 27. juli 1816, s. 451-452)