24 maj 2015

Glimt af Haab om Fred paa Landevejene

Politivennens tidligere angivne tip vedrørende kørsel på sidevejene til og fra Charlottenlund Skov har udvirket så meget at anmelderen fx søndag den 15. i denne måned på sin vandring til og fra skoven kun har bemærket en eneste køresvend som med sin bondebefordring tillod sig den uartighed at lunte til byen ad bemeldte sideveje og hermed at forstyrre fodgængernes fred, samt at give et dårligt eksempel for andre. 

Da køresvenden såvel som det til befordring indehavede personale fandt sig i at de forspændte heste ved tøjlen blev ført op på den brolagt vej som egentlig er bestemt for det kørende personale, efter på samme tid at blive mindet om det utilladelige i at køre på jordvejene og at han burde holde den midterste rette vej på så lang distance som øjnes kunne i tusmørket, så kan i henseende til dette tilfælde vel ingen egentlig klage føres. 

Men når et lignende tilfælde indtræffer i den korte tid, som til at nyde sommerens glæder er levnet for dette år, opstår rimeligvis det spørgsmål: Om ikke vedkommende fortjener tak som er modige og mandstærke nok til at anholde og efter fornøden oplysning vil angive kusken til behørig afstraffelse som med eller uden sit herskabs samtykke tillader sig at foretage kørsel til foruroligelse for fodgængere. Det være sig enten af kappelyst eller for at unde sit herskab en mindre skrumplende og mageligere kørsel end den som den rette kørevej frembyder.

(Politivennen nr. 38, Løverdagen den 21. september 1816, s. 581-583)

Lovtale om en nylig afdød Mand i Ulkegaden.

(Indsendt)

En vis almindelig kendt mand i Ulkegade er nu afgået ved døden. Derved er til fordel for den rolighed elskende del af Københavns indbyggere og til ubodelig tab for svirebrødre og lystelige passagerer blevet et offentligt hus mindre, såfremt den afdødes afkom ikke finder anledning til at fortsætte næringsdevisen. - Man plejer at berømme døde folk og for at følge strømmen, kan til mandens berømmelse anføres:

Han holdt i den senere tid en temmelig god justits i sit hus, ja overgik endog deri sine ordensbrødre og -søstre. -

Sjældent eller aldrig blev den der i hans hus havde fortæret sin penge, kastet uden for til vægterens videre forsorg, hvilket ellers i kvarteret er tilfældet og forvolder trætter, samt sætter politiet i den nødvendighed på mange fredelige menneskers bekostning ved støden i piben at fordre assistance til ordens genoprettelse.

Der var ikke i den senere tid dans eller støjende forlystelser i hans hus til midnat. Ikke var den som rolig passerede Ulkegade fra hans hus udsat for skældsord eller usømmelig tiltale af skøgerne hvilket ellers kan ventes fra ethvert vindue i gadens snævre del, hvor skøger med den halve krop ud af vinduet figurerer til midnat.

(Politivennen nr. 38, Løverdagen den 21. september 1816, s. 579-580)

Et fælt Syn paa Nørrebroe

(Indsendt)

Bag det lille hus som ligger udenfor Nørreport lige efter man har passeret broen over Peblingesøen er et aflukke omgivet af et gitterværk på en halv mands højde, inden for hvilken man daglig kan se en karl tage livet af kalve og lam. Da slagteri er af de bestillinger som burde henvises til afsides bekvemme lokaler, og da dette slagteri derimod foretages på et sted som uundgåeligt falder enhver i øjnene, som passerer broen udad og alleen ved Blågårds Vænge indad, og frembyder et ikke ubehageligt skue, så var det ønskeligt om vedkommende blev påtalt i det mindste at forsyne gitterværket med tæt til hinanden føjede brædder hvorved synet af hvad det foretages indenfor blev undgået


(Politivennen nr. 37, Løverdagen den 14. september 1816, s. 573)

Drengeuorden i Ulkegade

(Indsendt)

Ulkegade på den strækning hvor kalluns- med flere butikker findes, er på visse tider af dagen samlingsplads for gadedrenge. Formanden for disse drenge er en lang lømmel som velkendt i gaden. Og deres øvelser der består i at slås eller brydes indbyrdes, at kaste med skarn eller småsten, at hidse hunde på folk eller at drille disse dyr, at overmale disse butikker med kridt på usømmelig måde mm., er altid ledsaget med pibe i fingeren eller skriger af fuld hals. Dette foruroliger meget nabolaget, og derfor samt da deres uskik også stundom at gøre nar af de forbigående, forvolder klammeri og folkestimmel, anmeldes sådant for vores årvågne politi til forebyggelse som stridende mod anordningerne.


(Politivennen nr. 37, Løverdagen den 14. september 1816, s. 571)

Slem Stank ved Comediehuset.

For en tid siden om aftenen da der blev spillet på det Kongelige Teater, just på den tidspillet var til ende, foretaget rensning af den urenlighedskiste som findes ved det hus som er tilbygget teatret hvori blandt andet skuespillerinden jomfru Astrup har sin bolig. Som følge af rensningen var det brede urenlighedssvælg blottet for al dæksel, og nogle af de mange mennesker som kom fra skuespillet ilede til hjemmet af den vej, kunne meget let i det mørke det var den aften, og blændede af den lysning de forlod i skuespilhuset, have fundet grav i nævnte urenlighedskiste. Derfor var det at ønske at når rensning herefter blev foretaget i mørke, det da blev foranstalte at der ligesom det sker hvor der brolægges, blev sat lygter og posteret nogle folk der advarede for skade pålemmer eller tab af liv.

(Politivennen nr. 37, Løverdagen den 14. september 1816, s. 570)