Hovedets og Pungens Ønske

Når det spørgsmål blev fremsat: Hvem af håndværkerne her i staden bruger det mindst bekostelige værktøj og mindste plads, da ville vist med god grund kunne svares: Barbererne og hårskærerne. Årsagen til at dette spørgsmål kastes frem vil enhver let kunne gætte og især de der har et hurtigt voksende skæg eller de som vansires eller generes af et langt hovedhår. Får går man til de første (barbererne) da må man for at blive ordentlig behandlet i ansigtet mindst give 8 til 12 skilling, ja også 1 mark for dette øjebliks opvartning som man før i tiden kun betalte med 2 til 4 skilling. Går man til de sidste da må man for ikke at blive vansiret eller skaldet give 2 til 3 mark som de endog ved forespørgsel selv begærer, det være af en kavaler eller læredreng, da man dog for nogle år siden kun gav 8 til 16 skilling for samme tjeneste. Da tidsomstændighederne kræver indskrænkning i enhver stand og alder var det et ønske at d'herrer barberer og hårskærere ville fastsætte nogenlunde moderat pris såsom at for at aftage skægget 16 skilling sølv, hvilket man tror kunne være en passende erkendtlighed for deres tjeneste da ordsproget siger: Mange bække små gør en stor å.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2663-2664)

Rekonstrueret barberstue fra 1800-tallet. Barberstuerne blev også brugt til kirurgiske formål, hvad der fremgår af flere artikler i Politivennen. (Fra Håndværkerstat). 

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares af en barber i Politivennen nr. 166, 6. marts 1819, s. 2702-2703, og igen i Politivennen nr. 168, 20. marts 1819, s. 2716-2718.

Forslag i Pedermadsens Gang.

Ved forleden dag at passere Peter Madsens Gang så anmelderen at to vogne var kommet ind i gaden fra forskellige sider, og da ingen vogn kan vinde i denne small gang eller to vogne passere hinanden forbi, kan man slutte sig til at det ikke har måttet koste ringe umage at få den ene ud af gaden igen. Men da sådant ubelejligt møde af 2 vogne ikke alene forårsager tidsspilde, men også kan have andre ubehageligheder til følge, så kunne det vist ikke være af vejen om det blev påbudt at enhver vogn som ville passere denne gang, skulle være forbundet til at køre ind fra Østergade og ud af gangen til Grønnegade, og at passagen fra modsat vej skulle være aldeles forbudt, for således ville al kollision af vogne gøres umulig.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2662-2663)

Litterair Uorden

(Indsendt).

Den organisation der på den senere tid har fundet sted for en stor del af vores handlende her i staden ved den højvis magistrats foranstaltning, kan ikke nok så meget berømmes, da den helt sikkert ved fornuftens og duelige bestyrere for eftertiden vil bevirke en god orden hvad angår deres handelsret. En lignende organisation kunne man ønske sig mellem boghandlerne og bogbinderne her i staden. Disse sidste har i den senere tid tiltaget sig mere end lovlig frihed til både at indbinde og lade indbinde bøger samt at udsælge alle slags skrifter, det være indbundne eller uindbundne. Ja endog fremstille disse til offentligt skue, det være deres eget forlag eller andres. Det strider imod den ret som henhører under den egentlige boghandel. Og derigennem bliver naturligvis den mindre formuende boghandler der må lade alt indbinde hos bogbinderne, undertrykt i sin næringsvej, fordi den kun tillader ham at sælge, men ikke at indbinde bøger. Det var derfor ønskeligt at bogbinderlavets hr. oldermand offentlig ville kundgøre hvor vidt denne deres ikke uindskrænkede handelsret kunne strække sig. I manglende tilfælde vil vedkommende indstille sagen for den høje magistrat der vist vil håndhæve den ret som tilkommer boghandlerne her i staden.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2661-2662)

"Bogbinderne her i staden har tiltaget sig mere end lovlig frihed til både at indbinde og lade indbinde bøger samt at udsælge alle slags skrifter, det være indbundne eller uindbundne, ja endogså at fremstille disse til offentligt skue," (Salmebøger fra slutningen af 1700-tallet der godt kunne se ud til at trænge til en tur forbi bogbinderen. Nationalmuseet. Eget foto).

Uskik blandt Vognmandskarlene

Det er vist nok en stor uskik der er ligeså skadelig for det almene som for vognmandslavets interessenter selv, at de bræddevognskuske eller vognmandskarle som holder ved stranden og Nyhavn for at befragtes, så ganske er overladt til sig selv. Skønt de er underkastet takst, kan de ikke alene afpresse penge af dem som lejer deres vogne, men endog i højeste grad have lejlighed til at bedrage deres husbond. 

Således traf det sig for nogen tid siden at anmelderen havde 6 til 7 læs gods at lade køre. Og da han kendte en vognmand, søgte han naturligvis hans vogn for at lave ham få fortjenesten. Men da anmelderen dagen efter mødte ejeren og talte derom, bad denne ham at lade være for eftertiden, men derimod at henvende sig til ham selv, da karlen ellers var den der ene høstede fortjenesten, og det stod til ham at give husbonden så meget og så lidt af fortjenesten som han fandt for godt. Ja at husbonden ofte i 3 til 4 dage slet intet fik, selvom han 3 til 4 gange kunne møde karlen befragtet.

Man kan derfor ikke undes over at mange vognmandskarle atter har andre karle som kører husbondens heste og vogne, mens de selv sidder i en kælder og fortærer eller bortspiller ejerens penge.

Dette onde kunne meget let forebygges på en ligeså simpel som for ejer og lejer fordelagtig måde. Og anmelderen heraf har i sinde at gøre vognmandslavet et forslag i denne anledning, ifald han mærker at det er dem om at gøre at se denne uskik fjernet.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2659-2660)

"Det er skadelig for det almene og for vognmandslavets interessenter selv at bræddevognskuske eller vognmandskarle så ganske er overladt til sig selv." (Vogn ved Østerport omkring 1840'erne).

Redacteurens Anmærkning

Først henimod slutningen af det 17. århundrede startede en egentlig kørsel for private, hyrevognsvæsenet. Indtil da var vognmændenes opgave primært at servicere kongen  og køre dag- og natrenovation væk fra gaderne. Kørsel af private foregik stort set ikke, de der havde råd holdt selv en vogn. På politivennens tid verserede en århundredgammel strid mellem konge, vognmænd og indbyggere. Kongen krævede at vognmændene fjernede affaldet, vognmændene klagede over at indbyggerne ikke indsamlede affaldet reglementeret og nægtede at køre det væk og indbyggerne klagede over at vognmændene ikke skaffede affaldet væk. Det er denne konflikt som der er talrige eksempler på i Politivennen. Udover vognmændene havde også "sandagerne" lov til at køre. Det var vognmænd uden for voldene som kørte sand og grus ind til byen til byggeri.

Hyrekuske var begyndt i år 1700. Og dermed også en strid mellem vognmænd og hyrekuske. 

Snak og Tobak

På et par butiksdøre i Adelgade nr. 208 er blandt andre sager som findes til salg, påmalet nogle tobakskarduser med påskrift: Beskop tobak. Dette må vej være en malerfejl, for man bliver vel ofte beskubbet med tobak, men aldrig angives dette på kardusen. Tværtimod sælges disse under titel af bedst Virginia, petum optimum osv. Også har det sig så som så med vægten, da en såkaldt fjerdedelskardus som oftest kun vejer 6 lod.

(Politivennen nr. 164, Løverdagen den 21de Februari 1819, s. 2650-2651)

Redacteurens Anmærkning

Man må tilstå skribenten at udtrykket beskop er forvirrende. Hvorvidt meningen er som skribenten sarkastisk bemærket at beskubbe (dvs bedrage) er dog nok tvivlsomt. Han mere end antyder at man bedrager med betegnelserne Virgina mv.

Adelgade 208 blev 1859 til Adelgade 10. Matriklen blev i 1902 henlagt til 626. Gothersgades Elektricitetsværk - Turbinehallerne (Adelgade 10, Borgergade 3-5), nedrevet efter 2008.

Adelgade 6-8. Foto Erik Nicolaisen Høy.