Lidt om en Skarnagerkarls Urimelighed

(Indsendt).

Indsenderen som i forrige uge kom gående gennem Dronningens Tværgade, hørte en støjende og larmende adfærd af en gaderenovationskarl og nysgerrighed forledte ham sammen med flere andre i samme henseende opholdende personer at gå over til vognen for at erfare hvad nævnte karl var så opbragt over. Det var da en stakkels lille pige på omtrent 9 til 10 år med skarn i en fjerding som han udøste sine forbandelser over, fordi hun ved al anvendt, men forgæves umage ikke havde fysiske kræfter nok til at kunne kaste skarnet op i den dertil anordnede vogn. Men endelig efter megen vægring og tryglen fik man ham overtalt til at være den stakkels pige behjælpelig, skønt han derefter atter udøste forbandelser og svarede at det ikke kom ham ved at læsse, men at det var vedkommendes egen pligt.

Indsenderen drister sig derfor til at opkaste det spørgsmål:

Om enhver gaderenovationskarl ikke ifølge anordningerne er forpligtet til at kaste skarnet op i den dertil anordnede vogn eller være behjælpelig til sammes opkastning, når det bringes til vognen i en kasse eller fjerding. Især da dette må være lettere for ham og tager mindre tid end når han med sin skovl skal tage det op fra gaden?

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2668-2669)

"En gaderenovationskarl udøste sine forbandelser over en stakkels lille pige på omtrent 9 til 10 år" (Kludekælling og skarnagerkarl "skraldemand", Lahdes Kobbertryk).

Redacteurens Anmærkning.

Natmændene blev formentlig ikke ret gamle. Men i Dagen den 21. august 1810 er der en undtagelse, hvorfor den da også have stor bevågenhed:

Viborg d. 16 Aug. Idag begraves her, med et stort Ligfølge af Byens Embedsmænd og Indvaanere, den ældste Mand i Byen, Natmanden Hans Gregersen, der opnaaede en Alder af 102! Aar. Denne Olding gik endnu rask i Førstningen af Juni Maaned d. A. og havde alle sine Sandsers Brug.

Anmærkning paa Kongens Nytorv.

Udenfor den justitsråd Lange tilhørende gård på Kongens Nytorv straks ved det Tottske Palæ står et vandtrug hvoraf dels amagerne der holder på torvet, dels vognmanskarlene lader deres heste drikke. Men da anmelderen ofte er vidne til at både kludekællinger deri afskyller deres klude som også at andre deri afvasker andre urenligheder, så tror jeg at bør gøre vedkommende opmærksom på dels for at forebygge sådant, dels også for at de kan efterse trugets indhold før de byder deres heste en drik som kan bekomme dem ilde. Ved samme lejlighed vil man ikke undlade at tale om den derved stående post som nok bør efterses, da den har den vane når man trækker i stangen at give vand fra sig på flere steder, hvorved meget vand spildes til unytte og pumpetræet rådner.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2667-2668)

Hovedets og Pungens Ønske

Når det spørgsmål blev fremsat: Hvem af håndværkerne her i staden bruger det mindst bekostelige værktøj og mindste plads, da ville vist med god grund kunne svares: Barbererne og hårskærerne. Årsagen til at dette spørgsmål kastes frem vil enhver let kunne gætte og især de der har et hurtigt voksende skæg eller de som vansires eller generes af et langt hovedhår. Får går man til de første (barbererne) da må man for at blive ordentlig behandlet i ansigtet mindst give 8 til 12 skilling, ja også 1 mark for dette øjebliks opvartning som man før i tiden kun betalte med 2 til 4 skilling. Går man til de sidste da må man for ikke at blive vansiret eller skaldet give 2 til 3 mark som de endog ved forespørgsel selv begærer, det være af en kavaler eller læredreng, da man dog for nogle år siden kun gav 8 til 16 skilling for samme tjeneste. Da tidsomstændighederne kræver indskrænkning i enhver stand og alder var det et ønske at d'herrer barberer og hårskærere ville fastsætte nogenlunde moderat pris såsom at for at aftage skægget 16 skilling sølv, hvilket man tror kunne være en passende erkendtlighed for deres tjeneste da ordsproget siger: Mange bække små gør en stor å.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2663-2664)

Rekonstrueret barberstue fra 1800-tallet. Barberstuerne blev også brugt til kirurgiske formål, hvad der fremgår af flere artikler i Politivennen. (Fra Håndværkerstat). 

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares af en barber i Politivennen nr. 166, 6. marts 1819, s. 2702-2703, og igen i Politivennen nr. 168, 20. marts 1819, s. 2716-2718.

Forslag i Pedermadsens Gang.

Ved forleden dag at passere Peter Madsens Gang så anmelderen at to vogne var kommet ind i gaden fra forskellige sider, og da ingen vogn kan vinde i denne small gang eller to vogne passere hinanden forbi, kan man slutte sig til at det ikke har måttet koste ringe umage at få den ene ud af gaden igen. Men da sådant ubelejligt møde af 2 vogne ikke alene forårsager tidsspilde, men også kan have andre ubehageligheder til følge, så kunne det vist ikke være af vejen om det blev påbudt at enhver vogn som ville passere denne gang, skulle være forbundet til at køre ind fra Østergade og ud af gangen til Grønnegade, og at passagen fra modsat vej skulle være aldeles forbudt, for således ville al kollision af vogne gøres umulig.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2662-2663)

Litterair Uorden

(Indsendt).

Den organisation der på den senere tid har fundet sted for en stor del af vores handlende her i staden ved den højvis magistrats foranstaltning, kan ikke nok så meget berømmes, da den helt sikkert ved fornuftens og duelige bestyrere for eftertiden vil bevirke en god orden hvad angår deres handelsret. En lignende organisation kunne man ønske sig mellem boghandlerne og bogbinderne her i staden. Disse sidste har i den senere tid tiltaget sig mere end lovlig frihed til både at indbinde og lade indbinde bøger samt at udsælge alle slags skrifter, det være indbundne eller uindbundne. Ja endog fremstille disse til offentligt skue, det være deres eget forlag eller andres. Det strider imod den ret som henhører under den egentlige boghandel. Og derigennem bliver naturligvis den mindre formuende boghandler der må lade alt indbinde hos bogbinderne, undertrykt i sin næringsvej, fordi den kun tillader ham at sælge, men ikke at indbinde bøger. Det var derfor ønskeligt at bogbinderlavets hr. oldermand offentlig ville kundgøre hvor vidt denne deres ikke uindskrænkede handelsret kunne strække sig. I manglende tilfælde vil vedkommende indstille sagen for den høje magistrat der vist vil håndhæve den ret som tilkommer boghandlerne her i staden.

(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2661-2662)

"Bogbinderne her i staden har tiltaget sig mere end lovlig frihed til både at indbinde og lade indbinde bøger samt at udsælge alle slags skrifter, det være indbundne eller uindbundne, ja endogså at fremstille disse til offentligt skue," (Salmebøger fra slutningen af 1700-tallet der godt kunne se ud til at trænge til en tur forbi bogbinderen. Nationalmuseet. Eget foto).