Billig Begiæring til Bagerlauget i Kiøbenhavn.

Det vil ikke kunne nægtes at bagerne i lang tid har høstet sådanne fordele af deres erhverv som ingen anden klasse af borgere har været i besiddelse af. Kornpriserne som i år ikke i mands minde har været lavere, har desuagtet ikke forvoldt nogen mærkbar størrelse i brødet. Taksten på rugbrød som mange der vel forstår at vurdere hvad brød kan forbages af en tønde rug, altid har påstået at have været for høj, er nu igen steget i samme øjeblik rugen er gået noget i vejret *). Men bortset fra alt dette som i vore dage ikke er så let at rette, har man dog vist nok rimelig krav på at det brød man således må betale dyrt er godt behandlet og gennembagt til gavns. Men desværre! Dette kan man ikke sige, især om surbrødet som det er en sjældenhed at træffe gennembagt. Man tror dog borgerpligt at dette vil ske i fremtiden, og anmoder borgmestrene at påse denne sag.

*) Dersom det var landmanden der vandt ved denne stigning, så var derpå intet at sige. Men desværre! Fordelen af bondens sved og arbejde falder i ganske andre hænder.

(Politivennen nr. 293. Løverdagen den 11. Augusti 1821, s. 4705-4706.)

Om Kiørsel til Charlottenlund.

Indsenderen i selskab med sin familie gik søndag eftermiddag udenfor Østerport i den hensigt der at leje en vogn til skoven, hvorpå der da heller ikke var nogen mangel. Men hvis ejere til alles forundring erklærede at de vel måtte køre folk til skoven, men ikke til skoven under mulkt af 5 rigsbankdaler sølv. - Indsenderen med mange flere var i den største forlegenhed da de ikke følte nogen lyst til med nogle børn og en del at bære at begive sig på den just ikke korte vej hvorfor de meget utilfredse måtte gå til byen igen for den sælsomme forordnings skyld der byder folk at gå når der har lyst og evne til at køre da det dog er bekendt at stadens vognudlejere om søndagen (når vejret er godt) langt fra ikke kan tilfredsstille alle dem der ønsker vogne. - Det er indsenderen ubekendt hvilke omstændigheder der forårsager at så strengt og underligt forbud eksisterer der er de fattige og simple af denne næringsvej til så megen skade uden at være deres rige medbrødre til nogen gavn. - Imidlertid må han formode at enerettigheder som uretmæssigt strengt overholdes afstedkommer denne ubehagelighed. Men spørgsmål bliver det dog om de bestemmelser der i så henseende flere år tilbage er sat under nuværende sørgelige omstændigheder ikke nødvendigt trænger til forandring da det for at forebygge en overhåndtagende armod vel kunne tillades de fattige af enhver håndtering - deres formuende medkollegers rettigheder ukrænket at erhverve sig livets ophold på enhver for deres næring passende og tilladelig måde. Den frygt at sådan frihed skader de store vognmænd er sikkert ubegrundet da der i en så stor by aldrig mangler på tåbelige der giver hvad uforskammethed fordrer. - Høje vedkommende ville sikkert vide at afhjælpe den uskik, hvorover stadens indbyggere ikke uden grund have årsag til at være misfornøjede.

(Politivennen nr. 293. Løverdagen den 11. Augusti 1821, s. 4703-4705.

(Nr. 292, 18. august 1821 mangler i Københavns Bibliotekers samling)

Fornyet Rødsteens-Fabrik paa Opgangen til Børsen.

For omtrent et par år siden blev denne fabrik omtalt i Politivennen og samme straks derpå hævet eller forlagt andetsteds hen. De samme interessenter har imidlertid i disse dage etableret sig igen på deres gamle sted og i et og alt begyndt der hvor de slap sidst. De samme grunde som dengang talte imod anlægget, gælder endnu, og da det vel ikke kan være vanskeligt at anvise interessentselskabet stade på en af de ikke få endnu desværre ubebyggede *) tomter, tvivles der ikke om at det jo ufortøvet vil blive beordret at flytte.

*) I hvor ubehageligt et syn de mange ubebyggede pladser er, så er de dog langt fra ikke så modbydelige som de fæle rønner man endnu hist og her ser aldeles imod al god orden klinede op til anseelige huse og gårde og som oftest så usle fx et par på Kultorvet, at de ikke engang ville være passende som lokummer for de bygninger de støder til. Rimelighed talte for at tillade sådanne rønners opførelse, på det at næringsvejene ikke skulle standses, straks efter at ejernes huse var brændt, men ville disse nu af mangel på evne eller af økonomiske grunde ikke bygge ordentlige boliger, så er det hverken rimeligt eller retfærdigt at de efter så lang tids forløb endnu tåles til vansir for hovedstaden, men ejerne bør tilholdes ufortøvet at rive disse hytter ned og enten begynde på at byge eller indhegne pladsen med et ordentlig anstændigt plankeværk eller en mur.

(Politivennen No. 292. Løverdagen den 4de August 1821, s. 4692-4693)

En Graver eller Klokkerforsømmelse.

Søndag den 29. juli om morgenen kl. 8 kom en sørgeskare med et lig som skulle jordes på Garnisons assistenskirkegård. Men der var ingen grav gravet, uagtet man havde brugt kvarterets bedemand til at besørge alt det fornødne ved denne lejlighed. På forespørgsel hvorfor denne forsømmelse fandt sted, fik man det svar: at klokkeren havde glemt at melde graveren det. Liget skulle herop have været hensat i et skur på kirkegården, men da sørgefølget som næsten alle bestod af familien, anså det for en pligt at se liget nedsat i graven og denne tildækket før de forlod kirkegården, besluttede de at opholde sig der indtil dette var sket. Graven blev derpå gravet og liget nedsat, hvilket tog 2 timer, i hvilket følget måtte spadsere omkring på kirkegården. Sådant ophold er ikke behageligt for dem det rammer, især i koldt eller fugtigt vejr, og burde ikke finde sted. Men da det oftere er sket, om ikke på denne, så på andre kirkegårde, kan man ikke undlade at advare derimod med den bemærkning: at man ikke er vidende om, at gravere og klokkere kunne have så vigtige ting i hovedet, at de derover kan glemme det der ligger deres embede så nær.

(Politivennen No. 292. Løverdagen den 4de August 1821, s. 4693-4694)

En Advarsel.

Søndag den 15. i denne måned om aftenen kl. 10 kom jeg fra en lille lystrejse med 3 døtre og 2 fremmede fruentimmer der var på besøg hos mig. Og da vores vej just faldt forbi Charlottenlund, ville jeg opholde mig her et kvarters tid for at lade de fremmede bese dette københavnske forlystelsessted. Næppe havde fruentimmerne forladt vognen og var avanceret et kort stykke vej op i skoven, mens jeg sørgede for at få mit køretøj placeret, før 5 velklædte mandspersoner nærmede sig dem og tiltalte dem i en alt for fortrolig tone, samt udviste en opførsel mod dem man mildest talt må kalde uanstændig. Uagtet jeg kom til, vedblev de at blande sig i samtalen som førtes på fransk fordi de fremmede ikke forstod dansk. Og da jeg vendte mig mod en af dem for at lægge mærke til hans ansigtstræk, blæste han røgen af den cigar han havde i munden, lige i øjnene. 

"Da vores vej just faldt forbi Charlottenlund, ville jeg opholde mig her et kvarters tid for at lade de fremmede bese dette københavnske forlystelsessted". (Posemandens hus ved indgangen til Dyrehaven. Bemærk at fotoet kun er for at antyde stemningen. Jeg ved slet ikke om huset stod der på Politivennens tid. Eget foto).

For ikke at prostituere mig og mit følge ved at tage mig til rette på et offentligt sted tålte jeg deres i sandhed højst kritisable behandling og fortsatte min vej således at den faldt forbi et telt der var stærkt oplyst. Ved skinnet herfra opdagede jeg 5 ansigter dels med, dels uden knebelsbarter hvoraf de 4 var mig bekendte, ja den ene tilhørte endog en person som jeg har hørt flere gange skal have udmærket sig ved lignende fremfærd. Men da min hensigt ikke er at skade nævnte personer ved at klage over dem, så vil jeg blot herved give dem den advarsel at hvis de ikke helt kan lade sådanne spilopper fare, at de så vil anbringe sådanne hos damer af den slags der ved usømmelig opførsel kunne synes at indbyde dertil, men lade anstændige fruentimmer og fredelige folk gå i fred.

(Politivennen nr. 291. Løverdagen den 28de Julii 1821, s. 4683-4685)