Uorden.

I Klerkegade ved plankeværket nærmest Rigensgade frembyder sig dagligt for øjet det væmmeligste syn, for næsen den modbydeligste lugt. Ofte nødes man til at søge midten af gaden for nogenlunde at undgå denne ubehagelighed. Ønskeligt derfor om man på en eftertrykkelig måde hæmmede denne uorden, der for størstedelen forårsages af den halvnøgne ungdom fra den anden side af gaden.

(Politivennen nr. 305. Løverdagen den 3die November 1821, s. 4911).

Et Ønske.

På Højbro Plads omkring den derværende vandpost, står nogle afvisere som man inderligt ønsker snart måtte borttages. Det er ofte indtruffet at enkelte som i mørke aftner har passeret dette strøg, uvidende om at disse afvisere stod der, enten er faldet over dem, eller også har fået en slem rap ved at støde an på dem. Da brolægningsvæsnet i vore dage virkelig har opnået en så stor fuldkommenhed at man sjældent nu for før ser nogen afviser i de nyligt brolagte gader, håber man såfremt det er gørligt at allerede omtalte afviser på Højbro Plads også måtte tages bort.

(Politivennen nr. 305. Løverdagen den 3die November 1821, s. 4909).

Fruentimmer-Snapperen.

At fluesnapperen i de lande hvor den opholder sig, er til stor nytte ved vi fra naturhistorien. Men at en fruentimmersnapper i København er et lige så farligt som skadeligt kreatur, vil følgende tildragelse oplyse:

I en tid af 14 dage har en sådan skabning som ovennævnt hver aften i skumringen mellem 6 og 8 før vægteren kom på sin post humpet omkring frem og tilbage fra Klædeboderne og hen i Skovbogade, og på dette strøg trykket sig i de lønligste kroge for derfra at snappe efter ethvert forbigående fruentimmer. Ja mere, denne snaphane er endog så springsk af sig at han stundom vover at humpe op i folks døre for der at lege, får jeg sige: Ki-kisse-jav med en eller anden pige der skal ind i huset og købe noget. Hvor megen angst og skræk dette uventede snaphaneri disse aftener har forvoldt en del anstændige fruentimmer som denne vagtel i mørke har oversamlet i forstuerne har indsenderen selv hørt. Ligesom han også har været øjenvidne til de indtil usselhed kælne og smægtende omfavnelser en og anden letfærdig og villig pige har tilladt denne flagermus.

 "En sådan skabning har hver aften i skumringen mellem 6 og 8 før vægteren kom på sin post humpet omkring frem og tilbage fra Klædeboderne og hen i Skovbogade, og på dette strøg trykket sig i de lønligste kroge for derfra at snappe efter ethvert forbigående fruentimmer." 

Da denne tusmørkebroder ved sin dumpejagt tillige udviser at han langt fra ikke er kræsen siden han endog piller ved gamle udlevede fruentimmer så for om muligt at skåne disse såvel som ethvert andet anstænsigt pigebarn for sådanne kaskader, vil indsenderen herved råde ham til jo før jo bærere at forlægge sin dumpe- klumpe - og humpejagt hen på sådanne enemærker hvor han uden at det enten gør så stor opsigt eller forårsager så mange ubehageligheder måske bedre kan jage og snappe efter den slags vildt hvortil han nærer en så stærk appetit. Af medynk over denne vildfarne tusmørkebroder har indsenderen heraf ikke ville navngive ham, men skulle han mod formodning efter denne advarsel endnu blive ved længere at drive sit aftenuvæsen på dette strøg, da forsikres ham herved at hans navn ligeså lidt vil blive fortiet som han selv skal kunne undgå øjeblikkelig at blive snappet og klappet efter fortjeneste

(Politivennen nr. 305. Løverdagen den 3die November 1821, s. 4907-4909).

Et Par Ord i Anledning af det i Politievennen No. 303 Indrykkede on Skoletugten

Når forfatteren af nævnte artikel anker over at de nyere skoleanordninger skulle indskrænke lærernes revselsesret alt for meget idet ingen legemlig revselse på skolebørnene skulle kunne anvendes, uden at lærerne først fik de ansvarlige foresattes tilladelse til det, så synes dette at trænge til en berigtigelse.

Den citerede § 39 i det 2. kapitel om skoler i købstæderne befaler vel at alle hårde straffeinstrumenter i skolerne skal afskaffes, og ingen mishandling mod børnene finder sted. Men bestemmer tillige at når et barn begår nogen fejl, og ikke frygter formaninger, må barnet straffes således som meddelt i instruktionen for skolelærerne.

Ses nu hen til nævnte instruktion da viser sammes § 37 at skolelærere såvel i købstæderne som på landet har ret til at straffe de børn der er under 10 år med et lille ris og de større med en tynd tamp uden knuder. Og at læreren kun i det tilfælde at han finder sådan straf utilstrækkelig må indhente nærmere forholdsregler fra skolekommissionen.

Heraf skønnes altså at de almindelige skoleanordninger med hvilke de speciellere i det mindste i hovedprincippet må stemme overens, langt fra ved en overdreven begrænsning af skolelærernes revselsesret at afstedkomme de ulejligheder forfatteren at denne artikel har afsløret, tværtimod berettiger skolelærerne til uden forud erhvervet samtykke fra skolekommissionen at anvende omtrent den grad af revselse som i artiklen selv er fundet tilstrækkelig.

(Politivennen nr. 305. Løverdagen den 3die November 1821, s. 4905-4906).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er et svar på en artikel i Politivennen nr. 303. Løverdagen den 20de October 1821, s. 4865-4870 og fortsætter i Politivennen nr. 306. Løverdagen den 10de November 1821, s. 4921-4924.

Uorden og Svinerie i Slangerup.

Da det kun er kort siden at den uskik som længe fandt sted i Slangerup med at gøre torvet til oplagsplads for tømmer, brænde og alskens ting og underminere vejen ved at grave sand, hurtig ved den høje øvrigheds foranstaltning blev hævet, til stor glæde for indbyggerne, og det blot efter en eneste anmeldelse i dette blad, så tager en ven af god orden og renlighed sig igen den frihed at gøre de ansvarlige på samme vej opmærksom på en anden uorden som hersker i denne by til stor forargelse for alle og megen ulejlighed for mange. 

I det såkaldte Præstestræde nemlig findes et grueligt svineri som forårsages derved at en vis købmand og brændevinsbrænder har sine udhuse der ud til, altså også sin mødding. Derfra flyver nu bestandig en mængde skarn ud på gaden som ikke bortføres og da vandet heller intet afløb har fordi rendestenen ikke holdes åben, så står det der bestandigt som en vælling og udbreder en utålelig stank til stor misnøje for naboerne og alle dem som skulle passere strædet. Og da dette stræde nødvendigt må passeres af skolebørnene og mange kirkegængere, så kan dette svineri så meget mindre undskyldes eller længere tåles. Heller ikke kan der i skolen som desværre er beliggende i dette sande Skidenstræde lukkes et vindue op, hvor fornødent end dette er for lærernes og børnenes helbred. 

Præstestræde er det nuværende Kannikestræde nord for Slangerup Kirke. Billedet viser Færgestræde i Helsingør som nok kommer tættere på datidens Præstestræde i Slangerup end nutidens hyggelige Kannikestræde. 

At ejeren er blevet erindret om sin pligt i denne henseende, skønt det ikke behøvedes, er vist, men det lader ikke til at denne mand har synderlig agtelse for sig selv, mindre for sine medborgere. Man skulle næsten tro at han måtte være berøvet i det mindste 2 af sine sanser, eftersom han kan være så ligegyldig med at luften omkring ham forpestes, eller også må han være blevet så indviet i dette griseri at det kendte ordsprog kan anvendes på ham: Vanen er den anden natur

(Politivennen nr. 305. Løverdagen den 3die November 1821, s. 4903-4905).

Redacteurens Anmærkning

H. C. Andersen beskrev Slangerup i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1826 et "Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingøer" på denne måde:

Hvor længtes jeg ikke efter at se Slangerup, den store Kingos fødeby. "Spute nicht, Schwager Kronion!" råbte jeg til vores kusk, og endelig viste Slangerup Kirketårn sig bag de grønne bakker; rask gik det, og endelig, jeg kom, jeg så, jeg fandt - et ravnekrog. Jeg ventede mig en pæn lille by, og så en ussel landsby; vi kunne ikke engang på Postgården få en trappestige til at stige ned, men damerne måtte balancere på en stoleryg, beskuede af byens ungdom, der lå i maleriske grupper rundt om i de forfaldne grøfter og stirrede ud i den vide verden. På en hæslig kiste af vogn, der ved sin støden bragte hjertet til at danse solo, rullede vi bort fra det drøvelige Slangerup ....