Uorden i Kirsebærgangen

Kirsebærgangene, som er en behagelig promenade for en stor del af Københavns indbyggere, benyttes nu særdeles sjældent, da disse gange især den mellem Vester- og Nørreport, er blevet en tumleplads for drenge og pøblen. Porten til den sidstnævnte gang findes altid åben. Det vides ikke om det er fordi låsen er beskadiget, eller at nogle som har nøgle til den er så magelige at de ved ind- og udgangen ikke tillukker samme. Men bevisligt er det at der foregår mange uordener af personer som ikke er berettigede til at komme der. Drenge og børn bestiger volden og ødelægger samme, og gør ofte en ubehagelig støj. Lurvet klædte personer indfinder sig der dels for at sove, dels for at foretage sig en nødvendig renselsesfest. 

"Der foregår mange uordener af personer som ikke er berettigede til at komme der. Drenge og børn bestiger volden og ødelægger samme, og gør ofte en ubehagelig støj." (Den beskrivelse kunne jo godt passe på Tivoli, hvis sø oprindeligt hørte til voldanlægget og Kirsebærgangen må have ligget nogenlunde ved træerne. Nu som dengang var der kun adgang med adgangstegn!)

Forleden så anmelderen en usselheds kandidat ligger der i græsset. Han sov i det omfang
de bekendte smådyr der mest hjemsøger den urenlige fattige, ville unde ham ro. Anmelderen må tilstå at han aldrig har set et mere ækelt syn. Fra de mange åbninger på den luvslidte blå trøje styrtede utallige skarer frem og marcherede op på den brede ryg for at baldre og bade sig i solens skin. Det er lige så sikkert at en stor mængde ved den sovendes bevægelse måtte falde af og siden hænge ved de spadserende klæder, som at sådanne dyr må falde dem der ikke er vant til sådan indkvartering, til stor besvær. Alene tanken herom kan vække væmmelse. Og man kan derfor ikke at undre sig over at disse skønne spadseregange for tiden findes så lidt benyttet af mennesker der regner sig blandt de bedre klasser. Stadens højtagtede kommandant der så godhedsfuld har forundt så mange adgang til disse spadseregange, anmodes derfor ærbødigst at ville lade undersøge kilden til disse uordener og foranstalte at de ikke mere finder sted.

(Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6277-6279).

Langsom Opvartning.

Indsenderen af dette som flere gange dels alene, dels med gode venner samt andre af familien fra landet, har været i hr. Burmeisters restauration for at nyde spisning mod kontant betaling, har måttet finde sig i at en lang dreng med en smudsig serviet, til hvem man i pigens fravær må henvende sig, flere gange har opholdt ham i 1/4 time før endelig nævnte dreng er kommet med det forlangte. Da dette ikke kan være værten hr. B. til fordel, men han derimod vil se sin næring aldeles tabt, når hans gæster af misfornøjelse undlader at besøge hans restauration, ønskede indsenderen at nævnte drengebarn måtte få en irettesættelse og anvisning til bedre opførsel mod gæsterne.

(Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6276-6277).

Redacteurens Anmærkning.

Ifølge en anden artikel i Politivennen lå restaurationen i Lille Kirkestræde.

Anmodning til en Skrallemand i Dronningens Tvergade.

Man har flere gange lagt mærke til at en skraldemand i Dronningens Tværgade i stedet for som andre af hans kammerater at holde uden for ethvert hus for der at tage fejeskarnet på sin vogn, som oftest har stærkt hastværk med at smutte forbi adskillige huse, blot for at holde udenfor et enkelt, hvor glas og flaske ses inden for vinduerne. Her kan han nu godt bruge både den levende og livløse skralde idet han tillige råber til pigerne om at bringe deres skarnbøtter hen til ham, der naturligvis betyder stor ulempe for disse piger som må løbe så langt. Sker dette lange ophold udenfor et sådant enkelt hus blot i den hensigt at få sin skralde smurt, hvilket vel undertiden kan være nødvendigt, så ønsker man dog at skralden måtte være i sin behørige orden forinden han kommer i bemeldte gade og begynder forretningen. Det ville betyde at de stakkels tjenestepiger der ofte må slæbe sådanne snavsede byrder, kunne befris fra alt for megen ulempe.

(Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6275-6276).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares af skraldemanden i Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6284.

Bøn om Rigensgades Omlægning.

Da om sommeren så mange vogne kører gennem Rigensgade ud af Østerport og gaden er i en sådan tilstand at den næsten ikke kan passeres, anmodes høje vedkommende om inden nært forestående sommer at sørge for gadens bedre brolægning for at ikke flere skal komme til skade end der allerede er.

(Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6273-6274).

Forslag om Sjouere og Dragere.

Så vidt vides er der en politiplakat der forbyder sjovere og dragere at opholde sig ved de vogne som kører ind på torvet, og påbyder dem at opholde sig på fortovet i nærheden, hvor så enhver der vil benytte sig af deres hjælp kan finde dem. Imidlertid ser man alligevel dagligt at enhver vogn som kan have flæsk, smør osv. på, omringes af 5 til 6 sjovere, så snart den kommer på torvet. Dette betyder at intet velklædt menneske kan finde på at nærme sig vognen for ikke at få sine klæder tilsmurt og ødelagt af disse fedtede personer, men hellere overlader læsset til spækhøkerne. 

Idet man altså kunne ønske en mere nøje overholdelse af den plakats bydende, tror man at denne burde udvides til at det blev pålagt sjoverne på torvene og ved stranden at have et blikskilt med nummer på hatten, ligesom de personer der holder heste i Charlottenlunds og Jægersborgs skove. At dette i flere henseender ville være nyttigt, er der vist ingen tvivl om. Mange gange kommer en mand der går i sine forretninger, over torvet. Han ser sit køb på et eller andet, men hans tid tillader ham ikke at gå hjem med den der bærer det, og han må derfor lade være med at købslå. 

"Man ser dagligt at enhver vogn som kan have flæsk, smør osv. på omringes af 5 til 6 sjovere, så snart den kommer på torvet, og dette forvolder at intet velklædt menneske kunne finde på at nærme sig vognen for ikke at få sine klæder tilsmurt og ødelagt af disse fedtede personer, men overlader hellere læsset til spækhøkerne." (Sjover i følge Lahdes kobbertryk. Han har soldateruniform på, hvilket viser at han hørte til de laveste i datidens samfund)

Udførtes derimod forslaget, så kunne han blot mærke sig sjoverens hattenummer for at drage ham til ansvar hvis han begik nogen uredelighed med de varer som var betroet ham til transport. For sjoverne ville sådan foranstaltning have den nytte at den flinke og redelige ville blive søgt hyppigere og få fortjeneste. For de flittige torvegængere ville nok udmærke disse. Således ville man snart få at høre: nummer 2 er et flinkt sendebud, nr. 4 er en pålidelig karl. Nr. 5 ville jeg betro hvor meget det skulle være, osv.Det ville måske også lette politiopsynet på torvene, da lommetyve og skarnsfollk ikke så let uden denne udmærkelse ville vove at blande sig mellem de ærlige sjovere.

(Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6271-6273).