Kaadhed udøvet paa Veien fra Dyrehaugen til Charlottenlunds Skov.

Søndag den 29. juli d. å. om eftermiddagen mellem kl. 6 og 7 slæt blev et fruentimmer som va i følge med en mandsperson på vejen fra Dyrehaven til Charlottenlund Skov overredet af en mandsperson som kom fra Dyrehaven. Fruentimmeret og mandfolket gik på en fodsti tæt ved grøften, højre side af vejen, og på venstre side af dem kørte en vogn så tæt ved dem at intet kunne komme mellem dem og vognen. Desuagtet ville den ridende som kom i den stærkeste fart, med magt mellem dem og vognen, så at det var umuligt at komme til side i det afgørende øjeblik, og han derfor i den stærkeste fart red lige på fruentimmeret som blev kastet henimod 5 til 6 skridt til højre side over grøften, hvilket var en lykke for hende, da hun ellers ved at falde på stien ville være blevet nedtrådt ganske. I faldet fik hun foruden at hendes klæder blev ødelagt, desuden et hul på hagen og kinden, men det værste var at den venstre arm ophovnede så stærkt at hun i de 3 første dage derefter ikke kunne røre den det mindste. Da det ikke var muligt at indhente gerningsmanden, uagtet en betjent gjorde sig største umage derfor, så tror indsenderen af dette at det er hans pligt at advare andre for sådanne personer som ikke tager i betænkning med fri vilje at ride på mennesker der går på en fodsti hvor den ridende intet har at gøre, da hele vejen står dem åben.

(Politivennen nr. 393. Løverdagen den 12te Julii 1823, s. 6366-6367).

Bøn til Vandvæsenets Foresatte.

En betydelig uorden som nu over et år har fundet sted uden at de ansvarlige har afhjulpet det, er at de vandrender som går under Langebro til Christianshavn, er så utætte og dårlige at en mængde af vandet spildes ved at løbe i stranden, til stor skade for christianitterne da mange af dem sikkert må savne det vand som af mangel på fornøden istandsættelse ganske går tabt til unytte, skønt de sikkert dog må betale. Man håber at vedkommende ville sørge for det fornødne i henseende hertil.

(Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6347-6348).

Om Landboernes Svirelyst.

Regeringens omhu for at fremme landbruget er umiskendelig. Ved anordninger og opmuntringer søger den at fremme samme, og vist vil den stræbe at formindske og om muligt at afskaffe enhver hindring for at opnå denne hensigt når den gøres opmærksom på det. Krobesøg og den deraf følgende hang til drukkenskab og svir er et onde som virker ikke så lidt imod landbrugets fremme og agerdyrkernes fordel, da tjenestetyendet og arbejderne derved gøres uvillig og ikke sjældent uduelige til at opfylde deres pligter mod husbonden. Men hvilke er de sikreste og hurtigst virkende midler til hos landalmuen at standse hangen til krobesøg og svir som frembringer lyst og vane til drukkenskab og andre deraf følgende laster? Sikkert ville den som var i stand til at opgive passende og virksomme midler der kunne afhjælpe dette onde, gøre sig fortjent af almenheden .

(Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6346-6347).

"Især på de lange vinteraftener keder han sig hjemme, da hverken han eller familie finder stof hos sig til lærerig og nyttig samtale. Han går da på kroen." (Store Bøllegård, Utterslev, nedbrændt 1913 og nu Bispebjerg Hospital)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne serie: Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6346-6347, Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6426-6427,  Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te September 1823, s. 6491-6493 og Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6514-6516

Lidt om Dyrehaugens Vaffelbagere

Jeg skulle da også besøge Dyrehaven. Men især faldt min opmærksomhed på vaffelbagerne. Forundret blev jeg stående først ved de hollandske. Skændigt at udlændingen også for danske produkter skal udtrække penge af landet! Da jeg gik videre frem, kom jeg til den danske. Vaflerne så ganske gode ud, men hans skidne hænder og skurvede hoved tog appetitten fra mig, og på min forespørgsel om hvad personen før havde været, fik jeg det svar: Murersvend

(Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6340-6341).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 393.

Dyrehavsbakken omkring 1840. Der er dog ingen vaffelbagere at se. (H.G. F.Holm)

Et ikke smukt Eksempel paa Menneskekjerlighed.

Uagtet ældre forordninger byder at hver husejer skal modtage den der rammes af et uheld eller overfaldes af en pludselig sygdom, indtil mere virksom hjælp kan skaffes, og uagtet vores humane og menneskekærlige regering nylig har indskærpet en før udgivet befaling at komme mennesker der kommer i livsfare til hjælp eller i manglende fald være underkastet straf, ser man dog at sådanne velmente og velgørende forordninger ikke bliver efterkommet.

"En velklædt kone blev overfaldet af fødselssmerter på hjørnet af Lille og Store Kannikestræde og fødte et barn i forstuen." (Foto taget fra hjørnet af Store og Lille Kannikestræde, Det Lille Apotek, opført 1829. Blomsterne til højre hænger på Det Lille Apotek. De omtalte hjørneejendomme er revet ned. Eget foto 2015).

Anmelderen vil anføre et eksempel på det. Tirsdag den 1. juli om eftermiddagen mellem kl. 4 og 5 blev en velklædt kone overfaldet af fødselssmerter på hjørnet af Lille og Store Kannikestræde og fødte et barn i forstuen. Mange mennesker var vidner til dette optrin, og uagtet man bankede på begge de derværende døre, blev der ikke lukket op, så konen forblev i sin hjælpeløse tilstand indtil endelig en af de senere tilkomne tilskuere sørgede for en vogn for at køre hende til Fødselsstiftelsen. Man kan forundre sig over at de som boede i omtalte hus, viste ringe opmærksomhed for et menneske i sådant betænkeligt tilfælde dersom begge stueetager for nærværende tid er beboede og ikke står ledige.

(Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6339-6340).