Bøn til Vedkommende.

Indsenderen heraf som ofte passerer vejen mellem Usserød fabriksbygninger til Brønsholm By, har nu henved et år med længsel ventet på omtalte vej udenfor den såkaldte kirkebygning hvor for nuværende tid gudstjenesten holdes. På dette sted befinder sig nemlig et hul af omtrent 3 meter i diameter og 3½ meters dybde som ved den bestandige færdsel og den megen regn der i den senere tid er faldet her, tiltager således at kun en smalsporet bondevogn netop kan passere dette meget farlige sted. Indsenderen anmoder derfor de ansvarlige om at ville sørge for at denne uorden bliver hævet, da sikkert mange ulykker vil følge når vejrliget og vejens dårlige tilstand i forening med mørket tager til.

(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6403-6404).

Indgreb i Laugsrettighed.

Selv om såvel kancelliet som politiretten har forbudt enhver uden borgerbrev at forarbejde kurve til salg, findes der dog en mand i Nyboder i tjenesten - som lader sin kone strejfe om i gaderne fra hus til hus og tilbyde forarbejdede kurve. Når ikke sådan en betydelig uorden skulle forebygges, hvortil er da et borgerbrev? Og hvorfor skal der svares næringsskat? - I Kamelgade nr. 3 bor nævnte folk.

(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6402).

Redacteurens Anmærkning.

Kamelgade blev fra 1893 en del af Gernersgade.

Vedtegnelse til "Klagen over fæl Lugt i Norgesgade" i Politievennens forrige No. 394, frembragt ved at Udførsel af Natterenovation fra Hospitalerne spildes ved Gjennemkjørsel i samme Gade, hvoraf udbredes en utaalelig Lugt.

Udførelsen af natterenovationen fra Almindeligt Hospital sker i egne dertil indrettede, lukkede tønder hvoraf der ikke kan spildes noget af det deri indeholdte. Udkørslen af disse foretages meget sent om morgenen. Der kan ved denne indretning heller ikke udbredes stank eller fæl lugt.

(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6401).

Bemærkninger i Garnisons Kirke.

Præcis kl. 9 søndag formiddag ringes sammen til denne såvel som til andre kirker. Det må altså formodes at gudstjenesten også efter anordningerne her skal begynde kl. 9 præcis. Men desuagtet må man altid vente, mindst et kvarter før besynderligt nok signal ved at banke gives fra koret at orglet skal begynde med den gudstjeneste hvortil der er sammenringet, og hvorpå menigheden alt for længe har måttet vente. For den del af menigheden der lige såvel anser sangen som præstens foredrag for henhørende til gudstjenesten og derfor kommer til rette tid, er denne formentlig utilladelige venten af mange årsager ikke behagelig. Og når man således er i forventning på det omtalte signal, er det just ikke heller opbyggeligt (som sidste søndag den 20. juli var tilfældet) at se en af kirkekonerne betræde prædikestolen. Muligt at man fejler? Det forekom også mange som om den der spillede orglet den nævnte dag ikke udførte de 2 sidste strofer af salme nr. 375. Forfatteren af disse linjer er af den overbevisning at intet på jorden bør være mere fri at påtale end hvad der passerer i Guds hus, og af den grund vil man muligt få lejlighed til at gøre flere bemærkninger.

(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6400-6401).

"Man må altid vente, mindst et kvarter før besynderligt nok signal ved at banke gives fra koret at orglet skal begynde med den gudstjeneste hvortil der er sammenringet, og hvorpå menigheden alt for længe har måttet vente." (Kirkeuret er kvart over på Garnisonskirken. Eget foto, 2015)

Om den stærke Gadekjørsel fornemmelig af Natvognene.

Det er ikke så sjældent, tværtimod næsten daglig at man hører klager over den skammelige uskik en del kørende begår ved efter behag at jage i trav eller galop gennem hovedstadens gader. Ved denne fordømmelige kørsel forårsager de den grueligste fortvivlelse og skræk såvel blandt voksne mennesker som især hos børn der en gang imellem har ondt ved at passere uskadt. Og det er ubegribeligt, ja næsten at anse for et under, at så mange mennesker dog slipper helskindede fra denne Jehus fart. Det er uden tvivl ethvert menneskes højeste ønske at beholde hele lemmer og tillige at kunne undgå ethvert af de mange tilfælde der ofte i et øjeblik kan gøre det mest friske og lykkeligste menneske til det elendigste og ulykkeligste. Og der kan ikke tænkes noget mere hjerteskærende end at se et menneske trådt ned af heste, sammenkørt under en vogn eller at lemlæstes på den allerskrækkeligste måde og derved berøves liv og helbred. Man fatter ikke til hvad nytte en sådan forhastet kørsel i de folkerige gader er. For hvad enten en arbejdsvogn eller en stadskarosse kommer 5 eller 10 minutter senere eller tidligere til sin bestemmelse er altid ligegyldigt, men følgerne af en sådan jagen og faren er derimod let at indse. 

Så vidt indsenderen ved eksisterer jo endnu den lov som forbyder at køre stærkere end i luntetrav. Og det er altså højst beklageligt at denne ellers så vise lov overholdes så lidt af så mange, uagtet der fra vores årvågne politis side vist er gjort og endnu daglig gøres alt for dens overholdelse. For det er bekendt at enhver som vil påtage sig den ulejlighed at anholde sådanne flyvekuske og bringe dem på politikammeret, vil endog sammesteds kunne få en belønning for sin udviste opmærksomhed. Desuagtet hører eller ser man sjældent eller aldrig nogen der således pågribes for ulovlig kørsel. Men det var dog meget at ønske at en eller anden flyvekusk blot for at statuere et eksempel måtte blive anholdt og stoppet i farten, enten af politiet eller af andre for derefter at straffes således at lysten til en sådan utidig og forhastet kørsel dog engang måtte forgå dem. 

Hvad her er anført om alt for stærk kørsel af vogne om dagen, gælder således ligeledes om natvognene, når disse efter kl. 11 ruller frem på gaderne med så mageløs rumlen og buldren, ligesom en fjern torden. Husene især de som efter den store ildebrand og senest efter bombardementet er opført på køb, er færdige at styrte sammen over hovederne på beboerne. Hvilken skadelig indflydelse en sådan skrækkelig tummel af natvognene kan have på nervesvage mennesker, syge barselskoner og børn, især når disse ligger i værelser ud til gaden, er let at begrive. For ikke at tale om den langt utåleligere stank der forårsages af sådanne vogne som kører stærk end om de kørte noget mere i mag.

(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6387-6390).

Travlhed med hestevogne ved Accisebod

Redacteurens Anmærkning

Artiklen følges op i Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6427-6430.