Ultimatum til Eieren af Dueslaget i No. 79 i Vognmagergaden.

Indsenderen af den fremførte anke over en slem duejagt i Vognmagergade nr. 79 der findes indført i nr. 398 af Politivennen for dette år, nødsages til endnu engang så nødig han end vil, at gentage hvad han i for berørte stykke har klaget over at det i enhver henseende medfører sandhed at naboerne ikke alene foruroliges ved denne duejagt, men at han også med troværdige vidner kan bevise at kalkstumper har ramt såvel hans, som flere af husbeboernes vinduer.

Avind eller ondskab som nævnte dueslags ejer tillader sig at sige, er ikke årsag i at man lod denne begrundede anke indføre i Politivennen som et blad der er almindelig kendt for at de uordner der i samme påklages, sikkert straks eller om en føje tid bliver hævede Man grunden hertil er ene og alene at man ønsker ens vinduer måtte forskånes (uagtet der siden den 16. august da denne uorden påtaltes, er blevet nedkastet sten og kalkstumper i anmelderens gård, hvilket med vidner kan bevises) da man ikke ved til hvem man skal henvende sig for at få erstatning for den skade sådant kan afstedkomme.

Med hensyn til hvor mange eller få drenge, eller unge mennesker der har benyttet slaget, da har indsenderen aldrig bekymret sig om at tælle dem, hvilket tillige er udenfor anken. Men at dueslagsejeren ikke nægter, men meget mere tilstår at hans duer sætter sig på andres skorstene, ses af hans anførte, uagtet han dog ikke lader til at ville høre sandheden når man før har sagt at for at duerne skal flyve i luften og tilfange sig andres duer, bliver de bortskræmte af skorstenene ved at kaste kalkstumper, sten etc. efter dem, hvorved vinduerne let ituslås og naboernes ro forstyrres.

I overensstemmelse med sandheden må jeg i øvrigt bevidne at dueslagsejerens pen er aldeles uindviet til at frembringe noget klogt.

(Politivennen nr. 400. Løverdagen den 30te August 1823, s. 6478-6480)

Svar paa Spørgsmaalet angaaende Beværtning paa offentlige Steder, indrykket i sidste No. af Politievennen.

Når en gæst på en skændig måde søger at skade en mand i hans lovlige næringsvej ved at indbilde publikum at man for at bytte en seddel må betale mere end man ellers skulle om man havde småpenge, kan man da ikke med grund anse en sådan mand for ondskabsfuld?

Uagtet denne anmeldelse burde anses med foragt og blive ubesvaret, ser jeg mig dog nødsaget til at opfordre forfatteren af samme at komme til mig for at give mig oplysning om ved hvilken af mine folk dette skulle være sket, samt hvor meget hans tab kunne være, da han fra min side skal vederfares al satisfaktion over opvarteren som ham kan tilkomme, og tillige få det for meget givne tilbagebetalt. Skulle derimod anmeldelsens forfatter ikke indfinde sig, må jeg anse hans fremfærd at vidne om en slet karakter.

Imidlertid må jeg ærbødigst anmode enhver retskaffen der søger mit hus, dersom lignende tilfælde skulle indtræffe (hvorom jeg dog tvivler) at henvende sig til mig selv, eller i mit fravær til min kone, da ingen skal blive forurettet for en skilling, endsige mere

Ratzenburg den 26. august 1823.
Madsen.

(Politivennen nr. 400. Løverdagen den 30te August 1823, s. 6475-6476)

Svar paa Anmodningen til Castellets Commandant i Politievennen No. 398.

Da passertegnene for Kastellet er lige så gældende for sammes hovedvold, og den i bladet Politivennen nr. 398 side 6456 ytrede anmodning ikke kan opfyldes, kunne vedkommende holde sig skadesløs for savnet af den sidstnævnte promenade ved at betjene sig af den førstnævnte hvor udsigten er langt skønnere og hvor man uhindret kan promenere så længe man endnu kan godt se om aftenen.

Fra en vedkommende.

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6473)

Et Spørgsmaal angaaende Beværtningen paa offentlige Steder.

Når en handlende eller værthusholder i forvejen forlanger en bestemt pris for sine varer og derpå ved at give penge tilbage når man betaler ham, tager mere end der tilkommer ham af den årsag fordi han skal give penge tilbage, hvorledes vil da publikum bedømme og kalde en sådan fremgangsmåde?

Når indsenderen heraf fremsætter disse spørgsmål til det offentliges bedømmelse, hvortil fremgangsmåden mod ham på Ratzenborg ved Frederiksberg onsdag den 6. d. m. om aftenen foranlediger ham. Så sker dette ikke så meget af fortrydelse over den ringe forøgelse i udgifterne, som af rimelig harme over en sådan fremfærd, og til advarsel for værten da en sådan behandlingsmåde let kan forårsage ubehagelige og urolige optrin.

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6472-6473)

Redacteurens Anmærkning.

Ratzenburgs ejer svarede i Politivennen nr. 400. 30. august 1823.

Svar fra Dueslaget.

Da en anonym i nr. 398 af Politivennen fører anke over dueslaget i Vognmagergade nr. 79, så kan jeg som ejer ikke anse det for andet end avind og ondskab eftersom det deri anførte, at der hele tiden forsamles drenge etc. er usandhed. Da mit slag hele sommeren kun har været udlejet 1 måned til 2 studerene om hvilke anmelderen hos mig kan få fornøden oplysninger, og da bedømme om han kan få dem til at passere for drenge eller ikke, og den øvrige tid til dato er benyttet af mig selv, hvortil jeg vist nok ikke behøver anmelderens tilladels, så kan han hvis han vil ulejlige sig til mig, blive overbevist om at unge mennesker der før har benyttet slaget, har lejet det med deres forældres tilladelse. I øvrigt kan jeg ikke se at nogen kan forstyrres i sin ro om en due sætter sig på hans skorsten eller tag.

H. Berg

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6469-6470)