Jacob Vægter ved Langebro.

Hvem af de mange der dagligt passerer vejen forbi Blåtårn over Langebro, kender ikke denne mageløst dumdristige, grove og tølperagtige person, nemlig Jacob Vægter? Hvem både blandt høje og ringe er ikke ofte i forbigående ganske uforskyldt blevet overøst af denne ondskabsfulde karl med de mest ærekrænkende og uforskammede skældsord og grovheder? Hvilken skildvagt der har haft post ved Blåtårn, er ikke en gang imellem på den mest krænkende og mærkbare måde blevet fornærmet af nævnte person der som en bulbider har overfuset dem med de bitreste skældsord uden at disse turde nærme sig hans hytte, hvorfra han brøler: Her er Jacob Politimester! Men hvad er du? Du er soldat, men jeg er privat, og der kan du kysse, etc. etc. 

Hvor mange gentagne klager er der ikke indløbet til politiet over ham, og hvor ofte skal han ikke være blevet revset for de fornærmelser han har tilføjet en og anden? Men erfaringen har desværre lært at al revselse hidtil har været fuldstændig frugtesløs. Da nu ovennævnte Jacob Vægter ikke alene må være til stor ulempe for enhver der enten af nødvendighed eller for fornøjelse vil passere Langebro og af frygt for at hånes eller udskældes af denne slemme ordgyder ligesom må smige og skynde sig forbi hans buldrehytte, men han endog meget forulemper beboerne der i nærheden med sine daglige optøjer og spektakler, så nærer indsenderen af dette og vist mange med ham det rimelige ønske at Københavns ellers så årvågne politi dog engang kunne finde et middel hvorved man kunne blive befriet fra dette mageløse menneske.

(Politivennen nr. 436. Løverdagen den 8de Mai 1824, s. 7046-7047)

"Hvem af de mange der dagligt passerer vejen forbi Blåtårn over Langebro kender ikke denne mageløst dumdristige, grove og tølperagtige person, nemlig Jacob Vægter?". Skribenten har formentlig gået denne vej ned af Frederiksholmskanal, hvor arresten Blåtårn lå for enden til venstre i billedet. Kranen bag husene markerer hvor Langebro gik og man må formode at Jacob Vægter altså holdt til i området mellem kranerne. (Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning

Blåtårn er ikke det kendte tårn hvor Leonora Christine sad fængslet. Det blev nedrevet i 1732. Det var navnet på en arrestbygning for enden af Frederiksholms Kanal for bl.a. ulydige skuespillere og dansere fra Det kongelige Teater. Det blev nedrevet 1848. 

Langebro forbandt Vestervoldgade fra kystlinjen som gik omtrent ved den nuværende Bryghusgade med Langebrogade på Christianshavn. Den omtalte Jacob må altså have holdt til omkring Bryghusgade.

Artiklen blev besvaret af Jacob (Vægter) Christensen i Politivennen nr. 438, s. 7074-7076. Der var klaget over Jacob Vægter i Politivennen nr. 248, 1820.

Venskabelig Anmodning til en Hundeeier paa Bondethinget i Roeskilde.

Da man ikke kan passere det såkaldte Bondetinget i Roskilde uden at man fra den ene til den anden ende bliver forfulgt af barber Schultz' hund og vist enhver som har sine ben kær, ønsker at være fritaget for sådan kærlighedsbevis, så anmodes ovennævnte hundeejer hermed om enten at afskaffe den eller holde den bundet. For det ville han modtage tak fra mange. Også forældre må med rette frygte for at lade deres børn gå denne vej så længe et sådant bidsk dyr gør den usikker

(Politivennen nr. 436. Løverdagen den 8de Mai 1824, s. 7045-7046)

Spørgsmaal til Vedkommende, angaaende Straataget paa HUsene paa Bondethinget i Roeskilde.

Højstærede hr. udgiver!

Da man i Deres så almennyttige blad ser anke over en og anden mangel og uorden, så er indsenderen så dristig at spørge vedkommende hvorvidt det er ejeren af Maglekilde Fabrik tilladt at lade sine huse på det såkaldte Bondetinget i Roskilde blive stående med stråtag da de dog allerede for længe siden, ifølge det kongelige reskript skulle være forsynede med tegl. Mange fattige borgere har måttet udsætte sig for besværligheder for at efterleve dette reskript, men disse huse står i den mådeligste forfatning, taget er så dårligt at ud for det såkaldte Karen Olsstræde er så store huller i muren at man kan se helt igennem den. Når det blæser, da ligger hele gaden fuld af halm af disse huse. Skulle en ildebrand opstå i dem, som Gud forbyder, da stod hele byen i fare. Indsenderen håber derfor at dette må blive taget til nøjere eftersyn og eftertanke.

(Politivennen nr. 436. Løverdagen den 8de Mai 1824, s. 7044-7045)

Redacteurens Anmærkning.

I 1737 blev der bygget en papirfabrik, som producerede papir, Maglekilde Papirmølle. Den fik 1820 1820 landets fjerde dampmaskine. Den blev nedrevet i 1846. Den lå der hvor der i dag er parkeringsplads. 

Fæle Grøvter paa Nørrebroe.

Enhver anerkender vist med tak høje vedkommendes bestræbelser for at forskønne forstæderne og anlægge bekvemme og behagelige fodstier for fodgængerne og de spadserende. Men næppe ville disse bestræbelser opnå det tilsigtede gode øjemed på Nørrebro så længe denne vansires af de fæle, dybe grøfter som ikke alene strækker sig langs med Blågård ud til bommen, men endog findes på andre steder af broen. Husene har udløb til disse grøfter som derfor må modtage alskens urenligheder, der samlet og forrådnet afgiver i varme dage en ulidelig stank så at man ikke skal rose sig af den friske luft, man der indånder, men må ønske at være langt derfra. Om vinteren står disse grøfter fulde af mudder og vand og er farlige for de af broens beboere der i mørke skal gå til deres hjem. 

Anmelderen ved at 2 personer forrige vinter er faldet i en af disse grøfter. De blev siddende fast i mudderet og kunne kun ved nogle af beboernes hjælp slippe derfra. Ja, en ene af disse har forsikret at hvis han ikke havde været så heldig at komme til at stå på benene, men i stedet var faldet på maven eller ryggen, så havde hans redning været umulig. For han var da blevet kvalt i mudderet uden at kunne råbe om hjælp. Da der nu på nogle steder fx på den anden side af den vej der fører hen til fællederne, er ordentlige rendesten, så mener man at lignende også kunne anlægges i stedet for disse slemme og farlige grøfter, da grundejerne som har udløbsrender til disse, kunne beordres til at forlægge deres udløbsrene andetsteds hen. Man tror tingen gørlig og er derfor så dristig at gøre høje vedkommende opmærksom på det.

(Politivennen nr. 435. Løverdagen den 1ste Mai 1824, s. 7038-7039)

"Nørrebro vansires af de fæle, dybe grøfter som strækker sig langs med Blågård ud til bommen". Kort over Blågård 1825. Peblingesøen nederst, Ladegårdsåen til venstre, Nørrebrogade til højre og øverst gården Solitudes jorder.

Bøn om Forbedring af Strandveien.

Der er i den seneste tid gjort meget til bekvemmelighed for fodgængere, ikke alene rundt omkring i staden, men på hele vejen til Charlottenlund Skov, hvorfor publikum må være lige så erkendtlig som taknemmelig. Men de kørende og ridende har derimod meget at beklage sig over det stykke vej på Strandvejen hvor stenbroen slipper. Nemlig fra det såkaldte Lille Thueborg, hr. doktor Otto's lyststed, og indtil kroen Slukefter der tidlig på foråret og sent i høst når det våde vejr indtræffer, er snart ufremkommelig.

Man indser ikke hvad årsagen er at den stenbro som går fra staden til nævnte hr. doktor Ottos sted ikke er blevet fortsat til Slukefter da det dog er byens grund. Udgiveren af Politivennen ville forbinde alle som kommer denne vej, men i særdeleshed dem som ofte og snart daglig, passerer den ved at indføre dette i Deres blad, som man da tør håbe vil have samme gode virkning for det almindelige som så mange andre offentlige ting der har nydt nævnte hr. udgivers anbefaling og opmærksomhed.

(Politivennen nr. 435. Løverdagen den 1ste Mai 1824, s. 7035-7036)