Svar fra Jacob Vægter

I anledning af det der er indrykket i Politivennen nr. 436 om Jacob Vægter ved Langebro så jeg mig nødsaget at besvare samme, så vidt mine ringe evner tillader. Indsenderen beskylder mig således for at være mageløs, dumdristig og tølperagtig person. Men mon samme øjeblikkelig kender de sande grunde eller mon en 68-årig mand med en talrig familie der kummerligt må sørge for deres underhold, ikke en gang imellem kunne komme i en fortvivlet stilling? Vel har jeg nogle gange været underkastet den høje rets retfærdige dom, men dette har jeg bødet for. Og det vedkommer således ikke offentlig beskæmmelse.

At den hr. indsender kalder mig ondskabsfuld, det udbeder jeg mig nærmere ført bevis for. For vel vil jeg tilstå at være bralmundet. Dog aldrig ondskabsfuld, uden påtalt fornærmelse skulle finde sted. Vist behøver ingen at snige sig forbi min af hans majestæt allerunderdanigst forundte fjellehytte uden at være folkesky. For lad Jacob kun braldre hvor han hører hjemme. Den indsigtsfulde mand bekymrer sig kun lidt om det.

Jeg må dertil tilføje til hr. indsenderen der formodentlig i forbigående har hørt som han behager at skrive mig brøle: Her er Jacob Politimester etc. Unægtelig har jeg sagt disse ord! Men mon indsenderen kender denne sag, hvorved disse ord forefaldt. Jeg finder det min skyldighed at give en nærmere forklaring på det, for skildvagten som i dette øjeblik havde post ved Blåtårn, behagede at komme over til min hytte med fornærmelige udtryk. Jeg henviste ham tilbage til sin post, unægtelig med ovennævnte ord. Hvad blev følgerne heraf? Jeg blev som arrestant ført til Vesterports vagt.

Men, hr. indsender, min sag var dog vist ikke så slem uagtet jeg af den ene skildvagt fik et bajonetstik i min højre hånd og blev trukket baglæns ud af min hytte, hvorved mit hoved blev såret. For efter min forklaring for den da vagthavende hr. løjtnant blev jeg med 2 mænd uden våben vejledt tilbage for pøbelens opløb til min bopæl.

Nærmere forklaring finder jeg mig ikke beføjet til offentlig at besvare. For at udsætte en gammel mand for hån er i sandhed ingen ret stor kunst.

Jacob Christesen

(Politivennen nr. 438. Løverdagen den 8de Mai 1824, s. 7074-7076)

Et Pjaltenborg paa Amagertorv

I en tid da man både i råd og dåd så prisværdigt virker til hovedstadens forskønnelse, undres indsenderen meget over at ingen hidtil har udpeget den gamle, hvidsminkede, men faldefærdige rønne der findes, ikke i Ordrup, Gentofte, Kongens Lyngby eller nogen anden landsby, men midt i Kongens København på hjørnet af Amagertorv og Købmagergade. Da dette sande Pjaltenborg som godt kan sammenlignes med et i Rosenborggade, nu har fået en formuende ejer, så tør man vel håbe at han nedriver det og i stedet for det opfører en bygning der ikke vansirer hovedstadens mest rædselsfulde plads. Uden tvivl vil vores høje magistrat som altid med så megen varme bidrager til Københavns forskønnelse og gavn, forskaffe opbyggeren lettelse, ved nogle års skattefrihed osv., så meget mindre som et midlertidigt meget betydeligt tab i huslejen ville være uundgåeligt.

(Politivennen nr. 438. Løverdagen den 22de Mai 1824, s. 7073-7074)

"Den faldefærdige rønne findes, ikke i Ordrup, Gentofte, Kongens Lyngby eller nogen anden landsby, men midt i Kongens København på hjørnet af Amagertorv og Købmagergade". Cyklisten markerer hjørnet af Købmagergade og Amagertorv. Som de andre nævnte steder er det nu et af de dyreste steder.

Rosenborg Hauge.

Ikke mange hovedstæder kan rose sig af at eje så skøn have midt i kongestaden som København, og som i de sidste år ved den talentfulde Lindegaards bestræbelser så meget er forskønnet. Ved de nye anlæg i år har haven vundet flere spadseregange, og det er altså sandsynligt at haven i år vil blive besøgt af flere, og da vil trængslen ved indgangen i Kronprinsessegade blive større. Man håber derfor at de ansvarlige vil sørge for at indgangen fra Gothersgade ligeledes måtte åbnes for spadserende, hvorved trængslen i særdeleshed på søn- og helligdage  formindskedes og de ækle uhumskheder som forefindes ved denne indgang, ved den lejlighed bortryddedes. Ønskeligt var det også at halmen om vandpumpen ind til Kronprinsessegade blev taget af da denne gule omvinding klæder meget dårligt mod det så skønt udsprungne grønne. Ved samme lejlighed kan man ikke forbigå det rimelige ønske at det stygge gamle træplankeværk der står i haven for enden af Kronprinsessegade og Sølvgade, blev nedrevet og den gule kanal opmudret hvorved man fik en skønnere udsigt fra gaden.

(Politivennen nr. 437. Løverdagen den 15de Mai 1824, s. 7071-7072)

Kirkeuorden

Ved i søndag eftermiddag at overvære højtideligheden i Frederiks Kirke på Christianshavn stødte indsenderens opmærksomhed straks på adskillige uordener, jeg havde nær sagt svinerier, som aldeles ikke var passende i en kirke, og allermindst ved en højtidelighed hvor Deres Kongelige Majestæter sammen med en talrig forsamling var tilstede.

For det første var hele galleriet hvor indsenderen befandt sig overalt fuldt af støv og spindelvæv til megen besvær for de tilskuere som befandt sig der.

For det andet bemærkede man at ovenover prædikestolen (man minder om at alter, prædikestol og orgel er bygget sammen i et) lå på den ene side en bunke høvlspåner, og den anden nogle sønderbrudte sten eller andet. Dette udviser dog virkelig fra de ansvarliges side en besynderlig ligegyldighed for ordens vedligeholdelse i en så smuk kirke og især ved en højtidelighed, hvorved man kunne vente mange ville være til stede.

(Politivennen nr. 437. Løverdagen den 15de Mai 1824, s. 7070-7071)

"Hele galleriet hvor indsenderen befandt sig, var overalt fuldt af støv og spindelvæv til megen besvær for de tilskuere som befandt sig der. Ovenover prædikestolen lå på den ene side en bunke høvlspåner, og den anden nogle sønderbrudte sten eller andet." (Christianskirkens tårn er år 2015 udsat for byggestøv. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Betegnelsen Frederiks Kirke bruges og brugtes normalt om Marmorkirken. Der er tale om Christianskirken der dengang hed Frederiks Tyske Kirke. I den anden store kirke på Christianshavn Frelserkirke er orgel, alter og prædikestol ikke bygget sammen. I Christianskirken er alter og prædikestol sammenbygget. Jeg har ikke noget bud på hvilket højtidelighed der skulle have fundet sted søndag den 9. maj med overværelse af militærdiktator Frederik VI med frue. 

Et ligesaa ubehageligt som uventet Favnetag.

Det er ikke sjældent at man ved at passere Østergade om aftenen kan blive standset i sin gang af letsindige fruentimmer. En ubehagelighed som i sandhed mange med mig ønskede sig befriet for, i særdeleshed på en af stadens hovedgader. Man vil ikke indlade sig på om enten sådanne mennesker er skadelige for det almene eller ej. Men indsenderen nærer det vist nok rimelige ønske at der kunne føjes sådanne anstalter at man måtte blive forskånet for deres tiltale, der som oftest ender med grovheder og skældsord, når man ikke vil indlade sig med dem. 

"Det er ikke sjældent at man ved at passere Østergade om aftenen kan blive standset i sin gang af letsindige fruentimmer."  (Troels Lund. Københavns Museum).

For at vise hvor vidt deres uforskammethed kan gå, anføres her en tildragelse som skete for nogle dage siden. Ved at gå gennem Østergade om aftenen kommer et sådant menneske og kaster sig om halsen på indsenderen der fuldstændig forstenes ved at blive berørt af et menneske som næppe så menneskelig ud. Enhver der ikke er sunket lige så dybt som et sådant væsen, vil sikkert forskrækkes ved sådant og ønske at lignende ikke oftere skal møde. Vores ellers så påpasselige politi ville vist heller ikke her forsømme at drage omsorg for sådanne uordeners ophævelse.

(Politivennen nr. 437. Løverdagen den 15de Mai 1824, s. 7068-7070)