En Ubehagelighed for Stadens Beboere.

Det er meget ubehageligt for stadens indbyggere når de om morgenen på varme sommerdage besøger slagterboderne ved Nikolaj Kirke, at de der bliver modtaget af en meget væmmelig lugt der forårsages af at natrenovationsvognene fra den nordre ende af staden, såvel på deres tur som retur passerer slagtergangen fra Skvaldergade til Nikolajgade eller Lille Kongensgade, og meget ofte efterlader sig spor der kan ses og lugtes til midt på dagen. Kunne (som man håber) dette onde afhjælpes, ville den pestagtige lugt der så meget generer både købere og sælgere, for en del ophøre, for ikke at tale om den ækelhed at kødet der i den hede sommertid lugter ilde nok, når det bliver et par dage gammelt, vist indsuger i sig en ubehagelig og skadelig lugt fra de omtalte vogne. Ved en bom for hver ende af slagtergangen der blev lukket om aftenene og hvormed vægterne havde tilsyn, kunne dette onde afhjælpes, og kørende kunne da om natten passere de omliggende gader.

(Politivennen nr. 442. Løverdagen den 19de Juni 1824, s. 8051-8052)

Er Politieplacaten om Fortougsretten hævet?

Med skønsom tak modtoges nævnte plakat og nytten af dens tydelige og bestemte forskrifter blev erkendt. Men hvorfor er denne allerede glemt, efter så kort tids forløb? Eller er den mod anmelderens tro ophævet?

Overalt, men især på Østergade, puffes man atter af bærebøre, kurve, bærekarle, bærekoner etc., pirres i øjnene og på hattene af paraplyspidser. De respektive damer synes heller ikke at kende højre fra venstre. Eller vil de muligvis afprøve mandfolkenes høflighed? Hvem vil i almindelighed ikke også vise dem skyldig respekt, med opofrelse af sin fortovsret. Men at man næsten skal nedtrædes, både hverdag og søndag, af de slemme, pyntede voksne københavnske drengebørn der kommer arm i arm som de sammenlinede bønderheste, eller et helt og halvt kavalleri i tarok, er et mere end ubehageligt og utåleligt lapsevæsen. 

"Overalt, men især på Østergade, puffes man atter af bærebøre, kurve, bærekarle, bærekoner etc., pirres i øjnene og på hattene af paraplyspidser" (Østergade, Illustreret Tidende 5. maj 1861).

Hvorledes kan sådant rime sig sammen med det antagne fornemme væsen? Et uvoksent, tølperagtigt dansebodsvæsen og al den hvide og fine staffage med og uden snøreliv? O! Tempora! O! Mores! O! Holberg! Hvad om ikke alene Politivennen skæmtede med dem derom, men også det højlovlige politivæsen gav dem fornøden lærdom desangående.

(Politivennen nr. 442. Løverdagen den 19de Juni 1824, s. 8047-8048)

Alt for meget Halm paa Halmtorvet.

Indsenderen ved ikke om det er nødvendigt og sømmeligt at en mængde skiden halm og fejeskarn næsten altid skal ligge strøet over et strøg af Halmtorvet for at dette altid må svare til navnet. Men vist er det at et sådant svineri ikke er passende i en hovedstad hvor fremmede passerer igennem og må være vidne til sådant. Således faldt indsenderen heraf i forundring over at der i begge pinsedagene lå en forskrækkelig mængde halm og fejeskarn på et strøg af det såkaldte Halmtorv, nemlig lige fra Vesterports vagt langs med volden og op imod Sankt. Peders Stræde. Det er troligt at sådant svineri må være ubehageligt at se, især på højhellige dage og det på steder hvor mange passerer. Og det ville derfor ikke være af vejen om vedkommende blev holdt til lidt mere renlighed.

(Politivennen nr. 441. Løverdagen den 12te Juni 1824, s. 8029)

"Der lå en forskrækkelig mængde halm og fejeskarn på et strøg af det såkaldte Halmtorv, nemlig lige fra Vesterports vagt langs med volden og op imod Sankt. Peders Stræde." Vesterports vagt ses til højre for Vesterport, og Sankt Peders Stræde løber til i horisonten til højre. Eckersberg.

En farlig Explosion i Laxegaden.

Sidste torsdag aften gik indsenderen sammen med en god ven gennem Laksegade hvor en mængde mennesker stimlede sammen uden for huset nr. 193. På vores spørgsmål om hvad der var på færde, erfarede vi at der skete en meget farlig eksplosion i nævnte hus for nyligt, på grund af at et par unge mennesker der logerede på 3. sal samme sted, havde begået den uforsigtighed at eksperimentere med små patroner fyldt med krudt. Den skræk og forbavselse der ramte både naboer og genboer, såvel over at høre knaldet som ved at se en umådelig krudtdamp fare ud af vinduerne, gjorde at mange troede der var ildløs i huset.

"I Laksegade stimlede en mængde mennesker stimlede sammen uden for huset nr. 193 På vores spørgsmål om hvad der var på færde, erfarede vi at en meget farlig eksplosion i nævnte hus skete for nyligt". (Laksegade 193, nu 28 lå midt i billedet hvor nu det smalle hus med den blåmalede stueetage er. Eget foto, 2015)

Dog blev denne frygt tilintetgjort da vores lige så nidlære som altid årvågne brandmajor hr. oberstløjtnant Schmidt øjeblikkelig efterlod sine brandfolk til at føre tilsyn med det passerede, indtil ingen fare mere var at frygte. Uagtet der også såvel i dette blad som i flere andre offentlige blade har været advaret om det farlige og skadelige der er en følge af at omgås med sådanne brandbare materialer, så synes det næsten som det meget mere tager overhånd i stedet for at mindskes. Årsagen hertil tror indsenderen at være den at det endnu er tilladt at sælge sådanne brandbare sager, hvorved mange unge og uerfarne, såvel drenge som voksne personer, der aldeles ikke kender til måden hvorledes man skal omgås sådant, ofte meget let kommer til skade derved.

Det ville derfor være ønskelig om vedkommende ikke overlod sådanne brandbare materialer til andre end dem som medbragte attest for at de virkelig forstod at omgås med sådanne ting.

(Politivennen nr. 441. Løverdagen den 12te Juni 1824, s. 8027-8028)

Redacteurens Anmærkning

Laksegade 193 hedder siden 1859 Laksegade 28. Huset eksisterer ikke i dag. Det nuværende hus er fra 1882. Laksegade 26 er fra 1798 (det hvide hjørnehus på foto) og Laksegade 30 fra 1797. Selvom huset således er væk, giver fotoet et indtryk af husrækken på artiklens tidspunkt.

Uorden i Kongens Hauge.

I den senere tid er vist gjort alt muligt for at forskønne denne have. Og gid det københavnske publikum må være særdeles tak skyldig til de autoriteter som har bidraget til det. Men desværre. Mange af de som besøger haven, bidrager selv til at gøre den mindre behagelig for dem som ønsker at profitere af den. Således har indsenderen af dette som daglig besøger haven, fundet følgende uordener:

1) En del af de piger og ammer som søger haven med børn, har fundet for godt at blege og tørre deres smudsige bleer der. Det forårsager et væmmeligt syn for de spadserende.

2) Det meste tid af dagen er haven fuld af den ringeste klasse af mennesker som ved deres elendige påklædning forvandler den til et jammersted i stedet for et adspredelsessted. Og det er ikke sjældent at man bliver plaget om almisser der hvor man søger at glemme dagens sorger.

3) Man finder de fleste skyggefulde steder belagt med sovende væsner hvis påklædning ofte i de forskellige stillinger som de ligger i, viser blottelser som i højeste grad er anstødelige.

"Tillige ville vist vedkommende høje autoritet særdeles forbinde publikum  ved at åbne indgangen fra hjørnet af Gothers- og Kronprinsessegade da den dog ligger belejligst for den største del af byens beboere" (Indgangen på hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade er i dag åben. Den blev flyttet ved Gothersgades udvidelse i 1920'errne. Eget foto 2015)

De to sidste punkter kunne sikkert afhjælpes, hvis der ved begge indgangene i stedet for skildvagterne blev anbragt gartnerkarle som det var tilfældet i ældre tid. Disse ville ved den daglige øvelse bedre kunne adskille hvem der burde have adgang til haven eller ej. Det kan man ikke forlange af skildvagten som måske 1 eller 2 gange i den tid han ligger i tjenesten, kommer på post der.

Tillige ville vist vedkommende høje autoritet særdeles forbinde publikum  ved at åbne indgangen fra hjørnet af Gothers- og Kronprinsessegade da den dog ligger mest belejligt for den største del af byens beboere.

(Politivennen nr. 441. Løverdagen den 12te Juni 1824, s. 8025-8027)