Malersynder.

Da man mindes at De, hr. udgiver før i Deres blad har optaget adskillige malersynder, og da man tilige har lagt mærke til at meget på grund deraf er blevet rettet og forandret, så tillader man sig herved at meddele Dem følgende fortegnelse der muligvis kunne lede til et lignende resultat. Man tillader sig at gøre begyndelsen med de aldeles meningsløse skilte der findes i Vimmelskaftet nr. 136 og 137. På første sted træffer man "Spangs Møbelhandling" og på sidste "G. Bonniers Boghandling" At en møbelhandler kunne lade sig nøje og tage til takke med et så meningsløst og intetsigende skilt lader sig da så nogenlunde forklare. Men at en boghandler, en mand der må antages at være hjemme i det mindste i fædrelandets sprog, kunne modtage og i en række år beholde et sådant skilt, er i høj grad uforklarligt. - I samme gade nr. 21 kan fås mælk og fløde "Somvermorgen" kommer fra landet. - I Badstuestræde nr. 121 er følgende avertissement: "Raae og Kogt Fløde Sød og afskommet Melk, som hver Morgen kommer fra Landet Selges her." -

I samme gade nr. 129 fås "Daabelt Vidt og Brundt Øl." - I Grønnegade nr. 264 "udleies Klæder Kapper og sørge Gardiner." Af Politivennen nr. 483 ser man at sørgedragten i denne gade er lige så sørgelig som dette sørgelige skilt. - I Dybensgade nr. 185 "klinges og limmes alle sorter Porstelein Glas og Stentøy." - I Klosterstræde nr. 71 & 72 bor Vers huus holder S. Madsen. - I Pilestræde nr. 101 ser man, at Hr. "Moberg Anbefaler sig med at Stikke og Trykke." Foruden det ekvivokke der synes at ligge i dette skilt, tror man sig også berettiget til at antage at de af hr. Mobergs kunder der bruger hans stikken og trykken gør vel i selv at læse korrekturen.

At sådant galimatias endnu kan finde sted og det endog i en tid da intet barn må konfirmeres forinden det har aflagt prøve i retskrivning, er mere end besynderligt, og man mener at vedkommende mestre der ikke selv kender det almindelige af sproget, ville gøre vel i desangående at konsultere andre kyndige, blandt hvilke man vel endog kan regne deres egne læredrenge.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9630-9632)

Betleroverhæng i Norgesgade.

Hr. Politiven! Denne benævnelse lader ikke blot formode at De drager omsorg for at gøre politiet opmærksom på alt det der nogenlunde kan forandres, forebygges og forbedres, det være sig af alt hvad som henhører enten til almensikkerheden, til sædeligheden og til den udvortes rolighed. Og at de hidtil har gjort det, kan ikke være underkastet nogen tvivl. Men De kommer på søgnedage nok kun sjældent ud i Norgesgade, da det er så langt fra deres nabolag. For ellers ville de måske der finde adskilligt at anke på og advare imod som meget let kunne hæves. Fx fra om eftermiddagen kl. 5 og til - jeg ved ikke hvor langt ud på aftenen - vil man finde en 3 til 4 vel meriterede matroner, hver med et barn på armen, foruden et par stykker ved hånden, overhænge og forfølge de forbigående om almisse. Matronerne forfølger egentlig ikke selv, men deres medhjælpere foretager sig de løbende forretninger og således ledsager de vandrende den største del af Norgesgade igennem. Stykket fra Garnisonspladsen er man fri for dem, indtil man kommer til hjørnet af Charlottenborg, der findes atter en lille skildvagtinde udsat som fører samme sprog som de efterladte. På grund af alt hvad der ydes til de fattige og al den omhu der drages for dem, finder jeg sådant at være højst upassende, især for fremmede som kommer hertil af søvejen. 

Nok en uorden. I Norgesgade er der en gevaldig fattigskole straks ved Landakademiet. Når børnene går ud af skolen, det være sig middag eller aften, da er det ganske umuligt for noget menneske at passere det fortov, som grænser til skolen. Ja det er endog helt vanskeligt med sikkerhed at gå på det modsatte. For disse unger kaster sten og gadesnavs, ikke egentlig på de forbipasserende, men på sig selv indbyrdes, hvorved de engang imellem kommer i slagsmål og behandler hinanden morderligt. Alt dette må man se på uden at kunne forebygge det. Undertiden kan det vel hænde sig at den forbigående kan træffes med en sten eller en klat snavs, børnene uafvidende som man med tavshed må tage imod. Alt dette kunne meget let forebygges ved at lade børnene gå bort i små afdelinger og forstanderen eller hvad han kaldes burde stå ved udgangen med tampen i hånden for at indsmøre dem der ikke straks forføjede sig til deres hjem. Den skrigen og støjen der ved sådanne lejligheder foregår, vil jeg ikke engang omtale, da nabolaget på dette sted ikke er synderlig stort.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9626-9629)

"Disse unger kaster sten og gadesnavs, ikke egentlig på de forbipasserende, men på sig selv indbyrdes, hvorved de engang imellem kommer i slagsmål og behandler hinanden morderligt". (Kirurgisk Akademi i Bredgade, eller som den hed på Politivennens tid, Norgesgade, 1830. Københavns Museum).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvardes i Politivennen nr. 490.

Norgesgade var sammen med Dronningens Bredgade betegnelser der indtil 1877 blev brugt om det nuværende Bredgade.

Forsømmelse af en Graver eller Klokker

Tirsdag den 5. lod anmelderens 2 døtre sig tegne til skriftemål og kommunion om fredagen for Frue Menighed i Trinitatis Kirke. De indfandt sig i god tid i kirken. Men da de ville gå op til skriftestolen med de øvrige der var i kirken, blev de stoppet af en graver som sagde at de måtte vente til de blev kaldt op. Dette skete imidlertid slet ikke, og de måtte altså forlade kirken uden at hensigten med deres komme der var opnået. Anmelderen bekendtgør dette for at vedkommende kan få underretning derom og sørge for at sådan forsømmelse eller forglemmelse ikke sker oftere.

J. Nielsen.

(Politivennen nr. 485. Løverdagen den 16de April 1825, s. 9612-9613) 

"Anmelderens 2 døtre havde tegne sig til skriftemål og kommunion om fredagen for Frue Menighed i Trinitatis Kirke." (Alteret i Trinitatis Kirke, 2015. Eget foto).

Ønske om en fæl gammel Skiks Afskaffelse.

Den tysk reformerte kirke er et tempel hvori anmelderen for øvrigt ikke er medlem af menigheden, men er så ofte blevet opbygget ved at høre den som menneske og taler lige udmærkede pastor Hamburger. Ved af og til at overvære gudstjenesten var det anmelderen meget behageligt at erfare at der i dette guds tempel ikke hersker den kun alt for brugte uskik i vores lutherske kirker, nemlig at ombære tavler hvori der indsamles gaver til samtlige vedkommende midt under prædikenen. Tværtimod var der flere steder anbragt blokke i hvilke enhver kan nedlægge sine gaver *)

Anmelderen kan ikke tilbageholde det ønske at lignende eller andre passende indretninger må bringes i stand i vores lutherske kirker, da man unægtelig ved den nu brugte måde altid forstyrres i sin andagt, så at man har besvær med at forstå den ofte kun meget korte del af prædikenen som man uforstyrret kan høre, når opkrævningstiden endelig er forbi. For i opkrævningstiden er der gået alt for meget tabt. Det er især højst ubehageligt når kirken er fuld af mennesker. Man bliver nemlig da af den talrige mængde opkrævningsbetjente der kræver plads, skubbet så meget fra sted til andet at det publikum som står på gulvet, snarere kunne tro sig henført til parterret end på kirkegulvet. Så vidt erindres skal der allerede før har været ført anke over denne uskik. Men som det synes kun til liden nytte.

"I den tysk reformerte kirke var det anmelderen meget behageligt at erfare at der ikke hersker den i vores lutherske kirker brugte uskik at ombære tavler hvori gaver til samtlige vedkommende indsamles". (Reformert Kirke i Gothersgade, 2015. Eget foto)

Anmelderen mener derfor at sådan noget bedst kunne fjernes hvis det kirkebesøgende publikum intet gav indtil andre passende foranstaltninger blev truffet, i lighed med hvad der er forordnet for at afskaffe betleri. Og de ansvarlige ville vist om føje tid blive betænkte på at tage andre forholdsregler. Vil man indvende at det er under vores værdighed at følge i en fremmed menigheds fodspor, da betænker man Wessels:

At når sligt for vidt ej drives
Og alt godt kun fortrin gives,
Det da last ej nævne kan;
Men mon' hædre danske mand.

*) I året 1822 blev tavlernes ombæring i kirkerne afskaffet i storhertugdømmet Baden.

(Politivennen nr. 485. Løverdagen den 16de April 1825, s. 9610-9612)

Redacteurens Anmærkning

Med den tysk reformerte kirke mener skribenten formentligt den reformerte kirke i Gothersgade. Som dog anvendes af flere andre reformerte kirker. Christianskirken blev brugt af den tyske menighed.

En bidsk Hund i Snarregaden No. 3.

Det har i den senere tid ofte sket at adskillige af den mosaiske trosbekendelse som på helligdagene forsamles i huset nr. 3 i Snaregade for der at holde gudstjeneste, er blevet angrebet af en stor hvid bulbiderhund når de går op ad trapperne til forsamlingsstuen. Således mødte indsenderen den ubehaglighed første påskedag idet han gik op i nævnte hus at blive forfulgt af denne arrige og bidske hund der endog var så dristig at bide ham i benet. Da nævnte bulbiderhund efter sigende skal tilhøre værten samme sted, så anmodes han herved om enten at forsyne den med en mundkurv, eller også på anden måde at sørge for at den ikke oftere forulemper folk som nødvendigvis må have adgang til nævnte hus.

(Politivennen nr. 484. Løverdagen den 9de April 1825, s. 9601)

Redacteurens Anmærkning.

Snaregade 3 er nutidens Nybrogade 6, som også omfatter bygningen til Snaregade fra 1722, ombygget 1845.