Et Par Ord angaaende Slagterboderne paa St. Nicolai-Torv.

Da de høje ansvarlige med så megen omhu søger at opfylde ethvert ønske der ytres med hensyn til en eller anden forbedring eller forskønnelse i eller udenfor hovedstaden som kan være sammes indbyggere til nytte eller fornøjelse, tror indsenderen på grund af dette at det ikke er upassende at henvende de ansvarliges opmærksomhed på Nikolaj Torv og slagterboderne på samme.

"Hvilket ubehageligt syn, hvor væmmeligt er det ikke at se disse pjaltede slagterboder med deres smudsige huggeblokke og borde?" (Nikolaj Plads 1835 før støbejernsboderne blev opført. H. G. F. Holm. Slagterboderne ses på arealet omkring hvor kirkeskibet er opført i dag. Spiret kom først til i 1910).  

Hvilket ubehageligt syn som minder de omkringboende og de mange som dagligt passerer dette strøg, om den ulykkelige begivenhed, byens store ildebrand. Den uopryddede plads er omhegnet med nogle gamle brædder selv om den dog engang var hvilestedet for mange brave og ædle danske mænd. Og hvor væmmeligt er det ikke at se disse pjaltede slagterboder med deres smudsige huggeblokke og borde? Ikke så få udlændinge går denne vej og hvilket ufordelagtigt indtryk må de ikke få om de danskes renlighed i spise, når han ser dem med så lidt delikatesse behandle den første, almindeligste og mest næringsfulde af alle spiser, kødet. For mere urent end det behandles her, kan man vist nok ikke tænke sig, og indsenderen tror ikke at det i den grad er tilfældet i nogen anden stad i Europa. 

Dog må indsenderen heraf delvis undskylde slagterne. For uagtet mange af dem sikkert ville forandre, forbedre eller udsmykke deres boder, anser de det dog for unyttigt, da de ikke ved hvornår myndighederne vil befale dem at flytte eller ganske nedrive dem. De fleste steder er der murede slagterboder, og disse kunne vist nok også anbringes her. Vil man indvende at der fattes de nødvendige penge til det, så mener jeg at vi besidder så mange indsigtsfuldte mænd der vist nok ville vide at gøre forslag hvorved denne mangel kan afhjælpes, således som det skete ved Nicolai Tårns reparation og forandring, hvis bekostning blev tilvejebragt på en lempelig og for de ansvarlige næppe mærkbar måde. Og ønskeligt var det vist nok at nogen ville interesse sig for torvets omdannelse og forbedring, da det i sin nærværende tilstand er en alt for stor kontrast til det nu særdeles skønne og smagfulde. tårn.

(Politivennen nr. 490. Løverdagen den 21de Mai 1825, s. 9697-9699)

Redacteurens Anmærkning

Slagterboderne flyttede fra Højbro Plads til området omkring den gamle kirkegård ved den brændte Nikolaj Kirke omkring 1810. Skribenten måtte vente et par årtier endnu før der i 1845-46 blev opført de støbejernsboder kaldet "Maven" som først blev nedrevet i 1917 i forbindelse med opførelsen af en ny kirke. Som dog aldrig har fungeret som kirke.

Brandfarligheden ved disse træskure beskrives i Politivennen nr. 708, lørdag den 25. juli 1829, s. 485-488: "Kjøbenhavns fjerde Ildebrand." I artiklen "Bøn om Vand" i Politivennen nr. 866, lørdag den 11. august 1832, s. 526-528 klager en skribent over at slagterne, grønthandlerne og andre butiksejere henter vand i de omkringliggende gårde

Simpel Begravelse.

I en landsby på vestkysten af Sjælland døde for kort tid siden en aldrende jomfru, datter af en for længst afdød provst og sognepræst her på stedet. Da ingen af den afdødes arvinger var til stede, påtog en agtværdig bonde sig efter præstens anmodning at melde dødsfaldet for skifteretten, og besørge liget anstændigt begravet. Han begav sig derfor først til skifteforvalteren, den pågældende herredsfoged. Men da han fandt kontoret lukket, og nogen tid forgæves havde ventet, tog han til den nærliggende købstad og bestilte der en for den afdødes stand passende ligkiste til 12 rigsbankdaler. På hjemvejen fik han lejlighed til at tale med amtsprovsten der tilkendegav ham sit bifald med hvad han havde gjort. Dagen efter tog bonden atter tl skifteforvalteren, meldte ham dødsfaldet og tillige at han efter provstens anmodning havde påtaget sig at besørge liget begravet og til den ende havde bestilt en kiste til 12 rigsbankdaler. Men straks ytrede skifteforvalteren sin misfornøjelse med den bestilte ligkiste. Han sagde at den afdøde skulle begraves som fattig, og han han derfor selv ville bestille en anden til langt ringere pris. Da nu såvel stedets præst som bonden fandt det upassende at lade en person af anset familie der altid havde været elsket og agtet af alle i menigheden, på så simpel en måde begrave, blev de enige om at bruge den først bestilte kiste, så meget mere som snedkeren alligevel påstod sig betalt for hvad han af den havde færdig. Skifteforvalteren som formodentlig havde fået underretning herom, gav ufortøvet sognefogden ordre til at påse "at den afdøde virkelig blev begravet i den af herredsfogden bestilte kiste." Ordren blev punktligt efterfulgt, og en højst agtværdig datter af stedets forhenværende provst blev nu i sin families begravelse af menigheden jordet som fattig. Bonden var altså nødsagt til at modtage og betale den af ham til 12 rigsbankdaler bestilte kiste, der siden den tid har været hensat på kirkens loft hvor indsenderen selv har set den.

den afdødes efterladenskaber blev kort derpå mod kontant betaling bortsolgt ved auktion, og indbragte til mere end 150 rigsbankdaler for ikke at tale om hvad hun for det løbende år til dødsdagen af postkassen og sin livrente havde til gode.

Både i og udenfor menigheden misbilligede mange denne skifteforvalterens fremfærd. Af en duelig lovkyndig ønskede derfor indsenderen besvaret om skifteforvalteren kan finde hjemmel i loven og anordningerne eller ikke? Og hvis dette sidste måtte befindes, hvorvidt da en skifteforvalters sic volo sic jubeo i et tilfælde som det givne kan gælde for lov.

(Politivennen nr. 490. Løverdagen den 21de Mai 1825, s. 9693-9796)

Bekjendtgørelser.

1) At vort virksomme politi har fundet det i forrige Politivennen indførte stykke: "Atter Ulempe af Beenindustrien" begrundet samt at de skibe der var i begreb med at indlade denne vareartikel, ufortøvet blev anvist plads på den modsatte ubeboede side af havnen, finder man anledning til at offentliggøre, idet man tilføjer at de skibe der for fremtiden vil indlade denne vare, efter rygtet skal have deres station i nærheden af slamkisten bagved det gamle kvæsthus en plads der i det hele taget synes at være meget passende for en udførselsartikel af denne art, da ingen beboere er i nærheden.

(Politivennen nr. 489. Løverdagen den 14de Mai 1825, s. 9691)

Duer for godt Kjøb.

Det har ofte været indsenderen påfaldende at et par unge duer som dog er tillagt uden for stadens porte og hvoraf der skal svares 12 skilling i accisse, på visse tider kan sælges i København for 24 skilling. Men nu har han fået oplysning om hvorledes det kan gå til. Han har nemlig hos en der handler med duer, set en af de almindelige træmælkeflaske der var forsynet med prop og klud, ja endog besudlet med mælkeskum, hvori der lå 2 par unge duer. Flasken havde den indretning at når man trykkede på et af båndene, sprang den ene bund op og duerne kunne således indlægges og udtages af flasken. Denne oplysning kunne måske være kærkommen for en eller anden virksom accissebetjent og offentliggøres derfor her.

(Politivennen nr. 489. Løverdagen den 14de Mai 1825, s. 9685-9686)

Væmmeligt Syn i Magstræde

Da anmelderen næsten hver dag må gå gennem Magstræde, har han haft lejlighed til at bemærke at der næsten altid uden for huset nr. 27 er ophængt forskellige klædningsstykker til tørre, hvoraf de fleste er af den beskaffenhed at de frembyder et højst væmmeligt syn. Da man desuden ikke på det smalle fortov kan passere forbi dem uden at komme i temmelig nær berøring med dem, ønskede anmelderen at denne uskik om muligt kunne blive fjernet.

(Politivennen nr. 489. Løverdagen den 14de Mai 1825, s. 9686-9687)

"Uden for huset nr. 27 er ophængt forskellige klædningsstykker til tørre". (Magstræde 27, nu Magstræde 17, er det første røde murstenshus på højre side af vejen. Endnu i dag er strædet meget smalt. Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Magstræde 27 hedder siden 1859 Magstræde 17/Nybrogade 30. Det er et meget gammelt hus fra 1650.