Anmodning til Hr. Kjøbmand Wulffsberg i Roeskilde.

Hr. Wulffsberg ville sikkert gøre sig sine kunder meget forbunden ved at sætte grænser for den alt for vidt drevne påtrængenhed alle hans kunder må udstå af det mandfolk der sidder uden for hans butik og handler med brystsukker, hvedebrød og som han kalder det sødekager med videre. Anmelderen har længe fundet det underligt at dette væsensbesværlige påtrængenhed som det synes ikke hidtil har påkaldt sig hr. Wulffsbergs opmærksomhed. Og det så meget mere som næsten ingen af hans handelskunder kan gå ind eller ud uden at blive generet af et, især ved idelig gentagelse, besværlige tilråb: "Hør, Lars, Hans, Per eller Poul. Nu ska' du faen komme kjøve en basse a mei, see her er tøi, som er vært at se på". 

"Næsten ingen af hr. Wulffsbergs handelskunder kan gå ind eller ud uden at blive generet af et, især ved idelig gentagelse, besværlige tilråb". (Roskilde 1749. Poul Isac Grønvold. Statens Museum for Kunst)

Ikke mindre besværligt er det for de pågældende handelskunder på de tider nævnte mand har sin restauration forsynet med stegte ål, syte, sild mm. Man ser han da omringet af en mængde af Finkeljokums ivrigste tilbedere der mens de sidder til taffel holder en for de forbigående kun lidt opbyggelig samtale. Man håber derfor at hr. Wulffsberg vil drage omsorg for at man uden at generes af denne person kan passere ind og ud af hans butik.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9838-9839)

Redacteurens Anmærkning

Ifølge Ordbog over det danske sprog er finkeljokum sammensat af det samme ord som fennikel, og måske  juche(n), tysk jauche, stinkende væske. Dvs en slags brændevin som brændes af artiskokker og æbleskræller.

Atter et Ønske om Forbud mod Svømmen i Canalerne.

En familiefar der bor i Overgaden Overvandet på Christianshavn, tillader sig herved at gøre sædeligheds- og velanstændighedspolitiet opmærksom på en skammelig uskik der på trods af forbud mod samme dagligt foregår i kanalen fra Søkvæsthuset til Snorrebroen. En mængde såvel drenge som voksne personer har nemlig fundet for godt at benytte denne del af kanalen til badning, så at samme til visse tider vrimler med nøgne mennesker. For anmelderen har denne uskik hidtil haft den ubehagelighed til følge at han næsten aldrig har kunnet benytte den del af sin lejlighed der vender ud mod kanalen til andre end sig selv. Hvorimod han har været i den ubehagelige nødvendighed at holde sin kvindelige familie indespærret i de værelser der vender mod gården. Man finder dette at være sat sapienti og nærer det glade håb at sådan uskik i fremtiden fjernes og afskaffes.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9837-9838)

"En skammelig uskik foregår på trods af forbud mod samme dagligt i kanalen fra Søkvæsthuset til Snorrebroen". (Det omtalte område 50-60 år senere end artiklens tilblivelsestidspunkt. Kreditering: Københavns Museum. Området set Snorrebroen mod nordøst. Til højre Overgaden oven Vandet. Niels Ludvig Mariboes billedsamling, 1880-1919)

Redacteurens Anmærkning

Samme fænomen påtales i artiklen "Anmodning til Politiet." i Politivennen nr. 970, lørdag den 2. august August 1834, s. 551.  

Et par Bemærkninger ved den ny Søbadeindretning.

Med megen fornøjelse har man bemærket den flid som bestyrerne af den nye søbadeanstalt gør sig for at skaffe indretningen alle mulige bekvemmeligheder og derved bringe den til en høj grad af fuldkommenhed. Den vil derfor sikkert vel optage enhver bemærkning eller ethvert forslag som kunne bidrage til det.

Der er truffet den foranstaltning at ligtornelæge hr. Weil opholder sig 2 dage om ugen, hver gang et par timer, i badeanstaltens lokale for med sin kunst at komme dem til hjælp der måtte forlange sådant. Men den bestemte tid synes meget knap og muligvis vil mange der ønsker hans hjælp, ikke kunne komme på de bestemte dage. Så det var vist nok ønskeligt - i fald hr. Weils tid tillod det - at han kunne komme fx 4 dage om ugen og især mellem kl. 11 og 2 da badene besøges hyppigt på det tidspunkt.

("På restaurationen kan man få mange slags forfriskninger, såsom porter osv. men ikke dansk øl. Dette synes underligt da øl er en meget almindelig drik." Rysensteen badeanstalt, Herreafdelingen set fra vejen langs havnen. Foto: Niels Ludvig Mariboe. Muligvis kort før anstalten blev nedrevet i 1893. Kreditering: Københavns Museum) 

Det er også et ønske at man når man går ind i konversationsværelset eller når man afleverede sin billet, får et nummer efter hvilket man da bliver kaldt frem når et badekammer bliver ledigt. For så er man sikker på at enhver får adgang efter sin tur og at ingen forret finder sted. 

På restaurationen kan man få mange slags forfriskninger, såsom porter osv. men ikke dansk øl. Dette synes underligt da øl er en meget almindelig drik, især på varme dage. For fremmede må det især være påfaldende at her sættes så lille pris på egne produkter at de i en dansk badeanstalt ikke kan få en flaske dansk øl.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9835-9837)

Redacteurens Anmærkning

Danske bryggerier var ikke begyndt at producere portere på Politivennens tid. Den blev formentlig importeret fra England, men ingen ved om den også blev opfundet her. Til gengæld ved man at den blev voldsomt populær. Og det er interessant at man allerede 18 år efter Københavns bombardement og 11 år efter Englandskrigenes afslutning har importeret porter, formentlig fra - England. Porterens oprindelse med den ristede malt forudsatte at man kendte til ristning af kaffe. 

Er det Kobbersmedene tilladt at udøve deres Haandverk paa de offentlige Gader?

Enhver vil vist besvare nærværende spørgsmål benægtende, selv om den jævnlige erfaring viser at sådant undertiden finder sted.

Ikke alene at naboer og genboer såvel som forbigående personer på det ømfindtligste plages af denne støjen der som en torden gennemryster den forbigående fra disse værksteder oprettet på gaden så at han ofte nødes til at gå en lang omvej for at undgå denne kanonade. Men endog såvel kørende som ridende personer står i fare for ved at passere et sådant sted selv at blive beskadigede og at beskadige andre på lemmer og helbred, ja vel endog miste livet.

"Naboer og genboer såvel som forbigående personer plages på det ømfindtligste af denne støjen der som en torden gennemryster den forbigående fra disse værksteder". (En kobbersmeds værksted. Christian Andreas Schleisner, 1859. Statens Museum for Kunst). 

Således gik det indsenderen da han for nogen tid siden kørte med 2 (ellers ikke sky heste) forbi tre kobbersmed på gaden der arbejdede og hamrede på en stor kedel, at nemlig hestene ved denne larm nær havde taget magten fra kusken og følgeligt løbet løbsk, dersom ikke denne havde været desto mere duelig i at køre og tøjet på hestene desto stærkere.

Vores ypperlige politi der i alle henseender sørger for stadens bedste og borgernes sikkerhed, vil vist også hæmme denne uorden ved kraftige foranstaltninger. Det var jo mere passende og mindre skadebefrygtende om disse håndværkere var forpligtet til at udøve dette fredsforstyrrende arbejde i gården ved, end netop på gaden uden for deres deres. Hvilket virkelig kan give anledning til stor skade.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9833-9834)

Beretning om Veien ved Slukefter.

Den af hr. sadelmager Randell anlagte grusvej (dette danske ord vil indsenderen hellere bruge end det fremmede chausse) er nu for så vidt færdig at man er begyndt at hæve bompenge. Bommen står i nærheden af Slukefter, straks før skelvejen. Indsenderen beså dette stykke vej den 24. d. m. just den dag da man begyndte at betale bompenge, og fik da lyst til at skridte det af. Han fandt at det var omtrent 250 af hans skridt langt, og henved 20 skridt bredt. Indsenderen som temmelig vel kender de af det kongelige vejkorps i de senere år anlagte vejen i det sydlige Sjælland og Fyn har fundet en ikke ubetydelig forskel mellem disse og nærværende vej. Dog er det uden tvivl en fejltagelse når man har kaldt den en macadamsk vej.

(Politivennen nr. 496. Løverdagen den 2den Juli 1825, s. 9818-9819)