Morgenbetragtninger ved en Pibe Tobak.

Hr. udgiver!

Uagtet jeg ikke er ganske vis i min sag, forekommer det mig dog at der i sin tid gennem Deres blad Politivennen er anket over de støvskyer man om sommeren efter flere dages tørt vejr generes af, samt at der da blev bragt i forslag at vedkommende ejere måtte indskærpes at bestænke fortovene med vand. Et middel hvorved man mente at dette onde bedst og lettest kunne forebygges. Et bidrag henhørende til denne materie tillader jeg mig herved at tilstille Dem med anmodning om at De behageligst ville forunde samme plads i Deres blad hvis De måtte finde at det dertil kvalificerede sig, samt at det ikke optager pladsen for noget bedre og nyttigere.

Da det nemlig er blevet mig en vane at stå tidligt op, og jeg tillige hylder den skik at ryge en morgenpibe for det åbne vindue, har jeg næsten dagligt lejlighed til at se gaderne i mit nabolag blive fejet, og har derfor ofte lagt mærke til de ubehageligheder og den skade denne fejning afstedkommer, især når flere dages indfaldende tørvejr ledsages af blæst. Uagtet jeg selv bor på en temmelig høj anden sals etage, er det mig dog ikke muligt så længe fejningen i nærheden går for sig at have vinduerne åbne, uden at få mine værelser besudlede med et tykt lag gadestøv, og at denne ubehagelighed må være endnu mere trykkende for dem der bor lavere, er vel uden for al tvivl. Fejningen foretages desuden på den tid man i almindelighed gør værelserne rene, ved hvilket arbejde det vel endog på visse tider af året kan blive en nødvendighed at lukke op, for ikke at tale om hvor behageligt det er i morgenstunden at profitere af den friske luft, man på denne måde kan skaffe sig.

Dog er den ubehagelighed jeg her har anført, kun ubetydelig i sammenligning med den skade de ved fejningen forårsagede støvskyer tilføjer de fødevarer der findes i åbne udsalgsboder. Således bor her lige over for mig en slagter der den 18. maj forleden fik den største del af sit kødforråd således besudlet med støv at man ikke uden væmmelse kunne se det ellers renligt og ordentligt behandlede kød, endsige nyde det. Et par af de i nærheden boende kældermænd fortalte mig ved denne lejlighed at deres varer som fløde og mælk ofte var blevet ødelagt af støv.

I den overbevisning at høje vedkommende med velvilje modtager ethvert begrundet forslag der har nytte og god orden til øjemed, vover jeg ærbødigst at ytre det ønske: At det måtte blive vedkommende hus- og grundejere pålagt at bestænke såvel fortovet som gaden med vand forinden der begyndes på fejningen, så at publikum ikke uden nødvendighed skal tilføjes skade. Det apparat man behøvede, ville kun påføre vedkommende en ringe udgift, da en blikkande lig den gartnerne bruger, var alt hvad der krævedes. 

Men ikke alene selve fejning i sådant vejrlig afstedkommer ubehageligheder og skade for beboerne, endog pålæsningen af de sammenfejede bunker har sådant i følge med sig. Især da kuskene næsten altid læsser vognene så fulde at en stor del af skarnet nødvendigvis må spildes inden det kommer til sit bestemmelsessted. Denne ulejlighed formindskes vel i betydelig grad derved at gaderne før fejningen bliver bestænket med vand. Men for endnu mere betrygge vedkommende for skade, kunne man jo også gøre det til en pligt for dem der besørger fejningen at drysse vand på de sammenfejede bunker, noget der meget let kan ske da rendestenene på de fleste steder dertil afgiver behørigt stof. Når det nu tillige blev pålagt kuskene kun at modtage sådanne læs at intet under bortkørslen blev spildt, samt altid at lade det øverste lag bestå af sammenfejede, behørigt vædede bunker, ville man bringe publikum et offer som alle med taknemmelighed ville påskønne, og som ingen - undtagen måske renovationskontrahenterne og deres kuske - ville misbillige. For at give gadekommissærerne en mere udvidet virkekreds, kunne det vel mest passende overdrages dem på visse tider af året at foretage husvisitationer i deres distrikter ved hvilke de strengt skulle påse at vedkommende ejere havde deres kande i behørig stand, noget de vist gerne gjorde uden særskilt betaling, da det jo ville være en grund mere for dem til at opvarte beboerne med nytårsgratulationer.

Højst påfaldende er det at mange gentagne anker uagtet endnu ikke har fundet det passende at pålægge renovationskuskene at være forsynede med en kost, med hvilken de burde sammenfeje hvad de ikke kan opfatte med skovlen. At skarnfjerdingerne blev bestænket med vand forinden de udbragtes til renovationsvognen ville også spare beboerne megen ulejlighed.

(Politivennen nr. 499. Løverdagen den 23de Juli 1825, s. 9867-9872)

Klosterstræde i København. Gaderne er rene og som det ses er mange vinduer uden problemer åbne. Det var ikke tilfældet da denne artikel blev skrevet. Gadebelægningen var marksten, lagt i sand eller grus. Det støv der her er tale om, er resterne af alskens affald: Halm fra senge, hø til heste og køer, efterladenskaber fra heste, hunde, katte, fjerkræ (og mennesker), kalk-og murstensnedfald fra bygninger, fødevarerester og meget mere. Ikke just noget man ønskede at komme i berøring med. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Bøn om Nattero i lille Kongensgade.

Ejeren af nr. 69 i lille Kongensgade som har udlejet alle sine værelser til de såkaldte logerende fruentimmer, ville vist fortjene tak af gadens beboere ved at fratage disse væsener gadedørsnøglen, da den hyppige gadesværm som almindeligvis vedvarer til morgenstunden, derved ville forebygges. Sværmen begynder egentlig når spillet i danseknejperne ophører. Og går det her som skrevet står: hvor ådslet ligger, forsamler ørnene sig. 

Der forløber næsten ingen nat uden optøjer. For disse fruentimmer spadserer op og ned ad gaden og liebhaberne geråder da gerne i klammeri. For nogen tid siden blev et mandfolk såret i næsen af et knivstik. Vægteren sysler gerne i den anden ende af gaden og når han endelig på anskrig kommer til, forøger han kun ståhejen ved med sin hårde stemme at larme og bande. Og siden i en monolog med tydelig røst at fortælle hvilken plage han må udstå på denne post. Muligvis ville ejeren ved at fratage dem nøglen tabe noget i sin leje. Men dette tab ville næppe blive føleligt for ham, da han efter sigende skal være i besiddelse af en indbringende næringsvej og desuden en mand af udmærket industri. Anmelderen der forøvrigt ikke kender ejeren, og flere med ham, nærer det håb at han vil være så human at realisere det her fremsatte rimelige ønske.

(Politivennen nr. 498. Løverdagen den 16de Juli 1825, s. 9862-9864)

"Ejeren som hverken bor i huset eller i København, har lejet hele huset bort til en mand som ifølge lejekontrakten er berettiget til at benytte huset som han bedst vil og kan." (Lille Kongensgade 69 er i dag nr. 12, og er det blå hus som ligger bagest i billedet efter stilladset mellem det rødpudsede og murstenshuset. På den anden side ligger Magasin. Eget foto, 2015).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 501. 6. august 1825, s. 9915-9918 og Politivennen nr. 502. 13. august 1825, s. 9929-9932. Mange år senere blev adressen behandlet i avisen "København" i en artikel af Carl V. Christensen om "Fatter Nagel i Lille Kongensgade".

Lille Kongensgade 69 blev i 1856 sammenlagt med nr. 68 og fra 1859 kom adressen til at hedde Lille Kongensgade 12. Huset er opført år 1800, og ligger der altså endnu, se foto ovenfor.

Fæle Unoder i Rosenborg Slotshave.

Anmelderen ved ikke om det påhviler politiet eller kommandantskabet at våge over ordenshåndhævelsen i Rosenborg Slotshave. Hvad han derimod ved er at der ofte indfinder sig sådanne kvindelige skabninger som ikke alene afstedkommer uordener, men som endog ved deres tøjlesløse væsen og frække tale sårer ethvert kvindeligt subjekt der ikke som de har trådt al sædelighed og velanstændighed under fode.

Således var anmelderen fredag aften i forrige uge vide til at en slump løse og slet klædte fruentimmer i forening med en trop lazaroner drev et sådant uvæsen i haven som velanstændigheden forbyder at omtale og som af rette vedkommende burde revses med eftertrykkelig straf. Da de ved indgangen til haven ophængte plakater giver tilstrækkelig anledning til at antage at skildvagterne er berettiget til at nægte sådanne personer adgang, så synes det underligt at man så ofte ser dem drive deres uvæsen i samme. Jævnlige patruljer det være sig nu af politiet eller militæret, ville vist nok være det kraftigste middel til at standse sådant uvæsen.

(Politivennen nr. 498. Løverdagen den 16de Juli 1825, s. 9844-9845)

"Et enligt, tarveligt, men anstændig klædt fruentimmer blev angrebet af 2 kvindemennesker af allerlaveste slags, og overøses med de groveste, pøbelagtigste og mest uhøviske skældsord". (Kronprinsessegade og Kongenshave, 1835. H. G. F. Holm)

Tak og Ønske til Commandantskabet.

Med sand taknemmelighed påskønner publikum den opmærksomhed stadens høje kommandant ved befaling af 8. f. m. viste samme ved at tillade alle og enhver at passere på volden mellem Christianshavns Port og Qvintus for at se det kongelige herskab afsejle. Da den tid nu nærmer sig at vi atter kan se vort elskede kongepar hos os, og da det er bekendt at enhver glæder sig ved synet af vores ophøjede monark, så tillader man sig herved at anmode om at en lignende befaling måtte udstedes ved kongehusets hjemkomst, samt at samme også måtte offentliggøres gennem Adresseavisen så at publikum kunne få fornøden kundskab om hvor det var brettiget at gå, og flere således kunne deltage i den festlige glæde vi med længsel ser i møde.

Almenheden der så ofte har haft prøver på at autoriteterne i almindelighed og kommandantskabet i særdeleshed, har imødekommet sammes ønsker, nærer det glade håb at dette dets ønske bliver opfyldt. Anmelderen tillader sig dertil at tilføje at enhver god dannemand vist vil våge over at opretholde orden, og derved på det herligste lægge sin taknemmelighed for dagen.

(Politivennen nr. 498. Løverdagen den 16de Juli 1825, s. 9843-9844)

Amagersynd i Gothersgade.

To gange egentlig ser man en amagerbonde gøre holdt udenfor porten af gården nr. 349 i Gothersgade. Blandt de varer han medbringer til handel hører også halm hvoraf han har en ikke ubetydelig leverance. For denne vares indførelse i staden finder anmelderen at folk i nabolaget bør være ham tak skyldig, da man for nogle få skillinger kan få det nødvendige sengehalm. Hvad man derimod ikke takker ham for er hans ligegyldighed med at lade hvad der ved aflæsningen spildes bliver liggende på gaden uden at sammenfeje dette affald der såvel uden for det oven nævnte som de tilstødende steder afgiver et mindre smukt syn. Især er det slemt at se gaden således tilsølet straks efter at den er fejet, noget der såre rimeligt kan betage enhver lysten til dette for øvrigt meget nyttige arbejde. Man håber derfor at nævnte amagerbonde bliver tilholdt at feje for sin egen dør.

(Politivennen nr. 497. Løverdagen den 9de Juli 1825, s. 9840)

Redacteurens Anmærkning.

Gothersgade 349 blev til nr. 9 og senere henlagt til Gothersgade 9-11, Bygnignen er fra 1916. Det var her Wilhelm Hansen havde sin nu lukkede musikforretning.