Svar paa: "Bøn om Nattero i lille Kongensgade."

(Slutning se forrige nummer)

Hr. Fruentimmerhaderen har også lyst at ride på vægteren. Og han søger at gøre denne latterlig ved at anmærke at han sysler i den anden ende af gaden. Og når han endelig kommer, forøger han ståhejen med sin hårde stemme og siden i en monolog med lydelig røst fortæller hvilken plage han må udstå på sin post. I denne anledning bemærkes at vægteren som har sin post fra Kongens Nytorv til Halmstræde, og i Halmstræde, Integade samt det halve af kirkegangen ved slagterboderne, umuligt til alle tider kan være til stede når klammeri sker i den anden ende af gaden. Især da han mest opholder sig i nærheden af Holmensgade hvor de fleste optrin i almindelighed forfalder. Men ved mindste lyd iler han straks til det sted hvor det nødvendiggøres og søger at holde så god orden som der står i nogen vægters magt at udføre.

Af fruentimmerhaderens udladninger om vægterens moral skulle man næsten tro at det er hans mening at denne skal lemlæste mennesker. Men da dette nok strider mod hans foresattes vilje, handler han meget rigtigt ikke at slå eller arrestere uden højst nødvendiggøres. For når vægteren skal arrestere nogen, går der gerne en times tid inden han kommer tilbage, og i den tid kunne mange slemme optrin forefalde, så meget mere da vægterne i de tilstødende gader må assistere med arrestationen.

"Vægteren kan umuligt til alle tider være til stede når klammeri sker i den anden ende af gaden. Men ved mindste lyd iler han straks til det sted hvor det nødvendiggøres og søger at holde så god orden som der står i nogen vægters magt at udføre". (En vægter forviser et logerende fruentimmer. Lahde kobberstik).

Hr. fruentimmerhaderen anmærker også at jeg muligvis ville tabe noget i min leje ved at fratage de logerende gadedørsnøglen og dette tab mener han ikke ville blive føleligt da jeg efter sigende skal være i besiddelse af en indbringende næringsvej. Rigtignok har jeg borgerbrev som værtshusholder. Og uagtet jeg ikke har flasker og glas i vinduerne, driver denne næringsvej. Men hvorvidt den er indbringende vil næppe denne herre kunne bestemme. 

Hr. Fruentimmerhaderens lærde udtryk lyder til slut således: at jeg desuden er en mand af udmærket industri, men erklærer i øvrigt ikke at kende mig. Jeg bringes derved til at tro at han har ladet sig noget fortælle af andre. For hvorledes kan den der ikke kender en mand, bedømme hans handlinger. Eller også må jeg antage at han lader sig bruge af andre som redskab til offentligt at fremsætte ting for at lede opmærksomheden på en eller anden genstand. Jeg erklærer i den anledning at den som uden hjemmel og uden at være sit navn bekendt fremsætter ubeviselige *) usandheder i et offentligt blad er en nidding.

Efter således at have besvaret de af hr. Fruentimmerhaderen i Politivennen nr. 498 gjorte anmærkningen, lader jeg ham herved vide at jeg ikke kan bønhøre hans bøn, nemlig at fratage de logerende gadedørsnøglen. Og skulle fruentimmerhaderens nerver være så svækkede at han ikke kan tåle den gadeståhej som muligvis kan forefalde i lille Kongensgade, vil jeg give ham det gode råd: at være så human at flytte til en anden gade.

*) Forfatteren vil erindre sig at hvad der er ubevist ikke altid er ubeviseligt.
Udgiveren.

(Politivennen nr. 502. Løverdagen den 13de August 1825, s. 9929-9932)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 498. 16. juli 1825, s. 9862-9864, første del af dette svar findes i Politivennen nr. 501. 6. august 1825, s. 9915-9918. Mange år senere blev adressen behandlet i avisen "København" i en artikel af Carl V. Christensen om "Fatter Nagel i Lille Kongensgade".

Slem Morgenstøi i Vognmagergade.

Gennem Deres især for København så almennyttige blad advarer man næppe mod en eller anden uorden før vedkommende autoritet er ligeså redebon som velvillig til øjeblikkelig at afhjælpe den påankede fejl.

Med hensyn til det vover jeg med disse linjer offentligt at gentage hvad så mange beboere i Vognmagergade i lang tid stiltiende har ytret at der må blive sat en grænse for en i samme gade boende naglesmedemester der allerede kl. halv tre om morgenen, undertiden før, foruroliger sine naboer ved sin støjende profession, således at han i det mindste først begyndte med sit arbejde på den tid der er særegen for enhver profession, nemlig klokken 5, da aldrende og dertil tillige svage mennesker for hans skyld ikke formår at lukke et øje i den tidlige morgenstund.

"Mange beboere i Vognmagergade har i lang tid stiltiende ytret at der må blive sat en grænse for en i samme gade boende naglesmedemester". (Foto af Vognmagergade ca. 80 år senere, i 1905. Kreditering: Københavns Museum.)

Hvor meget må ikke beboerne i nærheden beklage sig over at stedet ikke vedblev med at være hvad det var før, nemlig brændevinssted, i stedet for hvad det nu er indrettet til. For godt nok led man undertiden af den nedslående røg, men den var dog langtfra ikke så ubehagelige og gennemtrængende for næsen som den røg der dagligt nu finder sted.

(Politivennen nr. 502. Løverdagen den 13de August 1825, s. 9927-9929)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen får svar på tiltale i Politivennen nr. 505, 3. september 1825, s. 9979-9981.

Et farligt Sted i Rosenborghave.

I springvandskvarteret på den side der vender ud mod Sølvgade, finder man en bakke og nedenfor samme en art temmelig dyb park der især efter megen regn er så opfyldt med vand at børn let kan drukne deri. Vel har et svagt rækværk før adskilt parken fra bakken, men dette er nu i stykker, og har desuden altid været for lavt og svagt til at afværge den ulykke der let kan indtræffe et eller flere af de børn der dagligt leger på denne bakke, den nemlig at falde i parken og derved at miste livet.

(Politivennen nr. 502. Løverdagen den 13de August 1825, s. 9925-9926)

Uordener.

1. Man ser dagligt trappen som fører op til butikken på hjørnet af Højbro Plads og Læderstræde, fuldt besat med sjakrende mosaiter hvorved indgangen til butikken aldeles spærres. Sker sådant med husejerens tilladelse eller formår han ikke at holde sin trappe ryddelig?

3) Gadeposten i Wildersgade på Christianshavn svarer aldeles ikke til hensigten da den i længere tid ikke har givet vand, hvilket foruden at det i ildebrandstilfælde kan være meget farligt, medfører stor ulempe for gadens beboere, hos hvem man da indfinder sig for at det fornødne vand, hvorved posterne beskadiges, gangene og trapperne tilsøles med vand og vedkommende let under påskud af dette deres ærinde kan bese lejligheden og muligt føre sig denne deres kundskab til nytte på en for beboerne mindre ønskelig måde. 

(Politivennen nr. 501. Løverdagen den 6te August 1825, s. 9921-9922)

Svar paa: "Bøn om Nattero i lille Kongensgade".

Den som vil føre anke over noget i offentlige blade, bør ikke sige usandhed. Hvilket er tilfældet med anmelderen i Politivennen nr. 498. Han siger at ejeren af huset nr. 69 i Lille Kongensgade har lejet alle sine værelser ud til de såkaldte logerende fruentimmer. Men det forholder sig ikke således. For ejeren som hverken bor i huset eller i København, har lejet hele huset bort til en mand som ifølge lejekontrakten er berettiget til at benytte huset som han bedst vil og kan. Og at denne mand som har en stor familie og sidder for svære udgifter, udlejer sine værelser til hvem der betaler ham bedste uden hensyn til hvad køn, vil nok ingen fornuftigt tænkende miskende. Og denne mand er det nu som træder frem for at tage til genmæle mod de øvrige af anmelderen i Politivennen anførte usandheder som på visse steder tillige viser højeste grad af ondskab.

Anmelderen vil efter udgiveren af Politivennens sigende ikke være sit navn eller bopæl bekendt *), uagtet han har anført gaden, mit husnummer mm, hvoraf enhver tydeligt kan se hvem den mand er som han søger at gøre suspekt. Og hans udtryk imod de logerende fruentimmer som han kalder væsener og ådsler, viser tydeligt at han må være en hader af det smukke køn og giver mig begrundet formodning til at tro at han må være en elsker af det modsatte køn, og da jeg ikke ved eller kan få at vide hans navn eller karakter, vil jeg indtil videre benævne ham Fruentimmerhaderen.

Denne hr. Fruentimmerhader siger at jeg fortjener tak af gadens beboere ved at fratage de logerende fruentimmer gadedørsnøglen. Han fremtræder altså som offentlig kommissionær for hele gadens beboere. Og på en måde vil han have man skal tro at disse har anmodet ham om den anførte bøn om nattero i lille Kongensgade. Men så vidt mig er bekendt er de fleste af gadens beboere fornuftige mænd som vist ikke har givet ham denne kommission.

Hr. Fruentimmerhaderen anfører videre at den hyppige gadesværm begynder på den tid dansestederne ophører og vedvarer almindeligvis til morgenstunden, og der forløber næsten ingen nat uden optrin. Dette er usandhed. For flere uger og måneder kan hengå hvor der ikke sker klammerioptrin og sjældent efter kl. 12. Og da lille Kongensgade er midtpunktet i byen hvor alle nationers søfolk har deres fart igennem, dels til dansestederne, dels til de små huse i Holmensgade, så vil ingen undres over at klammerioptrin undertiden kan forefalde uden de logrende fruentimmers dertil givne anledning.

Hr. Fruentimmerhaderen anfører videre ved det at de logerende fruentimmer spadserer op og ned af gaden, geråder liebhaberne gerne i klammeri og at en mand for nogen tid siden er blevet såret i næsen af et knivstik. Atter usandhed. For den person som fik et lille sår i næsen, bestod blot deri at han i slagsmål med to personer fik et neglerift ved det ene næsebor som kan hænde i ethvert slagsmål.

At der ofte spadserer logerende fruentimmer i Lille Kongensgade, vil hr. Fruentimmerhaderen vel ikke kunne modsige, og derfor bør ikke alt skrives på de logerendes regning som bor i nr. 69.

(Sluttes i næste nr.)

*) Jeg har aldrig kunnet tillade mig en ytring som den anførte. hvorimod jeg efter pligt nægtede at opgive forfatterens navn for en mand der for mig som her for publikum erklærede at være lejer og ikke ejer af huset nr. 69 i lille Kongensgade.

Udg.

(Politivennen nr. 501. Løverdagen den 6te August 1825, s. 9915-9918)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 498. 16. juli 1825, s. 9862-9864 og afsluttes i Politivennen nr. 502. 13. august 1825, s. 9929-9932. Mange år senere blev adressen behandlet i avisen "København" i en artikel af Carl V. Christensen om "Fatter Nagel i Lille Kongensgade".