Spørgsmaal og Ønske paa Frederiks Hospital.

Er det med den høje direktions vidende og vilje at flere af opvartningskonerne på ovennævnt hospital har deres børn hos sig? I modsat fald forventes at denne uskik bliver afskaffet, da den i flere henseender er forbundet med uro og ulejlighed for patienterne. På Almindeligt Hospital har man for længst draget omsorg for at patienterne ikke generes i så henseende.

(Politivennen nr. 505. Løverdagen den 3die September 1825, s. 9981-9982)

Svar paa Anken over Nagelsmeden i Vognmagergaden.

Så vist som det er at Politivennen indeholder flere vigtige vink om eksisterende uordener der også af vedkommende autoriteter velvilligt bliver afhjulpet, så vidt er det også at deri undertiden fremstår misfostre avlede i et hjerneløst hoved. Blandt sådanne misfostre regner man med grund det i sidste politiven indførte stykke "slem morgenstøi i Vognmagergade", der blot går ud på at dadle en håndværksmands flid og stræbsomhed. At flid og stræbsomhed er en nødvendighed i nuværende trykkende tuder, og under alle omstændigheder mere dyd end last, kan vel alle, forfatteren af det stykke alene undtaget, indse. Lige så lidt kan han begribe at professionisten der i dag eller i morgen får et stykke arbejde, hvis fuldførelse vedkommende påtrænger, iler dermed for at få sin usle fortjeneste hvormed han skal betale sine folk. Overalt kender man ingen autoritet der har ret til at sige: "I dag skal du arbejde, men i morgen ikke". Men desværre må så mange springe fra hus og hjem når de ikke kan skaffe det dem til det offentlige pålagte. Om altså en vindskibelig borger vil arbejde nat og dag hvem kan nægte ham det? Så længe som spørgsmålet opkastes i en som den danske, velindrettede stat.

Til efterretning for forfatteren af det stykke tjener derfor at den stakkels påpegede nagelsmed i Vognmagergade vedbliver og som han håber, uforstyrret at drive sin lovlige profession såvel nat som dag, ubekymret om den røg der fremkommer og alene forbliver i hans værksted, er mere eller mindre velkommen for den unævnte forfatter, end den røg som han fortæller kom fra brændevinsstedet, og som man må tro var ham meget velkommen, og muligvis erindrede ham om dagens og aftenens glæder.

(Politivennen nr. 505. Løverdagen den 3die September 1825, s. 9979-9981)

Redacteurens Anmærkning.

Den oprindelige artikels forfatter skrev et længere svar i Politivennen nr. 507, 17. september 1825, s. 10011-10014. Dette svar må man læse andetsteds. 

Gjentaget Bøn om en Stankfabriks Afskaffelse.

Den i Politivennen nr. 488 omtalte stankfabrik inden for stadens volde ved plankeværket mellem Kongens Have og Sølvgades Kaserne har denne sommer været i så fuld flor at den har forpestet luften i nærheden og fremdeles frembyder et yderst væmmeligt syn for øjet. Det må beklages af alle de som har forretninger eller tilfældigt kommer forbi sådanne steder, at der intet bliver gjort for at forhindre sådanne kloakkers trivsel på gader og spadseregange. Når det ikke er muligt at få nogen indretning i denne henseende, ville dette onde dog blive meget formindsket ifald slaverne som bor i nærheden af nævnte fæle sted, blev pålagt dagligt at stænke stedet tilbørligt til med vand.

(Politivennen nr. 504. Løverdagen den 27de August 1825, s. 9973-9974)

Noget om Taxter og Beværtningen i Rosenborg Slotshave.

Uagtet anmelderen ikke er nogen elsker af indskrænkninger der ved takster pålægges vedkommende, kan han dog ikke andet end billige at sådanne finder sted for livets uundværligste fornødenheder, og til dels også med hensyn til dem der har beværtning på sådanne steder hvor man intet valg har, men må betale hvor ublu fordringen end er. Således fandt man det passende at restauratørerne ombord på vore dampskibe havde en af øvrigheden autoriseret takst der kunne sætte grænser for en urimelig behandling da man her ikke kan vælge mellem deres og enhver anden restauration.

Hvad der gælder om disse, gælder til dels også om konditoren i Kongens Have der så at sige har en udelukkende ret til at beværte det publikum der besøger haven, med dårlige varer til mageløst ublu priser. Anmelderen måtte således betale 24 rigsbankskilling for et glas såkaldt arakspunch der var af en så dårlig kvalitet at han selv selskab måtte gå bort uden at nyde den. Lignende klage har han dels læst på prent, dels hørt af enhver der i haven har villet nyde denne drikkevare. Han tillader sig derfor at anmode hr. Firmenich om hvis han fremdeles agter at opvarte publikum til så ublu priser ved bestillingen at underrette vedkommende om hvad varerne koster da han derved på det tydeligste kan sætte sin uegennytte og agtelse for almenheden i det skønneste lys.

(Politivennen nr. 504. Løverdagen den 27de August 1825, s. 9971-9973)

Bøn paa Værnedamsveien.

Varnedamsvej er i en så slet tilstand at den er meget slem at befare i regnvejr. Grøfterne på venstre hånd fra Frederiksberg Alle står fulde af mudder og grønslimet vand som giver en afskyelig lugt, og er desuden farlige for børn såvel som voksne der i mørke passerer denne vej. Rendestenen på den anden side er ikke meget bedre. Da denne vej benyttes meget af spadserende som ikke skøtter om at passere den stinkende Vetserbros skarpstenede fortove, så var det at ønske at den endnu i sommer må få en nødvendig forbedring.

(Politivennen nr. 504. Løverdagen den 27de August 1825, s. 9971)