Atter Bøn om Nattero i Diderik Badskjærs Gang.

For ikke længe siden påankede man, og det med rette, de uordener der fandt sted om natten i kælderen under huset nr. 202 i Didrik Badskjærs Gang. Denne anke havde til følge at den agtværdige vært ved vores virksomme politis kraftige foranstaltning blev befriet fra urostifterne, og gadens beboere i almindelighed for den nattestøj der før så ofte forstyrrede deres nattero. Anmelderen vover derfor at fremsætte en lignende anmodning med hensyn til huset nr. 205 i samme gade der er propfuldt af de såkaldte logerende fruentimmer. Hele skare af liebhavere forsamler sig ofte og det endog langt ud på natten udenfor nævnte sted og underholder gratierne der sidder i vinduerne med højrøstede, fredsforstyrrende, kun lidt opbyggelige samtaler. Ofte sker det at en ikke let forklarlig skinsyge afstedkommer slagsmål mellem de skønnes ivrige tilbedere, hvilket almindeligvis ledsages af lydelige skrig og anden alarm til stor ulempe for enhver der efter endt dagsgerning ønsker at nyde den så nødvendige nattero. 

Uafbrudt vedvarer larmen vel ikke da vægteren hver time nødes til at passere gaden. Men han kan jo ikke altid være til stede, og vedkommende ved også ret godt at benytte lejligheden når forretninger kalder ham andetsteds hen.

Anmelderen slutter denne beretning med det inderlige ønske at de høje ansvarlige snarest muligt vil træffe den i så henseende fornødne foranstaltning.

(Politivennen nr. 511. Løverdagen den 15de October 1825, s. 10068-10069)

Noget om Præstepengenes Erlæggelse her i Staden.

Der er næppe nogen af alle borgerlige skatter og afgifter der vækker borgerens opmærksomhed mere end den afgift enhver borger og bosat skal svare til kirkens betjente under navn af præstepenge. For ingen ved efter hvilken målestok den beregnes. I begyndelsen gik rodemestrene omkring til enhver bosat for at forespørge hvad man kunne og ville give. Men det skete ofte at en mand måtte betale det dobbelt af hvad han havde ladet sig tegne for uden hensyn til om hans evne var til det eller ej. Og rodemestrene går stadig om for at lade enhver tegne sig for hvad han tror at kunne udrede, og desuagtet forøges eller fordobles dette for mange.

Denne trivelige præst ser ud til at have udnyttet præstepengene. (Ivar Brink: Præst, o. 1727. Statens Museum for Kunst). 

Indsenderen er af den mening (som han overlader til højere ansvarliges bedømmelse) at der burde tages hensyn til hvor mange børn en familie allerede har, da en sådan mand der sidder med en talrig familie, allerede har ydet klækkeligt til kirkens betjente og for fremtiden kommer til at yde endnu mere, mens den ugifte borger eller barnløse familie slipper med at betale det halve, ja endog en tredjedel, i modsætning til de andre. Det findes ikke urimeligt at de ansvarlige undertiden tager hensyn til næringsvejene. Men at den ene borger der sidder i lignende næringsvej som sin nabo der måske har meget større indkomster og ingen børn, skal betale det dobbelt modsat denne, det tror indsenderen at finde urigtigt. Ligesom det uden forespørgsel at afkræve ham det dobbelt af hvad han har ladet sig tegne for. I øvrigt tror indsenderen at forene manges - om just ikke gejstlighedens - ønsker ved at bede de høje ansvarlige om lidt oplysning desangående.

(Politivennen nr. 511. Løverdagen den 15de October 1825, s. 10065-10067)

Redacteurens Anmærkning

Præstepenge var en afgift som husfædre skulle betale. I København var den siden 1814 slået sammen med degne- og klokkerpenge. Til at bestemme størrelsen var der nedsat en kommission, men i praksis satte de præstepengene som en slags formue- og lejlighedsskat. Ordningen fortsatte op i forrige århundrede og blev revideret i 1904. Præstepengene udgjorde en betydelig del af de københavnske præsters indkomster sammen med bidrag, gebyrer for barnedåb, bryllup osv. og udlejning af kirkestole. 

Betaling af præster berøres næsten ikke i Politivennen. Se dog "Et ei uvigtigt Ønske" om Det Kongelige Danske Landhusholdningselskabs udskrivning af præmie til besvarelsen af spørgsmålet om tiendes forvandling fra naturalydelse til pengebetaling. Politivennen nr. 759, lørdag den 17. juli 1830, s. 444-448. Samt Politivennen nr. 1035, lørdag den 31. oktober 1835, s. 715-722: "Forslag, Præstepenges Erlæggelse angaaende."

En længere artikel om præstepenge "Forslag, angaaende Præstepenges Erlæggelse." findes i Politivennen nr. 1201, lørdag den 5. januar 1839, side 1-8.

En fæl Uskik med at banke Gulvtæpper paa Rækverket af Stadens Broer.

Uagtet der tidligere gennem dette blad er klaget over den uskik at banke gulvtæpper på rækværket af stadens broer, og skønt de rette ansvarlige velvilligt har taget denne erindring ad notam finder samme dog stadig sted. På rækværket af broerne ved Frederiksholms Kanal ser man især meget ofte at de herskaber der bor i nærheden, lader deres gulvtæpper banke til megen ulejlighed i mere end en henseende. For 1) så får de der passerer broerne, deres klæder slemt tilredt af gulvstøv. 2) har anmelderen gentagne gange været vidne til at heste der så hyppigt trækkes over samme til Ridehuset, er blevet sky, og 3) synes det også at stride imod de anordninger der forbyder at kaste skarn i kanalerne hvis opmudring er forbundet med en ikke ubetydelig omkostning. Man håber derfor at de ansvarlige vil drage omsorg for at denne uskik bliver afskaffer.

(Politivennen nr. 510. Løverdagen den 8de October 1825, s. 10062)

"Anmelderen har gentagne gange været vidne til at heste der så hyppigt trækkes over samme til Ridehuset, er blevet sky". (Stormbroen over Frederiksholms Kanal, set fra broen over til Ridebanen ved Christiansborg. Kjøbenhavns Prospecter).

Redacteurens Anmærkning

En næsten enslydende klage står i "En Uskik." Politivennen nr. 1168, lørdag den 19. maj 1838,side 320-321. 

Bøn om lidt mere Plads for Pengene.

Ved den forestilling der blev givet på Morskabsteatret ved Vesterbro torsdag den 22. september, manglede tilskuerne den fornødne plads, fordi der nemlig indfandt sig langt flere mennesker end rummet kunne optage. Anmelderen hører ikke til dem der temmelig højlydt ytrede at de ansvarlige havde solgt et større antal billetter end der var pladser. Men vil langt hellere antage at en eller flere af dørvogterne har svigtet deres pligt. Han tillader sig derfor at gøre opmærksom på det og at insistere på en bedre orden i fremtiden.

(Politivennen nr. 510. Løverdagen den 8de October 1825, s. 10061)

Redacteurens Anmærkning

Det første Morskabsteater (1802-1808) blev grundlagt på Vesterbrogade overfor Skydebanen af James Price (1761-1805) og blev kaldt Det danske National-Sommertheater. Det andet hed Hanne Kuhns Sommerteater (1812-1816), opkaldt efter Prices enke Hanne Tott, gift med Franz Joseph Kuhn. Vesterbro Morskabstheater var Pricernes tredje teater  med plads til omkring 700. Det lå på Vesterbrogade over for Skydebanen 1817-45.

Ønske angaaende bedre Orden på Høtorvet.

For nogle år tilbage holdt alle høvognene i en række fra Frederiksberggade til Lavendelstræde således at hestene stod vendt ind mod fortovet. Vognene behøvede da kun at rykke tilbage for at køre væk eftersom køberne indfandt sig til læssene. Men da færdslen på gaden ofte blev standset på grund af det, er høvognene nu blevet befalet til at holde på den modsatte side af pladsen ved Filosofgangen. Denne ændring er unægtelig meget hensigtsmæssig. Derimod er den orden som vognene nu holder på, næppe at foretrække for den hvori de før blev opstillet. For 1) de optager langt mere plads nu end før, da de på ingen måde kan rykke så tæt sammen. 2) er det meget mere besværligt for dem der holder inderst at komme ud igen 3) følger at der ofte opstår rangstrid om hvem der skal holde yderst mod torvet. For dette anses som en fordel både fordi varerne her lettere falder køberne i øjnene som også fordi vognene lettere kan køre væk.

Vægteren der skal afsige sin kendelse i denne sag, følger vel ikke altid den strengeste upartiskhed, idet nogle synes mere begunstigede end andre. Alt dette mener man bedst kan løses ved at den gamle orden bliver iagttaget, således at alle høvognene opstilles i en række med hestene vendt ud ad til gaden, da enhver vogn meget let kan køre væk og ingen vil kunne klage over forurettelse. Anmelderen har selv efter at have opskrevet disse bemærkninger været vidne til hvor nødvendig den gamle orden var for at forebygge at ikke den ene vogn ved at køre ud mellem de andre skal vælte sine sidemænd.

(Politivennen nr. 507. Løverdagen den 17de September 1825, s. 10016-10018)

"Man kan bedst løse problemet ved at den gamle orden bliver iagttaget, således at alle høvognene opstilles i en række med hestene vendt ud ad til gaden" (Et hølæs for indadgående, på vej mod Høtorvet, eller Halmtorvet nederst til venstre. Rieper 1842. Fra Lisette Becker: Ti Dage i København og Nordsjælland i Frederik VI's tid. Høst, 1940).

Redacteurens Anmærkning

Høtorvet, eller Halmtorvet lå langs det nuværende rådhus (Vester Voldgade). Da volden gik nogenlunde hvor rådhusets mure nu afgrænser gaden, var det en meget smal passage hvor også Filosofgangen forløb ned mod havnen. Allerede hundrede år før artiklen var høvognene blevet forvist fra Gammeltorv til denne plads. Pladsen var formentlig af samme bredde som nutidens Vester Voldgade. Man har tilsyneladende i stedet for som før at lade vognene stå på række, befalet at de skulle stå bag hinanden i flere rækker.