Bekjendtgjørelse.

For kort tid siden blev mig fra en anonym, tilsendt et bidrag med titlen "Alvorsord osv.". Da samme var af den beskaffenhed at jeg ikke uden at kende forfatteren kunne indrykke det i bladet, bad jeg denne i nr. 522 af Politivennen at opgive sit navn for mig. -Nogle dage derefter fik jeg en skrivelse undertegnet af en mig bekendt mand der i samme erklærede at være forfatter af oven nævnte stykke. Men da jeg fandt at adskillige udtryk  stykket burde undergå en forandring, henvendte jeg mig til brevets forfatter for at gøre ham opmærksom herpå, og erfarede da at denne mand hverken var forfatter af det tilsendte stykke, eller af brevet. Men at en falskner havde betjent sig af den mig bekendte mands navn. Formodentlig har han stået i den mening at jeg uden videre efterspørgsel skulle have indrykket bidraget, og han således ukendt og uden at kunne tiltales, finde lejlighed til at hævne sig på en mand hvem han ikke åbenlyst turde binde an med.

Ved at bekendtgøre dette, må jeg erindre falskneren om at det er mere nedrigt at ville stille folk ved deres gode navn og rygte, end at stjæle andre ting fra dem. Tillige må jeg anmode andre indsendere af bidrag om at de foruden deres rette navns underskrift også behageligst ville forsyne deres bidrag med opgivelse af deres charge og bopæl.

K. Kristensen.

(Politivennen nr. 525. Løverdagen den 21de Januar 1826, s. 47-48)

Umenneskelighed imod Medmennesker.

Søndag den 15. dennes om eftermiddagen kl. 3 fandt anmelderen på søen mellem Nørre- og Østerbro lige over for slusen en mandsperson der ved at løbe på skøjter var faldet, og havde brækket sit højre lår. Så snart anmelderen havde erfaret dette ulykkestilfælde, ilede han i forening med 3 andre bekendte med at få den kvæstede bragt til det nærmeste sted, for derfra i muligste skynding a få ham kørt på et af byens hospitaler. Manden til hvem han i så henseende henvendte sig til, var gartner Baastrup på Østerfarimagsgade hvem han anmodede om plads for den syge, mens han fik gjort de fornødne anstalter til en vogn. Men hr. Baastrup der rimeligvis kun havde et dunkelt begrav om de pligter han skylder sine medmennesker, undså sig ikke ved at svare ham: "Hvad kommer det mig ved? Hvem der har bragt ham herind, skal få lov til at bringe ham ud igen". Hvor følelsesløs hr. Bastrup imidlertid var ved min førte anmodning, indvilligede han dog efter nogen overtalelse og mange forestillinger at den syge tog sæde på en træstol i et koldt værelse, mens anmelderen og 3 medborgere gik bort efter en vogn. Vores bestræbelser i så henseende var imidlertid frugtesløse, for vi erfarede at de hverken havde vogn, eller heste hjemme. Vi begav os derfor atter tilbage til vores menneskekærlige gartner og da vi erfarede at han selv havde heste og vogn, bad vi ham om at lade den syge køres på hospitalet. Men også denne vores anmodning mødtes med den indvending: "at han ikke kunne opfylde vores begæring, fordi han skulle køre en lysttur med nogle fremmede der var på besøg hos ham.""

Forbitret over en så skammelig og umenneskelig opførsel, gentog en af anmelderens følgere de før gjorte anmodninger, og ytrede dertil at det var hr. gartnerens pligt at opfylde hans forlangende, samt udlod sig med at ville andrage sagen for de ansvarlige autoriteter.

Denne hans adfærd havde til følge at hr. Baastrup lod sig bevæge til at befordre den syge, dog først efter at en af medfølgerne havde betalt 3 mark i drikkepenge til kusken, samt med den udtrykkelige betingelse at vi selv skulle betale bompengene.

Henved 2 timer måtte den syge, bomuldsvævermester Sandberg, sidde på en træstol i et koldt værelse inden det lykkedes os at få en vogn - om hvilken det dog bør anmærkes at den var de såkaldte holstenske, at sæderne ikke blev afspændt, og at vi hverken fik halm eller sengeklæder til den syges bekvemmelighed. På denne kørte vi ham nu til Frederiks Hospital hvorefter vi begav os til hans kone og fortalte hende denne bedrøvelige hændelse. Det anmærkes at drikke og bompengene blev betalt uden udgift for den ømt følende, menneskekærlige og hjælpsomme gartner Baastrup.

København den 19. januar 1826.

(Politivennen nr. 525. Løverdagen den 21de Januar 1826, s. 39-42)

Redacteurens Anmærkning.

Gartner Brostup besvarer artiklen i Politivennen nr. 526, 21. januar 1826, s. 39-42.

Et Par Ord til Geistlighedens Overveielse.

I Telegraphen har vi for kort tid siden læst en beretning om hvorledes flere fattige familier her i staden af uformuenhed at kunne udrede det nødvendige som kræves, ikke har kunnet få deres børn døbte. Indtil præsten for den katolske menighed gratis har døbt og indlemmet dem i det katolske samfund.

Denne sag er i mange henseender så påfaldende og af en så yderligt vigtighed i henseende til følgerne, så at den umuligt har kunnet eller vil kunne undgå regeringens opmærksomhed. Men lige fuldt er vel enhver tænkende og redelig mand berettiget til opfordring til hovedstadens gejstlighed at den ikke længere vil dvæle med offentligt for deres medborgere at diskulpere sig i henseende til en deres pligt og samvittighed så usigelig graverende begivenhed. Og denne opfordring sker herved af indsenderen.

En dansk ærlig protestant.

(Politivennen nr. 525. Løverdagen den 21de Januar 1826, s. 38)

Bøn om en hastig Veiforbedring.

Vejen fra Ravneholm skovløberhus indtil stenkisten eller korsvejen der går fra Brede og Kongevejen til Nærum er i en yderst dårlig tilstand og i regnvejr næsten ufremkommelig. Man ser med forundring og beklager højlidt at et helt sogn ikke kan overkomme at vedligeholde en så ubetydelig vejpart da hr. fabrikør Raltropp på egen bekostning og til gavn for hele sognet har gennemskåret den før næsten ufremkommelige hulvej der løber fra Nymølle gennem nævnte skov i lige linje med omhandlede dårlige vejpart til Søllerød Kirkeby, således at der hvor før et menneske ikke uden fare kunne passere en vogn, og hvor man kørende fra den modsatte side, måtte med stor anstrengelse rykke den lange bakke tilbage. Nu kan for det meste overalt passere 2 vogne jævnsides.

Vejen der går fra Brede eller Kongevejen op til nævnte korsvej er ligeledes på mange steder yderst dårligt, og fortjener i høj grad de ansvarliges opmærksomhed.

(Politivennen nr. 523. Løverdagen den 7de Januar 1826, s. 11-12)

Brudstykke af en fremmed Reisendes Bemærkninger over Kjøbenhavn.

Da det er meget sjældent at danskerne roses for opfindelser og nyttig industri, griber man desto hellere lejligheden til at meddele en udlændings bemærkninger over et par danske borgere der har udmærket sig i så henseende.

Den udlænding som efter 52 års forløb atter besøgte København, har efter sin hjemkomst til sit fædreland i et brev til en ven her i staden, fremsat adskillige bemærkninger om de forandringer og forbedringer han havde fundet på sin sidste rejse her i landet.

Et brudstykke af dette brev vil man her levere, i tro oversættelse:

"Under mit første ophold i København fandt jeg at øl ikke blev solgt på andre steder end hos spækhøkere og de såkaldte øltappere i potte- og glasvis. Som en følge heraf var øllet som oftest dovent. Udsalgsstederne (Bierschenken) og behandlingsmåden kun lidt indbydende. Under mit sidste ophold derimod fandt jeg mange, muligt endog for mange, øludsalgssteder.For det meste i alle gader, hvor man får godt afproppet øl af forskellige sorter tilforskellige priser. Hos disse hersker vel mere og mindre orden og renlighed. Men dog overgås de alle deri af det som findes i gården nr. 7 på Vestergade som tilhører hr. brygger og ølhandler Jensen, der var den første der begyndte på at sælge godt afproppet øl i flaskevis. Hans udsalgssted er bekvemt indrettet og højst propert, og hans øllager der grænser tæt til samme, fri for fugtighed og al øllugt samt i det hele såvel indrettet at jeg på mine mange og idelige rejser ikke har set noget der kunne sættes ved siden af samme. Ved det meget nyttige apparat han har opfundet, bevirkes at gæres (Braus) som stiger op af fustagerne, samles i et i apparatet værende rum hvorfra det øl, som skilles fra gæren, igen flyder ned i fustagen uden at det mindste går til spilde. Således ser man i hans lager træerne rene og tørre uden at være tilsølede af gær og øl, så at jeg har set et lager af 32 fustager øl, hvis gulv var så aldeles tørt at man ikke sporede en eneste dråbe der var spildt, eller som kunne give mindste øllugt fra sig.

Foruden de fordele som denne nyttige opfindelse har til følge, nemlig med hensyn til renligheden, afgiver den endnu større ved den besparelse som apparatets brug bevirker, da man regner at der på enhver fustage tabes fra 1 til 2 potter øl under gæringen. Tager man nu hensyn til den mængde større og mindre fustager øl der årligt udleveres til salg til Københavns samtlige bryggerier så indser man let hvilken betydelig sum dette apparat når det indføres overalt, kan bespare, og at opfindelsen af samme ikke bør anses for uvigtig så man an undre sig over at man endnu ikke i offentlige blade har set dette apparat omtalt eller anprist *). Ligesom hr. Jensen var den første der begyndte at sælge afproppet øl, således har man også efter at han selv havde begyndt at brygge, ham at takke for at man nu kan få godt og velsmagende øl af forskellige sorter. For kappelysten, denne moder til så meget godt, ansporede hans kolleger til at bestræbe sig for bedre øl end før, i håb om ligesom han at få større afsætning.

En anden man der også har gjort sig fortjent ved en gavnlig industri, noget der især var mig påfaldende da jeg derved har lidt et betydeligt skær i den afsætning af pap jeg før havde til Danmark, er hr. bogbindermester og papirfabrikant Lappé.

Som bekendt blev de fleste, ja næsten alle pap før sidste krig bestilt fra Holland. Samfærdslen med dette land under krigen højst vanskelig for ikke at sige umulig,og man følte da savnet af pap til bogbinderarbejde, farvere og flere i høj grad. Man kunne ikke få hollandsk pap, og man måtte da hjælpe sig med at sammenklæbe flere lag karduspapir, hvilket tog lang tid uden derfor at erstatte savnet af fremmede pap. 

For nu at afhjælpe dette så følelige savn af denne nødvendighedsartikel forhandlede denne mand sig til papirsaffald og papstrimler hvoraf han forfærdigede pap og gjorde således denne fremmede artikel helt overflødig, og det endog efter at krigen var endt, og søfarten igen fri. Hans pap har endog den fordel fremfor de hollandske at de er mere glatte end disse. Ved denne agtværdige mands opfindsomhed forarbejdes der nu i Danmark en artikel for hvilken der før gik betydelige summer ud af landet."

Indsenderen der er bosat i København, men som først af ovennævnte skrivelse om denne hr. Jensens opfindelse og sammes nytte, ilede med at tage hans øllager og det beskrevne apparat i øjesyn, og fandt da at begge dele på det nøjagtigste svarede til vores udlændings beskrivelse. Hr. Jensen der med megen velvilje vist mig som en ham ubekendt person til rette og gjorde mig bekendt med apparatets indretning og brug, lovede tillige at han med lige velvilje ville vejlede enhver der måtte ønske at tage samme i øjesyn. 

Ligeledes har indsenderen af sagkyndige fået vished om at brevskriverens ytringer om hr. Lappé er rigtige og velbegrundede.

Indsenderen der har anset det for sin pligt at bringe disse driftige og fædrelandselskende borgeres gavnvirkende dåd til offentlig kundskab, kan ikke tilbageholde det ønske at vedkommende kollegium efter indhente de pålidelige beretninger fra sagkyndige mænd, ville bevirke at førnævnte agtværdige danske mænd blev hædret eller belønnet på en måde der kunne anspore flere til at befordre nyttige opfindelser og gavnlig industri i vores så elskede Danmark.

*) Heri fejler beskriveren. For i Dagen nr. 288 for forrige år findes underretning om og en slags beskrivelse af dette apparat.

(Politivennen nr. 523. Løverdagen den 7de Januar 1826, s. 1-7)

Redacteurens Anmærkninger

Vestergade 7 skiftede i 1859 nummer til Vestergade 2.Hr. Jensens ølhandel er revet ned. Det nuværende hus Obels Gaard ved Gammeltorv er fra 1923.

Hr. Jensen er formentlig Lars Jensen der havde et bryggeri i Vestergade 2. Nørre Kvarter med Vestergade og Nørregade var traditionelt bryggernes gader fordi man anså vandet under det for at være af det bedre i København. I slutningen af 1700-tallet var der omkring 28 bryggerier alene i Nørregade. På artiklens tidspunkt var dette dog faldet drastisk. Nørre Kvarter havde kun 8 bryggerier tilbage.