Vinden er stundom sydlig paa Rundetaarn, naar den er nordlig i byen.

I de i Statstidende opgivne meteorologiske iagttagelser angives vinden at have været S. S. O. lørdag den 16. december. Da man nu ved med utallige vidner, kan bevise at vinden nævnte dag fra kl. 8 formiddag og fremdeles var Ø. til N. i byen og havnen, så synes det - forudsat at hr. observatøren har observeret rigtigt - at ovenstående hidtil ubekendte forskellighed i den københavnske atmosfære er interessant nok til at offentliggøes. Endvidere bemærkes at vinden i Statstidende for tirsdag den 26. december var sydlig, både den 17. og 18. i stedet for nordlig.

(Politivennen nr. 576. Løverdagen den 13de Januar 1827, s. 14-15)

Uordener.

1) Garderkasernes lokum har en dør som vender ud til gaden, og da denne sjældent lukkes, frembyder den et uagtsomt skue for de forbigående. Når renovationen udføres, bliver det spildte liggende på stenbroen uden at bortfejes, ligesom det synes at mange har valgt stedet til at skille sig ved noget overflødigt. I sommerens varme afgiver sådant en vederstyggelig stank både for de omkringboede og for de mange som dagligt passerer denne vej til Christianshavn og til badeanstalten. Man håber ved at gøre vedkommende opmærksomme herpå at se denne fejl afhjulpet.

(Politivennen nr. 575. Løverdagen den 6te Januar 1827, s. 14-15)

Svar fra Eieren af Glacieholm, paa Stykket: " Bøn til Magistraten".

Med fuldkommen ret besværer forfatteren sig over den dårlige vej langs min have og nybyggede hus, og ingen kan vist med større længsel se dens istandsættelse i møde end jeg, der ofte passerer den på mørke aftener. Men når han synes at være af den mening at jeg er pligtig til at istandsætte samme, har han vist nok uret, da vejenes anlæg og vedligeholdelsen besørges ved egne, dertil ansatte embedsmand.

Imidlertid har jeg som privatmand i denne henseende gjort hvad man kun for offentlig regning kan forlange af det offentlige, idet jeg ofte har søgt at bortlede vandet og udfyldt huller med bygningsgrus og høvlspåner. Men vist nok har dette kun meget ufuldkomment bødet på savnet af en tyve til tredive læs strandgrus, og at jeg for egen regning skulle anskaffe dette, er næppe forfatterens mening. Ved vedkommendes tilladelse og i overensstemmelse med planen til anlægget af en gangsti, lig den på Gammel Kongevej, har jeg fyldt grøften med jord jeg lod udgrave fra kælderen i den nye bygning, og jeg er af den mening at vejen endog har fået en fordel herved, da man nemlig nu er betrygget for at falde i grøften, hvilket før var vanskeligt at undgå, især i mørke.

(Politivennen nr. 575. Løverdagen den 6te Januar 1827, s. 8-9)

Bøn til Magistraten.

Den prisværdige iver hvormed Københavns ærede magistrat i de senere år såvel i som udenfor staden har fremmet fodgængernes bekvemmelighed, ved vejes og fodstiers anlæg, lader håbe at følgende anmodning ikke vil blive ubønhørt.

Forrige år blev der ved Amtsøvrighedens virksomme bestræbelse anlagt en skøn gangsti på Gammel Kongevej, hvorved denne lers om vinteren ufremkommelige vej blev gangbar hele året igennem. Hvor herlig denne indretning nu end er, og hvor taknemmelig man bør være øvrigheden herfor, har man dog i dette efterår ikke ganske kunnet drage den tilsigtede nytte deraf. Årsagen hertil er at ejeren af Glacieholm der i sommer od en bygning opføres på sin grund, har ladet den grøft der adskiller hans have fra vejen,, tilkastes. Dette har haft til følge at vandet såvel fra nævnte mands have som fra kørevejen intet afløb har, og derfor forårsager et uigennemtrængeligt morads. Dette kunne nu vel mandspersoner ved hjælp af et par gode vandstøvler trodse. Men det smukke køn der ikke således kan bevæbne fødderne, bliver derved aldeles udelukkende fra en vej der er anlagt til publikums bekvemmelighed og fornøjelse.

At den mand der er skyld i denne ulempe, selv vil søge at afhjælpe samme, er ikke sandsynligt da det ikke kan være undgået hans opmærksomhed hvor meget den moradsige vej ulejliger og besvær de forbigående, og han vist ofte med sorg har set hvorledes disse for så meget som muligt søger det tørre, fastholder sig ved hans stakitværk, med fare både for dette og dem selv. Desuagtet har han hidtil intet gjort til publikums lettelse. Man tager sig derfor den frihed at henvise sagen til stadens høje magistrat, der ved sin iver og virksomhed for publikums bekvemmelighed, har erhvervet sig alles højagtelse og tillid, med den ærbødige bøn at det omtalte vejstykke snarest muligt må blive således istandsat at det bliver en værdig fortsættelse af gangstien på Gammel Kongevej hvis anlæg almenheden med så stor taknemmelighed har påskønnet.

(Politivennen nr. 574. Løverdagen den 30te december 1826, s. 857-859)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares af ejeren af Glaciesholm i Politivennen nr. 575, 6. januar 1827, s. 8-9.

Til Portbetjenten i Ringsted.

Den påfaldende uoverensstemmelse mellem anmelderens klage over den ringstedske portbetjents uartigheder og dennes erklæring desangående nødsager anmelderen til at erklære at han med to vidner (for der var to personer på vognen foruden ham) kan bevise sandheden det der er fremført mod samme portbetjent, skønt sidstnævnte gør sig til af i ledtog med møllerkusken at ville bevise at anmelderen skulle have været ikke blot den angribende, men endog den fornærmende. Og dernæst at anmelderen aldeles ikke trænger til portbetjentens tilgivelse for de udtryk der er brugt mod ham i Politivennen, allermindst på grund af at han ikke kender anmelderen da han jo, hvis han tror sig til den grad forurettet, at han trøster sig til at sagsøge denne, kan få at vide hvem han har at bestille med, og desuden nok ved at her til lands alle personer er lige for retten. Personen overhovedet aldeles intet gør til sagen.

(Politivennen nr. 573. Løverdagen den 23de december 1826, s. 846-847)

Redacteurens Anmærkning

Artikelserie: Politivennen nr. 561. 30. september 1826, s. 655-656, Politivennen nr. 568. 18. november 1826, s. 756-759 og Politivennen nr. 573. 23. december 1826, s. 846-847.