To farlige Stude i Hillerød.

Tirsdag den 30. oktober var indsenderen og andre vidne til en skrækkelig tildragelse i Hillerød. En bonde kom nemlig trækkende til markedet med 3 stude af hvilke de 2 blev rasende da de kom ind i byen. Og først efter at de havde tilføjet adskillige personer betydelig skade, lykkedes det nogle af de tililende karle at få dem bundet til en vogn, hvilke de ligeledes beskadigede.

Efter et kort ophold fornyedes raseriet hos dyrene så at de uagtet flere personer kom til hjælp, igen kom løs og på ny søgte at prøve deres styrke på nogle tilstedeværende der måtte segne for overmagten. Disse farlige dyr kom siden i en have hvor de ifølge rygtet skulle have tilføjet en rebslager skade på nogle redskaber mm.

Adskillige personer og blandt dem ejeren kom ved denne lejlighed til betydelig skade. Andre fik beskadiget deres ejendom og endnu flere blev betaget af en skræk der ikke var ubegrundet.

"En bonde kom nemlig trækkende til markedet med 3 stude af hvilke de 2 blev rasende da de kom ind i byen." (Bakkegade i Hillerød en del årtier efter, nemlig 1884. Albert Gottschalck. Statens Museum for Kunst.)

Såvel på grund af dette som i andre henseender er det et almindeligt ønske at kvægmarkedet i fremtiden må holdes uden for byen. Den ubehagelighed at trække kvæget gennem byen og de deraf følgende tilfældige ulykker bliver derved hævet. Men ulejlighed for vedkommende toldbetjente blev sparet da den største del af de kvæg der kommer til markedet, igen bliver udført, og følgelig bliver den indkomne toldafgift fra indførelsen igen tilbagebetalt. Fremdeles er det vist meget ofte tilfældet at husmænd der af pengetrang drager til markedet med deres ofte eneste høved, må låne de penge de skal deponere for at komme ind på markedet.

Det erfaredes ligeledes at den plads hvor kvægmarkedet afholdtes, ikke kan rumme den mængde kreaturer som førtes dertil, og det var af den grund næsten umuligt for nogen køber at trænge sig derind. Hvilket vist ikke var til fordel enten for sælger eller køber.
Ligeledes synes det heller ikke at være nogen bekvem lejlighed da disse dyrs hæslige musik vist må være de der boende til ulejlighed.

Man håber derfor at de ansvarlige vil drage omsorg for at især kvægmarkedet må holdes uden for byen, da det er meget vanskeligt i en gade der er fuld af mennesker, at undgå et rasende dyrs overfald. Og i dette tilfælde kan hverken politi eller vægtere gøre synderlig nytte.

(Politivennen nr. 620 Løverdagen den 17de November 1827, s. 719-721).

Erklæring

I Politivennen nr. 584 dette år er indført en annonce med titlen: "Utilbørligt og uchristeligt Forhold af en christelig Præstemand". Ved de ifølge det kongelige danske kancellis ordre, i anledning heraf optagne forhør og anstillede retlige undersøgelse som af vedkommende selv var begæret er det oplyst og bevist:

a) At stykket skal have været stilet mod sognepræsten i Ringsted, hans højærværdighed hr. dr. theologiæ og amtsprovst Münster, ridder af dannebrog og dannebrogsmand, hvis embedsforhold stykkets forfatter ved en særdeles lejlighed har haft til hensigt at udsætte for offentlig daddel

b) At det faktiske der skulle ligge til grund herfor, er uredeligt og fremsat på en måde som er aldeles i uoverensstemmelse med sandheden.

c) At stykkets egentlige forfatter har søgt at skjule sig for at unddrage sig ansvarlighed og at vælte denne over på bladet Politivennens redaktion.

Som dette blads redaktør og ifølge den ansvarlighed der påligger mig, endog for stykker hvortil jeg ikke selv er forfatter, erklærer jeg derfor herved de i nævnte annonce brugte udtryk og beskyldninger for aldeles grundløse og usandfærdige så at de ikke i mindste måde skal komme hans højærværdighed hr. amtsprovst Münster til fornærmelse, enten som embeds- eller som privatmand. Og denne erklæring indføres ikke alene i Politivennen, men tillige i den danske Statstidende for at det kan blive vitterligt for enhver der har taget notits af den annonce, at den er falsk og ubegrundet.

København den 8. november 1827.

K. Kristensen.

(Politivennen nr. 619 Løverdagen den 10de November 1827, s. 710-712).

Noget om Chocolade.

(Fremsat i følgende brev til undertegnede)

Ikke så få unge mænd især af den studerende klasse ville ønske de nu så meget brugte drikke kaffe og te som fortærer ånd og kraft, ombyttet med den sunde og styrkende chokolade. Men da man ikke selv kan tillave samme og en pris afpasset til flere hundrede procents fortjeneste ikke passer til tærepenge tilmålt efter tarveligheds målestok, så var det at ønske at en dansk mand af de bedste chokoladefabrikanter som er her, ville åbne et udsalg af chokolade hvor enhver kunne drikke sin kop for en pris i overensstemmelse med rimelighed. Han ville derved vinde manges tak og formodentlig tillige gavne sig selv. Hvis hr. chokoladefabrikant Kehlet hvis fabrikat er almindelig velkendt, ville (som gammel student) vise sine yngre kolleger denne forekommenhed, da blev hensigten med det fremsatte ønske just derved i særdeleshed opnået.

København den 16. september 1827
Studiosi

"Om hr. chokoladefabrikant Kehlet hvis fabrikat er almindelig vel bekendt, ville (som gammel student) vise sine yngre kolleger denne forekommenhed, da blev hensigten med det fremsatte ønske just derved i særdeleshed opnået". (Kehlet havde i 1825 åbnet et konditori med udskænkning af chokolade i den lysegrønne bygning til venstre for midten). 

Svar:

Havde den herre Studiosi ytret dette ønske et par måneder før, ville det have været mig mere kærkomment da jeg derved bedre havde set mig i stand til at få et lokale, ikke for langt fra de studerendes gade. Et udsalg af chokolade skal imidlertid om nogle dage blive åbnet og prisen skal blive upåklagelig. Tiden og stedet skal nærmere blive bekendtgjort. Jeg er meget forbundet for den mig viste tiltro som jeg efter evne vil stræbe at fortjene.

København den 25. oktober 1827
Ærbødigst
R. T. Kehlet.

(Politivennen nr. 618 Løverdagen den 3die November 1827, s. 696-698).

Christian Kehlets gravsted på Holmens Kirkegård. (Eget foto, 2015)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen følges op af artiklen i Politivennen nr. 624, 15. december 1827, s. 816-820.

Der hentydes til Christian Kehlet som havde opført en chokoladefabrik. Det er broderen R. T. Kehlet som svarede i ovennævnte indslag og som ofte nævnes som grundlægger af fabrikken i 1813. Han havde et konditori med café på hjørnet af Gothersgade og Store Grønnegade, nuværende Gothersgade 19. Her kunne man få billig chokolade (6-8 skilling mod konkurrenternes 16-20 skilling). 

Af en annonce i Adresseavisen, 18. december 1822 for Kehlets Chokoladeudsalg på hjørnet af St. Jørgensgade og Store Kirkestræde fra fabrikken Rosenlund på Værnedamsvej, kan man se hvad man solgte:

R. T. Kehlets

Chocolade-Udsalg paa Hjørnet af St. Jørgensgade og store Kirkestræde Nr. 58, fra Fabriken Rosenlund paa Værnedamsveien, er forsynet til nedsatte Priser med: Kjøbenhavnsk fiin Chocolade 3 mk. 8 sk. a 4 mk., fiin med Vanille 4 mk. 8 sk., fineste Kryder Nr. 1 5 mk. 8 sk., Nr. 2. 4 mk. 8 sk., uden Kryderi 3 mk., fineste Vanille Nr. 1. 7 mk., Nr. 2. 6 mk., Nr. 3. 5 mk., dobbelt Vanille 3 mk., Sundheds eller bitter 7 mk., bitter med Vanille 8 mk, Bryst, efter en berømt Læges Recept, 6 mk., mod Orm hos Børn 6 mk., smaae Kager a 1, 2, 4, 6 a 8 sk. pr. Pd. 5 mk., WienerVanille 9 mk. I. 9 mk., Nr. 2. 6 mk.; Londoner 4 mk., Vanille Nr. 1. 7 mk., nr. 2. 5 mk.; Spansk 5 mk.; Chinesisk 6 mk.; Pariser Vanille 8 mk., Caneel 3 mk.; tillige sælges fiinmalede Risengryn 14 sk., Riismeel 14 sk., fiin Løvetand 1 mk. 18 sk. Pd.; i Partier og til Udsalg gives Rabat for contant Betaling. Risengyn til Formaling og enhver anden Ting, som ønskes pulveriseret, modtages.

På Politivennens tid kendte man kun til den varme, søde kakaodrik. Først året efter, i 1828 fandt hollænderen Conrad van Houten på at affedte kakao i en skruepresse, og biproduktet, kakaosmør, gjorde det muligt at fremstille chokolade i fast form. Den første plade chokolade blev fremstillet af englænderen Joseph Fry i 1847. I løbet af 1800-t. blev kakaomasse industrielt fremstillet i Danmark, mens den finere chokoladeforarbejdning til konfekt, dessertchokolade og sæsonartikler som påskeæg ofte blev foretaget af mindre, selvstændige sukkerbagere eller konditorer. (Den Store Danske).

Herefter blev en række kendte chokoladefabrikker grundlagt: Deichmann (1831), Brd. Cloetta (1862), Galle & Jessen (1872) og Anthon Berg (1884). Kehlet samarbejdede med Brødrene Cloëtta A/S, indtil Kehlet blev opslugt af Cloëtta. Og begge blev i 1960 købt af finske "Dumle" Fazer-koncern.

Hr. urtekræmmer Bøtger på hjørnet af Borgergade (181) og Dronningens Tværgade er omtalt i Kraks Vejviser for 1828, som J. F. Bøttger. Fra 1859-1945 hed den Borgergade 47/Dronningens Tværgade 33. Den blev så nedlagt og udlagt som gade.

Lavendelstræde 91 er nutidens nr. 19. Huset lå der hvor Sankt Clemenshus ligger i dag ved Rådhuspladsen. 

Et Par Ord til Oldermanden for Færgelauget i Helsingøer.

Når en mand som Anders Thorsen Lund påtager sig at være oldermand for et laug som det helsingørske, bør han være det han giver sig ud for, og ikke prostituere sig ved en dårlig fremgangsmåde som den med den beckerske familie den 23. oktober. For derved kan lauget let sættes i miskredit, når man ikke kendte de øvrige laugsbrødre bedre. At sende så godt som kun en god mand med sin båd, for den anden karl, en gammel mand, har for sin alder ikke de fornødne kræfter der kræves hos en dygtig færgekarl - at sende sin båd ud uden det fornødne og det i anordningen af den kongelige generalpostdirektion befalede mandskab, nemlig 3 dygtige søfolk der forstår deres fag som færgekarle sømmer og anstår, især med pålandsvind, er noget man ikke kunne tro hr. oldermanden ville have befattet sig med da han selv burde give eksempel på orden og ikke på uorden. Følgen af denne sejlads blev at færgebåden der tilhørte oldermanden, strandede nord for havneindløbet og det ved hans egen fødeby hvilket endnu aldrig er sket nogen anden mand i færgelauget. Herved led passagererne især fruentimmerne meget, både af skræk og af det ovenstående vand der gjorde den gennemvåde og de måtte således holde turen ud til Helsingborg hvilket varede i nogle timer. For færgebåden blev flot ved hjælp af færgemand Carl Meinertzen og Christian Bache, en søn af den i sin tid berømte Lars Bache, hvem enhver retskaffen der kendte ham, vist vil mindes for hans ved flere lejligheder udviste dåd.

Hr. Becker havde foruden denne omtalte, strandede båd, til sit øvrige gods lejet endnu tre andre der alle gik godt. Ja! endog løjtnant og færgemand Fridericksen forlod havnen med sin jagt uden at komme til skade, altså ville også en færgebåd når den blot havde haft det befalede og fornødne mandskab, kunne gået sikkert. Af folk var der nok at få, for der stod i samme øjeblik en del der gerne havde ladet sig leje imod en rigsbankdalers penge og således kunne denne fatale affære der vist ikke anbefalede oldermanden, have været forebygget. Men det er ikke første gang at oldermanden med hensyn til sin konduite som sømand har stået tilbage for enhver anden mand i lauget. Indløbet af havnen kan oldermanden vist ikke besvære sig over da det er lige så bredt for hans båd som for de øvriges. Endnu mere til efterretning for ukyndige skal indsenderen heraf bevise, at siden det ny havneanlæg er bragt i stand, kan søen ikke virke ved mundingen som ved det gamle, og af den årsag som følger: det gamle brohoved såvel som broen stod lodret op på en dybde af omkring 3½ meter vand i sin tid. En kabellængde S. O. fra broen var allerede over 20 meter vand. Dette forårsagede at søens force mod det lodret opgående bolværk kastede ved pålandsvind bølgerne tilbage med fornyet kraft og derved fordoblede bråddets voldsomhed. Ja! man kunne ikke engang med enkeltrebede sejls kuling nogensinde passere broen uden at blive gennemvåd. Nu derimod løber vandet ikke an med den halve kraft da det jævnt opadgående glacie modtager vandet meget let og ikke har kraft til at tilbagekaste den som før så at man til alle tider, endog med den største storm, ikke er udsat for det tilfælde at blive overhalet af søen.

Det er ikke at undres over om rejsende der bliver bekendt med ven nævnte affære med oldermandens båd, kunne tro at sådant ofte skulle hænde, og derfor var det rimeligt at hr. Anders T. Lund så sig bedre for næste gang når hans båd skal afgå med passagerer. For med de øvrige medlemmer i lauget har det vist ingen fare, især i sådant tilfælde som nævnte, da det kun var stiv bramsejls kuling. Det kan ikke heller blive nogen plet på det øvrige laug, for der findes mænd og sønner i samme som forstår deres fag, og som altid er redebone til at vove alt for at redde medbrødre i nødens stund.

Dette være nu nok og man håber at det vil bidrage til at vække oldermanden op af hans drømmerier så ikke flere passagerer skal lide skibbrud med hans fartøj. For i al sin levetid har han vist aldrig hædret lauget ved nogen rask handling, hverken som sømand eller færgemand, selvom han har haft lige så megen lejlighed til det som flere mænd i lauget der har gjort sig fortjent med raske handlinger som sømænd.

(Politivennen nr. 618 Løverdagen den 3die November 1827, s. 687-691).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares af oldermanden i Politivennen nr. 620, 17. november 1827, s. 722-726. Ligeledes gendrev laugsbrødrene i Politivennen nr. 621, 24. november 1827 indlægget. Denne artikels forfatter svarer både oldermanden i Politivennen nr. 623 den  8. december 1827, s. 798-806 og til færgelauget i Politivennen nr. 629 den  19. januar 1828, s. 38-44 (første del). I Politivennen 635, 1. marts 1828 s. 141-147 svarer en af laugsbrødrene, færgemand i Helsingør O. Bendsen Schmidt på klageren i en meget barsk tone. Alle disse artikler er ikke medtaget på denne blog.

Vogt Dig for Drengene med Strikkerne og Klodserne

Her i staden har i nogen tid hersket en stor uorden som man tror egner sig til de ansvarliges opmærksomhed. Denne uorden forårsages af næsten alle gadedrenge (for ikke at tale om at velklædte børn ofte deltager i det) idet de med en snor i hvis ender der er fastgjort to træklodser, gør visse svingninger som er meget farlige for forbigående personer. 

Anmelderen var i denne uge øjenvidne til at en gammel kone ved at passere forbi sådan en krabat blev truffet af en af de omtalte klodser. Dog til lykke for konen på et sted hvor slaget ingen videre følger efterlod sig når man undtager den øjeblikkelige smerte. Men hvor let kunne klodsen ikke have truffet på et ømfindtligere sted, fx i ansigtet, øjet eller hvad endnu værre i tindingen. Hvilket slag måske kunne have berøvet et mennesket sit liv. 

Når nu disse klodser ikke er tilbørlig fastgjort til snoren, hvilken fare var da folk i nærheden og de i gaden boendes vinduer udsat for. Det er altså indsenderens og vist nok enhvers indstændige bøn til vort virksomme politi at det vil træffe anstalter som kan hæmme dette så højst farlige uvæsen for folks liv, lemmer og gods.

(Politivennen nr. 617, Løverdagen den 27de October 1827, s. 685-686).