Kaade Gadedrenge.

Det er et højst forargeligt syn at se og høre hvorledes gadedrenge huserer på vore gader. En vogn kan næppe lade sig se før de med skrig og skrål overfalder den, klynger sig op på den, ja er dristige nok til at rage om i vognen. Hvad modstand skal nu en gammel bonde, en halvvoksen dreng eller malkepige gøre? Kan det ikke indskærpes sådanne kåde drenge at de ikke må røre, endsige bestige en vogn der har enten tøj eller varer at sælge så må mere mærkbar overbevisning til. De må have prygl. Det var at ønske at autoriserede håndfaste personer vankede om for at hjælpe på dette uvæsen. Det er ubegribeligt hvorledes satte mænd kan tåle at være vidne til sådan adfærd. Ingen må lægge hånd på en vogn endsige stige op på den uden den der kører dens tilladelse. Og den støjen, piben og tuden som disse gemene finder fornøjelse i at anstille, gør ofte unge heste løbske.

På en tid af dagen da færdslen er stærkest om formiddagen, skulle man tro at der ikke burde være en halvvoksen dreng på vore gader der vankede om for at gøre spektakler. For efter alle de foranstaltninger som er i gang for at skaffe ungdommen fri undervisning, skulle man formode at enhver af disse på dette tidspunkt sad på sin skolebænk. Hvad må tilrejsende udlændinge vel tænke om os når de ser deres vogne og tøj ligesom overfaldne af disse vilde bisværme der under skrål og piben ledsager kørende indtil de bliver hæse? Det skulle være enhver skildvagt, enhver hyrekuskekarl der står ledig, endog i en anden husbonds port, tilladt at jage dem fra vognen.

(Politivennen nr. 651, Løverdagen den 21de Juni 1828, s. 400-402)

Spærret Passage.

Ved at henlede den ansvarlige øvrigheds opmærksomhed på at passagen på hjørnet af Rosenborggade og Sankt Gertruds Stræde som oftest er aldeles spærret derved at bønder (der efter rygtet søger hos den på hjørnet af nævnte gader i gården nr. 152 boende høker) ikke alene placerer deres vogne rækkevis, dels langs i og dels tværs over disse gader, men endog fordrer hestene af foderkar, hensat på rendestensbrættet, der ligger tværs mellem disse gader, hvilket forårsager at man må gøre omvej af andre gader for at komme ind i Sankt Gertruds Stræde fra den ende, ytres tillige det ønske at denne uorden snarest muligt må blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 394-395)

Farlig Uorden paa Hauserpladsen.

Som et bidrag til de andre der flere gange er fremkommet i dette blad mod den københavnske gadeungdoms kådheder m.m. tjener følgende:

På en på den ovennævnte plads beliggende grund som tilhører hr. murermester Sibbern, og som er aldeles uindhegnet til den side der vender ud til Suhmsgade, forsamler sig dagligt en del større og mindre gadedrenge som morer sig med kortspil og forskellige slags lege. Skønt de ved denne lejlighed i deres sædvanlige maner tillige både hujer og skriger, hvorved de i flere henseender ulejliger beboerne i de tilstødende huse, skulle man dog ikke have påtalt sådant, når dette var den eneste ulempe som deres forsamlinger medfører. Men da de tillige morer sig med at kaste sten, dels efter nabohusenes tage, vinduer etc. etc., ja endogså ved at kaste efter nogle træer der står i en lille have ved den førnævnte plads, hvis toppe rager op over et plankeværk der indhegner haven, og udsætter de personer som går i denne have for den største fare, så anser man det for en pligt at annoncere denne uorden, der hvis den ikke i tide blev påtalt og søgt hæmmet, kunne have meget ubehagelige følger. Den her nævnte forsamling er især talrigst på søn- og helligdagene, idet der foruden de anførte individer tillige forsamler sig en del læredrenge på den påankede, uindhegnede grund, og på disse dage er især stenregnen stærkest og mest vedholdende. Således holdt fx sidstafvigte søndag en forspændt vogn i en af nabogårdene omtrent et kvarters tid, og mens den således holdt, faldt der adskillige sten i vognen og en ditto på den ene hest, hvilket nær havde forårsaget at hestene var blevet løbske. Blot i anmelderens have og på en dertil stødende plads har hans folk opsamlet over 150 sten af større og mindre vægt.

Annoncenten slutter med det ønske: at hr. Sibbern ville gøre sit til at hæmme den påankede og lignende uordner ved at indhegne den omtalte grund der tilhører ham, ligesom han heller ikke rager i tvivl at politiet jo vil søge at standse en i sine følger så farlig uorden som den skildret ovenfor.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 390-392)

Besværlig Stank ved Blaagaard.

Ved at passere den vej som nu anlægges fra Nørrebro forbi Blågårds Have over Blågårds førhen tilhørende jorde indtil Ladegårdsvejen, møder man en væmmelig, gennemtrængende, utålelig stank der kommer fra en svinegård hvis bygninger er opført tæt ved nævnte vej og hvorfra svineurinen gennem små render ledes ned i en grøft som er gravet ved siden af samme vej og synes at være omtrent 1½ alen dyb. 

Da denne svineurin på grund af grøftens lave beliggenhed ikke kan få nødvendigt afløb, må den blive stående i grøften indtil den kan synke ned i jorden. Og man forbavses ved at høre rygtet sige at det antal af omtrent 50 stykker svin som nu holdes i førnævnte svinegård, efter ejerens bestemmelse skal kompletteres til 200 stykker. Man frygter at denne svineurin når den varme sommertid kommer, vist vil blive langt farligere stinkende end den er nu for de mangfoldige mennesker som er nødsaget til  dagligt at benytte berørte sti og arbejde i dens nærhed, samt for de utallige som gerne passerer den. Så derfor ængstes man også ved forestillingen om at anførte urin ved at synke ned i jorden muligt træffer på adskillige sandrevler, hvorigennem den kan ledes til Peblingesøen og forpeste dens vand for Københavns indbyggere. 

Rimeligvis ønskes det derfor at ejeren af oven nævnte svinegård som skal være hr. drejermester Ulrichsen, vil vise så megen agt for menneskehed at han ufortøvet fjerner sit anlagte svineri og nærer derhos det håb at høje vedkommende vil sørge for dette rimelige ønskes hastige opfyldelse.

(Politivennen nr. 650, Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 388-389)

Redacteurens Anmærkning.

Klagen hjalp ikke. For en måned efter i nr. 655 fremsattes en lignende klage. Se også en mere udførlig Anmærkning fra Redacteuren til dette indslag.

Advarsel for Skydelystne

På Amager Fælled er en plads som af flere antages at være bestemt til skiveskydning samt til at afprøve geværer på. Således så anmelderen på en spadseretur sidste søndag den 8. denne måned 3 til 4 personer, sandsynligvis unge livjægere, skyde efter skiven på det her nævnte sted, og siden at samme personer til stor lykke for dem, gik velbeholdne tilbage og ind af porten. Men da anmelderen ved at flere som har stået i samme opfattelse uhindret at kunne afprøve deres geværer på nævnte plads, er kommet i ulejlighed og tillige et for hvert følsomt menneske nyligt ankommet gyseligt eksempel stadfæster formodningen om at det ikke er så lovligt at skyde mod skiven eller afprøve sin bøsse på den nævnte fælles, da skytten på Amager i følge med 2 personer efter rygtet har skudt et med gevær truffet menneske på fælleden der som lemlæstet blev indlagt på Forbedringshusets sygestue hvor han endnu ligger, hvis han ikke allerede er død. og da skytten med de 2 rejsefæller nu roser sig af deres heltedød, så holder anmelderen det for sin pligt at advare de som har lyst til skiveskydning, om at holde sig fra den plads hvor man er så usikker på at blive skudt, enten forfra eller som den ulykkelige, bagfra.

(Politivennen nr. 650. Løverdagen den 14de Juni 1828, s. 385-387)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen udløste en dom til skribenten, se fx "Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis", 22. juni 1829:

I Følge den 20de § i Forordningen af 27de September 1799 om Trykkefrihedens Grændser, bekjendtgøres herved Domslutningen af den i den kongelige Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret den 15de Juni d. A., i Sagen:
Politibetjent T. F. Lind, kongelig Skytte Zeuthen og sidstnævntes Assistent Cornelius Reiersen,
contra
Snedkermester Klemm, afsagte Dom, ved hvilken saaledes er
kjendt for Ret:
"De paaankede, i Bladet Politivennen No. 650 for forrige Aar, i et Stykke, under Titel: "Advarsel for Skydelystne," af Indstævnte, Snedkermester Klemm, om og imod Citanterne, Politibetjent T. F. Lind, kongelig skytte Zeuthen og sidstnævntes Assistent Cornelius Reiersen, fremførte fornærmelige Beskyldninger bør døde og magtesløse at være og ikke komme Citanterne til Skade paa Ære, gode Navn og Rygte i nogen Maade, og bør Indstævnte, for sit i saa Henseende udviste utilbørlige Forhold, til Kjøbenhavns Fattigvæsens hovedcasse bøde 50 Rbd. Sølv. Saa bør Indstævnte og til det Offentlige betale Retsgebyhr, Skriversalarium og det stemplede Papiir, som i Sagen, hvis den ikke for Citanternes Vedkommende havde været beneficeret, skulde have været erlagt og forbrugt, samt i Salair til Citanternes befalede Sagfører her for Retten, Procurator Borup, 15 RBD. Sølv.
Det Idømte at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven."
Justits-Contoiret i den kongelige Lands-Over- samt Hof- og Stads-Ret i Kjøbenhavn, den 16de Juni 1829

Klemm døde 4 år senere, ifølge Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 30. december 1833:

At min kjære Mand, Snedkermester C. W. Klemm den 22de Dennes ved Døden er afgaaet, efter 18 Aars lykkeligt Ægteskab, bekjendtgjøres herved sørgeligst for fraværende Slægt og Venner. Den, som kjendte den ædle Afdøde, maa med mig føle Savnet af hans sjeldne Værd som Mand og Borger. Tillige aflægges herved den forbindtligste Tak, saavel til de Herrer budne som uindbudne, der ledsagede min Mand til hans Hvilested.
Kjøbenhavn, den 30te December, 1833.
C. M. sal. Klemm.

Samme efterår stod en bemærkelsesværdig notits i Kjøbenhavnsposten den 7. oktober 1828, side 328:

Mandagen den 6te dennes behagede det allernaadigst Hans Majestæt Kongen paa Amagerfælled at afholde Specialrevue over den derværende Deel af det Kongelige Artilleriecorps, med hvilken Revue de særskilte Præsentationer for Allerhøistsamme sluttedes for i Aar. Hvad der fornemmeligen tildrog sig Sagkyndiges hele Opmærksomhed var - foruden et paa Frederiksværk forfærdiget nyt sexpundigt Batterie og en Bombekanon i Rappert paa Slæde - den nu fuldførte, betydelige Skandse, som, ifølge allerhøieste Tilladelse, maa føre Navnet: "Frederiks-Gave," og hvor man overraskedes ved, paa en af Skandsekurve opført Throne, hvorfra flere Flag vaiede, at see Hans Majestæt Kongens Büste - en tro Copie efter Thorvaldsen - omslynget af en Egekrands. - Skade var det, at Veirliget saa slet begunstigede denne Høitidelighed, der, som sædvanligt, bivaanedes af en talrig Mængde af Hovedstadens Indvaanere.

Ifølge Københavns Museum var "Frederiks Gave et øvelsesbatteri, der blev anlagt på Amager Fælled i 1825-26. Det blev opført som en lille befæstning med fire bastioner og opkaldt efter kong Frederik VI. Frederiks Gave omtales i bogen "Guide til Københavns Befæstning". Her kan man også læse, at batteriet forfaldt hurtigt, men at de sidste rester først forsvandt i 1860'erne i forbindelse med anlæggelsen af skydebanerne ved Artillerivej." 

En annonce i Adresseavisen fra Det Borgerlige Frihaands Skydeselskab, 1. maj 1829 antyder at der også var en skydebane ved Frelser Kirke:

Det borgerlige Frihaands Skydeselskab.

Førstkommende Torsdag den 7de Mai begynder Selskabet sine aarlige Skydeøvelser paa Skydebanen ved Frelserens Kirke paa Christianshavn, om Eftermiddagen Kl. 4 Slet. Efterat Skydningen er endt, afholdes Qvartalsforsamlingen i Selskabets Locale. Bøssernes Indskydning foretages Mandagen den 4de Mai, fra 10 til 1 Slet.

Directionen.

En anden ulykke på skydebanen på Vesterbro blev rapporteret i Kjøbenhavnsposten, 17. august 1833:

Iaftes indtraf paa den kongl. Skydebane den ulykkelige Hændelse, at en af de smaae Salutkanoner, som bleve affyrede ved Toasterne, sprang under Affyringen, hvorved en i Nærheden staaende Mand fik en så farlig Blessure, at han maatte bæres bort, og døde faa Timer efter. Den, der betjente Kanonen, blev ogsaa qvæstet, dog ikke farligt. - Den Ihjelslagne var en af Formændene for Arbeidsfolkene paa Toldboden, en rask og dristig Mand, der tillige drev borgerlig Næring som Thee- og Porcelainshandler heri Staden. Han var gaaet ud paa Skydebanen med sine tre smaae Børn. Disse kom lykkeligviis ikke til Skade ved hiin Hændelse; men begræde nu Tabet af deres Fader og Forsørger, der paa en saa høist beklagelig Maade er bleven dem berøvet.