Spørgsmaale.

1) Ofte, ja endog i den senere tid har man set en blanding af heste- og komøg, indmad af slagtede kreaturer samt natrenovation udføres ved højlys dag fra gården nr. 35 på Vesterbro. Det ved denne lejlighed faldende fluidum har man set ejeren i egen person øse i rendestenen, hvorfra det tager sin vej lands broen. At denne operation forvolder en utålelig stank der aldeles forbyder beboerne at åbne deres vinduer, er en naturlig følge. Er sådant tilladeligt, eller hvad har beboerne at gøre for at hæmme en uorden som værten selv begår?

2) Når en mand er så uheldig at få bopæl i en gård hvori der er flere af håndværkerklassen med hvilke han hverken kan eller vil indlade sig, og som en følge heraf daglig er udsat for chikaner og drillerier, såsom når han udlægger sine sengeklæder for at soles, at de da tilsøles med tjære og skarn, at læredrenge sønderslår urtepotter, vinduesruder m.m., forsamler sig om aftenen i porten og fornærmer enhver ind- eller udpasserende, såvel som forbigående, fortrædiger og udskælder hans tjenestetyende m.m. Hvad har en sådan mand at gøre for at få husfred når drengenes mester er en ligegyldig tilskuer ved sådanne uordener og husværten ikke vil søge at tilvejebringe den husfred enhver rolig beboer kan gøre krav på?

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 552-553)

Redacteurens Anmærkning. 

I Politivennen nr. 769, 25. september 1830, s. 621 bekendtgjordes at den eneste virkning ovenstående anmeldelse havde haft, var at det nu ikke længere var værten selv på Vesterbro 35, men kørekarlen der opøste det tynde så stanken lige fuldt besværede beboerne. i Politivennen nr. 772, 16. oktober 1830, s. 669-670 beskrives under "Uorden" at natrenovationen stadig udkøres om dagen,med store stank-gener til følge.

Oversvømmelse.

På flere steder her i staden har det været tilfældet i denne sommer ved den hyppige regn som er faldet at flere familier har lidt betydeligt ved oversvømmelse. Således er det tilfældet med kælderen under huset nr. 131 i Tugthusporten hvor man adskillige gange især ved nattetider er blevet vækket da vandet som en syndflod her gennemsuset boligen, hvorved (for ikke at tale om hvad skade man har haft på sit indbo) sundheden lider betydeligt ved adskillige timers koldt fodbad.

Det årvågne politi som nøje påser enhver uorden ville også henkaste et blik til denne gades nuværende stilling. På nogle steder ved gravning blevet adskillige hulheder. Og da fortovet uden for nævnte hus er temmelig lavt i forhold til kælderens nedgang, så følger at vandet søger det laveste sted og tager sin retirade ned i kælderen. Indsenderen tror at dette onde kunne hæves når de ansvarlige ville forbarme sig såvel over gaden som fortovet og sørge for deres instandsættelse så at man ikke oftere ved lignende tilfælde skal være i fare for oversvømmelse.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 550-551)

Redacteurens Anmærkning.

Tugthusporten var navnet på Niels Hemmingsens Gade mellem Valkendorfsgade til Løvstræde. Tugthusporten 131 blev 1881 til Niels Hemmingsens Gade 9 og senere indbefattet i Niels Hemmingsens Gade 7-8/Valkendorfsgade 16. Huset er opført 1903.

Hvo er Værge for Monumentet over 2den Aprils Helte?

Efter at jeg søndag den 22. august havde beskæftiget mig med historisk læsning om bataljen på Københavns red den 2. april 1801, besluttede jeg samme dags eftermiddag at foretage en enlig spadseretur ud til den gravhøj under hvilken de på den Danmarks hædersdag faldne helte hviler.

Med hellig alvorsfølelse nærmere jeg mig dette sted, og levende var min sjæl opfyldt af taknemmelig erindring om disse herlige mænd der modigt og uforsagt ofrede deres hjerteblod for konge, fødeland og den gode sag. Men, retfærdige Gud! Hvorledes blev jeg stemt da jeg måtte sig mig selv: Nu står du jo der på det sted du fra barndommen af har lært at kende som dyrebart! Jeg måtte næsten frygte at sære ædel følelse ved at beskrive hvorledes dette gravminde for øjeblikket ser ud. Ikke vil jeg omtale at gangene der fører derhen, er så aldeles tilgroet med græs og ukrudt, at de for spadserende næsten er utilgængelige. Jeg vil blot holde mig til stedet selv, og desto værre har jeg her mere end tilstrækkeligt stof for min anke. Selve højen er bevokset med det mest gemene ukrudt, og dette er skudt op så højt og så frodigt som om det voksede på en ....... - Navnene! Disse hædersnavne hvorved enhver dansk borger må blusse, hvis hans hjerte ikke er af sten, er til dels skjult af græs og kåde grene. Træerne er aldeles henvisnede i toppen, og ser så sørgelige ud at man næsten må tro dem forladt både af Gud og mennesker. Kort sagt! Det hele bærer præg af en skødesløsheds ånd hos de ansvarlige som for ingen domstol og ved ingen argumenter kan forsvares. Mismodig og forstemt vendte jeg atter hjem for at nedskrive disse linjer. Og jeg spørger nu offentligt: Hvad er årsagen til denne åbenbare ligegyldighed for en national helligdom? Det er en herlig ting at vi kan sige og skrive: God være lovet, at vi lever i det lykkelige lille Danmark! Men velan da, så lad os også ved enhver lejlighed vise at vi moralsk erkender og taknemmelig påskønner såvel de nærmere som de fjerne årsager til denne vor nationallykke. Sørgeligt er det i det mindste at gravmindet over 2. aprils helte skal bære præg af at danske borgere kunne tænke som så: "Lad dem ligge! De er døde og borte!"

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 548-550)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen 767, 11 september 1803 bekendtgjordes at ukrudtet nu var fjernet. 

Anmodning til Vedkommende, i Anledning af det, over de den 2den April 1801 faldne Søhelte, satte Monument paa Skibskirkegaarden.

Indsenderen heraf blev ved for få dage siden at besøge Skibskirkegården udenfor Østerport, opfyldt af en rimelig uvilje ved at se den tilstand i hvilket det over 2. aprils helte satte minde for nærværende tid befinder sig. Dette for enhver dansk så bemærkelsesværdige monument er nemlig i særdeleshed på den ene side ganske overgroet med en skov af nælder og tidsler af en størrelse langt over mandshøjde. Tillige er de fleste af de ved højens fod satte bautastene ganske usynlige på grund af overhængende grønt. Det er i sandhed i høj grad nedslående at se de i kamp for fædrelandet faldne mænds hvilested i en sådan tilstand. Man er derfor fuldkommen overbevist om snart at se dette onde afhjulpet, især da det kan ske med så ringe umage og uden nogen som helst bekostning. Ved at betragte vores kirkegårde ser vi de skønneste beviser på hvorledes de efterlevende lader det være sig magtpåliggende at frede om de elskede afdødes hvilested. Hvor meget mere kan dette sted da ikke gøre krav på en sådan omhu, da det indslutter benene af de mænd som faldt i kampen for vort land, og som på den mest glimrende måde viste hele menneskeheden at dansk kraft og tapperhed aldrig uddør. Her træder det offentlige eller med andre ord, nationen i familiens sted. Og det bør derfor være den vigtigt at se et den så dyrebart sted fredet på det omhyggeligste. Efter indsenderens uforgribelige mening har man også ladet den foran højen stående hæk alt for megen rådighed. Den synes i høj grad at kunne trænge til saksens tvang.

(Politivennen nr. 765, Løverdagen den 28de August 1830, s. 546-548)

Lugtekrukker på Stadens Børs.

Fra den tid at forfinelsen blev indført blandt de nordiske folkeslag, har franskmændene været vores mønstre. Ved dem fik vi moderne indført blandt os, og senere har vi modtaget hundredtusinder slags lugtende vande såsom: eau delavande, eau de mille fleurs, eau de rose osv. osv. osv. I gamle dage medtog enkelte gamle damer deres sølvlugteæg i selskab. Men nutidens damer fandt dette for besværligt og indførte moden at parfumere dem selv så at man nu har omtrent lige så mange lugtekrukker som damer i vores selskaber. Dog, den virkning som frembringes på den måde er altid vellugt. 

Men hvad vil almenheden sige når den erfarer at på selve stadens børs er anlagt to små fabrikker for dyvelsdræk (asfa foetida). Og dog er det så! Før Børsen blev taget under den højst nødvendige reparation, fandtes så vidt man ved under trappen ud mod Christianshavn to små lokummer. Under den temmelig langvarige reparation kunne disse naturligvis ikke benyttes. Men med forundring ser man nu at to aflukker i samme øjemed findes i selve Børsens gang, straks inden for glasdøren mod Christianshavn. At de er til megen bekvemmelighed for vedkommende i kontorerne er unægteligt. Men at de er upassende i en offentlig bygning og udbreder megen stank er vistnok også sandt og vil sikkert kunne bevidnes af enhver der har forretninger eller ærinder til den Grønlandske Handels- og Brandassurancens kontor for Varer og Effekter. 

Man håber at fremsættelsen af publikums ønske vil være nok for de ansvarlige, ærede oprettere af denne fabrik til at henlægge det på et andet, mere passende sted, om den også skulle koste et par skridt mere.

Donner & Doria

(Politivennen nr. 764, Løverdagen den 21de August 1830, s. 527-529)

"Før Børsen blev taget under den højst nødvendige reparation, fandtes så vidt man ved under trappen ud mod Christianshavn to små lokummer." (C. F.Christensen: Parti af Børsen, 1820-1827. Ifølge beskrivelsen skulle de to lokummer befinde sig under trappen bag træerne. Statens Museum for Kunst.)