En billig Anmodning til Herr' Stadschirurg Tønder.

Efter forlydende skal der fra 2. livregiment have været indstillet 80 rekrutter til første kassation i denne session, og noget derefter nok et klækkeligt antal. Da et så betydeligt antal uduelige subjekter i et regiment må give formodning om en meget fæl influenza i samme som dets bekendte geniale regimentskirurg hr. stadskirurg, ridder af dannebrog og dannebrogsmand Tønder ikke har kunnet få bugt med. Og det er noget foruroligende ikke blot for en enkelt at samtlige respektive regimentskirurger her i garnisonen efter forlydende skulle have været samlet i disse dage i denne anledning og afgivet et resultat der skal være meget afvigende fra ovennævnte hædersmands. Så ville det være i overensstemmelse med manges ønske at hr. stadskirurgen meddelte det offentlige den sande årsag til denne forunderlige svaghed i regimentet, hvilken ikke sjældent skal vise sig i samme i den tid der kasseres, og derved beroligede ethvert foruroligende rygte i en tid hvori man så gerne tror enhver ringe omstændighed at stå i forbindelse med kolera der nu engang er blevet en bussemand i almuens hoved.

(Politivennen nr. 816, Løverdagen den 20de August 1831, s. 591-592)

Redacteurens Anmærkning

R. tønder var i følge Krak 1831 stabskirurg ved den danske arme, ridder af dannebrog og dannebrogsmand, Frederiksborggade 140 (nuværende Frederiksborggade 7). 2. Livregiment som var oprettet i 1657, holdt 1786-1852 til i Sølvgade Kaserne. Chef var i 1831 J. H. Hegermann-Lindencrone.

Mærkværdigheder ved Esrom-Arrest.

Indsenderen af efterfølgende stykke vover herved at gøre de ansvarlige opmærksom på nogle efter hans mening skændige fejl, og håber at det ikke vil gå ubemærket hen.

På en rejse som han foretog i slutningen af forrige måned med nogle andre i det nordlige Sjælland, kom han også til Esrum Kloster og beså arresthuset samme sted. Straks da han trådte ind i det, mødte ham en fæl lugt af rådden halm, hvilket fordobledes jo nærmere han kom fangehullerne. Da han efter næppe 5 minutters forløb var kommet ud igen, mærkede han snart tillige med de andre der var med, en smertelig stikken og kløe over hele legemet. Dette måtte de udholde indtil de kom til deres nattelogi hvor de ved afklædningen fandt deres linned og legeme overstrøet med lopper således at de skønt alle forholdsregler derimod blev taget 8 dage derefter endnu ikke ganske var befriet for dem. 

"På en rejse kom han også til Esrum Kloster og beså arresthuset samme sted." (Esrum Kloster. Jf Redacteurens Anmærkning er arresten det lille rum i kælderen til højre for indgangen. Eget foto, 2016)

Jeg gyser ved at tænke på hvad de elendige fanger må lide i sådanne huller da deres straf dog hvad de endog måtte have forbrudt, ikke kan bestå i at de skal enten ædes op af utøj eller forpestes af rådden halm. Når man desuden betænker at uskyldige ofte efter løgnagtig anmeldelse må vansmægte meget lang tid i fængsel indtil den sag hvori de beskyldes for at være deltagere er undersøgt, da synes det højst rimeligt at enten må denne sædvane aflægges, eller også i det mindste fængslerne holdes renlige. Endvidere tillader jeg mig endnu en bemærkning hvis grund måtte findes i min ukyndighed med rettergangen og lovene. 

Den eneste fange vi tiltalte, svarede på spørgsmålet om hvem han var, at han var en skomagersvend der på vejen fra Helsingør og dertil var anholdt fordi han ikke havde nogen vandrebog og hensat i denne arrest hvor han nu havde være i 9 uger. Hvis dette skulle være sandt og tillige det at han var en dansk mand, hvis sag altså ikke behøvede så lang undersøgelse, da synes mig at dette menneske havde vel mere end udstået sin straf ved at vansmægte i et sådant hundehul. For om endog tugthuset skulle være hans straf, så tror jeg dog efter hvad jeg har hørt, at han der ville få det langt bedre end i Esrum Arrest.

L. O. Hasø
Studios. Theologim.

(Politivennen nr. 816, Løverdagen den 20de August 1831, s. 586-588)

Redacteurens Anmærkning

Ifølge en historiker fra Esrum Klosters poublikumsafdeling var der 1796-1878 amtstue på klosteret "og i forbindelse med den, har der været en eller form for arrest  ved vi fra forskellige kilder ... Vi ved ikke med sikkerhed hvor den har været, men et bud er et lille rum i kælderen til højre for indgangen."

1828-1887 var vandrebøger legitimation for omrejsende håndværkssvende og skulle påtegnes af politiet i de byer, de kom igennem. Bl.a. for at forhindre vagabondering, hvilket tilsyneladende er sket med skomagersvenden. 

Et Par Ord om Skovballer.

Blandt de råd det Kongelige Sundheds-kollegium i denne sommer har givet for så vidt muligt at svække smittens indvirkning af den frygtelige kolera og afværge sygdom er dette: "at vogte sig for forkølelse, dels ved ikke at udsætte sig for pludselig vekslen af varme og kulde, dels ved en passende klædedragt og især ved at bruge uldne klæder nærmest kroppen, hvorved mild hududdunstning befordres" et af de første og vigtigste. Se dette kollegiums anvisning fra 11. juni 1831!

Indsenderen af disse linjer tillader sig nu at spørge vedkommende over- og underopsynsmænd: Hvorledes stemmer dette råd med de offentlige skovballer om natten som holdes næsten hver anden søndag på Falster og formentlig flere steder i riget?

Jeg tror vist at disse skovballer til enhver tid er højst skadelige såvel for sundheden som for sædeligheden. Og jeg har derfor ofte og i mange år i mit stille sind forundret mig over vore politimyndigheders og offentlige opdrageres ligegyldighed og tavshed i denne henseende.
Mange ynglinge og piger tabte ved disse natlige forlystelser i skovene både sundhed og uskyld. Man siger ikke: "Det står jo enhver fader, moder og foresat frit for at nægte sit barn og undergivne denne fornøjelse." For det er ikke så let en sag som man tror at holde styr på ungdommen. Den offentlige autoritet bør her kraftigt komme den private til hjælp ved ligefrem at forbyde disse skovballer og derved afholde fristelsen.

Men til ingen tid kunne disse natlige forlystelser være eller blive mere ødelæggende end i den nærværende, da luften især om aftenen og natten er fuld af usunde dunster. Jeg er ikke blandt dem der misunder ungdommen sine glæder. Jeg vil kun at disse som alt andet skal holdes inden for de grænser som religion og fornuft foreskriver. Er vinteren ikke lang nok til dans og baller i vores offentlige og private huse, og skal man i denne forlystelsessyge tidsalder absolut danse gennem alle årets dage, nuvel - så ender man dog forlystelsen i skoven med dagen og fortsætter den ved dans i stædernes balhuse! I stæderne kan man dog klæde sig om før man sætter sig på vognen til det ofte langt fra liggende hjem eller overnatte hos venner og bekendte.

Det danske kancelli har for nyligt befalet at de offentlige svømmeøvelser på landet for i sommer skal ophøre "fordi" - som der står - "disse medfører anstrengelse og sved," og at blot badning med forsigtighed må finde sted og mens dette kollegium udsteder sådant bud til sundhedens vedligeholdelse, tillader man trindt om i landet offentlige baller i skovene om natten til sundhedens nedbrydelse"

Hvem som har øre at høre med, han hører

(Politivennen nr. 816, Løverdagen den 20de August 1831, s. 581-584)

Bøn i Frederiksberg Allee.

For de mange som til fods passerer denne alle, er det højst ubehageligt at kørselen der især med de såkaldte drosker, i den senere tid har tiltaget så betydeligt at man først efter at være halvkvalt af støv og at have fået klæderne tilsølede kan nå den skønne have som den ædleste konge allernådigst tiltræder sine undersåtter adgang til, og hvor man nødigt vil spadsere i støvkåber eller arbejdsklæder. Men når man nøjere beskuer disse støvede ekvipager, da vil man finde at de som oftest benyttes af småherrer der endnu tydeligt bærer spor af æggeskallen, men forsynede med nutidens kavallermærke, en tændt cigar i munden (hvilket skomagerdrenge dog også har til fælles med dem) hånligt skuer ned på den vandrende embeds- eller forretningsmand der efter fuldendt gavnligt dagsværk søger vederkvægelse og adspredelse på den naturligste og mest hensigtspassende måde. Indsenderen vover i betragtnig heraf allerærbødigst at foreslå at kørslen i alleen måtte alene forbeholdes de til hoffet hørende ekvipager - hvilket han tror at have været tilfældet før - og at alle andre måtte henvises til de 2 andre, til højre og venstre værende veje.

(Politivennen nr. 815, Løverdagen den 13de August 1831, s. 576-577)

Uordener.

2) Kælderbeboeren i nr. 109 i Knabrostræde har ikke alene overhængt hele væggen, men endog opfyldt både fortovet og gaden med gammelt jern og andet krammeri. Anmelderen er af den mening at det lige såvel kunne være jernkræmmerne nok at udhænge deres skilt og sætte deres varer i vinduer og døre som andre handlende. Men når en gade hvis fortove desuden er smalle nok, tillige skal opfyldes med sådant skrammel, så er dette ikke alene ikke hørende til stadens sirater, men det kunne endog foruden den ulempe det forvolder gående, let være årsag til at heste kan løbe løbske, når fx et hjul fik fat i eller en vogn kom imellem nogle af disse jern- eller træskramlerier.

(Politivennen nr. 814, Løverdagen den 6te August 1831, s. 564)