Bøn for Statuen paa Kongens Nytorv.

Mens hans durchlautighed prinsen af Philipsdahls sørgetog passerede Kongens Nytorv så man statuen besteget af gadedrenge der på flere måder mishandlede dette monument der er sat til hædersminde over en af Danmarks gode konger og er en pryd for den smukke plads hvorpå det er hensat. Siden den tid har man jævnligt såvel ved dag som ved aften set at en del drenge har valgt sig pladsen mellem jerngitteret og de med jernlænker forsynede stenpiller til deres tumleplads, og snart vil de vel også overstige jerngitteret ligesom på den dag. Et par af de derværende figurer mangler allerede de attributter de havde før, og sten der er indkastet ved foden, røber nok så meget at hvor stærke figurerne end er, trues de med yderligere beskadigelse. En del drenge morer sig med at gynge på jernkæderne hvorved stenpillerne slides og de deri fastgjorte kramper løsnes. Dette er tilfældet med en af jernkæderne ved den nordre side der allerede er faldet ud. Det er vist at sådan gentagen skadetilføjelse må fordre en kostbar reparation, og denne kunne vist i lang tid undgås hvis der som før er foreslået, fra hovedvagten udsendtes et par mand for at bortjage eller gribe et par af de kåde drenge som der tumler sig, for så snart disse så sig for alvor forstyrrede i deres leg, ville de vis for fremtiden holde sig derfra.

(Politivennen nr. 1007, Løverdagen den 18de april 1835, s. 250-251)

Besværlige Sjouere.

Det er højst ubehageligt for handlende som bor i kældre når en mængde sjovere tager stade udenfor samme, idet disse ofte spærrer nedgangen, hælder sig op til udhængte skilte, eller skygger for de i vinduerne udsatte varer. Dette er tilfældet på hjørnet af Store Kongensgade ved Kongens Nytorv. Især samler en del sig på det hjørne hvor urteboden er, og ikke sjældent opstår der klammeri og slagsmål mellem dem som forårsager sammenstimlen af pøbel og drenge. Vel er der nogle blandt disse karle som opfører sig ordentligt, men der findes andre som dels i drukkenskab, dels af misundelse over at disse fortrinligt tages i tjeneste, angriber dem og således nøder dem til selvforsvar. Blandt de urolige udmærker sig:

1) En temmelig høj person iført blå trøje, sorte benklæder og grøn vest, lav kasket på hovedet, bekendt under navn af Slagsbroderen.

2) En lille undersætsig person, har en lav kasket, brunagtig klæder og sko, hvoraf tæerne sædvanligvis titter frem. Han er altid beruset, hvorover man må undres da han intet bestiller og ingen benytter hans tjeneste.

3) En forhenværende tambur i forrevne klæder og hat på hovedet. Vestiller sjældent noget og er ofte i klammeri med de andre.

Det var meget at ønske at samtlige karl beordredes til at vige fortovet og tage stade udenfor rendestenen på torvet hvor der er plads nok for dem, og hvor de ikke står nogen i vejen. På fortovene må jo efter politianordningerne, intet henstilles som hindrer passagen for fodgængerne.

(Politivennen nr. 1006, Løverdagen den 11te april 1835, s. 238)

Fæl Stank i Springgaden.

Ved torsdag den 19. dennes om eftermiddagen kl. 6 at passere fra Møntergade forbi enden af Pilestræde til Klareboderne, mødte anmelderen en kvælende rådden stank som forårsagede at han nær havde fået ondt, og måtte gå ind i hus for at bede om en drik koldt vand. Ved straks derefter at tale med nogle af Pilestrædes beboere, forsikrede de at de meget ofte var udsat for denne forpestede stank som oprindelig kom fra Pilestræde. Det var ønskeligt om vedkommende ville lade undersøge hvorfra denne fæle stank har sin oprindelse og at årsagen til samme blev hævet. 

(Politivennen nr. 1004, Løverdagen den 28de Marts 1835, s. 204-205)

Kaade Drenge beskadige Volden ved Østerport.

Det er et harmeligt skue at se hvorledes en del af Nyboders drenge huserer på den indvendige dossering af den del af volden som ligger mellem krudttårnet og de to materialhuset henimod Østerport. her føres ordentlige træfninger, under hvilke dosseringen bestiges og jorden nedtrædes, hvorved stadige reparationer bliver nødvendige. Det omhandlede stykke ser ud som om det havde været udsat for kanonskud. Da den skildvagt som har sin post ved den der på volden liggende mølle, ikke kan afværge voldens beskadigelse på nævnte sted, ville det vist være hensigtsmæssigt når skaden er istandsat at lade et par mand for Østerports vagt undertiden patruljere der forbi for at bortjage drengene som vist nok når de ser sig forstyrrede i deres leg, ville vælge en anden tumleplads.

(Politivennen nr. 1004, Løverdagen den 28de Marts 1835, s. 200-201)

Ønske fra en Landmand paa Cronborg Amt.

Ved det sidste jagt på 1. Kronborgdistrikt var folk fra de omliggende egne tilsagt at møde som klappere. De fra Esbønderup var tilsagt at møde kl. 6, men indtraf ikke alle til bestemt tid, da de skulle møde i Boserup, 1 1/4 mil derfra. 

Anmelderen heraf havde sendt sin karl i rette tid. Men denne som er nogle og halvfjerds år gammel, kom i følge med flere lidt over det bestemte klokkeslæt, dog så betimeligt at det til jagten tilsagte personale stod i klynge og vedkommende antegningsmænd endnu stod med papirerne i hænderne for at afskrive de tilstedeværende.

Karlen fulgte jagten hele dagen i et regn-og sludfuldt vejr, og afventede dens ende, hvilket med vidner kan bevises og beediges, og dog blev han tilkendt en mulkt på 3 mark sølv for ikke at møde frem. Antager man at karlens husbond betaler denne mulkt for ham, så synes det dog hårdt nok for en husmand. For beregner man at han som sådan kunne havde tjent 2 rigsbankmark den dag ved hans arbejde, men ved at måtte give slip på den taber disse, der med kosten tilligemed mulkten udgør 11 rigsbankdaler, så vil man vel finde dette betydeligt for en fattig husmand. Det er vist ikke højere foresattes vilje at en så ringe forseelse som nævnte der aldeles ikke kan have videre følger, skal straffes således. Hvilket vel næppe var blevet tilfældet hvis sagen havde været undersøgt forinden der på afskriverens melding blev bestemt mulkt. 

Det var derfor ønskeligt om i fremtiden ved sådan lejlighed udeblivelse eller for sent fremmøde skulle finde sted, at den pågældende da først måtte forhøres. For måske kan der da gives oplysende grunde der tilstrækkeligt undskyldte forseelsen, og at høje vedkommende vil tage rimeligheden i betragtning er man ligeså overbevist om som om at de vist ikke ønsker at deres underordnede overskrider deres grænser.

Man har hørt at de kongelige prinser ved sådanne jagtture yder en ikke ubetydelig dusør. Om denne tilfaldt jagt- og forstbetjentene alene eller om det er bestemt at klapperne skal nyde del af den, derom er man uvidende. Men ønsker underretning. 

(Politivennen nr. 1003, Løverdagen den 21de Marts 1835, s. 183-185)

"Karlen fulgte jagten hele dagen i et regn-og sludfuldt vejr," (Ukendt kunstner: En jagt af kongelige personer. Før 1848. Statens Museum for Kunst).

Redacteurens Anmærkning.

I Kjøbenhavnsposten den 5. november 1837 berettedes om noget lignende, idet mellem 5 og 700 bønder var blevet kommanderet ud som klappere i Wackenbecker ved Kiel. Disse var beskæftiget en hel dag med at hjælpe herskaberne med at få skudt 2 ræve og 3 harer. Bøden for ikke at møde op var 24 skilling (eller en hel ugeløn). De skulle møde kl. 9 om morgenen, men jægerne kom først halv tre.