Uordener.

1) På hjørnet af Gammeltorv og Nørregade har det i lang tid, men især i de sidste dage, næsten været umuligt at kunne passere fortovet for en stor del sjovere og soldater der har placeret sig der så at man for at undgå at blive tilsmurt, eller behandlet med grovheder af disse personer, var nødsaget til at gå ud på gaden. Man må i denne henseende spørge om politiplakaten der forbyder at henstille noget der spærrer passagen på fortovet, alene gælder om ting og ikke om personer?

2) Mandag den 6. april hændte det at idet en vogn kørte roligt igennem Nørreport, en anden vogn kom farende forbi denne i stærkeste trav. Som en følge heraf var pladsen så snæver for de forbipasserende at det eneste menneske der i det øjeblik passerede porten, blev styrtet omkuld af vognens baghjul og lider endnu af faldets følger.

(Politivennen nr. 1008, Løverdagen den 25de april 1835, s. 273-274)

Aprilsgang til Passionskoncerten.

Det er bekendt at flere musikyndere dels aldeles lader sig afskrække fra at besøge offentlige koncerter, dels vogter sig for at tage billetter til en såkaldt siddeplads fordi de frygter for at den økonomiske bestyrelse af en sådan underholdning ifølge en temmelig almindelig, men ikke vel beregnet klogskab, skal have uddelt billetter til flere end den anviste plads kan rumme. Denne frygt viser sig ved flere lejligheder som fuldkommen grundet, og vil sandsynligvis mere og mere bidrage til at formindske billetternes afsætning, dersom de ansvarlige ikke bruger en anden fremgangsmåde.

Således som sagerne nu står, er det ønskeligt at enhver ved sådanne lejligheder forurettet bekendtgør sin skæbne til advarsel for andre. Indsenderen befinder sig netop i et sådant tilfælde. Han havde sidste langfredag for at høre koncerten i Frue kirke taget billet til en stol på gulvet og fik anvisning på stolen nr. 20. Men ved ankomsten fandt han denne plads mere end opfyldt, da allerede otte personer var indstuvede i dette rum, og en herre som stod yderst, ikke var i stand til at sætte sig ned uden på en uhøflig måde at trykke nogle damer der skulle sidde ved hans side. Jeg gjorde da en dyd af nødvendigheden og holdt mig på flisegulvet udenfor stolen uden at forsøge på den umulighed at trænge mig ind mellem de allerede hårdt betrængte. Om det er rimeligt at byde ni mennesker plads på et sådant rum som den angivne stol, er et spørgsmål man overlader til vedkommendes besvarelse.

(Politivennen nr. 1008, Løverdagen den 25de april 1835, s. 262-264)

Foto af nutidens stole i Vor Frue Kirke. To af den er optaget af henholdsvis 2 og 3 personer. Det er nemt at se at otte personer må have siddet ret tæt på hinanden, og at en niende ville have gjort det svært at få plads. Skribenten tog derfor klogelig, men fattig plads på flisegulvet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Bøn for Statuen paa Kongens Nytorv.

Mens hans durchlautighed prinsen af Philipsdahls sørgetog passerede Kongens Nytorv så man statuen besteget af gadedrenge der på flere måder mishandlede dette monument der er sat til hædersminde over en af Danmarks gode konger og er en pryd for den smukke plads hvorpå det er hensat. Siden den tid har man jævnligt såvel ved dag som ved aften set at en del drenge har valgt sig pladsen mellem jerngitteret og de med jernlænker forsynede stenpiller til deres tumleplads, og snart vil de vel også overstige jerngitteret ligesom på den dag. Et par af de derværende figurer mangler allerede de attributter de havde før, og sten der er indkastet ved foden, røber nok så meget at hvor stærke figurerne end er, trues de med yderligere beskadigelse. En del drenge morer sig med at gynge på jernkæderne hvorved stenpillerne slides og de deri fastgjorte kramper løsnes. Dette er tilfældet med en af jernkæderne ved den nordre side der allerede er faldet ud. Det er vist at sådan gentagen skadetilføjelse må fordre en kostbar reparation, og denne kunne vist i lang tid undgås hvis der som før er foreslået, fra hovedvagten udsendtes et par mand for at bortjage eller gribe et par af de kåde drenge som der tumler sig, for så snart disse så sig for alvor forstyrrede i deres leg, ville de vis for fremtiden holde sig derfra.

(Politivennen nr. 1007, Løverdagen den 18de april 1835, s. 250-251)

Besværlige Sjouere.

Det er højst ubehageligt for handlende som bor i kældre når en mængde sjovere tager stade udenfor samme, idet disse ofte spærrer nedgangen, hælder sig op til udhængte skilte, eller skygger for de i vinduerne udsatte varer. Dette er tilfældet på hjørnet af Store Kongensgade ved Kongens Nytorv. Især samler en del sig på det hjørne hvor urteboden er, og ikke sjældent opstår der klammeri og slagsmål mellem dem som forårsager sammenstimlen af pøbel og drenge. Vel er der nogle blandt disse karle som opfører sig ordentligt, men der findes andre som dels i drukkenskab, dels af misundelse over at disse fortrinligt tages i tjeneste, angriber dem og således nøder dem til selvforsvar. Blandt de urolige udmærker sig:

1) En temmelig høj person iført blå trøje, sorte benklæder og grøn vest, lav kasket på hovedet, bekendt under navn af Slagsbroderen.

2) En lille undersætsig person, har en lav kasket, brunagtig klæder og sko, hvoraf tæerne sædvanligvis titter frem. Han er altid beruset, hvorover man må undres da han intet bestiller og ingen benytter hans tjeneste.

3) En forhenværende tambur i forrevne klæder og hat på hovedet. Vestiller sjældent noget og er ofte i klammeri med de andre.

Det var meget at ønske at samtlige karl beordredes til at vige fortovet og tage stade udenfor rendestenen på torvet hvor der er plads nok for dem, og hvor de ikke står nogen i vejen. På fortovene må jo efter politianordningerne, intet henstilles som hindrer passagen for fodgængerne.

(Politivennen nr. 1006, Løverdagen den 11te april 1835, s. 238)

Fæl Stank i Springgaden.

Ved torsdag den 19. dennes om eftermiddagen kl. 6 at passere fra Møntergade forbi enden af Pilestræde til Klareboderne, mødte anmelderen en kvælende rådden stank som forårsagede at han nær havde fået ondt, og måtte gå ind i hus for at bede om en drik koldt vand. Ved straks derefter at tale med nogle af Pilestrædes beboere, forsikrede de at de meget ofte var udsat for denne forpestede stank som oprindelig kom fra Pilestræde. Det var ønskeligt om vedkommende ville lade undersøge hvorfra denne fæle stank har sin oprindelse og at årsagen til samme blev hævet. 

(Politivennen nr. 1004, Løverdagen den 28de Marts 1835, s. 204-205)