Besværlige Duejægere.

En del af Pilestrædes beboere finder sig meget besværede ved den gennemtrængende piben og skrigen hvormed en duejæger på huset nr. 34 i samme gade hele formiddagen ledsager sin duejagt. Højst ubehageligt er denne støj for de i nærheden boende syge og for mennesker som derved forstyrres i boglige eller andre sysler der kræver ro. Samme uorden finder ligeledes sted i Vognmagergade nr. 82, Møntergade nr. 135 og på Gammel Mønt nr. 162. Man har det håb at disse duejægere efter denne påmindelse holder op med deres umanerlige piben og skrigen eller også at de ansvarlige for god orden i staden vil nøde dem dertil.

(Politivennen nr. 1041, Løverdagen den 12te December 1835, s. 829-830).

Redacteurens Anmærkning.

Ifølge (Politivennen nr. 1064, 21. maj 1836. Side 336-338 var der endnu ikke sket nogen, hvorfor klagen blev gentaget. Ifølge Politivennen nr. 1064, 21. maj 1836. Side 336-338 var der endnu ikke sket nogen, hvorfor klagen blev gentaget. Se endvidere artiklen i Politivennen nr. 1072, 16. juli 1836. Side 460-461, der specielt beskæftiger sig med Møntergadeadressen.

Anmodning til Politiet.

Indsenderen heraf finder sig foranlediget til at gøre politiøvrigheden opmærksom på det uvæsen som finder sted ved frugthandlernes vogne på stadens frugttorve, især Amagertorv. Dagligt står der nemlig en mængde ørkesløse dagdrivere (for ikke at tale om en legion drenge af pøbelen) som blot venter på deres snit for at rapse. Vel er her to politibetjente stationeret, hvilke tilligemed vægteren skal opretholde orden, og på stedet ved deres autoritet og stokke hindre sådanne gavtyvestreger. 

Men undertiden forlader disse alle på en gang deres post for muligvis at nyde forfriskninger. Og da gives signal mellem de omvankende dagtyve som derpå anstiller behændighedsøvelser der kommer vedkommende sælger dyrt at stå, da der ofte i et øjeblik hvor han er beskæftiget med at udmåle eller afveje sine varer til en køber, bliver ham frastjålet og fraranet dobbelt så meget som han i samme tid sælger. Vil man i sådanne tilfælde selv tage sig til rette, så får man oven i købet skældsord og gadeskarn til svar, hvortil indsenderen flere gange har været vidne.

Ligesom det er rimeligt at enhver, det måtte være sig bonde, gartner eller borger, bør være uantastet af hovedstadens pøbel når han med besvær søger sit knappe udkomme ved handel på stadens torve, således er det også at håbe og vente af Københavns bekendte gode politi at det når det bliver gjort opmærksom på en eller anden uorden, ved hensigtsmæssige midler vil forebygge den og altså også i dette tilfælde tage hensyn til indsenderens rimelig og velbegrundede anke. 

(Politivennen nr. 1041, Løverdagen den 12te December 1835, s. 826-827).

"Dagligt står der nemlig en mængde ørkesløse dagdrivere (for ikke at tale om en legion drenge af pøbelen) som blot passer deres snit for at rapse." (Højbroplads 1806)

Redacteurens Anmærkning.

Karl Peder Pedersen: Småtyve og politistikkere i guldalderens København. angiver at i den første nationale kriminalstatistik fra 1828 blev 175 personer dømt ved Københavns civile domstole, og af dem var 75 tyve, 17 hælere, 47 straffedes for ulovlig handel og 7 for ulovlig omgang med hittegods. 

Klokker-Forkommelse.

En mand der havde haft den sorg at blive berøvet sin elskede hustru ved døden, lod af vedkommende bedemand hos klokkeren til Frue Kirke, kammerråd Hansen, bestille begravelse på Assistenskirkegården den 3. i denne måned. Da ligtoget ankom på stedet, erfarede man til alle tilstedeværendes største mishag, at der ikke var gravet nogen grav på grund af klokkerens forsømmelse, idet denne ikke havde gjort den fornødne anmeldelse til vedkommende graver. I stedet for at se den kære afdøde nedsat i hendes sidste hvilested, måtte man da lade sig nøje med at se samme indtil videre båret hen i lighuset hvor jordpålæggelsen fandt sted, for siden efter når graven var blevet gravet, hvilket måske først kunne ske henad aften, at blive uden følge og ikke ganske ulig en misdæders begravelse, af graverkarlene i deres arbejdskostume båret hen til graven som bedst kunne ske.

Når man har udredt de i sandhed meget drøje omkostninger der anordningsmæssigt er forbundet med at give en afdød en efter tidens tone anstændig begravelse, er det dog virkelig meget hårdt ved den embedsmands uefterrettelighed som man selv har måttet lønne rigeligt for en ubetydelig lejlighed at se sig så aldeles skuffet i sin forventning at den egentlige handling - hvorfor så mange penge er givet ud og hvorfor man har haft så megen uro og flere mennesker en ikke ubetydelig tidsspilde - den højtidelige begravelse slet ikke finder sted og man er i sandhed berettiget til at vente at vedkommende ville give hr. klokkeren en alvorlig påmindelse om fremtidig bedre at varetage sine pligter.
At vedkommende bedemand og graver ingen skyld har i den her påklagede skammelige efterladenhed, men tværtimod viste al beredvillighed for snarest muligt at besørge det forsømte udført, tror man at burde tilføje.

Hansen
Skolelærer. 

(Politivennen nr. 1041, Løverdagen den 12te December 1835, s. 824-826).

Redakteurens Anmærkning.

Klokkeren svarede i nr. 1042, den 19 december 1835, s. 841-844). Klagerens gensvar kom i nr. 1043, den 26 december 1835, s. 853-855. og Politivennens redaktør Kristensen knyttede en kommentar i nr. 1054, den 12. marts 1836. Side 172. 

Et Par Anmodninger til Hr. Bagermester Scheer paa Nørrebro.

1) Efter allerhøjeste resolution af 15. maj 1834 er den udenfor København fra Ladegårdsvejen over Blågårds jorder til Nørrebro førende vej tillagt navn af Blågårdsvejen. Men skønt denne resolution ordentligvis i sin tid blev bekendtgjort ved plakat, erfarer dog vejens beboere ikke sjældent at en og anden er uvidende om Blågårdsvejens beliggenhed, og altså enten ikke kan finde, eller har i det mindste vanskelighed med at finde den, hvilket jo unægteligt ofte kan have ubehagelige følger for de ikke få familier som bor på nævnte vej. Hensigten med disse linjer er derfor at anmode Deres velædelhed om at De tjenstvilig ville på det Dem tilhørende smukke hus på hjørnet af Nørrebro og Blågårdsvejen lade male sidstnævnte vejs navn, hvorved såvel dette som vejens beliggenhed ville blive mere almindelig bekendt endnu er tilfældet.

2) Da det stykke af gangstien på Blågårdsvejen uden for Deres velædelheds ejendomme især i søleføre er i en jammerlig tilstand, fordi De alt for mere end en måned siden for at forhøje denne sti har overfyldt den dels med gaderenovation, dels med murbrokker, uden siden enten ordentligt at lade det ujævne eller pålægge denne opfyldning et lag grus, tillader mig sig herved at bede Deres velædelhed om snarest muligt at sætte de her påankede stykke af Blågårdsvejens gangsti i tilbørlig god stand, hvori det var før Deres velædelhed gav det denne påfyldning.

I håb om at et godt ord finder godt sted, tvivler indsenderen ikke om at Deres velædelhed jo vil opfylde disse to beskedne ønsker.

(Politivennen nr. 1039, Løverdagen den 28de November 1835, s. 793-795).

Om Frederiksberg Sogns Fattigvæsen og dets Regnskab.

Ved i disse dage at læse i aviserne et avertissement til påmindelse for Frederiksberg Sogns beboere om at indbetale bidrag (pålæg) til fattigkassen, kom indsenderen i tanke om at for flere år siden averteredes årligt i aviserne når sognets fattigvæsens regnskab i nogen tid var henlagt til enhvers eftersyn. Denne foranstaltning som var meget rosværdig og ikke alene stemte med nutidens fordringer, men også til dels med reglementet for fattigvæsnets indretning og bestyrelse på landet i Danmark, er ophørt med regnskabet for året 1832. 

Dette reglements § 38 bestemmer nemlig blandt andet, at præsten lader ved oldermand eller brandfoged i sognet besørge en afskrift af forsørgelsesplanen (for det kommende år) ombragt til bekendtgørelse for samtlige distriktets beboere, så at disse kan få lejlighed til at erklære om de for deres vedkommende måtte have noget mod planen og den i samme gjorte ligning at erindre. Men da ingen sådan bekendtgørelse for sognets samtlige beboere hidtil er sket, kan vel offentlig fremlæggelse af hvert årsregnskab såvel som at ligningen nogenlunde antages at svare dertil. 

Man kan ikke indse hvad grund der er ophørt med det, skønt kun summariske, regnskabs fremlæggelse. For at som rygtet siger, så godt som ingen umagede sig for at efterse samme, er vel ikke grunden. Dette beviser kun for det første til ære for sognekommissionen at ingen nærede tanke om at den handlede anderledes end det sig hør og bør med denne del af dens næstes gods som dette reglement har givet den en så fuld myndighed til at afkræve ham for dermed at understøtte den trængende. Og for det andet, at en stor del af Frederiksbergs Sogns grundejere og beboere er ligeglade i henseende med det, som angår kommunevæsnet *).

Men da det for nyligt er foretaget en reform, og det en grundreforrm, i forsørgelsesmåden for fattiglemmerne i sognet, og da få kender den nye forsørgelsesmåde, finder indsenderen dog endnu mere grund til at anmode kommissionen om for fremtiden at bekendtgøre de årlige regnskaber ved trykken, og at det først udkommende regnskab måtte ledsages af en tydelig fremstilling af den nye forsørgelsesmåde osv., samt af en oversigt over fattigvæsenets tilstand i de seneste år, tilligemed fuldstændigt regnskab, hvortil således ligningen nødvendig hører, dateret fra reformens indførelse og at sådant uafbrudt fortsættes i de følgende år.

*) Dette være sagt med al respekt for de mange hæderlige mænd, som bebor dette sogn og har vigtige embeder i staden, men disse har også kun søgt derhen for at drage frisk luft, og udhviler efter anstrengende forretninger.

(Politivennen nr. 1039, Løverdagen den 28de November 1835, s. 790-792).

Redacteurens Anmærkning.

Denne artikel indgik i en længere redegørelse fra sogneforstander Plockrose som følte sig forfulgt af Politivennen. Se baggrundsartikel.