Fæl Slavecommers paa Volden.

Mandag den 18. i denne måned blev anmelderen ved at besøge en familie som bor på volden, vidne til et usædeligt optrin af nogle slaver der var beordret til at skære græstørv i den inderste del af en bastion. Disse havde nemlig hos sig to løsagtige fruentimmere som morede sig på uanstændig måde og med væmmelige leflerier og efter forsikring opholdt de sig der fra kl. 10 formiddag til kl. 2 eftermiddag.

Det er ikke let at indse hvorledes dette udskud af kvindekønnet havde fået afgang til nævnte sted da den skildvagt som er posteret i kort afstand fra møllen, plejer at anråbe enhver der træder udenfor den banede vej som fører til møllen, eftersom ingen uden speciel tilladelse, må betræde de dele af fæstningsværkerne der ligger udenfor den almindelige voldgang. Ligesom det ikke heller kan forstås hvorledes slaverne i så lang tid kan være overladt til sig selv og uden opsyn, hvilket her synes at have været tilfældet. 

Dog ligeså vist som det er at skuet af et så uanstændigt optrin var højst ubehageligt og forargeligt, ikke alene for de familier der bor på møllen, men også for de som bebor bygningerne ved volden med udsigt udover volden, lige så overbevist er man også om at slavernes højere foresatte er uvidende om sådant. Man har derfor det håb at disse nu de er gjort opmærksom på det, vil pålægge de underordnede betjente til hvem opsynet med slaverne når de er på offentligt arbejde er betroet, at de skal forbyde al offentlig samkvem mellem slaverne og løsagtige fruentimmere, hvorved sådanne sædelighed krænkende optrin vil forebygges og slavernes arbejde ikke forsinkes.

Red.

(Politivennen nr. 1060, Løverdagen, den 23de April 1836. Side 262-264)

Vink til Stadens Vandcommission.

En uskik som kommissionen sikkert ikke endnu har været vidende om er at de såkaldte "løvetandskoner" stikker rødder på dosseringerne og andre steder ved ferskvandssøerne udenfor byen, hvorved jordvoldene lider så mere bekostning end ellers bliver fornøden til deres istandsættelse. Desuden fremavles ukrudt ved sådant roderi. At de offentlige vejen skades, især i kanterne og at grøfterne hærges af disse rodstikkersker er før nævnt i dette blads nr. 950 for 15. marts 1834. Men sådant tages vel ikke så nøje da bonden jo kan tilsiges at udbedre skaden for så vidt angår hans del. Hvem skal desuden egentlig føre opsyn med vejene udenfor den tid vejarbejde foretages? Stadens vejgrøfter værdiges ikke ret meget opmærksomhed ligesom man med grund kan antage at en før offentligt fremsat bemærkning, nemlig at vi har så godt som ingen vejanordning her i landet, ved flere lejligheder stadfæster sig.

(Politivennen nr. 1059, Løverdagen, den 16de April 1836. Side 254-255)

Om Amagerbros Tilstand.

Ligesom Christianshavn i det hele synes at nyde en stedmoderlig behandling end dens ældste søster, København, således synes også Amagerbro at tildrage sig vedkommendes opmærksomhed i langt ringere grad end de andre af stadens broer. På disse sidste ser man alt hvad der henhører under ingeniørvæsnet vel vedligeholdt, hvilket langt fra er tilfældet på Amagerbro. Her er hele rækværket i mådelig tilstand og af mangel på maling bevokset med mos. På vindebroerne er nogle af underlagsbjælkerne meget forrådnede, så at jernboltene stikker frem, og et par af de opstående stolper er af råddenskab aldeles hule i den nederste ende. Barriereportene er i yderst forfalden stilstand, og kan næppe lukkes, især udmærker den ene sig ved skrøbelighed og ser ud som om den ikke var blevet repareret siden den svenske krig i Frederik den Fjerdes tid.

Den del af broen som ligger på byens grund, er i en mageløs dårlig forfatning. Den er så fuld af skarn at man ikke kan skønne om den er brolagt eller ikke. For i regnvejr kører man i dynd til midt op på hjulene, og i tørt vejr er det alenhøje støv utåleligt. Gangstierne ved siderne er nedtrådt og på mange steder er en del af dem skredet ud i grøften der især på højre side er meget bevokset med ukrudt og opfyldt med stinkende vand som må forblive stående, indtil det ved solens varme bortdunster, eftersom det på flere steder er indesluttet og uden noget afløb. Nogle af de på vejens sider plantede unge træer er afbrudte og de fremragende stumper forvolder kun skade, idet de bringer fodgængerne til at falde på mørke aftener. Da vejen udenfor byens grund som vedligeholdes af Amagerlands beboere, er upåklagelig, så er det så meget mere ønskeligt at broen såvel som det øvrige vejstykke måtte tildrage sig de ansvarliges opmærksomhed og få en udbedring der kan sætte den i en sådan stand at fremmede når de passerer den, ikke skal tro sig mange mile borte fra Danmarks hovedstad. Amagerland er i de sidste årtier blevet meget godt opdyrket, beplantet med skov og forskønnet med lyststeder og forskellige fabriksanlæg. Mange af disse sidstes ejere som bor på Christianshavn eller i København beklager sig med grund over den dårlige vej de må passere for at komme til og fra deres ejendom hvilket også er tilfældet med andre næringsdrivende borgere på broen der af samme årsag ser sig tilbagesatte i deres næring.

(Politivennen nr. 1059, Løverdagen, den 16de April 1836. Side 246-248)

Postgaarden i Hirschholm i Modsætning til Kroen "Amsterdam".

Ved i sidste nummer af Politivennen at læse en indstilling til generalpostdirektionen om at henvende en del af dens opmærksomhed på herbergstederne udenfor købstæderne, faldt indsenderens tanker uvilkårligt på at størstedelen af hvad der i den indstilling er fremhævet passede ret godt på Hørsholms postgård hvis mangler bliver så meget mere synlige når man i det sidste års tid har haft lejlighed til nu og da at besøge kroen "Amsterdam". 

For at vise vore læsere modsætningen mellem disse to herbergssteder der ligger nær ved hinanden, og som er af fornem og mindre fornem benævnelse, vil vi her berøre nogle egenskaber ved samme.

I Hørsholm ser gæsterne aldrig nogen vært - den de fleste næppe ved er postmesteren - heller ikke nogen værtinde, undtagen når tålmodigheden forgår de ventende og de må ulejlige sig ud i køkkenet for efter langt tøven at få det rekvirerede. I Amsterdam er kroejeren derimod næsten altid til stede, er artig og forekommende mod de rejsende, sørger for hurtig opvartning og hjælper sig til i så henseende. Ved førstnævnte er derfor mindre anledning til at yde drikkepenge, ved sidstnævnte derimod langt mere. Vil man ikke for en anden gangs skyld spilde udsigten til nogenlunde skikkelig opvartning, må man ofre. Drikkepengesystemet er så uddannet i Hørsholm at man ligefrem spørger de rejsende om de betaler kuskens fortæring. For det er vel tilfældet her som på andre steder at kusken eller postillonen får en lille dusær fordi han bringer de rejsende til stedet, og denne dusør er det jo bedst at få godtgjort igen af de rejsende. Hr. Petersen i kroen "Amsterdam" vil ikke betjene sig af sådant middel, derfor beder postkarlene ikke der uden at man udtrykkeligt forlanger det og som oftest møder mand da en eller anden tom undskyldning af kusken.

Som ovenfor antydet går det yderst langsomt med opvartningen i Hørsholm. Er det blot kold frokost eller aftensmad, som straks burde være på rede hånd, er man dog sikker på at komme til at vente et kvarters tid eller mere. Undtagelse heri finder sted for de rejsende som befordres med dagvognen og som straks forefinder et dækket bord. Men da tiden til at nyde noget er meget indskrænket, så kan man for nogle mundfulde komme til at betale strikt efter taksten 26 skilling. Værten i Amsterdam hænger sig ikke så meget i taksten, han er tværtimod yderst rimelig og han vil også derved jo mere han bliver bekendt, vinde de rejsendes søgning.

Men - hvad vi må påanke som det værste ved Hørsholm Postgård er at det værelse som almindeligvis anvises de rejsende til logi, er uden kakkelovn, og da vi må formode at det er det bedste soveværelse, siden to senge  er placeret der, så findes ved samme mangel ved de andre, hvis sådanne haves. Må vi selv efter omstændighederne finde os i at det nævnte værelse samt adgangen og opgangen dertil har noget yderst uhyggeligt over sig, så er og bliver det dog altid uforsvatligt at den rejsende skal være udsat for at lide skade på sit helbred ved på en streng årstid at ligge i et iskoldt værelse som fra to sider er udsat for blæstens indvirkning. Bestemmer gæstgivertaksten betaling for sovekammer med varme, så må også denne kunne fås. - Anderledes er forholdet i kroen Amsterdam, hvor den rejsende ikke så let vil komme til at mangle et så vigtigt rekvisit i et ublidt klima.

Det er ikke første gang at Hørsholms Postgård har været genstand for offentlig anke, men lige meget har det frugtet. Vi ved ikke om det er sløvhed eller det blinde held som forårsager denne lunkenhed. Men på sløvheden kan generalpostdirektionen virke og mindre forlade sig på lykken. Vedbliver hr. Petersen i kroen Amsterdam med sin hidtil værende påpasselighed samt rimelige behandling, vil han tidlig eller sent tage luven fra sin slumrende rival.

Jacobsen, prokurator.

(Politivennen nr. 1059, Løverdagen, den 16de April 1836. Side 243-246)

Bemærkninger ved Stykket i Politievennen Nr. 1057, angaaende den nye Kirkegaard på Christianshavn.

Det er muligt at det er 60 år siden at den nævnte plads som blev udset til kirkegård, har været losseplads for natrenovation. Men det er upåtvivleligt at den har været det, og når upartisk undersøgelse sker på stedet, vil umiskendelige levninger deraf endnu findes. Kan dette nu bevises, så følger nok deraf at denne plads aldrig har været, som anført, begravelsesplads, undtagen muligvis for - heste. Og da disse ikke begraves i kister, er det højst sandsynligt at de ligkister som man der har stødt på, er en heldig - drøm - passende til forsvar, og at sådanne levninger om de virkelig er fundet, stammer fra at man i fordum begravede grove forbrydere i en såkaldt rakkerkule.

Kirkens dokumenter måtte vel også kunne oplyse om og når denne plads har været brugt som kirkegård. 

Hvad jordens sumpagtighed angår da vil denne næppe hverken ved forbedret afløb eller ved opfyldning og planering ovenpå kunne afhjælpes tilstrækkeligt.

I øvrigt forsikrer forfatteren af nærværende og det i Politivennen nr. 1056 indførte stykke som omhandler den omhandlede genstand, at han ikke har mindste del i eller kender forfatteren til hvad der har været indført i "Dagen" og Adresseavisen derom. Det er altså en aldeles falsk formodning at den såkaldte skrålen er udgået af en mund.

(Politivennen nr. 1058, Løverdagen, den 9de April 1836. Side 239-240)

Redacteurens Anmærkning.

Artikler i denne serie: Nr. 1056, 26. marts 1836, Politivennen nr. 1057, 2. april 1836. Side 221-225, Nr. 1058, 9. april 1836 og Nr. 1064, 21. maj 1836..