En Uskik.

Det har i mange år været en skik eller uskik, og man ser især nu hyppigt, at en del karle hænger såvel nye som gamle lasede gulvtæpper over rækværket på den såkaldte Stormbro for at banke dem. I de sidste dage har der dagligt været banket 20 til 24 sådanne tæpper hvorved de der bor i nærheden og de forbipasserende har været meget ubelejliget af en utålelig støv. 

Dette er dog ikke den eneste ubehagelighed, men kørende og ridende kan let komme til skade ved at heste bliver sky, og da der næsten dagligt trækkes garderheste over denne bro, er det virkelig et under at hverken karle eller heste, hvilket sidste ikke vel kan lide den manøvre at 8 til 10 karle med deres kæppe banker tæpperne, er kommet til skade. 

I øvrigt må dog også den uhyre mængde skarn der bankes af disse tæpper og for størstedelens vedkommende falder i kanalen, efterhånden opfylder denne på det omtalte sted. Da man forleden dag ved at passere broen, bad en af disse karle om at holde op at banke, med den tilføjelse at sådant ikke var tilladt på en offentlig bro eller bygning, gav han til svar: Hvor står det skrevet? Jeg giver dem Fanden allesammen!

(Politivennen nr. 1168, Løverdagen, den 19de Mai 1838. Side 320-321)

Stormbroen. Med Nybrogade i baggrunden. Den viste bro er ikke den som eksisterede på Politivennens tid, men fra 1918 efter tegninger af Martin Nyrop.

Ubehageligt aarligt Besøg af fremmede Tiggere.

Skønt det er almindelig kendt at vores egne tiggere som en følge af den sig mere og mere omsiggribende armod desværre ikke er i aftagende, har man i de sidste 6 til 8 år set betlere endog fra fremmede lande begive sig hertil for at tigge og at trænge endog ind i husene i stræderne og på landet. Det er nemlig hele hobe af børn af bondestanden fra det vestfalske og egnen om Frankfurt der tidligt om foråret begiver sig hertil og under påskud at sælge en slags fluesmækkere af pileved, tiggende tilbringer en del af sommeren her og samler sig noget til vinteren. Det er stærkt at formode at det for en del er de samme der i følgende år viser sig her igen, for de kender godt lokaliteterne. Indsenderen har truffet partier af dem i Kollekolle, Harre- og Nørreskov, ligeledes i skovene ved Frederiksborg. I år er endnu et andet og nyt slags fremmede betlere ankommet, nemlig drenge med lirekasser og aber. De foregiver endog at være italienere. Da vi har fattige, trængende landsmænd nok, synes det at være ønskeligt at disse fritages for konkurrenter fra fremmede lande, ligesom indsenderen mener at Preussen og Italien ville tage deres forholdsregler hvis hobe af danske betlere begav sig derhen. 

(Politivennen nr. 1168, Løverdagen, den 19de Mai 1838. Side 315-316)

Bøn, fra Teglgaardsstrædet, til Politiet.

Tør man ikke vente sig lidt assistance af vores fortrinlige politi for at få så megen fred i denne gade at opholdet der kan blive tåleligt. Det synes virkelig udset til samlingspladsen for de værste tumultmagere som staden har at opvise. Vi ville kort nævne disse, og bede det ærede politi at tage sig af dem så kraftigt de kan: 1. Børn fra alle tilstødende gader og stræder har her deres samlingsplads mest på fortovene som de ofte spærrer helt for fodgængerne. Desuden er flere af dem forsynet med vægterpiber som de plager beboerne ved at skingre i hele dagen. 2. Skraldemanden i denne gade har den skik at skralde et stift kvarter ad gangen. 3. Et par lømler af sjovere har for skik at stille sig på hjørnet af volden og der at brøle med "syld" henved 1 time ad gangen. Man påstår det er fordi de engang af en som intet købte af dem, blev anmodet om at moderere deres umenneskelige brøl. 4. tørveråbernes brøl i denne tror vi nok er så bekendt og før påanket.

(Politivennen nr. 1167, Løverdagen, den 12te Mai 1838. Side 308-309)

"Teglgårdsstræde synes virkelig udset til samlingspladsen for de værste tumultmagere som staden har at opvise". (Teglgårdsstræde 2017. Eget foto)

Fæl Stank i Dronningensgade.

Ved at passere Dronningensgade forleden uge observerede indsenderen at udenfor huset nr. 237 fandtes et skilt der bebudede at der samme sted boede en lovkyndig mand. Da han behøvede at lade forfatte en ansøgning til Hans Majestæt Kongen, gik han op til denne mand. Men hvor studsede han ved at indtræde i gården hvor han mødtes af en stank der var mere anstødelig for næsen og lugteredskaberne end renovationskulens på Amager. Den kom fra samme hus' bagstue hvor en såkaldt høker koger ben og udpresser marven af dem.
Indsenderen beklager den mand der i dette hus skal leve af at forfatte og skrive ansøgninger mm. For havde det ikke været særdeles presserende for ham, havde han gået sin vej, og muligvis ville flere gøre omkring hvis de på fastende hjerte som det hændtes indsenderen, træder ind i et sådant hus der er opfyldt med stank. 

Ved sin bortgang så indsenderen endnu engang op ad huset og bemærkede da at hele taget var belagt med gamle klude etc. hvilket er anstødeligt for øjet, men dette kan vel være ligegyldigt. At vores respektive politi derimod må henvende sin opmærksomhed på denne for sundheden vigtige genstand, derom er intet spørgsmål. Og derfor fremsættes disse linjer med den ærbødige anmodning at huset nr. 237 i Dronningensgade på Christianshavn må blive befriet for den afskyelige stank det nu undertiden for ikke at sige altid er opfyldt af, og at det forbydes høkeren at udpresse benmarven ved kogning i et så indskrænket lokale og gårdrum som her forefindes.

(Politivennen nr. 1167, Løverdagen, den 12te Mai 1838. Side 307-308)

Redacteurens Anmærkning

Dronningensgade 237 blev i 1856 til Dronningensgade 44. I 1905 blev den henlagt til matrikel 236, med husnummer Dronningensgade 46. Denne bygning er fra 1906, så man må formode at gården er revet ned.

Om Frederiksberg Sogns Fattigvæsens Regnskab.

I anledning af det i nr. 1165 i Politivennen indrykkede om offentliggørelsen af Frederiksberg Sogns fattigvæsens regnskab, er regnskaberne for 1833, 34, 35, 36 og 37 forevist redaktionen, og samme bemyndiget til at bekendtgøre for vedkommende, at på kommissionsmødet den 3. f. m., hvor blandt andet blev forhandlet, hvorvidt Fattigvæsenets regnskaber og dets Status for de 2 sidste år skulle trvkkes eller ej, blev af 3 af kommissionens medlemmer stemt for, at der i det mindste af Fattigvæsenets status skulle trykkes så mange eksemplarer, at enhver grundejer fik et; at 9 medlemmer stemte for, at den ikke skulde trykkes; men hvorefter det bestemtes, at afskrifter af fattigvæsenets regnskaber tilligemed de dertil hørende indberetninger til amtsfattigdirektionen ikke alene for årene 1836 og 37, men også for 1833 og 34 og 35 skulle henlægges i kommissionens forsamlingsværelse til eftersyn for interesserede.

At disse regnskaber endnu ikke er offentlig anmeldt at være til interesseredes eftersyn, er forårsaget ved den omstændighed, at arbejdshusets regnskaber tilligemed varebeholdnings-regnskaberne samt indberetningerne endnu ikke er afskrevne, fordi den mand, hvem dette meget omfattende arbejde er overdraget, endnu ikke har haft tid og lejlighed dertil.

Så snart disse afskrifter, hvortil 4-5 bøger papir ville forbruges, er færdige, vil de, ifølge hr. stiftamtmandens svarskrivelse af 26. marts 1836, på sognepræstens forespørgsel denne sag angående, blive henlagt på fornævnte sted til alle interesseredes efterretning. 

Redaktionen.

(Politivennen nr. 1166, Løverdagen, den 5te Mai 1838. Side 289-290)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen indgik i en længere redegørelse fra sogneforstander Plockross, se baggrundsartiklen om dette.