Københavns første botaniske have blev anlagt i Christian d. 4.s tid hvor Krystalgade ligger, dengang Lille Skidenstræde stødte op til Nørregade, på en stor ubebygget Grund bagved den daværende Universitetsbygning. Egentlig skulle grunden have været brugt til to præsteenker. Men de blev imidlertid aldrig opført, og i stedet skænkede Christian den 4. den 2. august 1600 jordstykket, (110 Alen x 6n Alen bredt) dels til professorbolig, dels til en medicinsk-botanisk have. Omkostningerne skulle betales af professoren selv. Fra 1696 fik den dog renter af en kapital på 1200 rdlr. i kroner skænket af professor Rasmus Bartholin, samt af og til ekstraordinær donationer af kongerne fx til rejser og indsamling af Planter.
Efter bybranden i 1728 udvidede man gaderne, og den i forvejen lille have blev endnu mindre.
Den botaniske Have. Kjøbenhavn, den 10de Oktober. I Anledning af den paatænkte Flytning af den botaniske Have er der blevet forelagt Rigsdagen en interessant Oversigt over Havens Historie, hvoraf del Følgende er et Uddrag.
Universitetets første botaniske Have laa ved den saakaldte Studiegaard, der blev opført i Aaret 1000. I denne "medicinske Have", som den kaldtes, skulde der "ympes og plantes især simplicia". Den havde ingen egenlige Indtægter, men Professoren, der boede ved den, var forpligtet til at vedligeholde den. Først 1698 skjænkede Rasmus Bartholin den 1200 Rd. To Gange er den bleven flyttet; i 1752, da Oeder blev indkaldt som Professor, anlagdes en ny Have paa 11,000 Kvadratalen der, hvor Amaliegade ender med Toldbodveien, men allerede 1778 blev den flyttet til sin nuværende Plads, der skjænkedes af Kongen. Oprindelig var denne 3 1/4 Td. Land stor, men 1811, da den maatte afgive et Stykke Jord til Mynten, fik den til Erstatning 2000 Kvadratalen af en tilstødende Have, og 1843 fik den en ny Forøgelse, saa at den nu er 4 Tdr. 1580 Kvadratalen. Under Botanikerne Hornemann (1804-41) og Schouw (1841-52) og Liebmann (1852-56) og Bestyrerne Holbøll, Mørch og Weilbach har Haven hævet sig til en anseet Plads blandt Europas botaniske Haver. Antallet af de dyrkede Arter, der 1801 udgjorde omtrent 5000, var i 1857 steget til henimod det Dobbelte (9531 Arter i 20,843 Exemplarer). Ved Bytning af Frø har Haven i Tiaaret 1848-58 modtaget Frø af 10,450 Arter og afgivet 14,913. Da Schouw i 1841 overtog Havens Bestyrelse, vare Væxthusene imidlertid helt overfyldte, og de dyrkere Planters Antal var voxet op til en Grændse, man ikke burde overskride, saa at en Reduktion blev nødvendig. Til Haven hører desuden meget betydelige og værdifulde Samlinger af tørrede Planter eller Herbarier, der indtage 57 større og mindre Skabe. Til Grund for denne Samling ligger Bahls fortrinlige Herbarium paa 20,000 Arter. Desuden hører der til den et Museum, et Bibliothek og et Forelæsningslokale. Beliggenheden midt i et bebygget Kvarter saavelsom Mangelen paa Plads har nu imidlertid gjort Havens Flytning i høi Grad nødvendig.
(Fs. St.).
(Thisted Amtsavis 20. oktober 1870)
Af dansk Naturvidenskabs Historie
Den 4de Sept. 1680 indgik Peder Kylling, der først havde søgt "ved Prædikestolen at anvende sit Pund", men nu strejfede Landet rundt og samlede Urter for at studere disse, til det høje Konsistorium med en Supplik "at hannem maatte forundes et lidet Kammers paa det øverste Loft i Collegio Walkendorfiano med Deeter afskilt, hvorudi Urterne, Semina, radices *) . . . kunde være i god Forvaring"." Dette tilstodes ham paa den Betingelse, "at de andre stipendiarii ikke derved betoges den fornødne Plads til deres Brændeved". Saa rykkede Peder Kylling, der af Samtiden ansaas for en Særling, hvorom de Vers, der digtedes ved hans Død, noksom vidner, ind i Walkendorfs Kollegium, hvor han boede i 16 Aar. Hele sit Liv helligede han Botaniken. Ingen kendte som han Planteverdenen baade i Københavns Nærhed (Gyldenlund = Charlottenlund) og i fjernere ligne. I den af Dr. Maar (1910) udgivne Manuskript af Holger Jaeobirus (Rejsebog 1671-92) findes en samtidig Tegning, hvor man ser Peder Kylling i en Dragt af den Mode, som man er vant til at tænke sig Chr. IV med, gaaende "herbatim" (o : botaniserende) under Vejledning af Ole Borch. Senere blev Kylling selv Lærer for de studerende. Hans botaniske Skrifter vidner om en ikke almindelig Indsigt i sit Fag; men nogen Berømthed blev Kylling ikke. Medens hver Mand vidste, at Ole Borch i Florents havde kunnet ægte en Prinsesse af Medici, om han havde villet gaa over til Katolicismen) - thi han var den berømte Læge og Kemiker, hvis Navn var omgivet med den Nimbus, der mindedes fra Bartholinernes store dage - saa var Kylling kun Botaniker og nærmest regnet for en Særling, hvem faa forstod. Og dog! Kunde han ikke prise sig lykkelig ! Hans ydre Kaar var gode, og Botaniken fyldte hans Liv. Af Chr. V blev han udnævnt til Botanicus regius med 300 Rdlr. aarlig Løn. Hvor let kunde det ikke være gaaet ham som Dr. Otto Sperling i disse urolige Tider?
Samme Sperling var allerede 24 Aar gammel Botanicus i Venezia hos Raadsherren Contarini, der havde en botanisk Have. Dette var i Aaret 1624. Vi træffer ham senere (1638) i København som "Børnehuus-Medicus, Hof-Botanicus og Inspector ved den i kgl. Have" (ved Rosenborg). Men den svenske Fejde slugte de Penge, som den botaniske Have skulde have nydt, og Sperling, der "mengede sig" i Politik, faldt i Unaade. Omkring ved den Tid, da Kylling begyndte sin botaniske Løbebane, sad Sperling fangen paa Københavns Slot. Ud paa Efteraaret 1673 (den 12te [mangler]mber), da Vejret begyndte at blive koldt og sludfuldt, skriver Kristian den 5te: "Wor synderlig Gunst tilforn, Vider, at Ti allernaadigst have bevilget, Doet. Otto Sperling en Lammeskinds-Kjortel og en Bibel at maa bekomme" - til at varme henholdsvis Legeme og Sjæl paa.
Det vandre Tiden end i det skønne Venezia i Raadsherren Contarinis Urtegaard.
(Riget (København) 31. juli 1911. Uddrag om Kylling af kronik af Axel Garboe)
Peder Kylling bestemte og beskrev 404 planter, der voksede i skoven ved Charlottenlund, og 1688 fremlagde han en fortegnelse over de danske vækster (Flora Danica). Peder Kylling døde ca. 56 Aar gammel i oktober 1696, Det omtalte vers kan hentyde til et gravskrift over ham, hvori det bl. a. heder:
En morsom Knart
Her sover hart
fra Kyllingsorg og Møde,
som vox'de snart,
men uden Art en gammel Kylling døde
Thi han var klog
i Urtebog
som Mester Fix at sige;
men døde dog,
og Graven tog
hans Konst og ham tillige.
Det skrev jeg kort
paa Hvidt med Sort
lad, Læser, det dig tækkes
trods nogen Ort
et Æg er gjort
hvoraf slig Kylling klækkes
(Citat fra København, 28. december 1922 fra en kronik af Carl C. Christensen, grosserer og forfatter 1866-1960).
Den tyske læge Georg Christian Oeder (udnævnt 1754 til Botanikus) udvirkede 1752 anlægget af en ny botanisk have for enden af Amaliegade på 11.000 kvadratalen. Oeder boede på Frederiks Hospital. Den 2. botaniske have lå på begge sider af Amaliegade på arealet hvor Nordre Toldbod nu står. Haven blev åben for publikum i 1763, dog kun den del der lå nærmest hospitalet. Oeder skal have gjort sig uvenner med både gartneren og kongens kabinetssekretær, justditsråd H. C. Esmarck.
Den gamle have i Krystalgade blev dog bevaret efter flytningen til Charlottenborg som en lysthave for professorboligen der. Senere blev der opført en bygning, men omkring 1840 fandtes stadig rester af haven gemt bag en høj mur ud til Krystalgade. 1863-69 opførtes Zoologiske Museum.
Universitetet stillede sig imidlertid uvilligt hertil, men pekuniære Hensyn tvang dog Partikulærkammeret til i 1770 at fremkomme med en reel Proposition, der gik ud paa, at Havens større, ikke fuldførte Del blev overladt Kommercekollegiet (dvs. Toldvæsenet), og den mindre Del med Bygninger, Bibliotek, Træer, Planter etc. overdroges Universitetet, ligesom dette af Kongen fik et aarligt Tilskud paa 300 Rdlr. til Vedligeholdelse m.m.
Det blev dog ikke Oeder, som kom til at bestyre denne Have, som skulde supplere den hensygnende Have i Skidenstræde, men derimod Botanikeren Friis Rottbøll, og det var ham unægtelig en Streg i Regningen. Han maatte fortrække fra København, hvor han havde boet i ca. 20 Aar, og fik Ansættelse som Landfoged i Oldenburg.
Det viste sig imidlertid at være uheldigt for Universitetet at have botaniske Haver paa to Steder i Byen saa langt fra hinanden, og efter mange Underhandlinger besluttede saa Kongen sig til at skænke Haven bagved Charlottenborg Slot til Universitetet, saa at dette her kunde have en stor samlet Have. Dette skete saa i 1778, hvorefter de andre Havers Saga var ude.
(København, 28. december 1922).
Carl C. Christensen, grosserer og forfatter 1866-1960.
