Udfald mod Englænderne. Ladegaardens Rømning. (Efterskrift til Politivennen)

Krigsefterretninger:

Ved de Udfald, som Kongens Livjægere, Herregaardsrytterne og Regimentsjægerne gjorde den 25 d. M. kl. 2½ om Eftermiddagen, havde de Engelske Jægere, som ere klædte næsten som vore, skjult sig bag Træerne og i Krattet ved Blaagaard, bag Plankeværket om Jødekirkegaarden, og paa flere saadanne Steder. Da vore Tropper nærmede sig dem, bleve de modtagne med Musketild igjennem Vinduer, Krat, Plankeværker etc. Dette skrækkede imidlertid ikke vore brave Krigere, og først efter at de havde tilføiet Fienden betydelig Skade, ansaa de det for raadeligst at trække sig tilbage under Fæstningens Canoner. Fra Bastionen ved Nørreport blev der imidlertid fyret stærkt med vore Canoner. Ved dette Udfald mistede vi den kjekke Lieutenant Bruun ved Kongens Livjægere, som var foran i Ilden, og hvis Liig de Engelske endnu ikke have villet udlevere. Dagen derpaa gjorde vore Jægere atter et Udfald, og tilføiede , understøttede af Canoneerbaadene, de fiendtlige Troopper, som havde skjult sig i Classens Hauge, stor Skade. Kun fire af vore Folk bleve den Gang saarede.

De fiendtlige Jægere havde skjult sig i et lille Huus (Steeenhuggergaarden) ikke langt fra Blaagaard, hvor de havde meget travelt med at henslæbe Sandsække etc. for at gjøre sig et Brystværn; men Canonerne ved Nørreports Bastion fyrede paa dem, og adskillige Kugler gik lige igiennem Huset. Hver Gang en Kugle rammede, toge de over Hals og Hoved Flugten.

Man vil paastaae, at Fienden har sat mange af sine Matroser i Land, for at bruge dem som Artillerister.

Under vore Folks Udfald i Tirsdags holdt fiendtlige Tropper paa Nørrefælled. Med Kikkert kunde man i Onsdags tydelig see, at de Engelske opkastede en Skandse paa den saakaldte Valbymark, hvor de havde plantet en Morteer. Samme Dag mønstrede de deres Tropper ved Brønshøi. I Vibensallee langs med Blegdammene er de meget sysselsatte, og der i nNærhedenmaa de have opkastet enSkandse. Man kan tydelig see, at de betjene sig af Sandet i Sandgravene ved Vibensallee.

De fiendtlige Jægere have skjult sig i den Classenske Hauge. Denne er hidtil bleven stærkt beskudt og Fienden foruroliget fra Citadellet og Volden af.

Under Canonaden i Onsdags traf en Skytgranat, som varudkastet fra det fiendtlige Batterie bag Svanemøllen, paa Canonerchaloupen Stubbekjøbing, hvorved den sprang i Luften. Chefen, Lieutenant Bruun, og 16 Mand bleve reddede, 12 Mand qvæstede og 31 Mand sprang i Luften. Man vil have bemærket, at de Engelske endog skjøde efter de af vore Folk, som vilde redde deres ulykkelige Brødre.

Et Batterie, som fienden har opkastet ved det saakaldte gamle Pesthuus, er bleven beskudt fra Fæstningen og fra vore uden for Kalleboe lagte Canoneerfartøier, hvilke have liidt noget. 

(Herefter følger en håndfuld navne på faldne)

Vi have sat Ild paa Glaciholm, Eurin, Ægypten, Møllen tæt derved og nogle Bygninger paa Nørrebro. I Aftes brændte den store Gaard paa Vesterbro, som en Krokone i Valby have ladet bygge i afvigte år.

I Morges Kl. 3. hørte man paa Volden, at Fienden lod slaae Generalmarch paa Frederiksberg. En stor Deel fiendtlige Tropper, forsynede med Spader, Hakker etc. kom derpaa fremrykkende lige til Skydebanen, og adskiltes i tre forskjellige Afdelinger, hvoraf hver marcherede til sin Port.

Man vil vide, at Fiende har gjort et Angreb på Cronborg fra Landsiden, og er blevet slaaet tilbage med betydeligt Tab.

Et Bornholmsk Fartøi, der havde to Fruentimmer ombord som Passagerer, er i disse Dage ankommen hertil. Fra den Engelske Flaade fyrede man paa det uden at ramme det; det samme var Tilfældet da det nærmede sig vor Defension, men dens Ild ophørte strax da den blev det Danske Flag vaer. Ved dets Afseiling fra Bornholm vidste man der aldeles ikke, at Engelland havde begyndt Fiendtligheder mod Dannemark.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. Løverdagen den 29 Augustii, 1807)

Samtlige Biskopper have af Hs. Kongel. Højhed Kronprindsen faaet saadan Skrivelse "Under den ligesaa svære, som hæderlige Kamp de danske Vaaben have at bestaae imod en overmægtig Fiendes skjulte og pludselige Overfald, maae den Forvisning indgyde Os Haab og Mod, at Gudss Almagt vil beskytte den retfærdige Sag. En almindelig Paakaldelse om Guds Bistand for de danske Vaaben som fægte for den gode Sag, vil, under nærværende Omstændigheder, blive den kraftigste Opmuntring til Mod og Vedholdenhed for den danske Undersaat. I denne Hensigt paalægger Jeg Dem herved, at foranstalte, at en passende Bøn hver Søndag aflæses fra samtlige Prædikestole i deres Stift og, for at være desvissere om, at denne Bøn overalt affattes saaledes, at den i lige Grad opvækker Menighedens gudelige Andagt, indgyder den Tillid og Mod, og bestyrker dens Fædrenelandsaand, vilde det maaske være meest hensigtsmæssigt, om De selv vilde udkaste og omsende Formularerne til slige Bønner. Hovedqvarteret i Kiel den 28 August 1807. Friderik, C. P.

(Om 28. august 1807: Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. september 1807)

Evakueringen af Ladegården, 29.-30.august 1807 blev behandlet i nogle artikler udkommet efter bombardementet:

Man paastaaer, at de Syge, som under Krigen bortførtes fra St. Hans Hospital, der fra et Hussvalelsessted for den ulykkelige Menneskehed blev forvandlet til et Plagested for Kjøbenhavns uskyldige Indbyggere, vare i en Tid af sex og tredive Timer indespærrede i Frederiksberg Kirke, førend de bleve henbragte til de Steder, der anvistes dem. Det skal have været et rædsomt Syn at see disse mange ulykkelige Afsindige og Sindssvage sammenproppede i et saa snævert Rum, hvor Luften var næsten forpestet, og hvor man maatte slaae et Vindue ind, for dog nogenlunde at forbedre den. Frederiksberg Kirke i Aug. 1807 synes at være et værdigt Sidestykke til den bekjendte Black-hole i Ostindien.

(Om 29.-30.august 1807: Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 104, 10 October 1807)

De fra Ladegaarden af Fjenden udflyttede Hospitalslemmer bleve først et Par Dage holdte i Frederiksberg Kirke, men siden ligge 400 omtrent deraf paa Staldbygningerne af Frederiksborg Slot, ogsaa Dr. Seidelin er paa Frederiksborg.

(Om 29.-30.august 1807: Dagen, 14. september 1807.)

Antallet af de Syge og Veneriske, som under Beleiringen bleve forflyttede fra St. Hans Hospital til Frederiksberg Kirke var 500. De bleve transporterede paa Bøndervogne under Escorte af Engelske Ryttere. Hænderne vare bundne paa dem med Forklædebaand. De Bindegale bleve lagte hen ved Alteret, de minde Gale satte i Stolene, og de Veneriske, 16 i Tallet, henbragte i Staldene ved Frederiksberg Slot. De fik af Fienden baade Kjød og Brød. De vare indelukkede paa dette Sted i 48 timer, og under den hele Tid maatte Bøndervognene, som skulde befordre dem videre, vente udenfor. Paa Gulvet maatte man for Reenlighedens Skyld strøe et Læs Hø og et Læs Halm. Denne Samling af menneskelig Elendighed paa et saa høitideligt Sted maatte naturligvis opvække hos de bevogtende de veemodigste Følelser. Men midt under denne Jammer var man dog her Vidne til tragikomiske Scener. Den bekjendte afsindige Cruse, forhen Præst ved St. Hans Hospital, raabte strax ved sin Ankomst ganske høit: Jeg er Bisp og Hoved for det Hele! Derpaa begyndte han at præke og holdt ved dermed hele Natten. Ligeover for ham havde den afsindige, forhenværende Capitain, Green, placeret sig, som nu har et langt flettet Skjæg. Han faldt Prædicanten bestandig ind i Talen baade med Indvendinger og Spørgsmaale. Talens Æmne var Krigen med Engellænderne. "Haver Taalmodighed" sagde Cruse, "mine Tilhørere! Taalmodighed overvinder alt. Jeg haver været Præst og præket for Hans Majestæt, og haaber endnu at blive Præst igjen." - "Ih, hvad hjelper det mig" raabte Capitain Green, "at jeg er Capitain for den hele Flaade, naar Engelskmanden, den Hund, stjeler den" - og saaledes taldes og prækedes her pro og contra den hele Nat. Det er ellers en sand psychologisk Mærkværdighed, at selv de Galne sysselsætte deres Ideer med Dagen Anliggender.

Da Engellænderne flyttede Lemmerne af St. Hans Hospital til Frederiksberg, tilbageholdt de Hospitalets Matratser og Sengeklæder og brugde dem til Sandsække, til at bedække Gaarden og til Strøelse for deres Heste. De berøvede Inspecteuren sin Samling af Geværer og Tobakspiber og Lægen af hans skjønne Samling af Bøger og Præparater det der havde meest videnskabelig Værd. Alle Lemmernes Kister og Kufferter bleve sønderslagne og det gode Tøi deraf udtaget. Saa vidt Beregning løselig an gjøres, er der røvet 14 til 1500 Par Lagener og 3 til 4000 Skjorter og Særker. Tapetet i Værelserne er ituskaaret og nymalede Døre bemalede med Bogstaver og Figurer. Resten af 140 kort for Fientdlighederne indkjøbte Favne Brænde er efter det engelske Feldtcommissariats Ordre ført bort. For 104 Favne er givet en Erstatning af 1040 Rdlr. Hospitalets Tab kan efter en løselig Beregning anslaaes til henimod 30000 Rdlr.

(29.-30.august 1807. Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 3, 20 October 1807)

Ringen strammes om Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

21. august landsatte englænderne 5.000 mand ved Brøndby Strand. 

En anden Skrivelse fra Sielland, den 21de Aug.

I Dag Eftermiddag Kl. 2. viiste sig et Corps Engellændere bestaaende af 3 til 400 Mand Cavallerie, 4 Pikeer Artillerie og noget Infanterie i Landsbyen Gloestorp. Denne Maneuvre bevægede den commanderende General til at tage en sikkrere Stilling, og trak sig om Natten til Korndrop. Ved denne Leilighed viiste sig ret tydelig, hvormeget vort Infanterie saavelsom Cavalleries Fortrolighed tiltager. Landeværnets beste Maneuvre er med Bajonetten, hvormed de gjøre modige Anfald.

(Om 21. august 1807: Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 4. september 1807)

Artiklen: "Til mine Medborgere".

Kjøbenhavn, den 22 Aug. Kl. 1 om Middagen. Alting i Hovedstaden er saa roligt, at man næsten ikke skulde formode nogen Krig, dersom ikke de mange tusinde væbnede Landsforsvarere paa Voldene etc. sagde os, at der ligger en Fiende uden for, som forgjeves pønser paa at opsluge os. Kjøbenhavns uforsagte Indbyggere tænke alle som een, og vore kjekke Tropper længes inderlig efter at overtyde Fienderne om, at de besidde om ikke Brittisk, saa dog Dansk Mod. Den Engelske Flaade synes at have stor Respect for vore Batterier, og intet af dens Skibe tør nærme sig ved de skete Udfald. Engellændene have hidtil ikke erobret andet end et par stakkels Kystfarere. Vagtskibets Borttagelse ved 2 Engelske Orlogsmænd vil ingen ærekjer Britter ansee for nogen Erobring. - Ved Svanemøllen har Fienden anlagt et Batterie, som i forgaards Nat blev angrebet af vore Tropper. De skulle have anlagt et andet paa Kildevæld ved Strandkanten. De betale ikke, som det før hedte, Alt hvad de faae. En Slagter have de i Gaar frataget 30 Lam. - Enkelte af deres Tropper har man hidtil kunnet see spadsere omkring ved Frederiksberg Slot. Ved Vebek have de opslaaet Telte. - Kongens Livjægere udmærke sig meget. - For Britternes Bombardement frygter næsten Ingen *). Bomber gaae itu i Luften afvigte Mandag. - En stor Deel Engelske Krigsskibe komme opseilende fra Kjøgebugt af. - Ved Saltholm have 3 Engelske Krigsskibe lagt sig med et lidet Fartøi imellem sig, som fører Dansk Flag. - Paa Frederiksberg Slotsaltan see nogle Officierer igjennem Kikkerter ud til Flaaden. 

*) Til Beroligelse for enkelte Mennesker, maa jeg her erindre, at den Danske General, Hertugen af Würtemberg, kastede i Aaret 1700 over 10,000 Bomber og mere end 20,000 Kugler ind i Tønningen, uden at der ødelagdes mere end et eneste Huus. I Aaret 1801 kastede Engelskmændene mange hundrede Bomber ind paa Helsingøer og Cronborg, uden engang at beskadige eller ødelægge et eneste Huus.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 90, lørdag 22 Augustii, 1807)

I Forgaars og i igaar foregik nogle Forandringer i den engelske Flaades Stilling. Næsten hele Skoven af Førselsskibe, som hidtil laae bag Orlogsskibene omtrent 1½ Miil nord fra Reden i en Linie fra vor Kyst og midt ud i Farvandet, har pakket sig over imellem Saltholm og Skaane lige ud for Malmøe. Om den Førselsflaade, som nogle Dage krydsede i Køgebugt og hos hvilken det kun synes at være et Linieskib og nogle Orlogsbrigger, ved man nu at den ligger dybt inde i Køgebugt langs Landet. - 3 Linieskibe, heriblandt Tredækkeren Prindsen af Wales gik igjennem Hollænderdybet og lagde sig sønden for Middelgrunden, muligt i den Agt at angribe Prøvestenen. Den øvrige Del af Flaaden laae i Aftes endnu i en Linie i Vest og Øst i Højden af Konstantia. Nogle Fregatter og Gumbrigger lagde ind i Svanemøllebugten, saanær Landet som Grunden tillod, og prøvede paa at række Kastellet og Trekroner med deres Bomber. - Igaar opfordrede disse Voldsmænd til at overgive Staden, men fik det Svar af Hs. Ex. Gen. Peymann at han havde Ordre at forsvare Staden til det yderste, og at et saadant Forsvar var hver Kbhavnsk Borgers Ønske. Det Sandeste Ord der kan siges! Den Kbhavnske Borger taaler villig enhver Opofrelse og seer heller sit Hus fortæret af Luerne, end at den Tanke skulde næres af ham, at have sveget Fædreland, Regent, Ære og Pligt. Med Glæde vover han sit Blod, for i Fjendens at føle sin Harme over det troløse Overfald, og over Opfordringen, der ere de mest krænkende Fornærmelser. I sytten Aar rasede Stormen rundt om Danmark. I sytten Aar vidste Frederiks Statsklogskab at indgyde alle de krigende Regjeringer den største Tillid til hans Neutralitet. De mægtigste Hære, der knusede store Stater, vandrede vore Grændser forbi, som Fredens og Ærekjærlighedens hellige Enemærker. Selv den Regjering, der nu anfalder os, kan intet Paaskud end sige Grund finde i Danmarks Adfærd, men drømmer, at hvis den ei øver Vold imod os, vil en tredie eller fjerde Magt gjøre det. Rimeligen er selv denne Drøm kun opdigtet; men den Drøm, at Arils Stad kunde kues til skændig Eftergivenhed, den har England havt! dets Flaade og Hær have den neppe længer; og vor Pligt er det at udrydde enhver Levning deraf, som endnu kunde være tilbage hos dem. Fjærn eller nær stoler Frederik paa sit Kbhvn. Paa ham stoler igjen Kbhavneren paa den Prinds, der vovede sig tvert igjennem Fienden paa Beltet, for at gjøre sit til at afværge Danmarks Vanære. Hvilken Glæde naar Kbhvn atter savner ham. Stolt vil han skue dets tapre Mænd; stolte ville vi skue vor tapre Prinds, og med Foragt see den Fiende at fjærne sig, der voveede at byde os Haan.

Ved Skagen have det engelske Linieskib og den engelske Fregat, der fra Sundet vare afsejlede for at indhente det danske Vagtskib Frederiksværn, indhentet samme, og efter en hæftig Fægtning nødt samme til Overgivelse. Kapt. Gerner med sit Mandskab har hævdet den danske Søkriger-Ære. Omtrent en Snes Saarede ere af de Engelske sendte hidtil Kbhvn, Fregatten selv ligger paa Reden med dansk Flag, men besat af vore Fjender.

(Dagen, lørdag 22. august 1807)

24. august 1807 faldt nogle bomber i Kastellet. En faldt på kirkepladsen, hvor et par hundrede soldater sad og spiste, uden at nogen kom til skade. Hvilket forledte dem til at tro at de engelske bomber måtte være ufarlige.

Igaar Morges saaes et Korps Fjender opstillede paa Valbybakke. Om Eftermiddagen bleve Reberbanerne af os selv stukne i Brand, og aldeles nedbrændte. Barkmøllen ved Østerport kom i Aftes i Brand og fortæredes uden at man vidste Aarsagen dertil.

Under Fægtningen i Søndags, som i sit Slags var sjælden, da Angreb og Forsvar for den største Del skede med Bomber, bleve de engelske Linieskibe norden for Trekroner liggende i uforandret Stilling, paa et nær som krydsede foran dem. Dog gjorde nogle af dem engang Sejl løs, som om de ville lette. Det samme gjorde ogsaa i Begyndelsen de 4 engelske Linieskibe, der i nogle Dage havde ligget ved Sydenden af Middelgrunden, men ogsaa disse bleve liggende, skjøndt de havde Medvind til Kongedybet.

Igaar kunde ingen engelske Førselsskibe mere sees enten i Køgebugt eller ved Malmø. Den største Del af dem er atter kommen tilbage til den sjællandske Kyst lige udfor Torrbek, og laae der i en vidudstrak, tilsyne uordentligt Ankring.

Det hedde i Begyndelsen, at de Engelske betalte alt hvad de forlangte ude paa Landet, men man har fundet, at det [....] næsten allevegne har Sted. Da de først ankom [......] for Staden forlangte de 24 Potter Mælk paa [.....], betalte dem med 4 Halfpennes [...4 sk.) siden fik de atter Mælk og betalte slet intet. Da [...] [...]des til den Højstkommanderende paa Frederiksberg, kom der en Englænder og joge baade H[..] og [...] bort. Paa nogle Steder have de taget med Grovhed, og paa nogle betalt med falske Penge.

(Dagen, tirsdag den 25. august 1807)

Den Proclamation, som Engellænderne ved deres Landgang i Sjælland have ladet udgaae, er forfattet paa Tydsk, og bør betragtes som en reen Satire over alt hvad der kaldes Proclamation. De sige heri, at de ere komne som Venner, for at sætte Skranker for Frankrigs tiltagende Magt og beskytte os imod den; at de have sendt en Minister til det Danske Hof, og understøtter hans Fordring med en Flaade; men at vor regjering har negtet dem den retfærdige og billige Fordring, at give dem vor Flaade til Underpant for vor Neutralitet.

Kjøbenhavn, den 25 Augusti, om Middagen kl. 1. Strax efter Affairen d. 23 imellem nogle af vore Bombarderchalouper og Pramme og endeel af de fiendtlige Bombarderere, saae man iaften Mennesker i Tusindtal i Esplanaden ved Citadellet. Her havde man det trøstende Syn, at de fiendtlige Bombarderere havde trukket sig tilbage, og at en stor fiendtlig Brig syntes at have faaet det halve Bogspryd overskudt. Siden den Tid er intet synderligt forefaldet. Reberbanerne paa Nørrebro har vort Gouvernement ladet afbrænde i Gaar Eftermiddag, paa det ingen af de fiendtlige Tropper skulle faae Leilighed til at forskandse sig bag samme. I Falkoneeralleen skal Fienden have ladet fælde endeel Træer og planet Canoner. Hans Jægere ligge omkring i Grøvterne og i Sæden i en temmelig lang Afstand fra vore Forposter. I Aftees prøvede han at kaste et Par Bomber fra Landsiden, men uden Virkning. En Canonkugle faldt lige i Peblingesøen. - I Gaar Eftermiddags kastedes, til Prøve, 6 Bomber af 3 Morterer fra Rosenborg Bastion. De faldt paa Nørrefælled bag Vibens Allee. Ingen af dem mislykkedes, thi de sprang enten strax, da de vare nedfaldne eller et Par Minutter efter. - Paa Frederiksberg Slotsaltan sees endnu Officerer med Kikkert.

Dette nummer indeholder også citater fra engelske aviser fra juli

Kjøbenhavn, den 25 Augusti, Kl. 2½. Vore Forposter og Piqueter staae nu langt ud ved Hr. Rings Fabrik, ved Blaagaard, Nørreallee etc. Kongens Livjægere, Herregaardsskytterne og Regimentsjægerne ere under Sang og Hurraraab rykkede ud for at drive de Engelske saa langt som mueligt tilbage. - I dette Øieblik har man paagrebet et i Fruentimmerdragt forklædt Mandfolk ved Blaataarn.

(Nyeste Skilderie af København,nr. 91, 25 Augustii, 1807)

Holsteen 25de August. Kiøbmand Belitz fra Kiel, som havde tilført Englænderne og deres Allierede Proviant, have Engl., uagtet han kom fra dem og deres Allierede, angrebet uden for Frideriksort, brændt hans Skib og taget de 3000 Rd. han havde hos sig og ladet ham gaae med 10 Daler. (Denne barbariske Handling er os ogsaa til Fordeel; den siger vore Skippere og Andre, at det nu ikke betaler sig at agere Smughandler og Nidding mod sit Fødeland. Ventelig var dette ikke Tilfældet med Belitz, der vel havde solgt dem sin Ladning i Svenskpommern.

(Om 25. august: Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 3. september 1807)

25. august tredje udfald mod englændernes batteri ved Blågård. 26. august fjerde udfald, denne gang mod Classens Have for at drive englænderne tilbage.

I Aftes afbrændte vi Møllen bag Trommesadlen og nedbrød paa det yderste lille grundmurede Hus paa Tømmerpladsen.

I Formiddags stak vi Ild paa Glasiholmen, Eutin, Egypten, Møllen tæt derved, og paa nogle Bygninger paa Nørrebro.

(Dagen, fredag den 28. august 1807.)

Ogsaa på Østerbro anlagdes Ild i Gaar. Saa at det brændte paa tre Sider af Staden. Dette Syn som for to tre Uger siden vilde være Anledning til Jammer og udpræget mangt et Medynks Suk, var nu et Signal til Glæde. De Ord: "Glaciholmen brænder" hørtes fra Vester til Østervold næsten paa eengang og Udraabet Gud skee Lov hørtes allevegne med, tilligemed Forbandelser over de Engelskes nedrige Adfærd. Hvor vidt deres Lumpenhed gaaer, kan sees deraf at de, ved at bruge St. Hans Hospital som et Brystværn for deres Skarpskytter, ja ved at anlægge et Batteri foran det, have sat os i det Valg, enten af Medynk med Hospitalslemmerne at skaane Fjenden til vor største Skade, eller at bruge vort Skyts i en Retning, hvorved det ikke kan undgaaes, at Kuglernes Spor jo sees paa Ladegaardsbygningerne. Men England har saameget uskyldigt Blod paa sig, at dets Generaler venteligen troe, at det fjerne kan tage disse Patienters med oven i Købet. - Man har her i Staden Afskrivten af de Proklamationer de Engelske udstæde i Sjælland, der i Historiens Aarbøger ville vorde de uomstødeligste Beviser paa den mageløse Frækhed, hvormed vor Fjende træder al Folkeret under Fødder, og evig brændemærke det Ministerium, der har undtænkt dette Overfald paa Danmark. - Paa Nørrebro op til Blaagaardsalleen har Fjenden i endel Dage arbejdet paa et Batteri. - Endnu imorges laae de 9 til 10 engelske Linieskibe norden for Trekroner for Anker i samme Stilling. Bag dem hele Førselsflaaden, og foran nogle Fregatter og Brigger krydsende frem og tilbage. Ligeledes ligger der endnu 4 til 5 Orloggere og Fregatter syd for Prøvestenen.

(Dagen, lørdag 29. august 1807.)

Englænderne rykker frem. (Efterskrift til Politivennen)

Reisende, som forrige Onsdag og Torsdag forlode Kbn., kunne ikke noksom beskrive Virksomheden hvormed Forsvarsanstalterne drives der; Landevejene i Siæland fandt de opfyldte Dag og Nat med Landeværn, Reisende og Retourheste. Foermandsvogne vare høst vanskelige at faae, dog gjorde vedkommende Anstalter ved Hjelp af Bønder og andre paa Landet boende. I Nyborg og Korsøer var fuldpakker af Reisende. Baade nogle Smakker paa Beltet og mellem Aarhus og Kallundborg vare visiterede af engelske Skibe, skjøndt man dog ej veed nogen er standsset eller opbragt. Stafetter gaae og komme daglig og langs den østerjydske Kyst er Landværn og Kystmilice alt opstillet. Reserverne møde ved Depoerne. Banerne ere rejste, for at tændes, naar Faren er paa sit Højeste. Den danske Nation er vaagen som hiin 2den April og vil ikke uhævnet taale Vold og Uret. Saa tungt det og maae være for den fredelskende Agerdyrker, der nu maae forlade sin uhøstede Mark, der i Aar spaaede saa rig Høst; saa stort er det Haab der næres i den danske Mands Bryst, at ogsaa dette Uverj kan Alherren afvende, og hvad der ej afvendes, kan forened Kraft, Mod og Dansk Aan og Fædrelandskjerlighed afværge og mildne. Det Skee!!! Baade i Mandags Efterm. Kl. 5, og i Tirsdags Form. fra 9 til 12 i Onsdags Kl. 9 Form og i Dag ved Kl. 4 Morgen her er i Viborg hørt en fjern og stærk Kanonade, som man ikke endnu har kundet faae at vide hvor er forefaldet, 1ste og 3die jydske Regiment og Dragonregimentet fra Horsens ere lykkelig komne over til Sjæland.

(Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, torsdag 20. august 1807)

20. august andet udfald mod englændernes batteri ved Svanemøllen. 

Stemnningen hos Stadens Forsvarere er fortræffelig. I denne Anledning være det Udgiveren tilladet at anføre følgende: Da en talrig Flaade af Engelskee i Søndags Aftes kom trækkende op Syd fra for Drogden, saa at den kunde sees fra Langelinie, hvor Udg. var posteret, var det ham ikkemuligt at faae sit Mandskab ud af den Mening, at hver en af disse henimod 100 Sejlere var et Linieskilb, men desuagtet brændte enhver af Længsel efter at komme til at opvarte dem med vore 150 pundige Bomber. Det samme var ønsket overalt paa hele Batteriet. - Lord Cathcart, der er overgeneral for den fjendtlige Landmagt, ligger ikke paa Frederiksberg, men en Gen. Finch med nogle Tropper. Slottet er imidlertid ikke taget i Beboelse, og man seer aldrig Lys brænde der om Aftenen. 

Igaar Eftermiddags krydsede omtrent 70 Sejlere af den ved Vebek liggende Førselsflaade syd ud ad Flinterenden. - Mange af de Heste, der førtes med de  tydsk engelske Skibe fra Pommern bleve kastede overbord undervejs.

(Dagen, fredag 21. august 1807, bl.a. med en beretning af udgiveren selv, K. H. Seidelin)

Frederiksberg Bye er en af dem, der især kunne siges at have havt Deel i Krigen. Saalænge til noget Fuldstændigt vil kunne leveres om denne Byes Skjebne, bemærkes her 3de Proklamationer, som der Tid efter anden udstædedes af Fjenden. I den første af 20. August loves alle fredelige og rolige Indvaanere al muelig Beskyttelse; men hvosomhelst, der findes at have huset danske forklædte Soldater, eller opdages at have givet Efterretninger til Kjøbenhavn, trues med at straffes paa Livet og hans Huus ødelægges. Alle Vaaben og Krigssager skulde strax afleveres, og fyrede Nogen paa Engelske Tropper, skulde han øieblikkelig hænges og hans Huus brændes. Under 21 Aug. tillodes det Indvaanerne at fortsætttes deres Høst under de Engelske Troppers Beskyttelse. I den 3die af 25 Aug. advaredes udenbyes Indlogerende fra at holde Levnetsmidler i overdreven Priis. "Deslige indtrængte Omløbere - hedder det endelig - skulle ligeledes have villet anføre opmuntre engelske Soldater til at begaae Uordener hos Indvaanerne. Hvo som overbevises om saadant nedrigt Niddingsværk straffes som den, der selv begaaer Ran, alt efter Krigslovene. - Efter Gen Lieuten. Ridder og Baron Sir George Ludlows Ordre. Undertegnet Harullos, Gen Adjutant."

(Om dagene 20., 21. og 25. august): Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 23. oktober 1807)

Hs. K. H. Kronprindsen har fra Hovedqvarteret i Kiel den 20de August udstædt efterstaaende Proklamation "til Kongens tro Undersaatter i Sjelland, Møen, Falster og Laaland! Landsmænd, Jeg opfordrer Eder til at gribe til Vaaben mod en Fiende, der ikke allene overfalder Eder voldsom, men endog nærmede sig Eders fredelige Kyster under Venskabs Maske. Erindrer at i nedstamme fra Forfædre, der gjorde sig udødelige ved Mod og Enighed. Konge! Arne! og Fædreland! dette være Eders Løsen og Intet er umuligt. Velan! griber til Vaaben, forsamler Eder under Dannerkongens Faner og fordriver Alt, thi Intet kan modstaae Eder. Mn eneste Kummer er, at jeg ikke i nærværende Øjeblik kan fægte i Eders Spidse.

Frederik, Kronprinds.

(Om 20. august: Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 31. august 1807)

Efter Englændernes Landgang. (Efterskrift til Politivennen)

I Gaar var Postgangen aldeles spærret; den Helsingørske Posts Bestemmelse var at gaae over Damhuset til Frederiksborg, men kom ikke langt, før den maatte vende tilbage. - Lollands Posten kom aldeles ikke ud og Posten fra Hamborg og Helsingør udebleve ganske. - I Gaar Formmiddag og hele Dagen igjennem stod i Charlottenborg Slotsgaard store Kar fyldte med vederkvægende Forfriskningsdrikke, der uddeltes af vort virksomme Politi til de Militære. - Neppe var Urolighederne begyndte, førend vores raske Søkrigere strax udmærkede sig. To fjendtlige Førselsskibe med Mandskab skulle være tagne og et saaes brænde paa Søen ved Middagstid. - Endel Englænder bleve i Gaar indsatte i Kastellet under Bevogtning.

(Dagen, tirsdag 18. august 1807)

De Engelskes Landgang i Vedbæk 1807. Borup, J. C.s Forlag, Bergh. Det kongelige Bibliotek.

Efter Breve fra Hamborg af 12. d. M. skulle begge Prindserne af Oldenborg være ankomne fra Engelland til Slesvig. I Slesvig circulerede derpaa det Rygte, at i Følge de nyeste Efterretninger fra Engelland, den Engelske Regjering har afsendt andre Ordres til Anførerne for Expeditionen i Sundet, der sandsynligviis indeholde Befalinger, indtil videre at blive uvirksom, efterdi Expeditionen kun er afsendt i den visse Forudsætning, at det Holsteenske vil blive besat af Fremmede Tropper.

I Gaar Formiddags gik H. H. Biskop Balle igjennem alle Raderne af de paa Volden opstillede Fædrenelandsforsvarere og opmuntrede dem til at kjæmpe med Mod og Urokkelighed for Konge og Fædreneland. Han lagde dem paa Hjertet, at dette er den retfærdige Sag, de stride for, og at kun Legement, ikke Sjelen kan falde. Hans kraftige og med saa inderlig Bevægelse fremsagde Ord gjorde det skjønneste Indtryk paa Kjøbenhavns brave Borgere.

Odensee, d. 15. Aug. H. M. Kongen ankom Torsdagen d. 13 til Odensee, hvor Høistsamme tog ind paa Slottet. Samme Dags Middag Kl. 1. afreiste Hs. Maj. videre herfra til Colding. Under hans Ophold her havde det Borgerlige Militaire Vagt paa Slottet. I Landsfaderens Følge ere adskillige Ministre og Deputerede i Collegierne. H. K. H. Kronprindsen, som ogsaa kom tilbage med Kongen, afreiste strax igjen til Holsteen.

(Nyeste Skilderie af København, nr. 89, onsdag 19 Augustii, 1807)

Spalte 1417-1418 gengives en artikel fra Lloyds Evening-post (en ministeriel tidende). Heri en del oplysninger om formål, antal tropper mm.

En Skrivelse fra Brig. Gen. v. Decken til Lord Castlereagh, dat. Jægersborg d. 19 Aug, indeholder følgende angaaende Affairen ved Frederiksværk: da Generalen havde erfaret, at en Transport af 180 Vogne med Krudt, ledsagede af omtrent 500 Mand, som forgjeves havde søgt at komme ind i Kjøbenhavn over Roeskilde, var paa Veien til Frederiksstadt (?), besluttede han at afskjære dem fra Frederiksværk, og rykkede derfor frem mod Krigum (?) **). Han havde hørt, at Frederiksværk var en meget stærk position og forsvaredes af et Corps, oprettet af Kronprindsen selv, til Krudtmøllernes og Arsenalets Defension. Men desuagtet overrumplede dog 100 lette Dragoner, hvis Heste ovenikjøbet vare meget udmattede, Fæstningen, og mødte, ved at nærme sig den, istedet for Batterier, som de havde ventet, en Officier, der tilbød sig at capitulere. Officieren var Major Tscherning, Kronprindsens Adjutant og Gouverneur over Pladsen. Da Generalen om Morgenen Kl. 5 forlod Frederiksværk, blev han næsten i alle Landsbyerne angrebet af Bønder, bevæbnede med Høtyve, som den Danske Regjering i dette Øiemed havde leveret dem; den største Deel var till Fods, og nogle til Hest. Dragonerne toge henved 50 af disse Bønder, uden at løsne et Skud. Da Generalen erfarede, at alle Veiene i Skovene for og bag Frederiksværk vare fulde af Bønder (hvoraf nogle vare bevæbnede med Rifler), saa tog han Veien ad Venstre til, og blev Bønderne qvit, efter at han havde forklaret dem Hensigten af hans Ankomst.

**) Anm. kjender ikke disse Mesopotamiske Steder, og anfører dem derfor som han har fundet dem. 

(Om 19. august Frederiksværk: Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 104, 10 October 1807.)

(Red.: Der er tale om Anthon Frederik Tschernings far. Efter denne affære organiserede han en rejsning mod Englænderne i Nordsjælland, og brugte sin søn som kurer. Det giver mening at Krigum er Kregme)

Englænderne ved Vedbæk. (Efterskrift til Politivennen)

Helsingør d. 15de Aug. I Dag gik en Deel Koffardiskibe til Nordsøen og en enkelt Krigslop. Mod Kl. 11 var den her paa Rheden liggende eng. Flaade under Sejl og krydser op ad. Dens Hensigt er skjult. Her gjøres mange Gisninger. Snart maa det dog vise sig. Mange Boutikker ere her tillukkede. En sand Glæde er det, an ingen vaabendygtige Mænd forlade Byen. Om nogen fjendtlighed skulde øves imod det neutrale og fri danske Folk, saa brænde dog hver dansk Mand af fyrigt Mod til at hævne en saa sort Fornærmelse.

I Morges Kl. 4 er endeel engelske Tropper landet ved Vebek. Det var den i Sundet liggende Afdeling af Tropper, der har gjort denne Landgang. Man paastaaer at de have lejret sig i Dyrehaven. Man vil ogsaa vide, at nogle af dem ere marserede nord paa.  - Natten til i Løverdags kom en stor engelsk Krigs- og Førselsflaade paa over 100 Skibe i Køgebugt, og lagde sig tæt ind under Vallen. Igaar Aftes Kl. 5½ begyndte der en Flaade at kunne sees sejlende Drogden ind næsten med Stille. Det er at formode, at den har de 5000 engelske Tropper fra Rygen ombord. --- Prøvesteens Batteriet der kommanderes af den tapre Von Døkken og under ham af Rothe og Gerner frembyder nu en ægte Prøvesten, da den har Flydebatteriet og en Stokpram paa sine Flanker, hvoraf hver have 24 Kanoner. Batteriet selv have nogle og 80 Stykker og kan tage en i Kongedybet indsejlende Fjende kraftigen endelangs. En Mængde Nummere af Defensionen ere i Gaar udlagte. Prøvestenen, Kastellet, Sextus, Kvintus, Lynette, Langelinie, Dambatteriet og Kastrupsbatteriet afgive desuden et Værn fra Søsiden, som uendelig overgik det som stilledes imod Nelson, og altsaa bør indgive Kbhvnerne den tryggeste Tillid. 

En engelsk Jæger er bleven fangen og igaar indbragt.

Et engelsk Fartøi, som neden i havde Krudt og brændbare Sager, er ved Havnen anholdt, og Mandskabet forvaret.

De Engelske landede Tropper mangle Heste. De skulle ogsaa have uddelt Proklamazioner, hvori de underrettede Danske, at de ere komne som Venner, for at befrie dem for de Franske, men at de Danske ogsaa maatte selv hjelpe til, ved at laane dem den danske Flaade indtil videre !!!

Igaar afgik endnu Posten tiil Helsingør om Formiddagen, men ikke om Eftermiddagen. Derimod kom Postkareten igaar Aftes uhindret hertil.

I Dag Morges Kl. 8 sloges Generalmarsen, hvorpaa strax endel Tropper udrykkede.

(Dagen, mandag 17. august 1807.)

Helsingør d. 12 Septbr. D. 15de August lettede den hele engelske Flaade g gik op og lagde sig for Vebek, hvor de mod Aften satte Tropper i Land. D. 17de, 18de, 19de, 20de og flere Dage, især d. 4de og 5te d. hørte man dem bombardere ved Kbhvn... D. 19de kom en stor eng. Fregat fra Kbhvn og gik til Nordsøen, paa hvilken der uden Virkning og blev fyret fra Kronborg ... D. 20de fik de af Landeværnet, som forhen have staaet ved Kavalleriet, Ordre at marsere herfra og møde ved Roeskilde. D. 19de vare engelske Husarer i Fredereiksborg, og mod Aften besatte de Frederiksværk, som de forlode strax igjeen. 

(Om dagene 16.- 31. august: Dagen 14. september 1807)

Det første, som de Engelske Officiererne foretoge sig, da de vare komne i Land, var at udsøge de bedste og skjønneste af Bøndernes Heste, og at studse Halen paa dem paa sin Engelsk. Skjørtekarlene - saaledes kaldtes Bjergskotterne nu paa Landet - bemægtigede sig Qvæg, Fjerkræ etc. Soldaterne løb med blanke Sabler omkring i Landsbyerne, og huggede efter Ænderne i Kjærene, naar de ikke strax kunde faae Kløer i dem. Bønderne fik jammerligen Prygl, naar de ikke strax vilde lystre deres Befalinger. I de sidste Dage betalte de vel tildeels hvad de fik, men Betalingen var ogsaa derefter. For 6 fede Lam (hvoraf hvert i det mindste var 5 Rdlr. værd) og 2 Køer betalte de f. Ex. en Bonde 8 Ducater. Da Byen brændte - melder en Mand fra Glostrup, 1½ Miil fra Kjøbenhavn - sagde adskillige af Soldaterne: Das ist gut! Andre derimod vil man paastaae fældte Taarer. Disse Taarer vare maaskee snarest en Virkning af Frygt for at løbe Storm, som de saa nødigen ville til. 

17. august første udfald mod englænderne ved Store og Lille Vibenshus.

(Om 17. august: Nyeste Skilderie af København, nr. 9, 10 November, 1807)

Ved troværdig fra Landet indkomne Personer vides følgende om de senere Begivenheder. Da Øvrigheden for Kbhvns Amt var i Kbhvn, indsatte den engelske General Pastor Rønne i Lyngby, Etatsraad DeConinck og Grev Schulin til Øvrighed paa Amtet for at besørge Fordelingerne af Rekvisizionerne. Prisen for en Td. Rug blev fastsat til 21 Mk. og for en Td. Hvede til 14 Mk. - Da en Uorden var forefalden i Birkerød hvor en engelsk Soldat satte Præsten Pral en Pistol for Brystet fik Stedet en Sikkerhedsvagt, og Forbryderen døde efter at have modtaget omtrent 600 af de ham tilkjendte 999 Pidsk. General Kastenskjold trak sig med en Levning deraf til Møen. Det heder, at dette Landværn ikke havde det fornødne Ammunizion. Den fjendtlige General Linsingen har især erhvervet sig den største Højagtelse for den af ham holdte Krigstugt. I Roeskilde have engelske Soldater brugt stor Mishandling hos en Kiøbmand Ruggaard og Præsten paa Bjerget Hr. Melchior. Paa begge Steder plyndrede de, og Hr. Melchior truede de med Pistol for Brystet til at indlade dem i detVærelse, hvor hans Kone laae, der nylig var kommet i Barselsseng, og som de vristede en Ring af Fingeren paa. - I Slangerup har ikkun vætet to ubevæbnede Personer, som gjorde Indkjøb. Frederiksverk skal have sluttet en Konvenzion, hvis Beskaffenhed endnu ikke er Udgiveren bekjendt. - I Helsingør ere to Engelske Skibe opbragte og lossede, det ene med Hamp  det andet med Salt. Det sidste var grundskudt fra Kastellet. - Kiøge, Herfølge og de Steder hvor Slaget stod, skulle have lidt meget. 

(Om august: Dagen 11. september 1807)