Bekiendtgiørelse Lorenz Fisker. (Efterskrift til Politivennen)

På Holmens Kirkegård ligger Lorenz Fisker begravet. Om ham følgende beretning:

Orlogsbriggene Samsøe og Seagull have den 12te Maji sidstleden under den norske Kyst havt en Fægtning med en engelsk Fregat paa 44 Kanoner og efter Hs. Majestæts allerhøieste Befaling bekiendtgiøres herved den Rapport, som Contreadmiral Lorenz Fisker derom har modtaget fra Capitain Johannes Krieger, Ridder af Dannebrog, og som til Hs. Majestæt af Admiralen allerunderdanigst er indsendt:

"Den 12te Maji om Formiddagen Kl. 10 1/4 var jeg med de mig anfortroede Brigger Samsøe og Alsen S. S. O. 4 Mile ud fra Robingen; Vinden var Ost med frisk Bramseils Kuling. Paa samme Tid fik vi at see en fiendtlig Fregat i S. O. med Force af Seil at holde imod os. Vendte og styrede ind mod Land; Fregatten vedblev at forfølge os.

En halv Miil udenfor de yderste Skiær af Indseilingen til Kleven dreiede jeg til Vinden for at observere, om hans Hensigt var at attaquere os, da jeg stolede paa Roeflotillens Assistence, hvoraf jeg allerede saae den mandalske Division i de yderste Skiær bered til at gaae mig imøde; men paa temmelig langt Kanonskuds Distance holdt bemeldte Fregat plat af og gav os sit glatte Lag uden nogen Virkning. Den holdt derpaa Vester efter med Force af Seil; jeg holdt med Briggerne Kleven ind.

Imod Mundingen af Mandals-Fjorden observerede jeg Briggerne Seagull og Alart at komme ud fra Kleve Havn. dreiede derpaa til Vinden igien og holdt til Søes.

Kl. 3 vare alle 4 Brigger samlede, hvorpaa Capitainlieutenant Budde, Ridder af Dannebrog, og jeg forenede os for at attaquere bemeldte Fregat, der imidlertid havde dreiet til Vinden og stod ind imod Landet; formerede Hastigheds-Linie over Styrborg med Bagbords Halse og holdt derpaa imod Fregatten, som ved vor Nærmelse vendte og holdt ud fra Landet.

Kl. 4½ vare Briggerne Samsøe og Seagull bemeldte Fregat paa Skud nær, hvorpaa begyndte en levende Ild fra begge Sider, der vedblev til Kl. 6, da Fregatten holdt immer rummere, med Force af Seil, ud fra Landet.

Efter denne stærke og vedvarende Ild blev Krudtet paa Samsøe og Seagull temmelig formindsket; Jeg saa en Kutterbrig holdende ind mod Fregatten, Kulingen tog af og Distancen fra Landet var den Gang 4½ Miil. Jeg maatte befrygte at Fregattens Hensigt med at slaae flygtende var, at trække Briggerne ud fra den Hjælp, som under Land var at bekomme fra Kanonflotillen, og henimod flere fiendtlige Krydsere, hvis Stationering var ham bekiendt. Jeg resolverede derfor at lade mig sakke og faldt agter om Fregatten, hvorved den bekom det glatte Lag fra os, hvilken Maneuvre af Seagul blev efterfulgt. Styrede derpaa med de andre Brigger til N. N. O. Fregatten vedblev at styre S. W. efter, som tydelig overbeviste os om at han i Slaget havde lidt nok, for ikke at ønske at indlade sig videre med os.

Da den fiendtlige Fregat under hele Affairen holdt immer rundt den med Force af Seil, var det ikke Anførererne for Briggerne Alart og Alsen mueligt, med at Anstrængelse og Forcering af Seil at komme Fregatten saa nær at de med Kraft kunde virke.

Det var en 44 Kanons Fregat med 15 Kanoner i Laget. Da vi skildtes var hverandre, vare hans Bramseil nedskudte, samt hans øvrige Seil ilde tilredte; hans 2 Chalupper, som laae agter for ham, skudte i Synk. Om Skraaget har lidt noget, kan jeg ei bestemme.

Briggen Samsøes Seil, Takkelage, Fartøier og Rundholter have lidt endeel, og den har bekommet endel Skud i Skraaget. Af Døde har Briggen Samsøe een Mand, af let Blesserede 2de. I øvrigt overgaaer Officerernes og Mandskabets gode Forhold min meest spendte Forventning.

Kl 1½ den 13de om Morgenen ankrede samtlige Brigger i Svinøer Havn, hvorfra vi igien gik Seil Kl. 3 1/4 Eftermiddag, styrende hertil, hvor vi Kl. 10½ ankrede.

Briggen Samsøe til

Ankers ved Christianssand, den 13de Maj 1810

Johannes Kieger"

Contradmiral Fisker bemærker, at dersom Briggerne Alart og Alsen havde kunnet bringe det til virksom Stilling imod den fiendtlige Fregat, da er det sandsynligt at samme var bleven taget, samt at Briggen Seagull har ingen Døde eller Qvæstede, kun har dens Seil og Takkelage lidt noget.

Hovedqvarteer Kiøbenhavn, den 22de Maji 1810

Bülow,

Generalmajor, Hs. Majestæts tienstgiørende General-

adjutant og Chef for General-Adjutants-Staben.

Ridder af Dannebrog.

Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende, 23. maj 1810

Politivennen om mode. (Efterskrift til Politivennen)

Politivennen ivrer med Føie mod 2 naragtige Moder, som man maatte ønske afskaffede, nemlig 1, vore Damers Lommeløshed, da Tørklædet dermed tillige bortkastes, som volder at man ikke snyder Næsen, hvoraf Følgen igjen er, at man maae snøvle istedet for at tale, en Styghed, som har grebet skrækkelig om sig hos Kjønnet; 2, Herrernes Bebuxelse op til Hjertekulen. Over denne vist endnu langt farligere Uskik høre man Forfatteren selv: "Neppe er en hæsligere, latterligere og sin Bruger mere plagende Mode nogensinde bleven opfundet. Hæslig saares det ufordærvede Øje ved disse korteerkorte Veste og uendelige Bux-sække. Lee maae man over den Plage disse Buxer forvolde ved Rygtelsen af et Naturens Krav. De arme karle maae krumme sig jammerligen. - Men de slemme Følger for Sundheden ere ikke at lee ad. En saadan Stilling er unaturlig og usund. End usundere er det, naar som vist ofte er Tilfældet, denne Plage og den store Umage, Tilberedelserne medføre, især hvis man bærer noget om Livet, fraholder fra at følge strax Naturens Forlangende. Hertil kommer, at disse Beenklæder ved at sidde løse og vide om Maven, skille dette vigtige Værksted ved den saa nødvendige Varme."

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 15. maj 1810.

Engelske krigsskibe i Storebælt. (Efterskrift til Politivennen)

Korsør d. 28de April. I formiddags ankom et fjendtligt Linieskib, 2 Fregatter og en Brig fra Samsøbeltet og gik Sprogø forbi Kl. 1 i Middags; formodentlig gaaer de Langelandsbeltet ud til Østersøen. De ere de første fjendtlige Skibe, som iaar ere gangne igjennem Sprogøbeltet. Igaar skal der, efter imodtagne Underretning fra Kallundborg, have ligget en Flaade af omtrent 60 fjendtlige Skibe til Ankers op ad mod Sejrø. - En Galease gik idag de fjendtlige Skibe forbi ovenfor Sprogø uantastet.

Korsør d. 1ste Maj. De sidst ommældte 4 Krigsskibe ere sejlede syd efter til Østersøen, uden at opholde sig, og den fjendtlige Flaade, som skal være seet ved Kallundborg, er endnu ikke kommen ind ad vore Vande, saa at Farten i Sprogøbeltet er uforstyrret.

Dagen 4. maj 1810.

Englændere kommet. (Efterskrift til Politivennen)

Kiøbenhavn 24 April. englænderne ere allerede i vore Farvande. En Skagboer er under Grenaa i Forgaars anholdt af Fregatten Ranger ført af Kaptain W. A.Briegham. Efter at denne af den Anholdtes Ladning havde taget endel Seil og noget Tougværk, lod han ham gaae for at gjøre Jagt paa en Brig, kommende fra Norge, som blev taget under Hesseløen. Den eng. Fregat havde allerede været nede mod Samsø, men var vendt Nord paa igjen. - Paa Højden af Randers Fjord, saae Skagboeren i Tusmørket 5 store Skibe, som han antog for fjendtlige Krigsskibe. - Hertil Kbhavn er allerede opbragt følgende Skibe: ved Kaperen Jægeren, Briggen Hanna, ført af Skpr. Gustav Adolph Berg fra Karlskrone, bestemt til London, og Galeasen Toujours fidele fra Vismar til Gothenborg, samt ved en Helsingørs Kaper, et Amerikansk Skib Orion. Igaar ere desuden en Amerikaner og en Svensker opbragte.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 30. april 1810.

Krigsfange om kongens fødselsdag. (Efterskrift til Politivennen)

Uddrag af et Brev fra en dansk Fange, M. Lindegaard, dateret Bahama Fangeskib d. 28 Jan. 1810 .... Nu maa jeg lade dig vide, hvorledes vor gode Konges Fødselsdag blev højtideligholdt her idag ombord. Om Middagen Kl. 12 var alle Mand oppe paa Dækket og gav 3 Gange Hurra, Kl. 6 om Aftenen blev aabnet en Ballet nede paa Batteriet, af 16 af de bedste Dandsere, hvoraf de 8 vare klædte i hvide Fruentimmerklæder, med røde Liv- og Kantbaand, midt udi Dansen blev et Alter indbragt og sat i Midten paa Batteriet, paa samme var anbragt i Gjennemskin følgende: Kong F6. Navn i Træk, omgiven med alle Sorter Kongsvaaben, 2 Sindbilleder vare malede paa Siderne af Navnet,nemlig Retfærdighed og Sandruhed, 2de Søjler med brændende Urner, paa Foden af samme stod skrevet: Kongen leve, Landet fremmes. Frederiks Minde aldrig glemmes; da Balletten var sluttet, blev en Sang afsjunget af samme Dandsere, hvorefter Alteret bekrandsedes med Laurbærkrandse; og siden aabnedes en Maskerade af nogle og 40 personer, som havde tegnet sig, under Maskeraden brændte et andet Gjennemskin, som forestillede en Allee, i enden af samme saaes F6. i Træk, ved Indgangen til samme stode 2de Skytsaander: Goddædighed og Taknemmelighed; paa højre Side saaes det danske Vaaben, og paa venstre Side stod Mars med draget Sværd og Brittannien laae ved hans Fødder med sønderbrudt Skjold; over samme stod skrevet: Skjelv Brittania, frygt og flye; iblandt ruiner søg din Ly! Under Spisningen bleve adskillige Sange sungne og Skaaler drukne. N. B. i tyndt Øl.

Dagen, 3. april 1810.