Bompenge. (Efterskrift til Politivennen)

De Ubehageligheder, der for Vedkommende følge af, at Tiden ikke nøiagtigen betegnes, naar Bomforpagterne ved Byens Bomme kunne om Eftermiddagen begynde at indkræve Bompenge, have foranlediget de 32 Mænds Forsamling til at bevirke, at der bliver indrettet paa de fire Bomhuse ved Portene Uhre, som med en egen Mechanisme særdeles nøiagtig kunne angive det afgjørende Tidspunkt, og som om Aftenen ville blive belyste. - En anden hensigtsmæssigt Forandring er den, at Bomhuset paa Citadelsveien vil blive flyttet ind til Toldopsynshuset ved Indkjørselen til Langelinie. Da nemlig Citadelsveien i den senere Tid er bleven bebygget, idet navnligen Døvstumme- Instituttet der er opført, og Bommen staaer udenfor disse Bygninger, maatte man af Vogne, der fra dem skulde ind i Byen om Aftenen, efter Citadelsportens Lukning betale Portpenge saavel ved denne Bom som ved Stadens Porte. - Bomforpagtningen indbringer over 19,000 Rbd. aarligen, hvilken Sum anvendes til Dækning af Udgifterne til Renovationsvæsenet. Ligesom denne Skat er en stor Byrde for dem, der hyppigen maae passere Portene om Aftenen og om Helligdagene, saaledes kan man ogsaa have Krav paa, at enhversomhelst hensigtsmæssig Indretning ved dens Opkrævning foranstaltes. Man kan derfor ikke Andet end finde det naturligt, at disse Foranstaltninger af Borgerrepræsentation ere besluttede, uden Hensyn til de Indvendinger imod samme, som kunne være gjorte.

(Kjøbenhavnsposten fra 22. november 1839)

"Negere og Negerinder" (1830-1839). (Efterskrift til Politivennen).

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. august 1835:

En Negerinde, hjemmehørende paa St. Croix, der har ledsaget nogle Børn til Danmark, ønsker sig antaget til Opvartning hos et Herskab eller Andre, som maatte ønske hendes Tjeneste, som i denne Tid maatte afreise til St. Croix. Hun taler Tydsk, Dansk og Engelsk, og har ofte været brugt til Opvartning paa saadanne Reiser. Der gjøres ingen Fordring paa Løn, men hun lader det bero paa Vedkommende, hvad de vilde give hende. Reflecterende bedes at henvende sig til DHrr. Kirketerp & Sønner, Nyhavn Nr. 25.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. november 1836:
En Negerinde ønsker sig Condition strax som Enepige. Hun kan godt lave Mad og bestille hvad som forefalder. Man mælde sig i Møntergaden 55, i Kjælderen.

Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende, 31. august 1838:
I Høiesterets anden Session ... ere, blandt andre Sager, følgende ansatte til at foretages: ... Negerinden Frederike, for at have borttaget et Negerbarn og henlagt det i et Sukkerstykke. (Salicath & Liebenberg.)

Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 4. september 1838:
I Fredags foretoges i Høiesteret Sagen: Justitsraad Salicath som Actor contra Negerinden Frederikke for fra et Negerhuus paa Plantagen Punch hemmeligen at have borttaget et Negerbarn og henlagt det i et Sukkerstykke. Ved Landsoverrettens Dom i Vestindien er Tiltalte tilfunden at hensættes til Arbeide i Kjøbenhavns Tugthuus i 6 Aar, hvorimod hun ved den inden Frederikssted Extraret afsagte Dom er tilfunden at have sit Liv forbrudt, ligesom ogsaa hendes Eier er tilkjendt Erstatning af Landkassen for hendes Værdi efter foregaaende lovlig Vurdering. Som Defensor for Høiesteret mødte Auditeur Liebenberg.

Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende, 6. november 1838:
Ved Høiestereet ere ... Negerinden Frederikke (for fra et Negerhuus hemmeligt at have borttaget et Negerbarn og henlagt det i et Sukkerstykke) til Forbedringshuusarbeide i 6 Aar.

Garnisons-Arbeidsanstalt. (Efterskrift til Politivennen)

Om nogen Tid kan man vente bortsolgt gaarden Nr. 111 paa Garnisonspladsen, hvor Garnisons-Arbeidsanstalt har været. Den har i sin Tid tilhørt afd. Kjøbmand Wilder, der paa Grund af sine betydelige Gaver til forskjellige Stiftelser hører blandt Communens uforglemmelige Velgjørere. Ogsaa denne Eiendom er en Gave af ham og dens bestemmelse var at vare et Slags Felial til Almindelig Hospitals Lemme-Afdeling. Gaarden har iøvrigt den historiske Mærkværdighed, at den er den første Gaard, der blev opført i 1750, da den nye Deel af Byen eller Frederiksstad blev anlagt. Hvad der imidlertid for Tiden er mest værdigt til Offentlighedens Opmærksomhed er, at dette Salg er foranlediget ved Fattigvæsenets Directions Bestemmelse om at ville reducere Arbeidshusenes Antal, for herved at foranledige Besparelser i Administrationen, en Tendents, der er ligesaa rigtig som nødvendig, da Fattigvæsenets Adminstration koste over 30,000 Rbd., uden at man beregner den Masse af Personer, der leve ved Fattigvæsenet, saasom Læger, Præster, Sygevogtersker m. v. ; thi disse iberegnede beløbe Udgifterne til Personer, der have Ansættelse under Fattigvæsenet, og til Contoirudgifter og deslige sig til omtrent 50,000 Rbd., foruden frie Boliger og andre Accidentser, altsaa omtrent til en Trediedeel af den aarlige Fattigskat.

(Kjøbenhavnsposten den 17. november 1839)

Kjøbenhavnsposten erindrer Kjøbenhavns Bombardement. (Efterskrift til Politivennen)

Det er et Factum, som mangfoldige Vidnesbyrd have sat udenfor al Tvivl, at det langt overveiende Fleertal af den oplyste britiske Nation ikkun med den største Uvillie og med en dybt krænket Nationalfølelse gjenkalder sig Toget i 1807, og det Brud paa al Folkeret, den engelske Regering derved gjorde sig skyldig i. Forgjæves have enkelte af Englands mægtigste Politikere - for ikke at tale om Walter Scott i hans meget uheldige "Napoleons Levnet" - bestræbt sig for at besmykke den som Palnotoke hiin Plet paa Skjoldet - som en Skamplet, der ikke lader sig afvaske. Et af de nyeste Vidnesbyrd herpaa modtoge vore Søcadetter, da de sidst gjæstede Edinburgh, idet at en britisk Søofficeier, der havde været med paa hiint Tog, ved, i en til Ære for vore Landsmænd og det danske Flag udbragt Toast, at lade de danske Søkriges erkjendte, uforfærdede Mod vederfares Retfærrdighed, udtalte sig med den største Uforbeholdenhed aldeles i den nævnte Aand. - Som bejendt, deeltog den nuværende Hertug af Wellington - dengang Sir Arthur Wellesley - i Toget som Chef for den britiske Landarmees Reservedivision. En af denne berømte Feltherres nyeste Boiographer - Alexander - behandler i det Afsnit af hans Levnetsbeskrivelse *), der berører hans Deeltagelse i Toget, denne Gjenstand med en Delicatesse, der viser, at han ganske deler hiin Følelse med den bedre Deel af sine Landsmænd. Det vil sikkert ogsaa interessere danske Læsere at erfare, hvorledes denne Forfatter har skilt sig ved denne vanskelige Deel af en Biographs Hverv, vi skulle derfor hidsætte de derhen hørende Steder af Skriftet. - Efterat have henpeget paa den britiske regerings formeentlige Opdagelse af Napoleons Plan at bemægtige sig den danske Flaade, og bemærket at det baade i 1807 og længe efter har været et heftigt omtvistet Spørgsmaal om den britiske Regering virkelig har havt tilstrækkelig Underretning om en saadan Plan, hvis Tilværelse først efter Napoleons Død, ved hans efterladte Papirrer skal være sat udenfor al Tvivl - vedbliver Forf.: "Idet vor Rgering saaledes, under Paaskud af politisk Nødvendighed og national Selvopholdelse, troede sig retfærdiggjort i at anticipere Fiendens Hensigter, tog den sin Tilflugt til hiin extreme Forholdsregel, som dens Modstandere med saa megen Stregnhed have fordømt og som hos Mænd af alle Partier er bleve Gjenstand for en dyb Bekllagelse. Ingen Krigsflaade har nogensinde seilet fra de britiske Kyster, paa hvilken man har følt det saa smerteligt at gjøre Tjeneste."

Herefter refereres kapitulationsforhandlingerne før bombardementet, og fortsætter med at beskrive selve bombardementet:

"De Danske", siger han, "gjorde flere modige og patriotiske Anstrængelser, hvori ei alene den regulaire Armee, men Borgere, Studenter og et Antal af Øens Landboere i kjæk Forening deeltoge. Flere Udfald forsøgtes med megen Kraft og resoluthed; men Alt var forgjæves imod overleegen Stridsmagt og Disciplin, imod dygtige og erfarne Befalingsmænd og mod overvældende Rækker af de tappreste britiske Veteraner. Denne vedholdende Modstand, som aftvang Beleirernes Agtelse, paa samme Tid som de ikke kunde Andet end beklage den, havde kun til Følge, at de ulykkelige Indvaaneres og deres modige Forsvareres Lidelser bleve forøgede. Vi vilde gjerne drage et Slør over de paafølgende Scener; det nytter ikke til Noget nu saa lang Tid efter at gjenoplive Erindringer, som omendskjøndt de fleste af de umiddelbare Deeltagere i Scenen er gaaede bort, det dog maaskee, for begge Nationers og alle Partiers Interesse og Lykke, er bedst at begrave i Glemsel." I Anledning af Kjøbenhavns Bombardement citerer Forf. de af en kyndig Forfatter (Scherer i sine interessante "Military memoires", Vol I) desangaaende fremførte høiligen misbilligende Yttringer, hvori en saa barbarisk Fremfærd skildres som uværdig for vor Tid og for civiliserede Nationer, hvorhos han med Glæde dvæler ved at den var uden Exempel i Hertugen af Wellingtons lange og haardnakkede Felttog i Spanien. Og om Kjøebnhavns Capitulation yttrer han endelig, at "Ære og Patriotisme havde gjort Alt, hvad der stod i deres Magt; det vilde have været Afsindighed at blive endnu længere ved."

*) "Life of His Grave Field Marschal the Duke of wellington." Part II, London 1839. 

(Kjøbenhavnsposten den 24. november 1839)

Folkefest paa Himmelbjerget. (Efterskrift til Politivennen)

Som en modvægt mod hvad nogen mente var "fortyskningen" havde man indstiftet en senere lang tradition med møder på Himmelbjerget. En artikel fra " omtalte det andet møde på Himmelbjerget:

(Randers Avis.) Den første Folkefest paa Himmelbjerget. Ifjor den 1ste August vare nogle - ikke en Snees - unge Mennesker samlede paa dette Danmarks høieste og skjønneste Punkt. De bestemte at ville mødes sammesteds samme Dag iaar. Kun Een af disse indfandt sig - hvilket gjør os hjerteligt ondt for de Andre, thi Vinket var givet, og nu hidkaldte det 5-600 Danske af alle Stænder og Aldere. Her var Generalen og Soldaten, Greven og Bonden, Præsten og Degnen, Barnet ved Brystet og Oldingen med Sølverhaaret. Her var Maleren, Billedhuggeren og Digteren - ja hele to: Peder Jensen fra Viby Mark og Steen Steensen fra Spentrup. Den Sidste havde ligesaavel som den Første en trykket Vise med, paa Melodien: "Danmark deiligst Vang og Vænge", der blev afsjungen (med flere ældre Folkeviser) af det glædeligt samstemmende Folk, efter først at være indledet ved den fortrinlige Regimentsmusik fra Horsens, der her paa Bjerget hilsede Folket ved sin Ankomst og frydede Hjerterne lige fra Middag og indtil Solen forlod den klare og skjønne Himmel, forgyldende Søer og Strømme, Enge, Marker, Lyngbakker og Bjergskoven - det var som Dagens Konge, til Festens Forherligelse havde forjaget de Skyer, der i lang Tid lige til Aftenen forud havde formørket og vædet Jorden. Taler bleve holdte - og det havde af Præsten og Officieren, og Skaaler tømte for det elskede Fædreland og dets Konge, og for Den, der staaer ham nærmest, og ved sit for faa Aar siden gjorte Besøg paa Himmelkuld vistnok gav første Anledning til en Folkefest, som - det tør vi frit ud spaae - aldrig vil ophøre saalænge Danmark skal være Danmark, en Fest, der er af baade saa høi og dyb en Betydning, at ethvert fædrelandsk Hjerte vil frydes, og det med noget Mere end løse Profetier og flygtige Phantasier: Her var Glæden ingen Indbildning og Haabet ingen Drøm. - Her saaes ingen Standsforskjel - ei engang i Klæderne - Alt var Borger og Borgerinde. Den, der til daglig Brug havde Rang og Titler, havde paa denne sande Folkefest ingen anden end "Dannemand"; og den, vi i daglig Tale kalde høivelbaaren, var frisindet nok til at tale med, synge med, dandse med den, som Alle sige "Du" til. Ikke fordi det skulde just være saa mærkeligt, men fordi det Glædelige ogsaa heri skal vorde Borteværende vitterligt: der var i denne - ellers siger man "blandede", men herom siger jeg "eensformige" - Forsamling ikke den ringeste Uorden, ingen Overdrivelse i Nydelsen af Guds gode Gaver, og ikke et tvetydigt Ord, eller en skjæv Mine at mærke den hele lange, herlige Dag. Den komme igjen hvert evige Aar! - Det ønsker

Een, som var med.

(Kjøbenhavnsposten" den 9. august 1839)

Skamlingsbanken. Det nøjeste punkt i nuværende Sønderjylland, 113 m. Her blev i årene 1843-59 afholdt støttefester for den danske sag. Som en parallel til disse afholdt slesvig-holstenerne sangerfestivaler. (Fra: "Schleswig-Holstein meerumschlungen", 1865)