Hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn den 29de Marts.

Hertugdømmerne. De trøstelige Efterretninger, som gives os fra selve Fjendens Hovedleir, ere vistnok de bedste, fordi de meddeles uvilligt og ere aldeles paalidelige. En saadan i høieste Grad trøstende Efterretning - der viser en Vaklen, Uenighed og begyndende Kamp i Privatinteresserne, som ikke kunne andet end baade bestyrke Troen paa at Folket selv aldeles ikke er for blodig Kamp, og at endog Hovedmændene ikke handle i Samdrægtigbed - indeholdes i temmelig klare Udtryk i Følgende fra Kiel, som findes i "Börsenhalle". Efterretningen lyder saaledes:

"Om Constitueringen af den provisoriske Regjering indeholder "Kieler Corresp.-Blatt" af 24de følgende Enkeltheder: Igaar Eftermiddag ankom Beseler hertil og der blev strax sendt Stafetter til Grev Reventlow og Prindsen. Beseler raadslog først med forskjellige Personer, og derpaa forhandledes til langt ud paa Aftenen om Sammensætningen af Regjeringen. Flere Forslag bleve forkastede, navnlig ved Indvirken af en Række frihedselskende Mænd, som havde forsamlet sig paa Raadhuset. Omtrent Kl. 11 begav Beseler sig til de paa Raadhuset Forsamlede, og her blev i længere Tid discuteret om Sammensætningen af Regjeringen og den Færd, den havde at følge. Imod de tidligere berørte Regjeringsmedlemmers Personer opstod mange Slags Indsigelser og navnlig blev fra flere Sider forlangt, at Olshausen og Clausen skulde være Medlemmer af Regjeringen, og deres Pladser holdes dem aabne indtil deres Tilbagekomst fra deres Sendelse til Kjøbenhavn, samt at der, til fremdeles Ordning af vore Forhold, skulde indkaldes en Forsamling af Folke-Repræsentanter, som strax maatte vælges efter en fri Valglov, og som i høiere Grad vilde nyde Landets Tillid end de nuværende Stænder, som paa ingen Maade ere det fuldstændige Udtryk af Folkevillien. Olshausens og Clausens Fraværelse hindrede dog deres Optagelse i den provisoriske Regjering, og endskiøndt der langtfra ikke blev tilveiebragt nogen fuldstændig Eenstemmighed i denne Forsamling, enedes man dog saa nogenlunde om, at den provisoriske Regjering skulde bestaae af de i Begyndelsen nævnte fem Personer, og at den skulde indkalde begge Hertugdømmernes Stænderforsamlinger i Fællig, for at disse enten kunde bekræfte dem eller vælge en ny Regjering. - Beseler gik derpaa bort og vendte derpaa Klokken 1 om Morgenen tilbage til Raadhuset med de tre andre herværende Medlemmer af den provisoriske Regjering og erklærede Forsamlingen, at de nævnte Herrer, i Betragtning af Landets trængende Forhold, havde erklæret sig at ville overtage den provisoriske Regjering og sendt efter Hr. Bremer, som uden Tvivl vilde tiltræde Regeringen. Derpaa forelæste han Proklamationen, (meddeelt i dette Bl. Nr.74) Forsamlingen hørte med spændteste Opmærksomhed paa Forelæsningen af Proklamationen. Det var klart, at den provisoriske Regjering havde den Opgave, i denne sin første offentlige Act ikke alene at stille Opfordringen til at offre Blod og Eiendom for Tingenes nye Orden og Fædrelandet, som skulde repræsenteres ved den, men at den tillige deri maatte udtale sig angaaende de Hovedgrundsætninger, hvor under den tænkte at overtage Ledningen. Naturlig mistvivlede Ingen om at i dette Øieblik vilde de almene tydske Fordringer være Grundlaget for enhver Form af Constitueringen. Rigtignok var dette antydet i Proklamationen, men i Gjerningen var det dog blot kun en Antydning. Begivenhedernes Paatrængen, som frem for Alt fordrede den absolute Eenhed imellem Folk og Regjering, gjorde det derfor dobbelt nødvendigt, at der blev afgivet en bestemt Erklæring angaaende dette, for det hele offentlige Folkeliv, for Friheden saavelsom for alle Anskuelsers faste Sammenfatning, afgjørende Punkt. Da Proklamationen var bleven oplæst , fremtraadte derfor flere af de Tilstedeværende, for at foranledige en saadan, i det mindste mundtlig, Erklæring fra den provisoriske Regjerings Side. De vilde først og fremmest Anerkjendelsen af de almene tydske Fordringer: ubetinget Trykkefrihed, Edsvorneretter, Ret til Folkeforsamlinger, Folkevæbning med Valg af alle Officererne og en Valglov paa Statsborgerdømmets frieste Basis; de ønskede, at disse skulde optages i Proklamationen; de erklærede at dette maatte være den uundgaaelige Betingelse for enhver sand, fuldstændig og varig Hengivenhed. Efter at man kort og energisk havde udtalt sig derom, tog Hr. Grev Reventlow Ordet og erklærede, at under det nærværende Opsving af den hele eenhedlige Bevægelse var der ikke at tænke og var der ikke tænkt paa at blive tilbage for det øvrige Tydfiland. Han erklærede i den provisoriske Regjerings Navn, at den, under Udtrykket: "Slutning til Tydsklands Eenheds- og Frihedsbestræbelser", netop har forstaaet og vil have forstaaet hine Fordringer, saavel som en afgjørende Deeltagelse af Hertugdømmerne i enhver Form , hvori Tydskland vil constituere sig som et Heelt; at den provisoriske Regjering er overtydet om, at Folkets Kraft og Fremtid kun kan bestaae i disse Fordringers Opfyldelse, og at den selv vil gjøre Alt, hvad der staaer til den, for denne Opfyldelse. En saadan lige saa bestemt som kraftigt given Erklæring maatte, da den tilfredsstillede Folkets ædleste og bedste Ønsker, finde almeent Bifald. Hr. Greven spurgte derpaa, om de Tilstedeværende vare beredte til, paa dette Grundlag, med Blod og Eiendom at staae ved Siden af den prov. Begjering i dens tunge Opgave. De svarede med et eenstemmigt Ja, og et Hoch for de Mænd , som i saadanne Tider overtoge Ledningen af vore Anliggender og Forvaringen af vore Rettigheder. Derpaa begav den provisoriske Regjering sig med alle Tilsteværende foran Raadhuusporten. Her fremstillede Regjeringens Præsident , Beseler, Landets Stilling; han udtalte i faa, men kraftige Ord, Nødvendigheden af den den inderligste Sammenslutten og kraftigste Repræsentation af vore Landsrettigheder, erklærede derpaa , at den provisoriske Regjering havde constitueret sig og forelæste Proklamationen. En uendelig Jubel brød frem, gjennemtrængt af Bevidstheden om, at Schlesvig-Holsteins Historie med dette Øieblik gik en ny og skjønnere Tid imøde, og der gjaldede et tusindstemmigt "Hoch" efter det andet paa Torvet og i Gaderne og den provisoriske Regjerings Constituering var fuldbyrdet. - Vor provisoriske Regjering har udnævnt Prof. Droysen og Dr. Ahlmann til sine Secretairer."

Saavidt Artiklen i Børsenhalle.

Vi have med Velvillie modtaget "Hamburger Nachrichten" fra Mandag, og endvidere faaet mundtlige Meddelelser af flere Reisende. Disse stemme alle overeens deri, at de som saa skrækkelige skildrede tydske Friskarers Hjælp ikke er modtaget af Prindsen af Augustenborg, som har forbeholdt sig først at kalde dem til Rendsborg naar han skulde komme til at behøve dem. Endeel af dem ere fra Rendsborg komne tilbage til Kiel, da de ikke engang kunde finde Natteleie, men maatte ligge paa Halm. I det Hele ere disse Gjæster ikke synderligt velkomne, trods alle Forsikkringer om det Modsatte; ogsaa er det ganske bestemt, at den skjulte Stemning hos de fleste Kjøbstadbeboere er Ængstelighed, paa Grund af den Fare, hvorfor de see deres Handel, Skibsfart og Næringsbrug i alle Retninger udsatte. I bemeldte Avis, for Mandag, findes ikke endnu nogen Efterretning om at Flensborg har erklæret sig for de Oprørske eller er besat af dem. De Reisende have tillige fortalt, at Frederiksort befæstes af de oprørske Tropper. Af nogle nyere Foranstaltninger ved den provisoriske Regjering sees, at Advocat Bremer nu ogsaa er tiltraadt som Medlem.

I Rendsborg, hvor Hertugen af Augustenborg er ankommen, talte man vel om den Tilsikkring om Hjelp, han skal have faaet fra Preussen, men Kongen af Preussens Skrivelse til ham synes ikke at være bleven offentliggjort. Vi maae endnu tilføie, at endog efter "Børsenhalles" Beretninger var man i Altona saa lidet tilfreds med Prindsen af Augustenborgs Indlemmelse i den provisoriske Regjering, at Ingen i den store Borgerforsamling vilde istemme det for ham udbragte Hoch, endskjøndt, som Bladet siger, der blev udbragt Hoch for mangfoldige Personer og Ting.

Under 26de hedder det i Hamborger Nachrichten, at Advocat Claussen skal være reist til Berlin for at anmode om Militairhjelp; men dette angives kun som et Rygte, og overhovedet forraade alle Efterretningerne i de tydske Blade, at man ikke ret stoler paa sin egen Styrke, men søger ved løse Rygter om fremmed Bistand at styrke Tilliden. 

Vistnok have de ogsaa Grund til ikke at ansee sig betryggede ved egen Styrke; thi den overordentlige Kraftudvikling, der har fundet Sted under Krigsministeriet, de mange Frivillige, som have meldt sig, den levende Begeistring, der besjeler Tropperne, den ypperlige Holdning de vise, og den ophøiede fædrelandske Følelse som gjennemstrømmer hele Nationen, give fuldt Vidnesbyrd om at Danmarks Ret og Ære ville blive forsvarede med Samdrægtighed og Kraft, at Hs. Majestæts i Dag givne Opfordring vil skee Fyldest i videste Udstrækning, og at her er Enighed, Orden og ægte Fædrelandskjærlighed. Maatte der nu snart vise sig Krigsfartøier i de slesvigske og holsteenske Farvande og foran deres Havne, det vilde endydermere lære Oprørerne at frygte, føre de Vildledte tilbage til deres Pligt og give de Undertrykte Frihed til at vise deres sande Sindelag for den danske Sag.

- I dette Øieblik erholde vi Efterretning om at vore Krigsfartøier ere komne betids nok til Als for at frelse denne Ø. (Der er hersteds skeet Opfordring til alle Frivillige om at indfinde sig i Korsøer, hvorfra de ved Krigsfartøier ville blive overførte til Hertugdømmerne; Søfolkene derimod skulle indfinde sig i Kjøbenhavn).

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. marts 1848, 2. udgave).

Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg den 29de Marts. Ifølge Dags Beretninger fra Colding vil omtrent Hertugdømmet Slesvigs Physiognomie kunne stilles saaledes: I Haderslev  har det danske Parti Overhaand ; Kochs Trykkeri er besat af Borgerne. I Apenrade har Magistraten anerkjendt den provisoriske Regjering, og Pøbelen synes at regjere. Redacteur Fisker er flygtet til Colding, og Postmesterens Huus skal man have villet demolere, fordi han forblev dansksindet. Flensborgs Magistrat har erkjendt den provisoriske Regjering, men Borgerskabet, der har besat Banken, vakler, og har sendt en Coureer til Kongen om Militair; det danske Parti synes at være talrigt. Slesvig var forsaavidt rolig. Major Holstein var taget derfra og ankommen til Skodborg med 40 Heste, Krigskassen og Standarter. Ligeledes var derfra ankommen til Skodborg en Afdeling slesvigske Jægere. I de vestlige Stader Tønningen, Husum, var Alt i Oprør; de oprørske Faner opplantede paa alle Huse. Pakkeposten slap igjennem Rendsborg, men fik Betydning om, at dette var den sidste Post man lod passere. I Tønningen lod den provisoriske Regjering hverve Mandskab til Rendsborg Fæstning; man tilbød 5 Rdlr. Cour. Haandpenge. - Landalmuen i Mellem- og Nordslesvig er overvejende dansk. En Masse B'nderkarle fra den Kant indfandt sig frivilligen til Colding; de tydske Herredsfogder havde undladt at meddele dem Indkaldelsen. Man vilde vide i Colding, at Major Freiesleben skal have huggei sig igjennem fra Itzehoe med 2 Eskadroner, og være ankommen til Nordslesvig. - Laurids Skau skal have 20,000 Md. Frivillige paa rede Haand. Overalt i den sydlige Deel af Jylland indstiller sig Frivillige, og man stopper Heste og Mandskab, som ville over Grændsen. I Colding laae 12te Bataillon og det fyenske Dragonregiment. Alle Forretninger ere naturligviis lagte tilside, og forresten skyes ingen Opoffrelser. Damerne ere levende begejstrede for Almeenbevæbningen, tilbyde deres Præciosa, og udskamme enhver Vaabendygtig, der ei har indstillet sig. Overalt befordres det slesvigske Mandskab med Extrabefordringer til deres Bestemmelsessted.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 29. marts 1848).

Kort fra Johan Frederik Christian Knudsen: "Danmarks kamp for Slesvig i aarene 1848, 49 og 50" (1852). Som det fremgår optrådte Sønderjylland ikke, derimod Slesvig på danske kort mellem de to krige.

28de Marts 1848. (Efterskrift til Politivennen)

 København, den 28. marts 1848.

- De efterretninger som i dag er kommet hertil med den hamborgske post af 25. og med dampskibet "Hekla" af 25. indskrænker sig næsten kun til Holsten og Rendsborg. Opstanden synes vel at tiltage, men det synes også temmelig klart, at der udvikler sig til to partier eller to retninger: den ene for fuldstændig adskillelse fra Danmark og den anden for det tidligere beståendes opretholdelse, men begge disse retninger, der endnu er forenede i den såkaldte provisoriske regering, er dog tillige enige i at anerkende kongen af Danmark som hertug Frederik VII. De ville vel i forening pryde med væbnet hånd ind i Slesvig, og der er det, hvor de danske skal møde dem og hvor den afgørelsens kamp, der nu synes uundgåelig, skal finde sted. Dens udfald kan næppe være tvivlsom, såvist som en stor del af Slesvigs befolkning er dansk og dansksindet, og der næppe bliver nogen synderlig regulær magt. Oprørerne ville have at stille mod de danske tropper. 

Vel har som man vil se af nedenstående, kongen af Preussen tilsagt sin hjælp, dog kun til det beståendes opretholdelse, hvori de nye kgl. bestemmelser ikke heller kan siges at gøre noget indgreb, og desuden må man vel vente så megen æresfølelse hos den stor del af slesvig-holstenerne at de vil skamme sig ved en sådan hjælp. Men hvad der vel turde bidrage bedst til at forhindre en preussisk eller tysk intervention (hvilket i øvrigt også måtte skaffe os Frankrigs bistand) er det at den tyske bevægelse ingenlunde er endt med slagteriet i Berlin. Man kan i denne bevægede tid vistnok ikke af aviserne alene komme til pålidelig kundskab om forholdene og begivenhederne; de hidtil skjulte ånder og kræfter, som overalt bryder frem, er for mange endnu ubekendte og i de fleste beretninger vurderes de enten for højt eller for lavt. Men når der dog er et faktum, at man i Köln allerede offentlig debatterer om republikken, om løsrivelsen fra det preussiske monarki, så turde vel de preussiske tropper, hvis kongen af Preussen ellers længe mere kan disponere over dem, få en ganske anden bestemmelse end at understøtte slesvig-holstenerne. 

Også fra Karlsruhe råber man om hjælp mod republikken, der truer fra Elsass og fra Paris, hvor flere tusinde tyske arbejdere har organiseret sig militærisk og ventes at marschere til Rhinen, vistnok ikke for at redde de tyske fyrster, eller for at tjene under kongen af Preussen, fordi han nu har erklæret at ville stille sig i spidsen for den tyske bevægelse - en sådan erklæring er overhoved nu blevet et dårligt tegn på styrke. - Ludvig af Bayern erklærede nylig det samme og i dag har posten bragt efterretning om, at han har set sig nødsaget til at nedlægge regeringen til fordel for sin søn. At det ville komme dertil med ham, antydede aviserne ikke; men når de nu omtale den jubel, som kongen af Preussen vækker i sin hovedstad, så turde og så let bagved den ligge noget andet og mere end mange venter. - Under sådanne omstændigheder behøver de danske vist ikke at frygte stort af tyskerne. Deres egne anliggender viste give dem nok at bestille, og det vil ikke lykkes fyrsterne - selv om de ville det - at ægge nationerne imod hverandre for at aflede opfyldelsen af de løfter, de har givet dem, og ved hvis opfyldelse de selv ville ophøre. - Når de danske derfor med mod og kraft afviser den første indtrængende fjende bebudende friheden, ved hvert skridt, så vil også nationerne snart erkende, at det ikke er os, de behøver at bekæmpe, ikke en konge som Frederik den Syvende mod hvem de behøver at optræde - for han er uden sammenligning nu den mest oprigtige, frisindede og populære fyrste i hele Europa. 

Her i hovedstaden arbejdes nu kraftigt på de videre udrustninger; de frivillige er i dag begyndt at eksercere. Bevægelsen i gemytterne tiltager; men alt foregår i fri og rolig orden.

Dampskibet "Skirner" afgår i morgen eftermiddag kl. 5 til Travemünde med posten. Man venter i øvrigt at landposterne gennem hertugdømmerne vil vedblive at gå uhindrede. 

I aftes holdtes atter en forsamling i Casino hvor tre nordslesvigske stænderdeputerede og flere jyske deputationer meddelte beretninger om den danske stemning og begejstring i Slesvig Jylland, og om deres audienser hos kongen.

- Fra Nordslesvig har man i dag efterretning om, at bønderne ruste sig i talrig mængde mod det slesvig-holstenske oprør. 

- I Roskilde blev de herfra i morges bortdragne tropper beværtede af borgerne under telte på torvet, og mange hundrede bøndervogne var, mødt for at befordre soldaterne videre. 

(B. T.) I går eftermiddag kl. 6 var de tropper, som skulle afgå denne morgen herfra, 1. og 5. linjebataljon samt 2. husareskadron, opstillede på eksercerpladsen, hvor de modtog nedenstående proklamation i overværelse af hs. kgl. højhed prins Ferdinand og de øvrige prinser. Derefter indfandt hs. maj. kongen sig, ledsaget af sine adjudanter, modtaget med umådelig jubel. såvel af soldaterne som af den store forsamlede folkemængde. Hs. maj. talte opmuntrende til tropperne, og endte med de betydningsfulde ord: "Lev vel, vi ses snart'." Den stormende jubel ledsagede ham. Da han forlod pladsen og igennem gaderne, hvor man fra vinduerne tilviftede ham med tørklæderne.

Soldater! 

Hele det danske folks øje er henvendt på eder! Et skønt hverv er eder overdraget: at kæmpe for den retfærdige sag. 

Eders konge er overbevist om, at denne følelse besjæler eder alle. 

Så antager da eders konges løsen: Med Gud! for Konge og Fødeland.

og Kongens og Folkets Velsignelse følger Eder ! 

Christiansborg Slot, den 27. marts 1849.

Frederik R."

- Af de forskellige beretninger fra Kiel optager vi følgende:

D. 24. da prinsen af Augustenborg ankom til Rendsborg med kielerne og jægerne, lod han dem med fældede bajonetter trænge ind mod hovedvagten, som han opfordrede til at overgive sig. Kun nogle officerer af den slesvigske bataljon modsatte sig, men blev snart skaffet til side. Man sætter nu fæstningen i forsvarsstand. Prinsen vil ikke have flere friskarer, men der er dog sendt opfordring til alle kommuner om at opgive hvor mange våbendygtige mænd der haves. 

- Den 25. I Neumünster er det kommet til uroligheder, hvorved tre huse, deriblandt amtstuen, er ødelagte. Man mener at have tøvet der for længe med borgergardens oprettelse. Den provisoriske regering har udnævnt prof. Droysen og dr. Ahlmann til sine sekretærer. D. 26. (morgen kl. 9 efter dampskibenes ankomst med deputationen og kongens svar): Her siges  om København, "at om de danske også har bibeholdt kongens navn, så har han dog aldeles tabt sin magt. Selv ministrene, ikke engang de af folket ophøjede, er i besiddelse af magten. De organiserede klubber regerer det hele og man tør befrygte, at selv disse ikke ville kunne beholde magten! En tilstand som i Paris i året 1791." - (Når kongen af Danmark selv begiver sig til hæren, vil usandheden af denne påstand bedst vise sig) - (Middag Kl. 1.) De med dampskibene fra København ankomne slesv.-holst. embedsmand går til Rendsborg og hertugen og de to prinser af Glücksborg er gået til Rendsborg. Flere holstenske adelige, navnlig buchwaldere, træder i militærtjenesten. Over-appellationsretten anerkender den provisoriske regering og skriver derom til overretterne. Hertuginden af Glücksborg rejser ikke til København. - Der er i alle disse dage ikke blevet sagt et ondt ord til nogen dansk; de afskedigede officerer går uanfægtede om på gaden. Kun mod en søofficer var man opbragt. Således bar man sig også ad overalt i landet, kun med forhadte tyske embedsmænd udøves demonstrationer ved at slå vinduer ind osv. 

D. 20. (om aftenen): Krigen mellem Danmark og hertugdømmerne er vis. Da Olshausen var landet, formanede han til at behandle de danske venligt, således som han også var blevet venlig behandlet. Man skulle ikke nærme sig dampskibene og især undgå al skyden da det kunne bevirke uendelig ulykke. Den officielle beretning blev oplæst fra vognen. Derefter berettede Olshausen udførlig om hvorledes deputationen i København var blevet trængt af folket, men beskyttet af studenterne, kommet uskadt bort, og at alle tyske havde med dem forladt København (det var en dygtig usandhed). Derpå talte Clausen om den begejstring hvormed det danske folk rustede sig for at holde på Slesvig og formanede til samme iver. Til sidst fortalte etatsr. Francke hvorledes han havde været kaldet til kongen for som præsident af det tyske Kancelli eller som regeringskommissær i hertugdømmerne at repræsentere regeringens anskuelser. Men da Slesvigs inkorporation var betingelsen (?), så havde han afvist alle tilbud og for at forblive en ærlig Mand også nedlagt sit hidtilværende embede - Almindelig Jubel.

I søndags blev på Altonaer Stadttheater til øjeblikkets forherligelse opført: "Den 24. marts eller Schleswig-Holsteins Volks Erhebung: Lystspil i 1 Act af J. Krüger." 

De fra byen Slesvig nordpå marcherende jægere og dragoner siges i hamborgske blade at være for størstedelen vendt om igen. I Flensborg skal det danske parti være blevet belejret.

- Man må håbe, at disse to efterretninger ikke er pålidelige. Studenterne og det kielske turnerkorps vil den 25. om aftenen forlade Rendsborg og drage nordpå. 

Fra flere steder og landsogne var deputationer ankommet til Rendsborg. Oprørerne skulle i Rendsborg have fundet 600.000 Rbd. i hollandske dukater.

I Altona drager folkemasser hver aften gennem gaderne og tiltvinger sig illumination, river skilte ned, hvorpå der står "kongelig privilegeret", synger "meerumschlungen", slår ruder ind etc. "Liedertaflen" bringer overpræsidenten, Reventlow-Criminil, om aftenen serenader og han taler til dem om das deutsche Vaterland. I Altona har foruden borgervæbningen til stadens forsvar, også dannet sig et frikorps og et skarpskyttekorps, som vil tjene udenfor staden. Blandt de med jernbanen fra Altona til Rendsborg den 25. afgåede bevæbnede skulle også have været 12 berlinske studenter.

I Staten Slesvig har man jaget regeringspræsident Scheel bort på en brutal måde; det siges, at da han på etaten ville overtyde de omkringstående om hans tyske sindelag blev han således forhånet, at han skal have tabt forstanden. Man havde senere set ham på vejen til Saatrup til fods. 

Kamh. amtmand Heintze i Bordesholm har ikke villet anerkende den provisoriske regering. Politimagten er overdraget agent Renk.

(Kjøbenhavnsposten, 28. marts. 1848)

Den danske kong Frederik 7. indtog i Flensborg ifølge Illustrirte Chronik, No. 8, 1848. Det foregik ifølge illustratoren på voldsomste måde.

Stemningen i Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

Stemningen. (Viborg Avis). Efterat det til igaar (den 22de) berammede Valg af udvalgte Mænd fra den jydske Stænderforsamling var tilendebragt, samledes i Stændersalen, i Henhold til den Indbydelse, som var udstedt af den tidligere udnævnte Comitee, næsten alle de Stænderdeputerede, en Mængde fra alle Kanter af Jylland tilstrømmede Fremmede og et stort Antal af Viborg Byes Indvaanere, for at raadslaae om, hvad der i det nærværende critiske Øieblik kunde være at gjøre fra Folkets Side. Forsamlingen valgte til Dirigent Rector Olsen, og efterat denne i et veltalende Foredrag havde fremhævet Vigtigheden af i dette Øieblik at handle, forelagde Kjøbmand Stænderdeputeret Ree i Comiteens Navn et Udkast til en Adresse fra Forsamlingen til Kongen, hvilket derefter stilledes under Discussion. Denne, der varede i omtrent 4 Timer, beskjæftigede sig først med den for Tiden vigtigste Gjenstand, nemlig Nationalitetsspørgsmaalet eller Spørgsmaalet, om det danske Folk, følende sig som i Aand og Sandhed er dansk, er rede til de Opoffrelser , som maatte udkræves for at bringe til sand og virkelig Anerkjendelse, at Danmark gaaer til Ejderen. Men om dette Spørgsmaals Besvarelse var ei nogen Meningsulighed. Det Fædrelandssind, der paa flere Maader udtalte sig som gjennemtrængende den hele Forsamling, lod ingen Tvivl om, hvorledes dette Spørgsmaal maatte besvares. Discussionen gik derefter fornemmeligen ud paa, om Nationalitetsspørgsmaalet var fremhævet i Adressen med tilbørlig Styrke. Den Discussion, som herom opstod, viste sig dog at være tildeels fremkaldt ved Misforstaaelse af Udkastet, og den faste Overbevisning udtalte sig som fælles, at Udeleligheden af den danske stat indtil Eideren, - dog med særlig Landdag for Slesvig og med Opretholdelse af dets særlige Institutioner - og Indførelsen af en i Sandhed fri og folkelig Forfatning ere lige vigtige for Folket; at hver den, der føler sig som Borger i Staten, maa i lige Grad arbeide til begge Formaals Opnaaelse, og at det kun er under den garanterede sande borgerlige Friheds Fane, at nærmere Tilknytning mellem Slesvig og de andre danske Provindser attraaes. Som Talere, der fornemmelig yttrede sig for en skarp Udtalelse af Nationalitetssagens Vigtighed, maa nævnes Adjunct Christens fra Veile, Pastor Sveistrup i Ribe, og Kammerraad Krarup til Haraldslund, ligesom og Overretsprocurator Jespersen, Oliemøller Schytte, Kjøbmand Bernhard Ree og Cancellicraad Finn i varme, begeistrede Udtryk med almindeligt Bifald tolkede Vigtigheden af, at Frihedens Sag ikke stilles bag ved Nationalitetsspørgsmalet, men at disse maae gaae jevnsides, og at det er en Misforstaaelse, naar det oftere er opfattet, som om de fædrelandssindede Mænd, der have arbeidet for Nationalitetssagen, betragte Frihedens Sag med mindre Varme. Det erkjendtes af Forsamlingen, at man med al Styrke maatte udtale sig for Nødvendigheden af, at der sørges for at begrunde den af Absolutismens Undergang fremspirede unge politiske Frihed paa den bredeste Basis; thi ligesom Friheden var Intet, naar Nationaliteten gik til Grunde, saaledes kunde Nationaliteten kun reddes ved Friheden. Efterat Discussionen derpaa var gaaet over til andre mindre rigtige Puncter af Adressens Indhold og det paa Forslag af Cancelliraad Ingerslev til Marselisborg var besluttet, at en Passus i Udkastet om, at Indførelsen af edsvorne Retter maatte tilsikkres ved Forfatningen, udgik, medens det paa Forslag af Møller Ingstrup blev vedtaget, at Ønsket om en Folkevæbnings Organisation skulde optages i Adressen, som sidste Punct, bestemtes det, at Adressen skulde overrækkes Hs. Majestæt ved en Deputation af 7 Mænd, som maatte afgaae saa betimelig, at de kunde indtræffe i Kjøbenhavn senest førstkommende Mandag Aften. Til denne Comitee valgtes: Overretsprocurator Jespersen, Pastor Birchedahl, Kammerraad Krarup, Kjøbmand Bernhard Ree, Oliemøller Schytte, Rector Olsen og Overretsprocurator Dahl.

Det maa endnu tilføies, at under Discussionen fremkom Pastor Birchedahl i et varmt begeistrende Foredrag med det Forslag, at de flere fra forskjellige Steder i Provindsen tilstedeværende Mænd af Forsamlingen comitteredes til efter Hjemkomsten hver i sin Kreds at foranstalte afholdt offentlige Møder for at tiltræde Adressen, og at der fra de Steder, hvor saadan Beslutning tages, afsendtes Deputerede for at slutte sig til den her fra Forsamlingen udsendte Deputation og i Forening med denne at aflevere Adressen til HS. Majestat personlig. Dette Forslag fandt almindelig Gjenklang i Forsamlingen. Det erkjendtes imidlertid, at det ikke taalte nogen Opsættelse, at Forsamlingens Adresse bragtes til vor Konge, og at den udvalgte Deputations Adresse ikke maatte udsættes længere end tidligere bestemt, saa at noget Nærmere i den Henseende ikke fra Forsamlingens Side kunde besluttes. Efterat Adressen var forsynet med Underskrift af næsten alle de Tilstedeværende, hævedes Forsamlingen, med den gjensidige Forsikkring, hver i sin Kreds at virke for de Anskuelser, som her vare anerkjendte, og ved ægte Fædrelandskjærlighed i Tanke og i Daad at styrke vor folkelige Konge i denne alvorsfulde og faretruende Tid. De, som ikke vare nødte til at bortreise, vedtoge at samles i Stændersalen i Dag Formiddag Kl. 9 for i Samling at erfare de Efterretninger, som den Post, der i Dag ankom fra Kjøbenhavn og fra Hertugdommerne maatte medbringe.

Den Efterretning Posten fra Kjøbenhavn bragte om, at det ældre Ministerium var opløst, og at HS. Majestæt slutter sig fast til sit Folk, blev under dyb Bevægelse modtaget med rungende Hurra for Hs Majestæt, og hvor faretruende Efterretningerne fra Rigets Sydgrændse end vare, var dog Glæden over, at Hs. Majestæt fatter sin fulde Tillid til sit tro danske Folk, og Forvisningen om, at naar det danske Folk nu vaagner og vil vedblive at vaage, den herskende Følelse. Det føltes , at tunge Tilskikkelser muligen beredes, men at jo større Fare der truer det elskede Fødeland, desmere opfordres Enhver til at gribe i sin Barm, og at erkjende, at det ikke er nok af Navn at kalde sig dansk, men at Tiden nu forestaaer til at vise dette i Gjerningen. - Den tilstedeværende Forsamling vedtog strax en Tilføining til den igaar underskrevne Adresse, som undertegnedes af de endnu Tilstedeværende og at Deputationen, som var udvalgt for at aflevere Adressen til HS. Majestæt, i hvilken nu istedetfor Kammerraad Krarup, som var bortreist igaar Aftes, Cancellieraad Finsen indtraadte, øieblikkeIigen skulde afgaae til Kjøbenhavn, og lidet over Kl. 12 idag afreiste Deputationen for saa snart som muligt at indtræffe i Kjøbenhavn. Ved Adskillelsen fremhævede Oliemøller Schytte under dyb Bevægelse, der ogsaa havde grebet den hele Forsamling , hvor vigtigt det var, at den Begeistring for Fædrelandets Vel, der under Forsamlingen saavel igaar som idag havde givet sig tilkjende, af enhver især bragtes til Hjemmet for at udbredes i en videre Kreds og at den maatte være ikke forbigaaende, men blive stadig og vise sig i sand Daad.

Sluttelig blev det aftalt, at da det maatte findes ønskeligt at der havdes et Centralpunct, hvortil og hvorfra alle Meddelelser kunde skee, der maatte være at gjøre med Hensyn til at virke i Overeensstemmelse med Adressens Aand, skulde Viborg ansees som et saadant Centralpunct, hvorfor det maatte ønskes, at de foranførte Meddelelser henvendes til og udgaae fra de i Viborg sig opholdende Stænderdeputerede, indtil videre til Deputationen kommer tilbage.

Adressen med den skete Tilføining er saalydende:

Deres Majestæt!

Danske Mænd og Borgere føle sig opfordrede til i denne alvorsfulde Tid at fremtræde for Thronen.

Deres Majestæt har Selv udtrykt Erkjendelsen af, at Rigets Selvstændighed maa sikkres, at Folket maa udløses til Frihed; men til Udførelsen heraf savne vi klare og bestemte Regjeringshandlinger, der, ved at bringe Regjeringsvillien i Harmonie med Folkestemmen, alene kan skabe den gjensidige Tillid imellem Regjering og Folk.

Vi udtale det derfor frit for vor Overbeviisning og for den, som tilkjendegiver sig overalt i Folket, at Danmark kun kan frelses ved uopholdelige Regjeringsskridt til at sikkre Nationalselvstændigheden og styrke Forvisningen om Folkets Frihed; og bringe vi derfor, i Troskab og Kjærlighed til Konge og Fædreland, den Opfordring til Thronen:

At Holsteen, hvis politiske og reen nationale Forhold gjøre dets konstitutionelle Forbindelse med Danmark ufolkelig og uudførlig, tildeles en særskilt constitutionel Forfatning;

at der uopholdeligt gjøres Skridt til at indkalde en Nationalforsamling for Danmark og Slesvig, dannet efter en liberal Valgnorm uden Classe-Hensyn og med fri Valgbarhed, for i Forening med Deres Maiestæt at vedtage en fælles konstitutionel Forfatning for Danmark og Slesvig, som tillige sikkrer Slesvig en egen Landdag; 

at det Udkast til Forfatning, som forelægges den sammentrædende Nationalforsamling, i sine Grundtræk betinger:

En liberal og folkelig Valglov,
Fuldstændig statsborgerlig Lighed,
Fuldstændig Skattebevillingsret,
Fuldstændig Presse-, Tale- og Forsamlingsfrihed, Offentlighed i Statsstyrelsen,
Ansvarlige Ministre,
Almindelig Folkevæbning.

Folket er overbevist om at træffe Samstemning i Deres Majestæts Sindelag; men for at de fornødne Skridt kunne fremmes og Folket allerede nu erholde Forvisning om Udførelsen, vil Deres Majestæt finde det sande Middel hertil, ved om Thronen og i Regjeringscollegiernes Spidse at stille Mænd, som ved prøvede folkelige og frisindede Grundsætninger give Borgen for, at den almeen udtalte Folkestemme maa finde sin snare og sikkre Fyldestgjørelse.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. marts 1848, 2. udgave).

Randers. (Efterskrift til Politivennen)

"Vor By", hedder der i "Randers Avis" af 24de, "kom igaar over Postens medbragte Efterretninger fra Hovedstaden og Hertugdømmerne i en saa levende Bevægelse, som vi ikke for kunne mindes at have seet den. Efter Opfordring fra Borgerrepræsentanterne blev et Møde berammet til om Eftermiddagen paa Raadhuset; men Forsamlingen blev saa talrig, at Localet ikke kunde rumme den og at de Mænd - Kammerherre, Amtmand v. Lorentz, Provst Valentin, Auditeur Dahlerup og Kammerr. Krarup - som ved denne Lejlighed talte opmuntrende og kraftige Ord, maatte holde deres Foredrag ud fra Vinduerne til det paa Torvet i Masse forsamlede Folk, der med stærk Acclamation lyttede til det begejstrende Foredrag. Man besluttede strax at forstærke Byens Borger- Corpser ved Frivillige, som idag i Mængde lode sig indskrive paa Raadhuset. Der er tillige Tale om Oprettelsen af et ridende Corps; kort sagt: Begejstringen er her for Øieblikket meget stor. Det foruroligende Rygte, som Reisende have bragt hertil, at der nemlig fra Tydskland; og navnlig fra Hamborg ved Hjælp af Jernbanerne allerede skulde være kastet Bander af Marodeurer ind i Hertugdømmerne, hvorfra de, maaskee snarere end man ventede der, vilde aflægge os Jyder et Besøg, finder ingen Bekræftelse i Bladene. Kom de virkelig herind i Jylland, kunde de, under den Stemning, der nu hersker her, vare temmelig sikkre paa, ikke igjen ar slippe levende ud herfra. Da der igaar, paa Grund af Hestemarkedet, vare mange Landmand her i Byen, saa have disse vist medbragt den almindelige Enthusiasme til deres Hjem, ligesom de ogsaa tildeels strax benyttede Leiligheden til at gjøre Indkjøb af forskjellige Vaaben." - Af senere Efterretninger erfares, at man allerede i flere Herreder af Randers Amt formelig har organiseret sig til med kraftig Modstand at imødegaae og tilbagevise den Fare, der muligt maatte true os fra Syden.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. marts 1848).

Randers nuværende rådhus er fra 1780 og tegnet af Christian Jensen Mørup (1732-1800). Pladsen udenfor var anderledes, idet rådhuset pga. biltrafikken blev flyttet 3 meter. Foto Erik Nicolaisen Høy