Krigen 1848-1851: 10de til 12te Maj 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Politiplacat.

Da man fra flere sider har beklaget sig over at mange af byens indbyggere medtager deres hunde i marken, hvor disse ved at jage omkring på fremmede jorder forårsager at kreaturer og får river sig løse, så at der heller ikke på denne årstid hersker nogen markfred på byens jorder, så advares de pågældende om at afholde sig fra sådan uskik, da de ellers må vente efter nærmere påklage at blive ansete med passende mulkter.
Ribe byfogedkontor, den 9. maj 1848

Stricker.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 10. maj 1848)

Til den såkaldte provisoriske regering for hertugdømmerne i Rendsborg. 

Da de fjendtlige friskarer begyndte at nærme sig Nordslesvigs fredelige egne i slutningen af marts og da rygter om plyndringer og vild adfærd nåede vore ører, da fandt enhver det nødvendigt at væbne sig for at værne om alter og arne, som det så smukt udtaltes i flere af de opfordringer, som bønderne udstedte til hverandre. For at sikre sig mod pludselig overfald besluttedes der af en forsamling fra forskellige egne i Nordslesvig, der afholdtes i Agerskov den 30. marts, hvor jeg også selv var til stede, at der skulde holdes ridende stafetter, der skulle bringe efterretning om friskarers anmarsch. Alle skulle møde for at forsvare hus og hjem og fædreland, når faren truede. Opfordring skulle udstedes til de sydlige nabosogne om at slutte sig til os og til vor og vort fædrelands sag.  

En senere forsamling i Agerskov af omtrent 4000 bevæbnede nordslesvigere. der afholdtes den 3. april, optog de samme og lignende beslutninger og bestemte navnlig, at stafetten skulle vedblive, da ængstelse og uro endnu var over egnen og man gerne ville have bestemte efterretninger. Til at lede stafetlinjen udvalgtes stænderdeputeret Krüger fra Bestoft. Jeg påtog mig efter Krügers opfordring at lede stafetterne, der gik længere sydpå og ved mellembud også nordpå til Jylland. Vores beretninger, der blev hjemsendt til den egn der havde udsendt os, blev afskrevet til de enkelte sogne. Disse var således offentlige, og mange ligge vist ednu til offentlig eftersyn. 

Se! dette er det hele, og dog er denne stafetindretning blevet behandlet som en forbrydelse. Vi har gjort hvad vor egn har forlangt af os og hjemsendt så pålidelige  beretninger som vi kunne, om hvad vi havde at håbe og at frygte. Ligesom der i Agerskov blev besIuttet at Nordslesvigerne ikke skulle angribe nogen slesvigsk egn, fordi den ikke delte vores anskuelser, således har vi også stadigt virket for, hvordan det så end skulle gå, at bevare fred og enighed mellem Slesvigs forskellig egne, for at ikke alt skulde ende med en slesvigsk borger- og bondekrig, der ville fortære landet. Derom skulle de folk være vidne, blandt hvilke vi har levet, derom skulle navnlig beboerne i Medelby være vidne. 

Hvad ondt har da vore stafetter giort, at folk fra vor egen egn ville overfalde os fjendtlig? Tirsdag morgen efter påske trængte nogle folk fra Leck ind hos kromand Baggesen i Medelby og arresterede to af nordslesvigernes stafetter, K. Lautrup fra Gestrup og Chr. Dahl og bortførte deres og mine Heste og vort tøj, ligesom der blev mig fortalt, at disse mennesker havde været et stykke på vej efter Flensborg til, for ogsaa at arrestere mig. Det var også at formode, at nordslesvigernes stafetter måtte blive frigivne med en undskyldning så snart de var kommet til Leck, men dette er ikke sket og det er mig ikke bekendt, at de er frigivne endnu. 

Hvad har da den provisoriske regering, der har indsat sig til regering for hertugdømmerne, i sinde? Ville de i den grad krænke de danske slesvigere, at de vil beholde deres stafetter i arrest; Stafetter der så længe de står i folkets tjeneste må betragtes som repræsentanter? Eller har man i sinde at arrestere alle danske slesvigere? I så fald vil man blive nødt til at arrestere hele befolkningen fra Flensborg af og indtil Kongeåen. Jeg har talt med såre mange folk, endogså der, hvor de har tyske præster og skolelærere, men alle uden undtagelse har sagt, at de helst ønskede at blive hvad de var, at der var ingen i hertugdømmet Slesvig, der ville indlemmes i det Tyske Forbund, uden nogle advokater, der derved håbede at bevare endnu deres umenneskelige rettigheder. Det er muligt, at man nu kan få Slesvigerne til at udtale en anden mening, nu da de er omgivet trindt omkring af preussese og andre tyske bajonetter, men enhver sådan nødtvungen mening erklærer vi nordslesvigere der ikke er i preussernes vold, for ugyldig og for at være aftvungen ved vold, og vi håber til Gud og den retfærdige sag at vi nok skulle blive de ubudne gæster kvit. 

Vi håber at den provisoriske regering i Rendsborg eksemplarisk vil afstraffe disse mennesker fra Leck der har begået en sådan svig og vold med de nordslesvigske stafetter, hvis de har mindste følelse for folkeret. Det var i nordslesvigernes magt inden slaget ved Slesvig at arrestere alle friskarernes stafetter; ja det var i vor magt at jævne Leck lige med jorden, så der ikke var blevet stent på sten; men ikke en nordslesviger tænkte på at bøje et hår på deres hoveder.

Middelfart, den 3. maj 1848.
H. C. Refslund,
Cand. Phil

(Kjøbenhavnsposten 10. maj 1848).

I Holbæk har den 1. d.s. fundet adskillige tumulter sted mellem de danske og tyske håndværkssvende. De første krævede at tyskerne (omtrent 50 i tallet) skal forlade byen da de godt kunne bestride det lidet arbejde som for tiden gives. Politimesteren, hr. justitsråd Petersen, satte sig stærkt imod dette andragende fra de danske svende, og søgte ved stokkeslag at adskille dem fra hinanden. Men ved gentagende anmodning senere på dagen og efter at nogle af politimesterens vinduer var slået ind, måtte politimesteren give efter, og gøre anstalt for at de tyske svende fik deres vandrebøger og måtte derpå forlade byen. (Fædrel.).

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 12. maj 1848)

Krigen 1848-1851: Maj 1848 (Efterskrift til Politivennen)

I april dominerede krigshandlingerne der ikke er temaet for denne blog. Kort fortalt fandt de første kampe fandt sted 9. april 1848 ved Bov nord for Flensborg mellem frivillige fra Tyskland støttet af den slesvig-holstenske hær og den danske hær. Den 23. april ved Slesvig blev den danske hær slået ved Slesvig. 

Der har i de senere dage i forskellige håndværkslaug fundet demonstrationer sted mod her arbejdende tyske svende, idet en del danske svende er gået omkring i værksteder hvor tyske svende arbejdede og har tvunget dem til at ophøre med deres arbejde eller deres mestre til at afskedige dem. Det havde nu vist nok i ethvert tilfælde været bedst om vedkommende autoriteter havde kunnet eller villet forhindre enhver sådan fanatisk vilkårlighed, om ikke af anden grund, så dog af hensyn til de danske der befinder sig i Tyskland. Men fra hvilket synspunkt vil man kunne forsvare at denne fremgangsmåde endog er blevet uhindret anvendt til at fordrive flere tyske slesvigere der ikke alene har arbejdet her i flere år, men endog offentligt bevidnet deres deltagelse for den danske sag. Man behøver vel kun at minde om at såvel hæren som den kgl. livgarde indbefatter tro og nidkære fædrelandsforsvarere fra hertugdømmerne for at bevæge vedkommende autoriteter til på det bestemteste at modsætte sig en sådan råhed, der heller ingenlunde deles eller billiges af den store mængde af tænksomme og dygtige medlemmer af  håndværkerstanden.

(Kjøbenhavnsposten, 4. maj 1848).

In Namen des Major von Zastrows, Commandeurs des linken Seiten-Detachements der Bundesarmee, stelle ich hiermit die Erklärung aus, dass kein Landesbewohner in irgend einer Art in seinem Besitz von und verkürzt, oder in seinen amtlichen Funktionen gestørt werden wird, in sofern er sich ruhig den nothwendigen militairschen Anordnungen unterwirft, und von uns unternimmt. Es wird somit jedenfalls der Vortheil einer jeden erhetschen, dass er ruhig in seiner Stelle verbleibt; und sollte jemand seinen Platz schon verlassen haben, sobald als möglich, auf denselben zurückkehre. Sollte irgend in einer Art gegen diese Erklärung von Einzelnen unserer Truppen-Abtheilung gehandelt werden, so bitte ich solche Fälle sogleich dem Major von Zastrow anzuzeigen, von dem auch Erfüllung dieser Zusicherung auf des Strengste gebalten wird.
Ripen, d. 2ten May 1848.
v. Wrangel
Hauptmann in Corps
Des Majors v. Zastrow.
Gjenpartens rigtighed bevidner
Tage Müller.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 5. maj 1848)

Bogense. Hele feltlazarettet fra Fredericia, til dels tidligere i Haderslev, er nu oprettet her. Foruden at hele rådhuset med alle dets værelser er indrettet til hospital, er al passende privat lejlighed endvidere taget i beslag. Af patienter og rekonvalescenter tilførtes i 5 fartøjer, bugseret af dampskibet "Maagen", mellem 2 til 300, hvoraf flere såvel hårdt sårede som amputerede. Lazarettets læger er de herrer justitsråd Nielse, overlæge Randrup og underlæge Haar. Lazaretinspektør er løjtnant Bruun. Foruden denne uventede indkvartering er byen i disse dage også belejret af familier fra Jylland der i hundredvis strømmer hertil. Hele havnen er opfhyldt med skibe af alle størrelser, og kort sagt, her er en røre som man ingenlunde tidligere har kendt mage til.
(Hp. A. af 4.)

(Kjøbenhavnsposten, 6. maj 1848).


Den 2. maj overskred tyske forbundstropper Kongeåen. 

Slaget ved Slesvig 23de April 1848. (Efterskrift til Politivennen)

En artikel i Allgemeine Zeitung havde en beretning om slaget ved Slesvig, men også om hvordan man blev modtaget i byen bagefter. Oversættelsen står først. 

Slaget ved Slesvig.

(Fra den slesvig-holstenske avis af 25. april)

(En lang beskrivelse af situationen i Slesvig).

Jeg vil tilføje et par ord om slesvigernes jubel da befrierne dukkede op. Da vi så de glade ansigter i husdørene, den ivrige bæring af forfriskninger, den lange række af sorte, røde og gule flag, mens nogle få skridt væk de danske kanonkugler stadig faldt fra slottet ind i husene, spærrede mangen mænds øjne op som ikke havde grædt længe. Vi havde ingen anbefaling udover, at vi ikke var danskere, vi var simple civile frivillige af den mest ubrugelige slags, men gik alligevel ind og satte de kødretter foran os, som var beregnet til danskerne; hvorved der ikke manglede vittige bemærkninger om danske der aldrig fik nok trods kødspisning tre gange om dagen, om det skældsord, om propagandaens bestræbelser for hver dag at forsyne soldaterne med friske sange *) og lignende ting. Samtidig havde man inderligt ondt af de stakkels mennesker der blev holdt i bevidst uvidenhed af de skruppelløse ledere og fortalte den opbyggelige historie om de "falske preussere". For retfærdighedens skyld vil jeg dog ikke skjule en lignende fortælling, måske bevidst spredt blandt preusserne for at mindske frygten for de danske skibe, "at prinsen af ​​Preussen er ved at skynde os til hjælp med en engelsk flåde." Må alle lister være lige så uskyldige som denne, hvis det er det! Slesvigerne roste danskernes gode natur og disciplin, og hvor inderligt de end ønskede danskerne et efterfølgende nederlag, plejede alle at undtage deres indkvarterede fra det. De samme borgere som heppede de første tyskere ind i deres hjem, fortalte dem så over bordet at de havde gemt et par danske jægere ovenpå, som de ville slippe ved første lejlighed. Du må ikke at glemme hvad byen har lidt. I fjorten dage mens alle forretninger naturligvis stod stille, holdt de som straf for deres tyske følelser og for egen regning den danske hovedhær på ovennævnte trykkende måde, og måtte hver dag sende vogne med fersk kød og andre proviant til alle forposterne (hvilket vi i øvrigt ikke må glemme at skrive til danskerne på deres debetkonto). De få embedsmænd og notabiliteter der blev tilbage, blev jaget og forfulgt på alle tænkelige måder; af mangel på andre blev selv prædikanterne slæbt bort hvis de på nogen måde var den ære værd. Vi vil levere mere præcise rapporter om dette dødfødte forsøg på at danisere slesvigerne; men vi må ikke skjule den tapre og sympatiske passive modstand som de ikke flygtede slesvigere gjorde mod det danske pres. Efter den triste aften den 10. skulle de hejste sorte, røde og gule flag naturligvis forsvinde; men intet rødt og hvidt dukkede op. De få indfødte danskere der havde tænkt sig at gøre det, mislykkedes på grund af trusler fra deres tyske medborgere. De danske kommissærer forsøgte forgæves at besætte de ledige stillinger; embeder blev formelt tilbudt, selv til subalterne embedsmænd, de oprindeligt stillede betingelser blev droppet, der blev førte kampagne, man bad om at acceptere embedet - svaret var: den foreløbige regering var blevet anerkendt. Præsten Haack i Friedrichsberg blev endnu den 22. ds. af fratrådte en regeringskommission p. t. at udgive en publikation i Haderslev; Han nægtede. De hentede ham med dragoner; så han fik udstedt et revers: at han proklamerede dekretet for at undgå arrestation, og i øvrigt protesterede mod at anerkendelsen af ​​regeringskommissionen blev udledt af denne publikation. Herredsfoged Sarauw blev tilbudt, jeg ved ikke hvilken stilling som magistrat uden nogen betingelser; han erklærede at han ville acceptere dem på én betingelse: at Slesvig blev optaget i det tyske forbund. Sandelig, hvis det var en ære for Slesvig at blive forenet med Tyskland, er det også en ære for Tyskland at Slesvig er en tysk by. 

Die Schlact bei Schleswig.

(Aus der Chleswig-holsteinischen Zeitung vom 25 April)

(En meget lang beskrivelse af slaget ved Slesvig er udeladt).

I fühe noch ein Wort über den Jubel der Schleswiger hinzu als die Befreier erschienen. Als wir die frohen Gesichter unter den Hausthüren, das eifrige Herbeischleppen von Erfrischungen, die lange Reihe schwarz-roth-goldner Fahnen sahen, während wenige Schritte davon noch die dänischen Kanonenkugeln aus dem Schloss in die Häuser schlugen, da gingen manchem Manne die Augen über der lange nicht geweint hatte. Wir hatten keine Empfehlung als dass wir keine Dänen waren, wir waren simple Civilfreiwillige der unnützesten Art, aber dennoch hinein und setzten uns die Fleischschüffeln vor die für die Dänen bestimmt gewesen waren; wobei es denn an launigen Bemerkungen über die trotz täglich dreimaliger Fleischnahrung nimmer satten Danske, über die misslautend Sprasche, über die Bemühung der Propaganda die Soldaten täglich mit frischen - Liedern zu versorgen *) und ähnliche Dinge nicht fehlte. Dabei bedauerte man herzlich die armen Leute, die von den gewissenlosen Leitern in absichtlicher Unkenntniss gehalten wurden und erzählte sich die erbauliche Geschichte von den "falschen Preussen." Der Gerechtigkeit wegen will ich indess ein ähnliches, vielleicht absichtlich, um die Furcht vor den dänischen Schiffen zu mindern, unter den Preussen verbreitetes Märchen nicht verschweigen, "dass der Prinz von Preussen im Begriff sey mit einer englischen Flotte uns zu Hülfe zu eilen." Möchten alle Kriegslisten so unschuldig seyn wi diese, wenn es eine ist! Die Schleswiger rühmten die Gutmüthigkeit und die Mannszucht der Dänen, und so herzlich sie den Dänen eine nachbrückliche Niederlage wünschen, so pflegte doch ein jeder seine Einquartirten davon auszunehmen. Dieselben Bürger welche die ersten Deutschen jubelnd in ihre Häuser führten, erzählten ihnen dann über Tisch dass sie oben ein paar dänische Jäger versteckt hätten, die sie bei nächster Gelegenheit laufen lassen wollten. Dabei muss man nicht vergessen was die Stadt gelitten hat. Vierzehn Tage lang haben sie, während natürlich alles Geschäft ruhte, zur Strafe für ihre deutsche Gesinnung uaf ihre Kosten die dänische Hauptarmee in der oben angedeuteten teichlichen Weise unterhalten, täglich selbst an alle Vorposten Wagen mit frischen Fleisch und anderen Vorräthen absenden müssen (was wir übrigens nicht vergessen dürfen den Dänen für die künftige Abrechnung ins Debet zu schreiben). Dabei wurden die wenigen gebliebenen Beamten und Notabeln auf jede erdenkliche Weise gehudelt und verfolgt; in Ermangelung anderer schleppte man selbst die Prediger fort, wenn sie nur irgend dieser Ehre würdig waren. Wir werden genauerte Berichte über diesen toftgebornen Danisirungsversuch an Schleswigs nachliefern; aber wir dürfen nicht verschweigen welchen tapfern und gesinnungscollen passiven Widerstand die nicht geflüchteten Schleswiger den dänischen Druch entgegensetzten. Die schwarz-roth-goldenen Fahnen mussten natürlich nach dem traurigen Abend des 10. d. verschwinden; aber keine roth-weisse zeigte sich. Die wenigen gebornen Dänen die es beabsichtigten, unterliessen es in Folge der Drohungen ihrer deutschen Mitbürger. Die dänischen Commissäre versuchten vergebens die erledigten Stellen zu besetzen; man bot die Aemter förmlich aus, sogar an Subalternbeamte, man liess ab von den anfangs gestellten Bedingungen, man warb, man bat um liebernahme des Amtes - die Antwort war: man habe die provisorische Regierung anerkannt. Dem Pastor Haack in Friedrichsberg wurde noch am 22 d. aufgegeben eine Versügung der Regierungs-Commission p. t. zu Hadersleben zu publiciren; er weigerte sich. Man holte ihn mit Dragonern ab; da liess er sich einen Revers ausstellen: dass er die Verordnung proclamire um der Arrestation zu entgehen, und übrigens dagegen protestire dass aus dieser Publication eine Anerkennung der Regierungscommission gefolgert werde. Dem Hardesvogt Sarauw wurde ich weiss nicht mehr welche Amtmannsstelle ohne alle Bedingungen angeboten; er erklärte dass er sie annehme unter einer Bedingung: dass Schleswig aufgenommen werde in den deutschen Bund. Wahrlich, wenn es eine Ehre für Schleswig war mit Deutschland vereinigt zu werden, so ist es auch eine Ehre für Deutschland eine detscher Stadt ist.

*) eines derselben schloss:

Og naar de Tydske all' er död'
Da kommer den gode Tid.
Und sind die Deutschen alle todt
So kommt die gute Zeit. 

(Allgemeine Zeitung 1. maj 1848).

Plyndring i Rendsburg 24de April 1848. (Efterskrift til Politivennen)

Rendsburg, 24. april. Med de dybeste følelser af indignation og skam, den smertelige skam over vore egne landsmænd, udgiver vi følgende brev: "Slesvig, mandag morgen. Slaget ved Slesvig var næppe forbi, før man overalt på valpladsen bemærkede slesvigere, der plyndrede ligene. Danskerne havde i Flensborg lagt en dug over ansigterne og opsat vagter, hvilket ikke forhindrede at enkelte blev plyndret for penge, ure og lignende. Tyskerne havde forsømt at gøre noget som dette. Denne tyske forsømmelighed hævnede sig frygteligt. Den tyske pøbel plyndrede de døde, (og mon ikke hårdt sårede i dette grådighedens hus også kan tælles til antallet af døde?) indtil deres skjorter. Jeg har aldrig set et syn mere skræmmende end de lig, jeg så i en lade i morges. Delvist nøgne - en officer klædt af til skjorten, han var blevet efterladt med sin uniformsfrakke, alt plyndret. De manglede bukser, sko, strømper, hænder, alt hvad der kunne være nødvendigt. Moradørerne er krigens skræk. Synet var forfærdeligt, jeg vil aldrig glemme det. Gør alt, jeg beder jer i menneskehedens navn, for at forhindre skridt af denne art for fremtiden." Brevet blev skrevet i lejren, i frisk harme over en sådan ondskab. Vores beretningsmand er en mand med gennemprøvet troværdighed; skulle han alligevel have set alt for negativt på tingene, vil han og vi glæde os over det. Vi lærte den danske pøbel at kende i Flensborg, nu erfarer vi at den tyske ikke står tilbage. (Schlesw.-Holst. Ztg.)

Rendsburg, 24 April. Mitt dem tiefsten Gefühle des Unwillens und der Scham, der schmwerzlichen Scham über unsre eigenen Landsleute, veroffentlichen wir folgende Brief: "Schleswig, Montag in der Frühe. Kaum war das Gefecht bei Schleswig zu Ende als man auf dem Walplatze überall Schleswiger bemerkte welche die Leichen plünderten. Die Dänen hatten bei Flensburg überall den Leichen ein Tuch übers Gesicht gedeckt und Wachen ausgestellt, die freilich nicht verhindern konnte dass einzelnen Geld, Uhren u. dgl. abgenommen wurde. Die Deutschen hatten dergleichen versäumt, dieses Versäumniss hat sich fürchterlich gerächt. Der deutsche Pöbel hat die Todten (sollten vielleicht nicht auch schwer Verwundete von diesem gierigen Hausen unter die Zahl der Todten gezählt seyn?) bis aufs Hemd geplündert. Einen schauerlicheren Anblick als diese Leichen die ich heute Morgen in einer Scheune gesehen, hatte ich noch nie. Zum Theil nackt - ein Officier war bis aufs Hemd ausgezogen, man hatte ihm den Unifotmsrock gelassen, alle geplündert. Hosen, Schohe, Strümpfe, Hende, was man gebraucen kann, fehlte ihnen. Die Marodeure sind der Schrecken des Kriges. Der Anblick war fürchterlich, ich werde ihn nie vergessen. Thun Sie, ich bitte Sie im Namen der Menschheit, Schritte dergleichen für die Zukunft zu hindern." Der Brief ist im Lager geschrieben, im frischen Zorn über soĺche Niederträchtigkeit. Unser Bertchterstatter ist ein Mann von erprobter Besonnenheit; sollte er dennoch zu schwarz gesehen haben, so wird er und wir darüber hoch erfreut seyn. Wir haben den dänischen Pöbel bei Flensburg kennen gelernt; wir lernen nun dass der deutsche ihm nicht nachsteht. (Schlesw.-Holst. Ztg.)

(Allgemeine Zeitung 30. april 1848) 

Krigen 1848-1851: April 1848 (Efterskrift til Politivennen)

Krigens gang var en ting, en anden hvordan hverdagen så ud, set fra de som ikke direkte var involveret i slagene. Optimismen fra den danske hærs sejr i april varede kun kort. Preussernes indblanding vendte styrkeforholdet, og en preussisk hær rykkede langt op i Jylland. Nedenfor nogle sparsomme notitser fra aviserne som berettede om konsekvenserne af krigen.

Den første krigsfase startede i slutningen af marts 1848 med at den danske hær rykkede over Kongeåen ind i Slesvig. Efter at have sejret over den slesvig-holstenske hær 9. april ved Bov besatte hæren hele hertugdømmet til Dannevirke og Ejderen. 

Slesvig-holstenerne fik nu støtte af Det Tyske Forbund. Den 23. april 1848 slog prøjsiske og slesvig-holstenske styrker den danske hær ved Slesvig By og Dannevirke. Sidstnævnte trak sig tilbage til Als, mens prøjserne under general Wrangel trængte op i Jylland til Limfjorden. 

Større slag kom det ikke til, men den prøjsiske hær trak sig tilbage mens der blev forhandlet. 

Selten wohl hat in einem Lande eine Regierung ganz aus freien Stücken dem Völke einem Beweis so unbegränzten, offenen Vertrauen gegeben, wie die unserige durch ihre Erlasse vom 18ten d. M. Das, warum man in anderen Staaten so oft und so lange gekämpft hat, was die Aengstlichen so oft und mit so bedenklicher Miene als den Anfang unabsehbarer Verwicklungen bezeichnet, und wovor sich selbst solche gefürchtet haben, die sonst wohl einen Sturm auszuhalten wissen, das allgemeine Wahlrecht und die allgemeine Wählbarkeit - uns hat unsere Regierung freiwillig diese beiden unschätzbaren Rechte fur einen Act unseres Staatslebens verliehen, der wie kein anderer das Künftige beherrscht. Wir betreten die Schwelle der Deutschen Zukunft als ein Volksstamm, der die demokratische Grundlage seiner Verfassung festgestellt hat, als ein freies Volk. Wir werden in der ersten Reihe der Völker stehen, die in Frankfurt zusammen kommen, denn wir werden die erste Frage, auf die jetzt alles ankommt, die Frage nack Wahlrecht, im Sinn der Gegenwart entschieden haben, wir werden sie entschieden haben nicht durch Strassenkämpfe und Wühlerei aller Art, sonder durch die in ihrer Einfachkeit wahrhaft grossartige Erklärung unserr Regierung, dass das ganze Volk berufen seyn solle an der Wahl seiner Vertreter Theil zu nehmen.

(Kieler Correspondenz-Blatt, 25. april 1848)

Kamp ved Flensborg den 25. april 1848. Illustrirte Chronik, No. 8, 1848

Sandheden skal ske sin Ret

RIbe bys indbyggere som på den første efterretning om oprøret i Holsten havde i stort tal forsamlet sig og erklæret, at de ville forsvare deres by for fædrelandets skyld, var i eftermiddag sammenkaldt for efter magistratens og borgerrepræsentanternes opfordring at erklære om byen skulle sætte pladskommandanten i stand til at udføre en opstemning af Ribe Å som han anså tjenlig til at gøre byen mindre tilgængelig, hvortil han behøvede 8 til 900 rbd. som han vel troede, men ikke kunne love, ville blive byen refunderet som en udgift der var gjort, ikke til byens eget, men for armeens eller landets bedste.

En så simpel beslutning turde Ribe bys indbyggere som rigtig nok var forsamlet i et ringere antal end sidst, under hensyn til byens forventede skæbne dersom den ville standse en fremrykkende fjende, ikke tage. Det endelige udslag til at foretagendet blev nægtet understøttelse, gjorde det at stiftamtmanden som straks efter sin hjemkomst fra Haderslev på anmodning kom til stede, ved meddelelse om udfaldet af den sidste batalje, bestemte pladskommandanten til for øjeblikket at opsætte foranstaltninger som han - stiftamtmanden, men ikke pladskommandanten - overalt anså for at være unyttig.
Ribe, den 25 april 1848, Tvede.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 25. april 1848)

Dansk tilbagetog ved Flensborg den 25. april 1848. Illustrirte Chronik, No. 8, 1848

Den sidste batalje hentyder til den danske hærs nederlag og tilbagetrækning.

Kommandørkaptajn Ellbrecht som med kaptajnløjtnant P. Wulff var afsendt til Fanø, afgik derfra sydefter i 2 jagter med væbnet mandskab. Han landede ved Højer, List og Wyck, på hvilket sidste sted han fandt sig foranlediget til at arrestere landfoged Dorrien og toldforvalter Grewe, hvilke han har ført til Ribe, ligesom han bemægtigede sig toldkassen med ca. 750 rbd. og 46 af insurgentregeringen didsendte geværer. Justitsråd Nielsen på Vesterland Føhr har foreløbigt overtaget jurisdiktionen over Østerland Føhr. Ellbrecht har samlet i alt 5 krydsfartøjer, hvilke han organiserede på Fanø, for derefter at afgå til Sylt, hvor stemningen er mindre god, men dog flere danske flag havde været set hejste (B. T.)

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 28. april 1848)