Valget 1848: Kjøbenhavns 2det District. (Efterskrift til Politivennen).

Kjøbenhavns 2det. District. I en tidligere Artikel have vi anført, at man i det Hele taget har ved Valgene her i Hovedstaden viist god Takt med Undtagelse af en enkelt Episode i 4de og en i 2det District. Med Hensyn til denne sidste ere vi satte i Stand til at kunne meddele følgende nærmere Oplysninger: 

Efterat Valgkandidaten, Hr. Dispacheur Wessely, havde endt sit Foredrag, optraadte Hr. Sproglærer J. E. Lange paa Tribunen og udbad sig en nærmere Forklaring af Valgkandidaten i Anledning af nogle Yttringer, denne havde brugt om den Udstrækning, hvori Religionsfrihed kunde være at indrømme i Staten. Med den nærmere Forklaring, som Valgcandidaten derpaa afgav, fandt Hr. Lange sig imidlertid ikke tilfreds, og da han under den fortsatte Discussion begyndte at rette Opfordringer til Valgerne, blev han af Valgbestyrelsens Formand, til hvem han havde henvendt sig for at erholde Ordet, gjort opmærksom paa, at han kun havde dette for at søge Oplysninger Hos Valgcandidaten og ei for at rette Opfordringer til den tilstedeværende Forsamling, der alt utvetydigen havde røbet sin Uvillie over den Maade, hvorpaa han optraadte. Han begyndte da at uddele nogle trykte Blade til de af Forsamlingen, der vare ham nærmest, og da han tillige benævnte disse som sine Valgprogrammer, fandt Valgbestyrelsens Formand sig foranlediget til at erklære, at Hr. Sproglærer Lange ikke inden Udløbet af den i Valgloven fastsatte Tid havde indfundet sig hos ham for at stille sig som Valgkandidat i Distriktet, at han følgelig nu hertil maatte være uberettiget, og at der saaledes ikke kunde være Spørgsmaal om at uddele et Valgprogram, hvortil i alt Fald Stedet ikke var det rette. Da han imidlertid uagtet gjentagne Opfordringer fra Formandens Side, der betydede ham at der, siden han ingensinde havde været Valgkandidat i Lovens Mening, ei heller kunde være Tale om at indrømme ham Adgang til for Valgforsamlingen at udvikle de Grunde, der bestemte ham til at troede tilbage fra Valgcandidaturen, dog vedblev at indtage sin Plads og saaledes gjorde Brud paa den behørige Orden under Forhandlingen, blev han ved Formandens Foranstaltning fjernet fra Tribunen. Han forblev imidlertid tilstede i Valgforsamlingen og afgav sin Stemme tilligemed Distriktets øvrige Vælgere.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. oktober 1848. 2. udgave.)

Valget 1848: Kjøbenhavns 6te District. (Efterskrift til Politivennen).

Kjøbenhavns 6te Districts Vælgere. 

Mandagen den 2den October om Aftenen Kl. 7 afholdtes Møde for 6te Districts Vælgere i Børsens Auctionssal. Af Distriktets omtrent 600 Vælgere var over Halvdelen tilstede. Efter at Pastor Lind paa Comiteens Vegne havde fremhævet Vigtigheden af det forestaaende Valg og derhos udtalt det som en sikker Formodning, at de, der havde lovet deres Stemmer bort, kun havde gjort det betingelsesviis, valgtes han til Forsamlingens Dirigent. Ordet blev først givet Pastor Marckmann. Han henviste til den Frisindethed, han oftere og i et langt Tidsrum havde lagt for Dagen, erindrede om sin nidkjære Virken i den slesvigske Sag og om sine Bestræbelser for folkelig Oplysning. Da Nogen havde meget at anføre i Anledning af hans Tale, fremtraadte Pastor Visby. Han lovede at virke for Reformer i Næringslovgivningen, for Religionsfrihed og Trykkefrihed, og lagde Vægt paa, hvorledes han, hvis han blev valgt til Rigsdagen, vilde være Massen af Folkets og isærdeleshed 6te Distrikts Repræsentant. Heller ikke nu skete nogen Interpellation, og Capitain Müllen fremstillede sig. Han viste Nødvendigheden af almindelig Værnepligt og henholdt sig forøvrigt til Valgreform-Comiteens Program, hvis Fordringer han erklærede det Hele taget længe at have hyldet. Da Ingen begjerede Ordet og ingen flere Candidater fremtraadte forelagde Dirigenten Forsamlingen det Spørgsmaal, om den vilde, at der skulde gøres Prøvevalg. Dette Spørgsmaal blev med stor Majoritet besvaret benegtende. Han gjorde derpaa Forsamlingen opmærksom paa, at der vilde komme endeel Geistlige til Rigsdagen ved Folkets Valg, men ingen eller næsten ingen Militaire, og at dette burde tages i Betragtning, naar man overveiede, paa hvilken af de tre Candidater man paa Valgdagen vilde stemme; han udtalte dernæst med Forsamlingens Bifald, at der i 6te District ikke skulde forefalde nogen Uorden paa Valgdagen, og vilde nu have hævet Forsamlingen, hvis ikke Consul A. Hage havde begjeret Ordet. Han optog Dirigentens Bemærkning, at der vilde komme endeel Geistlige til Rigsdagen og nævnte Grosserer Meinert som en Mand, 6te District passende kunde vælge. Grosserer Meinert kaldtes til Tribunen og bemærkede , at han maatte vide , om der var meer end Een, der ønskede, at han maatte faae Sæde paa Rigsdagen. Dirigenten paastod, at da Forsamlingen havde erklæret sig inod Prøvevalg, var det ikke tilladt, at de, der vilde stemme paa Grosserer Meinert, nu gave det tilkjende; hvorpaa denne forlangte Betænkningstid , om han vilde stille sig, og Mødet hævedes.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. oktober 1848, 2. udgave)

Pastor Carl Holger Visby er omtalt i flere indslag på denne blog, bl. a.her: "Et Par Bemærkninger ved Hr. Provst og Ridder Schaks Svar paa en Fortælling i Politievennen Nr. 960." i noten til "Andre Stæder, Andre Skikke!" "Pastor Jens Friis (1803-1873), Haudrup. (Efterskrift til Politivennen)" "Krigen 1848-1851: Proletariatet. (Efterskrift til Politivennen)" "Petri Worm og Mordet paa Tønder 1836. (Efterskrift til Politivennen)"

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 6. oktober 1848).

Krigen 1848-1851: Randers. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Randers indeholder byens avis følgende: "Afvigte torsdag aften forefaldt her i vor ellers så fordragelige lille by et højst uhyggeligt optrin. Allerede nogle aftener i forvejen hed det, at en af vore fra fangenskab i Stade tilbagevendte krigere - en mand, der ellers i den række af år, han har ligget i garnison her, altid har stået på en god fod med borgerne - skulle modtages med en kattemusik, fordi han, som man sagde, havde ladet sig overrumple og uden modstand tage til fange. Den mere besindige del af indvånerne indså, at hvor der ingen anklage er, der kan heller ingen dommer være, og allermindst vilkårlige, om sagens rette sammenhæng langt fra ikke tilstrækkelig underrettede, selvgjorte dommere. 

Den søgte derfor i tide at modarbejde iværksættelsen af en sådan beslutning, som jo hver retsindig højligen må misbillige. Men erfaring viste, at dette kun havde været til liden nytte. I onsdags aftes kom det, uagtet en masse mennesker, dog måske mest nysgerrige, ikke til nogen demonstration. Torsdag aften derimod lykkedes det at udføre den heltegerning, at slå vinduerne ind hos den omtalte, af sine foresatte hverken anklagede eller dømte mand. Vi vil håbe at det dermed må være nok og at man ikke yderligere vil prostituere sig ved disse og lignende her heldigvis ukendte, stygge optrin.

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 29. september 1848).

Tak til REUS (St. Croix). (Efterskrift til Politivennen)

ST. CROIX,

Christiansted 21st Sept. 1848.

In furnishing our Subscribers with the following copy of one of the address of thanks forwarded the Count de Reus by the Inhabitants of the Island, for his late opportune aid, we are enabled to subjoin His Excellency's reply, which we doubt not will prove highly gratifying to the public:

We the Inhabitants of Saint Croix beg Your Excellency to be pleased to accept this feeble testimony of our heartfelt gratitude for the Protection you have so nobly and generously afforded us, under our late disastrous and fearful circumstances.

A short recapitulation of recent events here, combined with a description of our situation at the moment when the powerful hand of Spain, was stretched forth to ward of the horror of a successful Negroe Insurrection will better convey to Your Excellency - than ant expression we can use - an idea of the very great obligation we are under to the noble and chivalrous nation you represent, and especially to Your Excellency for the generous use, as regard us, you have made of a part of the force at your disposal. When a spirit of anarchy and revolution was spreading all over Europe, and had even extended to the Westindia Island --, Your Excellenly with a prophetic view, of what might soon occur on our Island, and a liberality Unparalelled in any Government but your own, sent, unsolicited by us, to offer your powerful aid to shield us from the impending storm; Your Excellency promised us your protection, and nobly has the pledge been redeemed. An Armament embarked with a promptitude; an equipment and an efficiency, which showed at once the sincerity of Your Excellency's offer, and the military talents for which Your Excellency is so justly renowned, proved at the same time that the proffers of the Count, de Reus are not an unmeaning courtesy. It would be useless to enter into details which are already known to Your Exellency; suffice it to say that the opportune succor from Porto Rico found the Island in the greatest disorder, defended only by a small military force, and a militia nearly exhausted by fatigue. The country was in possesion of the Negroes, and the Towns were in such a state of alarm, that the ships in the harbours and the buildings on the Quay were thronged with the females, children and invalids who sought these as their only refuge from murder and other dangers not to be described. In the midst of this scene of misery and dismay, while every comfort of life was resigned for the precarious safety afforded by the crowded shipping, where even the suffering attendant on such a situation was aumented a thousand fold by mutual distress, the vessel bearing the protecting Spanish force appeared in the Ofling. As if by magic the apprehensions of the unfortunate sufferers were allayed; the vessels were seen discharging their occupants to return to their domestic comforts - all fears vanishing at the approach of our gallant protectors. When we add that we consider our present security of life and property as mainly dependant on the protection afforded us by Your Excellency, we pray you not, only to accept our sincerest thanks, but to believe that our prayers will ever be for the Glory and Prosperity of Spain, and that God may protect, our noble friend and defender the count de Reus.

(Translation)

To the Inhabitants of the Island of St. Croix.

The receipt of the Communications which you have had the kindness to address to me in acknowledginent for my having sent Spanish troops to the relict of your Island in a moment when its existence was endangered, has caused me the greatest satisfaction, in as much as it assures me of the gratifying remembrance I leave among you - a reward, which doubtless far exceeds the value of the service, which I had the good fortune to render you, as in so doing I only fulfilled the duty of a good neighbour and acted in conformity with Castillian loyalty, always faithful where it has promised its friendship.

This day I embark for Europe, though not without making the mostd forvent wishes for the welfare of these Colonies, assuring you, that whenever Fortune may lead me, I shall at all times prove myself the sincere friend of the Danish people and shall always be happy to serve one and all of the Inhabitants of St. Croix so highly appreciated by me.

St. Thomas 14th September 1848.
Count de Reus.

(St. Croix Avis 21. september 1848)

Frederik von Scholten: Montpellier & Two Friends, Sankt Croix. Februar 1846. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Spanien havde koloniseret De Store Antiller, Hispaniola (i dag Haiti og Dominikanske Republik), Cuba, Jamaica og Puerto Rico. Landet var blandt de sidste til at ophæve slavegørelsen. På Puerto Rico skete det i 1873

Fra det nordlige Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Nordslesvig, 11. sept. Næppe havde de tyske tropper vendt det nordlige Slesvig ryggen, før de lokale indbyggeres sympatier for Danmark igen viste sig tydeligt. De mecklenburgske grenaderer, som udgør bagtruppen, var stadig i Flensborg da det danske flag allerede var ved at blive hejst fra husene der og skibene i havnen hejste det. Med undtagelse af de pro-tyske byer Aabenraa og Tønder ønsker hele Nordslesvig at forblive dansk, og indbyggerne der føler ikke den mindste hengivenhed for den tyske sag. Enhver der kun kort tid har været i Sundeved eller i landsbyerne nord for Flensborg, vil af egen erfaring genkende rigtigheden af ​​denne udtalelse. Det er netop denne tilsyneladende mangel på sympati for Tyskland, som man finder der hele vejen igennem, der gør alle de soldater der længe har stået i dette område, så hadefulde over for fortsættelsen af den slesvigske krig. "Vi skal gå i krig med Danmark for at gøre de mennesker tyske der ikke vil blive tyske, og i stedet for at takke os, kun håner os." Man vil konstant høre denne bemærkning fra alle soldater i Nordslesvig. Byrådet i Flensborg har også forbudt visning af tyske flag på gaden – åh ho! Ingen skal tvinges til Tyskland! -

Aus dem nördlichen Schleswig, 11. Sept. Kaum haben die deutschen Truppen dem Norden Schleswigs den Rücken gewendet, als sich ganz offen die Sympathien der dortigen Bewohner für Dänemark wieder zeigen. Die mecklenburgischen Grenadiere, welche die Nachhut bilden, waren noch in Flensburg, als man dort schon aus den Häusern die dänische Flagge ausgehängte und die im Hafen liegenden Schiffe dieselbe aufzogen. Mit Ausnahme der deutschgesinnte Städte Apenrade und Tondern will ganz Nordschleswig dänisch bleiben, und die dortigen Bewohner fühlen auch nicht die mindeste Zuneigung für Deutschlands Sache. Jeder, der nur einige Zeit in Sundewitt oder auf den Dörfern nordwärts von Flensburg gewesen ist, wird aus eigener Erfahrung die Richtigkeit dieser Angabe erkennen. Gerade dieser offenbare Mangel an Sympathien für Deutschland, den man dort durchgehends findet, macht allen Soldaten, die lange in dieser Gegend gestanden haben, die Fortsetzung des schleswigischen Krieges so verhasst. "Wir sollen Krieg mit Dänemark führen, um die Leute deutsch zu machen, die nicht deutsch werden wollen und uns statt zu danken nur verhöhnen;" Diese Aesserung wird man beständig von allen Soldaten in Nordschleswig hören. Auch hat der Magistrat der Stadt Flensburg das Aushängen der deutschen Fahnen bei Strasse verboten - oho! zu Deutschland gezwungen soll niemand werden! -

(Bl. a. Aschaffenburger Zeitung, 18. september 1848. Bayerische Landbötin. 21. september 1848).