Frederik 7.'s Proklamation til Slesvigerne, 27de August 1849. (Efterskrift til Politivennen).

Den 27. august 1848 udsendte Frederik 7. en proklamation til slesvigerne:

Kongen har udstedt følgende proklamation til slesvigerne: 

"Slesvigere! Det er endelig lykkes Os at standse krigens onder, som især har tynget på Vore tro indbyggere i hertugdømmet Slesvig og måtte føles dobbelt smerteligt, da det var sønner af de under Vort scepter forenede lande, som stod fjendtlige lige overfor hverandre. Det er Vort tillidsfulde håb, at den nu indtrådte våbenstilstand vil være forbudet for fredens tilbagevendende velsignelser, og Vort Hjerte føler trang til i dette øjeblik at rette et ord til Vore slesvigske undersåtter. 

De iblandt jer, som under de vanskeligste forhold har bevaret fast troskab til Os - og med landsfaderlig glæde kunne Vi dertil henregne den overvejende del af folket i Slesvig - I vil finde den bedste løn i egen bevidsthed og i det eksempel, som I efterlod jeres børn. Men modtag også jeres konges tak; for jeres urokkelige hengivenhed har under de mange og dybe krænkelser, som Vort hjerte har måttet erfaret, været Os den bedste erstatning. 

De iblandt jer, som, forglemmende den retfærdighed og mildhed, den fred og rige velsignelse, som jeres fædre og I har nydt under Vore kongelige forfædres scepter, er gerådet på afveje. Jer vil nu sørgelige erfaringer have lært, at I i fremtiden har at søge hjælp og beskyttelse hos jeres retmæssige landsherre, og I vil, når I med oprigtigt sind vender tilbage til Os, finde OS beredt til at glemme det forbigangne. 

Af jer alle, indbyggere i hertugdømmet Slesvig, håber og venter Vi, at I, så længe den nu indsatte landsbestyrelse består, ved en med lov og ret stemmende adfærd vil bidrage til at fremme det begyndte fredens værk til landets bedste, og at I også i fremtiden efter evne ville understotte Os i Vore bestræbelser for, ved landsfaderlig regering og ved nye institutioner, som Vi ville give jer, påny at begrunde og at befæste alle Vore Undersåtters velfærd. Christiansborg Slot, den 27. august 1849''.

(Kjøbenhavnsposten, 1. september 1849)

Hvis proklamationens formål havde været at bidrage til en løsning på spørgsmålet, nåede den ikke sin hensigt. Nedenstående erklæring fra Tønder har nok udtrykt mange sydslesvigeres synspunkt:

I staden Tønder har man udstedt følgende erklæring: "I henhold til kongen af Danmarks proklamation til slesvigerne, som er kommet til vores kundskab, føler vi undertegnede borgere og indbyggere af staden Tønder os foranlediget til at erklære følgende: "Vi må dybt beklage at der endnu gives folk blandt os der af mangel på patriotiske eller endog så fjendtlige mod vores rejsning, at de fortjener den tak der bliver dem til del i denne proklamation. 2) Vi bekender og tilstår med frejdighed og glæde at vi med fuld overbevisning har sluttet os til Slesvig-Holstens rejsning for sin gode, af alle tidligere hertiger anerkendte og beseglede ret, og vi vil aldrig nogensinde indrømme at vi ved vor opstand er kommet på afveje og er blevet oprørere og rebeller. 3) Vi elsker rigtig nok freden og har følt krigens tryk, men må alligevel kundgøre åbent og højtideligt at vi er rede til at yde endnu større ofre for at undgå en fred hvorved vores rettigheder krænkes og helle bånd sønderrives." (Erklæringen har 257 underskrifter). (Hp. A.)

(Kjøbenhavnsposten, 14. september 1849).

Tønder. Kaj Wamberg. Det kongelige Bibliotek.

Fra august 1849 nedsattes en tremandskommission i Slesvig bestående af det danske medlem Frederik Tillisch, den preussiske repræsentant grev Eulenberg og den engelske repræsentant oberst Hodges. Den skulle bestyre Slesvig, men mødtes fra starten af aktiv og passiv modstand fra slesvig-holstenerne. Den havde ikke militær myndighed over Nordslesvig, der var besat af svenske og norske tropper. 

Spektakler i Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Den 26. og 27. august var det spektakler i Flensborg hvor danske søfolk voldeligt overfaldt borgere i byen:

Angående spektaklerne i Flensborg d. 26. og 27. aug. vil vi endnu meddele følgende uddrag af et brev derfra :

Spektaklet begyndte d. 26. med at et dannebrogsflag var bleven hejst på et flensburger skib; dette ville gendarmer og soldater fra lazaretterne tage ned, hvilket søfolkene ville forhindre og gav til den ende ild på soldaterne af hvilke flere blev sårede. Nu kom en preussisk patrulje til og søfolkene gik hjem. D. 27. rykkede preusserne bort og nu gik søfolk, sjovere etc løs på ankersmed Volkmars, drejerne Andreas's og Sachses huse, der blev slemt spolerede og alt kastet ud af vinduerne. Derpå begav man sig til toldskiltet. Politimester Krohn kom til med alle slags militære fra lazareterne. Disse var bevæbnede med geværer; først brugte de bajonetterne, dernæst blev fyret med skarpt, hvorpå hoben skiltes ad. En slagter blev dræbt, en kontrollor Andersen (tysksindet) hårdt såret og flere let sårede. 

Om eftermiddagen kl. 1 kom svenskerne, og soldaterne fra lazaretterne indfandt sig atter foran Volkmars hus, men blev straks fordrevet af folkehoben under sang af "den tapre Landsoldat" og andre danske sange. Soldaterne gik til hovedvagten og undervejs arresterede de købmand A. Christiansen. Folkehoben befriede ham og drev soldaterne fra hverandre. Da man om aftenen atter indfandt sig hos Krohn, var både han og gendarmerne borte. Nu gik man til cigarmager Hildegaard, hos hvem vinduerne blev  ituslåede og hans varer kastet ud eller borttagne. Derefter gik man til Soltau, som blev fri for videre molest, da han gav vin, hvorfor et "Leve" blev udbragt for ham. En anden slesvig-holst. senator Hennings måtte også give vin, drikke hoben til og udbringe et hurra for kongen. Nu gik man til pastor Valentiner og råbte blandt andet: "Kom herut, du lange Lena, kok uns Kaffe, denn nu wollen wir nich langer Spöl drinken und Herings mit Solt eden!" (hvilket refererede sig til præstens Længde og tidligere ytringer om at småfolk levede for godt). 

Derefter gik det også her løs på vinduer etc. Endvidere besøgtes i syden: Købmændene Birck, Beck, borgmester Callisen m. fl., som dog kom lettere derfra. Svenskerne måtte endelig lægge sig imellem og bragte snart roligheden til veje. Svenskerne havde tidligere fået fat på to gensdarmer, som fik bank, og to andre der om matten, forklædte som borgere med skjulte våben (dolke og pistoler), ville snige sig  ind til den dansksindede billedhugger Klewing, blev grebne af de vagthavende borgere. Disse Gendarmer angav at have fået forklædning og våben af pottemager Klahre. Fra den tid har alt været roligt. Man finder i Flensborg svenskerne og nordmændene såre elskværdige og en umådelig forskel mellem disses høflige og venlige væsen og gendarmernes og de andre slesvig-holst. soldaters brutalitet. De svenske soldater er meget religiøse; de synger salmer og holder bøn hver morgen på åben gade i Flensborg.

(Ribe Stifts-Tidende, 4. september 1849)

Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Regjeringscommissionens Indsættelse i Flensborg er dog ikke løben saa fredeligt af, som det efter de første Efterretninger saae ud til. Det slesvigholsteenske Mindretal i Byen er optraadt imod den med sin sædvanlige Uforskammethed, anført af Politimester Krohn, som er begyndt med at nedrive Kommissionens paa Gadehjørnerne opslaaede Bekjendtgjørelser og med at arrestere Kjøbmand And. Christiansen, det havde vovet sig tilbage til sin Fødeby. Disse Kraftanstreengelser have formodentlig end meer opbragt den store dansksindede Fleerhed af Byens Borgere; i alt Fald have disse strax foranstaltet Moddemonstralioner, saasom Fest- maaltid med Kanonskud, Heisning af danske Flag, Tog igjennem Gaderne med patriotiske Sange. I Søndags Aftes Kl. 7 stødte Partierne sammen paa Skibsbroen, hvor der fra begge Sider blev gjort Brug af Vaaben; navnlig skulle 2 Rekonvalescenter af 9de Insurgent- bataillon vare blevne saarede ved Pistolskud fra dansk Side. De i Staden garnisonerende Preussere maatte stille Partierne ad, og rense Gaderne med faldet Bayonnet. Men Mandag Formiddag begyndte Urolighederne igjen. Den dansksindede Mængde skal være trængt ind i nogle Tydskeres Huse, efter at have slaaet Vinduer og Dørre ind; den skal have revet Postskildtet ned og have tiltænkt Krohns Huus et Besøg. Denne stillede sig da i Spidsen for sine Gensd'armer, forstærkede med endeel saakaldtc Reconvalescenter, og denne Bande skjød paa Mængden, hvorved et Par skulle vare blevne haardt saarede eller dræbte. Der blev nu - thi Preusserne synes da at have forladt Byen - dannet et Sikkerhedscorps af Borgere, men Tumulten skal alligevel have vedvaret til om Aftenen, da de svenst-norske Tropper landede under en uhyre Sammenstimlen af Mennesker. Derefter synes der at være blevet roligt. De tydsksindede Indbyggere siges at tænke paa Flugt, og Krohn skal alt have gjort sig usynlig med sine Gensd'armer.

I Flensborg har der den 27de om Morgenen og ind til Svenskerne ankom, hvilket skeete Kl. 5 om Eftermiddagen, været meget betydelige Uroligheder, hvorved der ere Flere blevne meer eller mindre haardt saarede, og 2 Gensd'armer skudte. Haardt saaret er en brav dansk Mand, Controlleur Andersen, ved et Skud i Laaret; endvidere en vis Heinze, som ifjor var med ved Herregaardsskytterne, og som skal have mistet den ene Haand. Svenskerne adsplittede Pøbelen med Bayonnetterne. (N. Posteft.) I en Skrivelse fra Slesvig af 28de hedder det: "Man vilde ødelægge Politimester Krohns Huus, fordi hanl!) havde nedtaget Installeringscommissionens Placat, fordi ingen Underretning var meddeelt hams!) som Politiembedsmand. Overalt i den sydlige Deel af Byen var denne Placat bleven tilsølet. Imidlertid var Tumulten standset efter at Svenskerne i en uhyre Trænqsel vare landede. Preusserne havde, mærkeligt nok, forladt Byen; den tydsksindede Deel af Befolkningen var i Begreb med at flygte."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. september 1849).

Embedsmænd Husum, den 31 August. (Efterskrift til Politivennen)

Samtlige Embedsmænd i Byen og Husum Amt har afgivet følgende erklæring: "Vi undertegnede Embedsmænd i byen og Husum Amt, med Henvisning til den bekendtgørelse, der er udstedt af statholderskabet for Hertugdømmerne Slesvig-Holstein den 23. denne måned, erklærer hermed offentligt: ​​1) at vi som den legitime statsregering stadig kun anerkender statholderskabet; 2) at vi i overensstemmelse med statholderskabets anmodning vil fortsætte den virksomhed der er forbundet med vores officielle stilling i landets interesse, selv under den administrative kommissions faktiske eksistens, så længe og så vidt vi er i stand til at forlige os sådan med vor pligt og vor samvittighed og så land i særdeleshed, ikke på nogen måde forventes at deltage i hertugdømmet Slesvigs underordning under kongeriget Danmark og i dets adskillelse fra Holsten." - Lignende erklæringer er udstedt i forskellige andre steder.

Husum, den 31 August.

Sämmtliche Beamte in der Stadt und dem Amte Husum haben folgende Erklärung erlassen: "Wir unterzeichnete Beamte in der Stadt und dem Amte Husum, Bezug nehmend auf die von der Statthalterschaft der Herzogthümer Schleswig-Holstein unterm 23. d. erlassene Proclamation, erklären hiermit öffentlich: 1) dass wir als de rechtmässige Landesregierung nach wie vor allein die Statthalterschaft anerkennen; 2) dass wir in Befolgung der Aufforderung der Statthalterschaft die mit unserer amtlichen Stellung verbundenen Geschäfte im Interesse des Landes auch während des factischen Bestehens der Verwaltungscommission fortsetzen werden, so lange und so weit wir solches mit unserer Pflicht und unserem Gewissen zu vereinigen vermögen und so land uns namentlich nicht zugemuthet wird, zur Unterordnung des Herzogthums Schleswig unter das Königreich Dänemark und zur Trennung desselben von Holstein irgendwie mitzuwirken." - Aehnliche Erklärungen zind an verschiedenen andern Orten erlassen worden.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger. 4. september 1849).

Der var tale om ca. 20 embedsmænd. Også embedsmænd i Slesvigs overret udsendte en lignende erklæring. Det skete i protest mod at danskvenlige embedsmænd (stadssekretær Davids fra Friedrichstadt) afløste amtmand v. Kaup og borgmester Thomsen i Husum som blev afsat. Herefter kom turen til de ansatte embedsmænd. Amtmand Kaup, amtmand Bruhn og politimester Jensen fra Haderslev indfandt sig den 10. september i Kiel. Davids måtte dog efter 24 timer skyndsomt forlade byen igen, og en preussisk militærstyrke måtte træde til og tvinge beboerne til at sige undskyld til Davids og føre ham i fejringstog fra Friedrichstadt til Husum den 11. september 1849. På et borgermøde den 14. september 1849 meldte der sig imidlertid ingen til at udføre dette, men man udtalte at ville bøje sig for landsregeringen. Magistraten blev herefter afsat, en preussisk major udnævnte tre borgere til at erstatte magistraten, men de ville ikke frivilligt påtage sig hvervet. Og Davids frabad sig en æresdeputation. Fra Slesvig afgik den 18. september en deputation til støtte for Husum magistrat og dens fasthed overfor bestyrelseskommissionen. 

Tyske Præsters Hyrdebrev. (Efterskrift til Politivennen)

De tyske præster holdt i slutningen af august et møde for at beslutte hvad de skulle gøre under våbenstilstanden. Efter det udsendte superintendent Nielsen i Slesvig et hyrdebrev underskrevet af alle byen Slesvigs præster. Han nød stor anseelse og var den øverste gejstlige talsmand i begge hertugdømmer. Nielsen havde før udsendt en proklamation hvori han erklærede at Frederik 7. selv havde opløst det undersåtlige forhold til slesvig-holstenerne ved at påføre den en krig. I den nye hyrdebrev gentog han at slesvig-holstenerne ikke var oprørere, men kongen som havde brudt sit løfte om Slesvig og Holstens uadskillelighed (helstats-udkastet af 28. januar 1848). Punkterne i hyrdebrevet var:

1. Vi kan da den definitive fred endnu ikke er afsluttet, fremdeles som hidtil kun ene anerkende hertugdømmernes statholderskab for vor retmæssige øvrighed og er besluttet på i enhver henseende at vise samme den lydighed som en kristen efter Guds ord er skyldig at vise sin øvrighed.

2. Finder dette vort statholderskab efter dets indsigt i alle de omstændigheder der kommer i betragtning, tingenes stilling således, at det til hele fædrelandets vel, må tilstede indsættelsen af den regeringskommission der omtales i den under 10. juli mellem Preussen og Danmark afsluttede våbenstilstandskonvention, så venter og udbeder vi os af statholderskabet selv nærmere anvisning om hvorledes vi har at forhold os, for at vi ved vore handlinger ikke hindrer dets hensigter til Slesvig-Holstens bedste, men at vi hvad vi alene ønsker kan fremme samme.

3. Skulle så denne anvisning gå ud på at vi har at føje os efter nævnte våbenstilstandsregering, så vil vi så længe den lader os uforstyrret udøve vores embedspligter, ikke forlade vores menigheder uden for den truende magt, men efterkomme den faktiske regerings befalinger indtil det punkt at den gør den anmodning til os, på nogen som helst måde at virke med til hertugdømmet Slesvigs underkastelse under kongeriget Danmark og til dets adskillelse fra Holsten.

Dette kan vi, efter vores mest samvittighedsfulde indsigt, ikke anse for andet end en urigtig handling, som vi aldrig kan slutte os til, mens vi ved Guds nåde håber at kunne lide uret, når det behøves, og være stærke og forblive dette til enden.

(Ribe Stifts-Tidende, 31. august 1849)