Brutalitet i Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Slesvig, 21. november. Alt er ekstremt trist her i alle forhold i hertugdømmet Slesvig, og der er en tilstand af frygt, tvivl og en dermed forbundet had mod Danmark der er ubeskrivelig. I Flensborg, hvor dansk arrogance nu viser sig på den mest brutale måde, er sikkerheden for alle tysksindede beboere således at de nærmest er i overhængende fare hver dag. Den dansksindede pøbel her, forstærket af hundredevis af udenlandske sømænd fra øerne der slentrer ledigt omkring, udøver de største brutaliteter med strenge afstraffelser mod mennesker, der mistænkes for at have tyske synspunkter, uden at de kan finde den mindste beskyttelse mod det. Politimester Schrader som nu fungerer her, er en fanatisk dansker der er fuldstændig loyal over for det danske parti, og det svensk-norske mandskab her er fuldstændig passivt i alle disse stridigheder. Gravene for nogle tyske soldater der døde i sidste års og dette års kampe, er nu blevet hårdt udsat for hærværk, eller korsene på dem er blevet skæmmet med hånende inskriptioner og beskidte vittigheder. Den bitterhed, som alt dette skaber blandt den tysksindede befolkning i Flensborg, eftersom hele middelklassen med få undtagelser er besjælet af nidkær patriotisme, kan næppe beskrives. Folk afventer begyndelsen af ​​den nye kamp med stort håb og er fast besluttet på at vove det yderste i stedet for at udholde denne situation længere. De flittigste forberedelser bliver gjort hele tiden, og den slesvig-holstenske hær føler sig stærk nok til at starte kampen med det danske alene. (C.Z.).

Schleswig, 21. Nov. Es steht ungemein traurig hier in allen Verhältnissen des Herzogthums Schleswig jetzt aus, und es herrscht ein Zustand der Furcht, desw Zweifelns und, damit verbunden, des Hasses gegen Dänemark, der unbeschreibbar ist. In Flensburg, wo der dänische Uebermuth jetzt auf die brutalste Weise sich geberdet, schwebt die Sicherheit aller deutschgesinnten Einwohner täglich fast in drohender Gefahr. Der dänischgesinnte Pöbel hier, noch verstärkt durch hunderte fremder Matrosen von den Inseln, die hier müssig herumlungern, verübt engestraft die grössten Brutalitäten gegen Personen, die im Verdacht deutscher Gesinnung bei ihm stehen, ohne dass diese auch nur den mindesten Schutz dagegen finden können. Der jetzt hier fungire3nde Polizeimeister Schrader ist ein fanatisirter Däne durch und durch und ganz der dänischen Partei ergeben, und die hier liegende schwed.-norwegische Besatzung verhält sich ganz passiv bei allen diesen Streitigkeiten. So sind jetzt auch die Gräber mancher deutscher Soldaten, die in den vorjährigen und diesjährigen Kämpfen gefallen waren, arg verwüstet oder die Kreuze darauf mit spöttischen Inschriften, schmutzigen Witzeleien verunziert worden. Welche Erbitterung dies Alles unter der deutschgesinnten Bevölkerung Flensburgs hervorbringt, da der ganze Mittelstand, mit geringen Ausnahmen, von eifrigem Patriotismus beseelt ist, lässt sich kaum bescreiben. Man erwartet den Beginn des neuen Kampfes mit grosser Hoffnung und ist entschlossen, lieber das Auesserste zu wagen, als diesen Zustand länger zu ertragen. Fortwährend wird auf das Eifrigste gerüstet, und die schleswig-holstein. Armes fühlt sich stark genug, allein den Kampf mit der dänischen zu beginnen. (C. Z.).

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig ... 26. november 1849).

Magistraten i Husum. Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

(Af "Alt. Merc." indtil 23. sept.). De i Husum tvungne magitratspersoner er Gottburgsen, Mummy og Feldberg. Af disse mødte de to første frivilligt på rådstuen ved Davis' indsættelse. Feldberg der havde erklæret kun at ville møde, tvunget af militærmagten, blev afhentet af den preussiske major der bød ham armen og førte ham til rådhuset. Forresten gik alt roligt af. Davis - hedder det - var meget nedslået over stemningen og forsøgte en retfærdiggørelse hvorved tårerne kom ham i øjnene. - Landsbestyrelsens cirkulære til embedsmændene om at stille nye kautioner synes man ikke godt om. Man ser deri et middel til at afskedige en hele del embedsmænd. 

En korrespondent fra Flensborg ytrer at efter hovedtal (pøbelen medregnet) er det danske parti i Flensborg overvejende, men at "ærbarhed og intelligens" åbenbart er på tyskernes side. Han mener tillige at dersom den nordlige del af Slesvig ved den endelige fred bliver inkorporeret i Danmark, vil de rigeste familier forlade landet. (Den ulykke var ikke så stor da der i den den del af landet er rige dansksindede nok).

Fra Flensborg har grev Eulenburg modtaget en adresse med 500 underskrifter hvori det forsikres at slesvig-holstenerne er truede i deres rettigheder, deres nationale liv krænket, deres borgerlige velfærd er angrebet, og man beder ham sige de tyske fyrster og det tyske folk hvad de - et dybt nedbøjet med besindigt og fredselskende folk, lykkeligt som få under solen, der ikke selv vil forstyrre denne lykke, når den ikke blev angrebet uden fra - må lide. (Et frygteligt ansvar hviler på disse folk, der ved oprør har forstyrret et lands lykke som de selv må tilstå at kun få folk nyder under solen).

Flensburg. Christian Friedrich Brandt (1823-1891). Det Kongelige Bibliotek.

(Ribe Stifts-Tidende, 25. september 1849).

Modstand mod Bestyrelseskommissionen i Husum. (Efterskrift til Politivennen)

I Sydslesvig var modstanden mod Bestyrelseskommissionen (se dette indslag) udbredt, hvilket fremgik af en række notitser i aviser. Den nordslesvigske modvilje mod de slesvig-holstenske myndigheder gentog sig altså nu, bare med modsat fortegn:

I Eckernförde har i forrige uge været anstillet nogle uroligheder mod de oppebørselsbetjente i byen som gjorde mine til at indsende penge til centralkassen i Flensborg. Deriblandt borgmester Langheim, hvis vinduer blev slået ind. Ligeledes skal den af bestyrelseskommissionen udnævnte centralkasserer Boldt være blevet mishandlet i byen Slesvig. Det preussiske militær som har at opretholde orden i begge disse byer, vil vel blive forstærket der ligesom i Husum.

(Kjøbenhavnsposten, 17. september 1849).

Fra Husum meldes under 11. september at borgerskabet og magistraten der havde erklæret ikke at ville anerkende borgmester Davis, er pålagt af bestyrelseskommissionen at lade Davis afhente ved en "æresdeputation" i Frederiksstad, indsætte ham i sit embede og indestå for at intet ondt vederfares ham, at staden foruden garnisonen skal underholde et antal eksekutionstropper uden erstatning og at dersom staden vedbliver at være opsætsig vil en kontribution blive den pålagt. Om eftermiddagen ankom allerede en eskadron preussiske husarer.

(Ribe Stifts-Tidende, 17. september 1849).

Husumerne havde i fredags endnu ikke bekvemmet sig til at indhente hr. Davids ved en æresdeputation. Vel havde det forsamlede borgerskab efter opfordring af repræsentantskabet samme dag erklæret at det ville vige for magten, men da magistraten ikke ville tiltræde denne beslutning, men holde fast ved sin tidligere afgivne erklæring, så gav borgerskabet igen sit bifald hertil. Disse beslutninger skulle nu meddeles bestyrelseskommissionen for at se om den vil anordne videre eksekutivmidler mod magistraten eller fortsætte dem mod hele byen fordi magistraten var genstridig. Det er en slags forlegenhed hvori man har villet sætte kommissionen som dog vel let vil hæves ved magistratens afsættelse.

(Kjøbenhavnsposten, 19. september 1849).

Husum. Kaj Wamberg. Det Kongelige Bibliotek.

Magistraten i Husum blev i søndags afsat af den højstkommanderende for de preussiske eksekutionstropper i  bestyrelseskommissionens navn. Næste dag indtraf den nye borgmester Davids fra Friedrichstadt ledsaget af den preussiske kommandant, da han selv havde frabedt sig den af kommissionen foreskrevne æresdeputation.

(Kjøbenhavnsposten, 20. september, 1849).

Embedsmænd i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Husum har nu faaet preussiske Executionstropper, der fra den 9de uden Godtgjørelse for Forplejning og Indqvartering skulle forblive der som Executionstropper og hvis Antal vil blive forøget med en passende Troppestyrke, "saalænge til Magistrat og Borgerskab ved en Æresdeputalion fra Friedrichstadt henter Borgemester Davids tilbage, og Magistraten stiller Borgen for Rolighedens Opretholdelse i Byen og for Davids's Sikkerheds ved fortsat Haardnakkethed vil en Contribution blive paalagt Byen og kun udtrykkelige Bestemmelser af Landsbestyrelsen kunne foranledige Forandringer heri. - Toldcontrolleuren i Husum, Wiggers, har nedlagt sit Embede. - Friedrichstadt, der har søgt at efterligne Husum, vil efter Forlydende ligeledes erholde 150 Md. Executionstropper i Indqvartering. (Da Hr. Davids vilde holde sit andet Indtog i Friedrichstadt, fandt han, siger "Osts. Telegr.", Byens Porte lukkede, og der blev ham betydet, at han hverken i Byen eller paa dens Grund vilde finde en Bolig.)

Endogsaa Natvægteren i Husum havde erklæret, at han ikke vilde raabe om Natten, naar d'Hrr. Davids og Mohrhagen bleve constiluerede som Borgemestcr og Amtmand. Den 8de ds. afgav Davids som Følge deraf den Erklæring: at da alle Under-Embedsmændene, endog Retsbetjentene, i Husum havde nægtet ham hver Lydighed, havde han bedet sig fritagen for det ham tiltænkte Embede, da hver gavnlig Virksomhed i Husum under saadanne Omstændigheder vilde være en Umulighed for ham.

I Eckernførde har den 12de ds. været Uroligheder, hvor Borgerne have modsat sig, at Oppebørselsbetjentene vilde sende Penge til Centralkassen i Flensborg; Ruderne bleve indslaaede hos disse og hos Borgemester Langheim etc. Communalbestyrelsen har protesteret imod Landsbestyrelsens Ret til al hæve Skatter og Afgifter uden Landsforsamlingens Bemyndigelse og besluttet, ikke at betale der til 10de Oct. forfaldne Skattebidrag. I Apenrade skal have været et Opløb i Anledning af en Mængde derværende permitterede danske Militaire fra det Slesvigske. "Alt. Merc." for i Fresdags vil vide, at Landsforsamlingen vil blive sammenkaldt. Der er idemindste sendt Breve om til forskjellige af dens Medlemmer.

- - -

Fra Flensborg skrives i "Nordd. fr. Pr.": "Neppe har Amtmand Warnstedt tiltraadt sit Embede, før han allerede render med Næsen lige paa - den passive Modstand. I et District i Angeln havde han udskrevet 20 Vogne til Kongekjørseler, men Bønderne bleve borte; ikke en eneste Vogn blev stillet. Han vil endnu gjøre ganske andre Erfaringer. Lighed er der i Amtet naturligviis ikke meer at tænke paa, da Enhver føler, at han maa bidrage sin Skjærv til snarest muligt at bortfjerne den ubudne Regjering, eftersom der kun endnu derved er Redning mulig for os."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 17. september 1849).

Carl Ludvig v. Warnstedt (1808-1868) amtmand, kammerherre. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Carl Ludvig v. Warnstedt, kammerherre, amtmand over Flensborg Amt 1848. Ridder af Dannebrogsordenen, og ridder af den røde ørns orden 3. klasse (preussisk).

Embedsmændene i Husum. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. Striden om de enkelte Embedsmænd i Amtet Husum er endnu ikke afgjort. Grev Eulenburg har selv underhandlet med Vedkommende, og saavidt man kan see af de partiske holsteenske Blade, er det endnu ikke lykkt ham at ordne Sagen med det Gode. Det hedder ogsaa, at der i Frederiksstad og i Husum viser sig Uvillie mod de ny ansatte Embedsmænd. Imidlertid læse vi ogsaa, at der er blevet beordret Tropper til Frederiksstad. Det hedder ogsaa fra Husum, at hvis de afsatte Embedsmand ikke godvilligt ville udlevere Archiverne, da vil man fratage dem disse ved Militairmagt. Bladene ere fyldte med Beretninger fra Husum og Slesvig angaaende denne Sag, men det er naturligt, at Grev Eulenburg søger at jevne den med det Gode, for ikke at have nødig at skride ind med Militairmagt, og vi ville haabe, at det ikke vil komme til denne Yderlighed. I en Artikel i "Børsenhalle" fra Slesvig af 8de ds. hedder det , at Udtrykkene i Meddelelserne fra Bestyrelsescommissivncn, især hvad Kmhr. Warnsteds Embede angaacr, tydeligt vise, at de af Oprørernes Regjering indsatte og nu afsatte Embedsmænd ikke blive afsatte under Vaabenstilstanden, men for stedse. Iøvrigt ere ogsaa Politimester Jensen, Amtmand Bruhn og Krogh blevne afsatte. Amtmanden er allerede ankommen til Kiel. Man er høist misfornøiet med Bestemmelsen om Flaget. De holsteenske Blade melde iøvrigt selv, at Grev Eulenburg skal have erklæret, at den preussiste Regjering aldrig vil indlade sig paa en Deling af Slesvig, og at Enden nok blev, al Slesvig blev adstiit fra Holsteen. Ifølge flere Efterretninger er Gendarmericorpset nu blevet opløst. - "Börs. Halle" vil vide ifølge private Efterretninger fra Flensborg, at de schlesw.-holst. Papirpenge dog ville blive modtagne i Kasserne (?). Hverken "Nd. f. P." eller "Alt. Merc." indeholde Noget herom.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. september 1849, 2. udgave).