Casino i Flensborg lukket. (Efterskrift til Politivennen)

Slesvig-Holsten. Flensborg, 4. oktober. Om årsagen til lukningen af ​​"Casino" er "N. f. P." berettede følgende fra Flensborg den 4. oktober: Vi agter at sende en deputation herfra med adresse til kongen af ​​Preussen. Adressen er allerede udfyldt og underskrevet af flere hundrede. Den blev læst op hver aften i kasinoet de sidste to dage og underskrevet af de fremmødte. I går aftes skulle hovedoplæsning og om muligt afsluttende oplæsning finde sted, hvorfor bestyrelsen havde berammet en ekstraordinær generalforsamling gennem "Wochenblatt" og "Ostsee-Telegraphen" og også udtrykkeligt inviteret ikke-medlemmer, som er ofte sket i lignende tilfælde tidligere. Enhver angivelse af adresse var udeladt i annoncen fordi de ikke ønskede at sagen skulle være for offentlig og udbasuneres i dagbladene. Men det var velkendt, at adressen skulle oplæses. Ved 7-tiden modtog bestyrelsen i foreningens lokaler et brev fra det lokale politikontor med påbud om lukning af Casino indtil videre fordi bestyrelsen havde overskredet foreningens grænser ved at invitere ikke-medlemmer til en ophidsende generalforsamling. Bestyrelsen meddelte brevet til selskabet og bad dem om ikke at presse sagen til det yderste, men at opgive og give efter, fordi modstand var nytteløs, bykommandanten ville om få minutter møde op med en svensk patrulje, og eventuelle problemer ville kunne opstå. Selskabet gik så, og politibetjentene der ventede foran døren, låste lokalerne og tog nøglerne med sig. Dermed var scenen slut.

Schleswig-Holstein. Flensburg, 4. October. Ueber die Ursache der Schliessung des "Casino's" wird der "N. f. P." aus Flensburg vom 4. October Folgendes gemeldet: Wir beabsichtigen, von hier eine Deputation mit einer Adresse an den König von Preussen zu senden. Die Adresse ist bereits ausgefertigt und nach mit mehreren hundert Unterschriften versehen. Jeden Abend wurde sie in den letzten beiden Tagen im Casino verlesen und von den Anwesenden unterschrieben. Gestern Abend sollte eine Haupt- und wo möglich Schlusslesung stattfinden, deshalb hatte der Vorstand durch das "Wochenblatt" und den "Ostsee-Telegraphen" eine ausserordentliche Generalversammlung angesetzt und auch Nichtmitglieder ausdrücklich eingeladen, wie dies in ähnlichen Fällen früher häufig geschehen ist. In der Anzeige hatte man jeglichen Andeutung auf die Adresse weggelassen, weil man nicht wollte, dass die Sache gar zu publik und durch die Tagesblätter ausposaunt werden sollte. Dass aber die Adresse verlesen werden sollte, war bekannt genug. Gegen 7 Uhr erhielt der Vorstand im Gesellschaftslocale ein Schreiben von hiesigen Polizeiamt, worin die Schliessung des Casino's bis auf Weiteres verfügt wird, weil der Vorstand desselben durch Einladung von Nichtmitgliedern zu einer aufregenden Generalversammlung die Grenzen der Gesellschaft überschritten habt. Der Vorstand theilte das Schreiben der Gesellschaft mit, bat sie, die Sache nicht aufs Aeusserste zu treiben, sondern sich zu fügen und nachzugehen, weil Widerstand nutzlos sei, in wenigen Minuten der Stadtcommandant mit einer schwedischen Patrouille erscheinen würde, und dann vielleicht noch Aergeres passiren können. Die Gesellschaft entfernte darauf und die vor der Thür harrenden Polizeidiener schlossen die Localitäten ab und steckten die Schlüssel zu sich. Damit war diese Scene vorüber.

(Leipziger Zeitung 8. oktober 1849)

Dagsposten fra Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Communalbestyrelsen i Eckernförde har under 26de f. M. udstedt en Protest imod "Statsgrundlovens" Suspension. Til de slesvigske Advocaters Protest, ikke at ville erkjende Landsbestyrelsen og de af den indsatte Embedsmænd, men kun ansee Statholderskabet som retlig Authoritet, have nu ogsaa i Flensborg Advocaterne Rønnenkamp, Reuter, Boisen, Thor-Straten, Johannsen jun. og Wolff sluttet sig. "Rd. fr. Pr." triumpherer over, at Publikum derefter ikke beholder andre Advokater tilbage, end de tilbagevendte Blaunfeldt og Jæger samt "Jøden" Cohen, "der i forrige Foraar under den danske Besættelse havde det Uheld, kun i een Dag at fungere som Herredsfoged i Slesvig". Derimod har det slesvigholsteenske Parti i Flensborg havt den Bitterhed, at 3 Kandidater, det vare stillede til Præstevalg i St. Johannes Sogn, iforveien have underskrevet et dem af Kirkepatronen forelagt Revers, at ville som eventuelle Embedsmand vise Landsbestyrelsen Lydighed. Der er, ifølge "Nd. fr. Pr.", en "Plet, som aldrig mere kan udslettes" og de stakler erklæres nu i det slesvigholsteenske Riges Acht. Provst Bolquards søgte at redde dem ved en af ham udstedt Protest imod deres Reversers Gyldighed, men det hjalp ikke: de vare og ere for evig fortabte - for Slesvigholsteen. - I Husum var siden den 26de roligt. Cichoriefabrikant Schmidt, der havde taget Borgemester Davids og Postinspecteur Holstein under sin Beskyttelse og havt den Dristighed at kalde Pøbelen Pøbel, var under de sidste Optøier bleven "etwas natürrechtlich durchgeknufft" paa Veien til sit Huus, hvor man benyttede "Lejligheden" til at slaae Vinduerne ind hos ham, og nu har man tillige gjort den Opdagelse, at Hr. Schmidt er Spion og staaer i hemmelig Forbindelse med Damer i Kjøbenhavn! - Imellem Flensborg og Berlin finder en levende Forbindelse Sted. Efter at nylig en af Eulenburgs Secretairer var vendt tilbage fra en Sendelse derhen, indtraf den 21de en Coureer fra Berlin til Flensborg og i Onsdags Morges afgik atter en anden Secretair til Berlin. Borgemester Lüders i Tøndern, Politimester Ahlefeldt Slesvig og Klosterprovst Bülow ved Johannisklosteret i Slesvig have, ifølge Berliner Bladet "Deutsche Res.", paa Grund af deres vedholdende Gjenstridighed faaet Ordre af Landsbestyrelsen til, indtil videre ar ophøre med Udøvelsen af deres Embedsfunctioner. Den forrige Borgemester i Sønderborg Laugreuter er af Statholderskabet ansat som "Kirchspielvogt" i Hohenvestedt i Dithmarsken. I Angeln have Bønderne nægtet Amtmand Warnstedt at udføre Kjørsler for de svenske Occupationstropper.

Paa den slesvigske Overrets Kjendelse: at Landsbestyrelsen ikke kan ansees bemyndiget til at ophæve bestaaende Love og at Domstolene følgelig ikke destomindre have at ansee hine Love som fremdeles fuldgyldige, skal Landsbestyrelsen, ifølge "Kieler Corr.-Bl." have svaret paa en meget skaansom Maade: at den maatte lade det komme an paa de konkrete Tilfælde og at den haabede, at Overretten ikke vilde dømme i Samme saaledes som Erklæringen lod.

Natten til den 26de blev i Flensborg en svensk Skildvagt, der stod paa Post udenfor nordre Port, angreben og saaret i der ene Øie ved et Steenkast. To af Gjerningsmændene bleve paagrebne, og man skal have fundet dem at være i Besiddelse af Ting, der aabenbart tydede paa, at de havde havt til Hensigt at stikke Ild paa et derværende Krudtforraad.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. oktober 1849).

Frigivne Civilpersoner. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg, 27. september (O.T.) De sidste af de slesvig-holstenske civile som var blevet fanget af danskerne og slæbt til Danmark, er endelig blevet løsladt i København. De er i morges med Dampskibet "Carol. Amalie" ankommet til Sønderborg. Det var fru Klyhn (hustru til skibskaptajnen Klyhn) med mor og børn fra Nordborg, administrator Thomsen, fuldmægtig Olsen med hustru og søn, dyrlæge Arp, Matthiesen, skomager Brüning og autoriserede repræsentant Petersen fra Augustenborg, bogbinder Eggert og farverelev Sauermann fra Sønderborg. Eggert og Sauermann blev allerede slæbt væk under den forrige våbenhvile, førstnævnte formentlig fordi han underskrev pro-tyskeres adresse på Als til kongen af ​​Preussen, sidstnævnte fordi han har en pro-tysk far. Disse to blev fragtet fra fængsel til fængsel til København via Fyn og Sjælland og sad der i yderligere 4 til 6 uger. De fik aldrig at vide, hvorfor de blev arresteret; de blev ikke afhørt i de 28 uger af deres fængsling, hvilket de ofte bad om at blive, kort sagt blev de behandlet lige så vilkårligt og hensynsløst, som var de fanger i røverstaterne. Deres førnævnte medlidende blev nogle måneder senere hhv. revet fra hus og gård, fra virksomhed og fra familiekreds; de har ikke fået at vide hvorfor dette skete.

Flensburg, 27. Sept. (O. T.) Endlich sind die letzten der von den Dänen eingezogenen und nach Dänemark geschleppten schleswig-holsteinischen Civilpersonen in Kopenhagen freigegeben. Sie sind diesen Morgen pr. Dampschiff "Carol. Amalie" zu Sonderburg angekommen. Sie waren Madame Klyhn (Frau des Schiffscapitäns Klyhn) mit Mutter und Kindern, aus Norburg, Verwalter Thomsen, Hoffschreiber Olsen mit Frau und Sohn, Thierarzt Arp, Matthiesen, Schustermeister Brüning und Gevollmächtiger Petersen aus Augustenburg, Buchbinder Eggert und Färberlehrling Sauermann aus Sonderburg. Eggert und Sauermann wurden schon während des vorigen Waffenstilstands fortgeschleppt, ersterer wahrscheinlich, weil er die Adresse Deutschgesinnter auf Alsen an den König von Preussen unterschrieben, letzterer weil er einen deutschgesinnten Vater hat. Diese beiden wurden über Fühnen und Seeland von Gefängniss zu Gefängniss nach Kopenhagen transportirt und dort auch noch 4 bis 6 Wochen eingekerkert gehalten. Es ist ihnen niemals gesagt worden, weshalb sie inhaftirt worden; sie sind in den 28 Wochen ihrer Gefangenschaft nicht in Verhör genommen, um welches sie noch oft angehalten, kurz es ist mit ihnen so willkürlich und rücksichtslos verfahren worden, als wären sie Gefangene in den Raubstaaten. Ihre vorgenannten Leidensgenossen wurden einige Monate später resp. von Haus und Hof, aus ihrem Geschäfte und aus ihrem Familienkreise gerissen; weshalb dieses geschehen, das wird man auch ihnen nicht gesagt haben.

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig ... 2. oktober 1849)

Deputationen fra Angeln. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. Om Deputationen fra Angelns Audients hos Kongen af Preussen indeholder "Kieler Corr. Bl." Følgende, dateret den 26de September: "Som bekjendt havde de syv Menigheder i Angeln afsendt en Deputation til Berlin, der bestod af Hr. Pastor Schmidt fra Grundtoft og tvende Bønder ved Navn Hansen, den Ene fra Langballig og den Anden fra Tweedt, for at overrække den preussiske Regjering en Adresse i Anledning af Demarkationslinien i Nordslesvig. I denne Adresse var der fornemmelig udtalt det Ønske, at disse syv Menigheder ikke bleve, hvis man havde isinde at dele Slesvig ved den forestaaende Fred, indlemmede i Danmark, men der imod i der tydske Schleswig-Holstein, hvortil de hørte hen. Denne Deputation havde i Løbet af forrige Uge Audience hos Udenrigsministeren, Friherre v. Schleinitz, for hvem de foredrog deres Ønske, ligesom ogsaa Hr. Pastor Schmidt i det Hele taget ikke undlod paa en ligefrem og tydelig Maade at skildre Landets Tilstand. Minister von Schleinitz erklærede, at der endnu ikke ved de overhovedet endnu ei aabnede Fredsunderhandlinger, var blevet tænkt paa nogen Demarcationslinie, og skulde det komme til en Deling, kunde han forsikkre dem om, at disse syv tydske Menigheder skulde komme til at ligge lyd og ikke nord for Linien; det var alt hvad han for Øieblikket kunde sige, hvis han skulde forblive i sit Embede og tage Deel i Kredsunderhandlingerne. Han fandt det ogsaa hensigtsmæssigt, at de ansøgte om en Audience hos hs. Majestæt Kongen, hvilken vistnok vilde blive tilstaaet dem, ligesom han ogsaa forsikkrede dem om, at han ved denne Ledighed vilde være deres Talsmand. Om Søndagen efter Kirketiden erholdt Deputationen Audience hos Kongen, til hvilken den netop tilstedeværende Generalsuperintendent, Hr. Provst Nielsen, sluttede sig. Hr. Pastor Schmidt holdt i Deputationens Navn en Tale til Kongen, der næsten varede en halv Time, i hvilken han nærmere motiverede de i Adressen omtalte Ønsker i Henseende til de syv Menigheders Stillling til Demarkationslinien. Han beviste, hvorledes en Fraskillelse fra det øvrige Schleswig-Holstein vilde geraade disse Menigheder i flere Henseender til største Skade, de vilde miste deres Sprog, da de jo dog ere Tydske, hvilket kan oplyses af Kirkebøgerne, Gravskrivter og alle Slags Aktstykker fra de ældste Tider, og berøvede deres Nationalilet, ville de blive tvungne til at bruge det danske Sprog. De fraskilte Menigheder vilde blive forme, og demoraliserede, da ethvert dannet og retskaffent Medlem for lang Tid siden har været tydsk. Alle hellige Familiebaand, alle venskabelige Forhold, alle merkantile Interesser vilde ved en slig Adskillelse blive kuldkastede, og den danske Propaganda, der ikke skyer noget Middel for at opnaae sine Hensigter, vilde ikke undlade i alle Maader at befordre Menighedernes Fordærvelse. Dette var, efter Talerens Mening, hans Hverv, dog kunde han, da det nu engang var forundt ham at staae for den Konge, der væsentligen havde Tydsklands ligesom ogsaa Schleswig-Holsteins Skjebne i sin Haand, ikke undlade at berøre dette Lands almindelige Interesser. Taleren omtalte dernæst den danske Regjerings Indgreb i dette Lands gamle Rettigheder, de mange Indskrænkninger, Hertugdømmerne havde maattet taale, og den tilsidst til disses Afværgelse og Hertugdømmernes Forsvar nødvendige Opstand. Han mindede om, at Kongen selv havde anerkjendt Landets Rettigheder og at han havde været den Første til at understøtte dem med sin Hær; han forklarede, at Schleswig- Holsteinerne ikke i mindste Maade vare Rebeller og Oprørere, og at de endnu bestandig vare for Personalunionen og ikke vilde vide noget af demokratiske Agitationer, ligesom ogsaa en Befolkning, der hovedsageligen bestaaer af velhavende Agerdyrkere, kun kan være konservativ, og et egentligt Proletariat i Landet ikke er tilstede. Men Enhver er beredt paa at opretholde Landets Rettigheder og Velvære, og vil gjerne op, offre sine Sønner og sine Penge for at ikke de nøie med hinanden forbundne Hertugdømmer skulle adskilles, og overgives til Danmark. Iøvrigt er det klart af Bestyrelses-Commissionens Skalten og Valten i Flensborg, hvortil det vil føre, naar de gamle Tider igjen stulde oprettes. Kongen havde hørt meget opmærksomt paa denne lange Forklaring, og modtog, efter eget Ønske, Adressen af de Deputeredes Hænder. Derpaa yttrede han, at Foredraget havde været ham saameget mere interessant, som meget af det Forklarede havde været ham ubekjendt, eller dog ikke var blevet ham saaledes forestillet; det var godt, om alle disse Kjendsgjerninger bleve mere udbredte, dog forekom det ham, om det ikke var raadeligst, paa en ligesaa aaben og frimodig Maade at forklare Forholdene for Kongen i Kjøbenhavn? Hr. Pastor Schmidt svarede derpaa, at det ikke godt lod sig gjøre, da den kjøbenhavnske Pøbel vistnok vilde slaae Deputationen ihjel, eller ogsaa, om dette kunde forhindres, vilde dog en slig Deputation ikke finde Gehør hos Herskeren. Kongen bemærkede derpaa, at han havde gjort meget for Schleswig-Holstein, men kunde foreløbig ikke gjøre mere formedelst Ruslands og Englands Opposition, han maatte ogsaa tage Hensyn til Preussens Fordringer, dog skulde han ogsaa for Fremtiden gunstigen varetage Hertugdømmernes Interesser.

Provst Nielsen greb derpaa Ledigheden til paany at indflette nogle Bemærkninger om den nuværende Bestyrelses-Commission, og at fremstille Geistlighedens og Embedsmændenes Vægring i sit rette Lys. Ogsaa med de tvende andre Deputerede underholdt Kongen sig paa det Venskabeligste og lod sig Alt forklare paa der Nøiagtigste. Deputationen blev derpaa indbuden til det kongelige Taffel. Efterat dette var hævet, underholdt Minister v. Schleinitz sig med Deputationen, og Hs. Majestæts Fløiadjutant v. Bonin indbød Hr. Pastor Schmidt til Hds. Majestæt Dronningen, der ønskede at gjøre hans Bekendtskab, og ogsaa for denne høie Dame fandt Hr. Pastoren Leilighed til at skildre Landets Tilstand for hende og lægge Høistsamme Hertugdømmerncs Interesse paa Hjerte. Deputationen har forladt Berlin med den Overbeviisning, at man der finder beredvillige Ører for Hertugdømmernes Anliggender, og at i ethvert Tilfælde denne Mission der har efterladt et dybt og varigt Indtryk, hvis ikke overordentlige Forhold skulde gjøre selv den bedste Villie tilskamme.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. oktober 1849, 2. udgave).

Hertugdømmerne. Tønningen. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. Tønningen viser sig endnu stridig med Hensyn til Indsættelsen af den nye Postmester. Overpostdirecteur v. Holstein, som med nogle andre Embedsmænd i denne Anledning ere reiste igjennem Husum, ere der blevne insulterede. Det hændte sig just, at der holdtes Marked, hvorved en Deel Pøbel deeltog i disse Optøier. - Man forfulgte ogsaa Cichoriefabrikant Schmidt lige til hans Bopæl, hvor han vilde tale Folket tilrette. Denne Mand ansees i Husum for dansksindet, navnlig fordi han har givet den nye Borgermester Logis og man slog nogle Vinduer ind hos ham. Militairet bragte atter Orden tilveie. Alt. Mercurs Correspondent beklager meget denne Tildragene, og anseer det for afgjort, at Husum vil blive erklæret i Beleiringstilstand. I Tønningen har man temmelig lydeligt givet sin Misfornøjelse tilkjende mod den nye Postmester Knutzen fra Apenrade.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. september 1849, 2. udgave).

Slesv. Holst. Altona, 28. september Der kom ingen post sendt direkte fra Tønning med morgentoget. Tønnings Post fordeles snarere fra Friedrichstadt. Ifølge de modtagne beskeder gjorde forholdene i Tønning det nødvendigt, at posten blev overført til den preussiske hovedvagt dér og modtaget af en preussisk militærperson.

Schlesw. Holst. Altona, 28. Sept. Mit dem Morgenbahzuge ist gar keine von Tönning direct expedirte Post mitgekommen, die Tönninger Post is vielmehr von Friedrichstadt kartirt. Den eingegangenen Nachrichen zufolge haben die in Tönning bestehende Zustände es nämlich nothwendig gemacht, dass die Post daselbst nach der preussischen Hauptwache verlagt und dort von einer preussischen Militärperson in Empfang genommen vorden ist. 

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig 2. oktober 1849. Ausserordentliche Beilage).

Postmester Knutzen i Apenrade er af Landsbestyrelsen forsat til Tønning og i hans Sted er Postmester Moltke ansat og indtruffen i Apenrade. Da K. imidlertid den 25de Sept. ankom til Tønning, ledsaget af Postinspecteur Holstein og dennes Secretair samt 18 preussiske Husarer, bleve de jagede ud af Pøbelen med Hujen og Steenkast. Ankomne til Husum bleve de modtagne som i Tønning, og det lykkedes dem først at slippe ud af Byen, da en dansksindet Borger, Cichoriefabrikant Schmidt, ved en Tiltale til Pøbelen havde vendt dennes Raseri mod sig. Han flygtede til sit Huus, hvor ogsaa Borgemester Davids boer, og Skaren hævnede sig ved at slaae hans Ruder ind. Da det preussiske Militair blev opbudt, blev Roligheden øieblikkelig tilvejebragt. Ifølge "B. H." have Borgerne i Tønning bemægtiget sig Toldkassen og ført den til Rendsborg uden at hindres af Miliiairet, og ifølge "R. fr. Pr." har Magistraten i Eckernførde besluttet, ikke at publicere Landsbestyrelsens Circnlaire af 17de f. M. udstedte Love.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. oktober 1849).

Tønningen, den 27. september (Hus. Wochenbl.) Som følge af den lokale postmester Karstens erklæring til forbundsadministrationen om, at han ville fortsætte med at fremsende skrivelser, der var stilet til guvernøren under officielle anliggender, ankom mandag den 24. september, kammerherre v. Holstein med to andre personer for at udgøre den ene af dem som postmester her. De blev mødt med en byge af sten. Da v. Holstein meddelte vor postmester sin afskedigelse, forklarede denne at han kun ville vige for vold, og da førstnævnte truede med at henvende sig til magistraten, svarede Karstens: "De kommer i lige der." De nåede hverken at se magistraten eller rådhuset, men måtte flygte så hurtigt som muligt. Tirsdag morgen mellem klokken 10 og 11 ankom gæsterne der var taget af sted dagen før, igen, nu eskorteret af 6 husarer og en underofficer. På ingen tid var 4-500 mennesker samlet og en frygtelig stenregn begyndte på ny. De holdt ved markedspladsen ved J. H. Schmidt, hvor en løjtnant af husarerne har indlogeret sig, var døren låst - hos kromanden Lexow, hvor de gik, var det det samme, og hvis herrerne ikke vilde bukke under for sten, måtte de tage flugten til vagten. Der blev slået og blæst generalmarch, og efter omkring 2 til 3 timer, hvor militæret var blevet samlet, gik de under dettes beskyttelse igen til postmester Karstens, og denne måtte nu fratræde sit embede, da han nu så bajonetter og styrken var stående foran døren. Men da den kvasi-postmester erklærede, at han ville tage jobbet, forlod de tre herrer byen til fods og steg kun ombord i deres ventende vogn på hovedvejen. Trods alle betjentenes ordrer, trods truslen om, at der ville blive beordret ild, på trods af at denne kommando egentlig skulle have været udført, fortsatte stenkastningen, og der blev ikke affyret skud. Forretningen ledes indtil videre af en preussisk underofficer, som har ret svært ved at arbejde sig igennem, da fuldmægtigen og ekspedienten har forladt kontoret. (Sammenlign denne avis nr. 275)

Tönningen, 27. Sept. (Hus. Wochenbl.) In Folge der Erklärung des hiesigen Postmeisters Karstens, gegenüber der Bundesverwaltung, dass er nach wie vor an die Statthalterschafdt gerichtete Schreiben unter Dienstsachen befördern werde, traf am Montag, den 24. d., der Kammerherr v. Holstein mit zwei anderen Individuen hier ein, um einen derselben al Postmeister hierselbst zu constituieren. Mit einen Steinregen wurden sie empfangen. Als v. Holstein unserm Postmeister seine Entlassung ankündigte, erklärte derselbe, nur der Gewalt weichen zu wollen, und als Ersterer drohe, sich an den Magistrat zu wenden, versetzte Karstens: "da kommen sie gerade bei den Rechten." Sie bekamen denn auch weder Magistrat noch Rathhaus zu sehen, sondern mussten sich schleunigst auf und davon machen. Am Dienstag Vormittags zwischen 10 und 11 Uhr, trafen die Tags zuvor expedirten Gäste abermals ein, und zwar von 6 Husaren und einem Unterofficier escortirt. Im einem Nu waren 4-500 Menschen  versammelt und ein furchtbarer Steinregen begann aus Neue.  Am Markt bei J. H. Schmidt, woselbst ein Husaren-Lieutenant logirt, machten sie Halt, allein die Thür war verschlossen - beim Gastwirth Lexow, wohin sie sich nun begaben, gings ebenso, und wollten die Herren nicht den Steinwürfen erliegen, so mussten sie in die Wache flüchten. Es wurde Generalmarsch geschlagen und geblasen, und nach etwa 2 bis 3 Stunden begaben sie sich, nachdem das Militär scharf geladen, unter dessen Schutz abermals zum Postmeister Karstens, und derselbe musste, da er jetzt Bajonette sah und die Gewalt vor der Thüre stand, von seinem Amte zurücktreten. Da nun aber der Quasi-Postmeister erklärte, seinenfalls die Stelle annehmen zu wollen, so verliessen die drei Herren zu Fuss die Stadt und bestiegen erst auf der Chaussee den ihrer Harrenden Wagen. Trotz allen Befehlen der Officiere, trotz der Drohung das Feuer commandirt werden würde, trotzdem, das dieses Commando in der That erfolgt sein soll, hörte das Steinwerfen nicht auf und erfolgte kein Schuss. Einstweilen werden die Geschäfte von einen preussischen Unterofficier verwaltet, welchem es, da gevollmächtiger und Schreiber das Comptoir verlassen, ziemlich schwierig wird, sich hindurch zu arbeiten. (Vgl. Nr. 275 d. Ztg.)

(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig ...  6. oktober 1849). 

I slutningen af september 1849 blev en preussisk vagtmester indsat som postmester, men ingen ville tilbyde ham rum til postkontor. Han måtte derfor indrette det i vagtstuen.