Dansk Indtog i Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Flensborg skrives under 17. Juli. Idag have de danske Tropper besat Flensborg! - Allerede igaar Eftermiddags gik endel af Armeen over Alssund, og da man iaftes hørte, at endel Jægere vare blevne sete noget her fra Byen, vandrede Mennesker i stor Mængde ud for at see og modtage dem. Man fandt da en Afdeling Jægere som Bedækning for nogle Ingeniører ved Kobbermøllen, hvor inat de ikke ubetydelige Palisaderinger, som slesvigholstenerne og Tydskerne (igrunden vor egen Magistrat) tidligere havde ladet opføre, bleve tilinletgjorte, mest ved Opbrænding. Visheden om at have danske Tropper i Nærheden udbredte stor Glæde over hele Byen inat, som dog forstyrredes ved en panisk Skræk imorges, opstaaet af den pludselige Efterretning, at 10,000 Mand Holstenere laae ved Bilskov. Fra hvilken Kilde dette Rygte kom, ved jeg ikke; men endel Skin af Sandhed maa det have havt, da Etatsraad Schrader med endel af sit Politipersonale og sine Papirer begave sig ombord paa "Ægir", ligesom ogsaa Regeringspersonalel vildledtes og bragte i en Hast sine Papirer i Sikkerhed. Man erfarede dog senere, at Forstrækkelsen, som havde udbredt sig over endel af Staten, var ganske uden Grund, og de flygtede Personer og Papirer vendte tilbage. I Formiddags lige fra den tidligste Morgenstund har Indskibningen af de svenske Tropper fundet Sted; men først efterat en Bataillon af vore kjære Danskere under Anførsel af Oberstlieutenant v. Trepka er rykket ind i Staden har den sidste Del af de svensk-norske Tropper forladt Flensborg. Over hele Byen vaier Dannebrogs ud fra alle Huse paa nogle Holstensksindedes nær; Indvaanernes Jubel var overordentlig; Mange græd, og hele Tiden ledsagedes Soldaterne under deres Marsch gjennem Byen af en Skare Mennester, som sang: "Dansken har Seier vundet", "den tappre Landsoldat" og flere saadanne. D. 17. kom flere danske Tropper til Flensborg ; fra mange Huse udenfor og i Byen bares Spise og Drikke ud til dem. Om Aftenen blev uagtet Politiets Aarvaagenhcd slaaet Vinduer ind hos de værste Antidanske: Kjøbmand Corrissen, Viinhandler Soltau, Kjøbmand Asmus, ditto Schmoeck, Slagter Sørensen, Kjøbmændene Bune og Vith, Cigarmager Hildegaard og Flere. Ogsaa fremkaldte den bekjendte Lorentzen til Wassersleben Flensborgernes Forbiitrelse i høiste Grad. Da en Afdeling Soldater i den trykkende Hede kom forbi hans Hus, nærved Flensborg, og da han paa en Begjæring, endog for Betaling, at give Soldaterne Mælk eller Vand erklærede at han intet saadant havde tilovers for dem, bleve endel Mennester, som vare strømmede ud fra Flensborg, saa forbittrede, at de bemægtigede sig ham, slæbte ham ud af Huset, og vilde have mishandlet ham, hvis ikke netop det danske Militær, hvem han negtede Læskedrikken, havde taget ham tilsig og beskyttet ham. Hans Frue, en Søster til Agent Jensen, skal endog have lagt et Gevær ed af Vinduet for at skyde paa Maengdcn, men blev heri forhindret af indtrængende Mennesker. Endog Husjomfruen havde forsynet sig med Sabel og Knipler, for at kunne udholde en Beleiring af de dansksindede Flensborgere, uden at dette Narreri dog enten hjalp hende noget eller behøvedes til hendes Sikkerhed. Foreløbig er nu Huset besat og Familien bragt til Flensborg. I hans Stald fandtes to af Kongens Hingster, som Aaret 1848 vare blevne røvede i Kolding; en tredie dito har han tidligere solgt ved Auktion til en Bonde. Den deputerede Borger Asmus havde yttret, at han ikke kunde taale at see de Danske Hunde marschere forbi sit Hus og havde derfor lukket sine Vinduesskaadder. Kommandanten skal have ladet Hr. Asmus arresteret. (Dvk).

(Ribe Stifts-Tidende 22. juli 1850).

"The schleswig-Holstein war - blowing up of the screw steamer "Von der Tann", illustration fra Illustrated London News, 10. august 1850. Oprindelig hed skibet "Kanonbåd 1", men blev herefter opkaldt efter den bayerske officer von der Tann som tjente i de holstenske styrker. Det anses for verdens første skruekanonbåd. Den 20/21. juli 1850 opbragte den et dansk handelsskin i Lübeck Bugt, og begav sig mod Neustadt. Det blev angrebet af hjuldampskibet Hekla og korvetten Valkyrien, og løb på grund. Mandskabet gik fra borde og stak skibet i brand. I 1853 var skibet sat i stand og i den danske marine under navnet "Støren". Det blev skrottet i 1862, motoren dog genbrugt i kanonbåden "Hauch".

Før Krigsudbruddet. (Efterskrift til Politivennen)

Nedenstående artikel i Allgemeiner Zeitung er endnu før genoptagelse af krigen næsten profetisk, især hvad angår forudsigelsen af diplomatiet og Ruslands pres.

Hamborg den 16. juli. Terningen er kastet! Danske tropper gik ind i Slesvig, og slesvig-holstenerne har den 12. krydset grænserne og står allerede i Slesvig by i dette øjeblik. Slesvig-holstenerne mangler ikke officerer, og de mangler heller ikke mandskab. Ikke alene i Kiel, men i Holsten i det hele taget melder nittenårige – og nu også attenårige – sig til tjeneste, og frivillige vælter ind fra alle sider; de gamle på orlov ankommer også fra Slesvig samtidig med 15-, 16-, 17-årige unge, og mængden af ​​disse frivillige er det bedste bevis på, at Slesvig gerne vil være tysk. Alle militære foranstaltninger er truffet: Rendsburg er oversvømmet af tropper, Friedrichsort er spækket med kanoner, Eckernförde er nu bevæbnet igen, og Hoacht er stærkt befæstet. De øvrige nødvendige forholdsregler er også trådt i kraft; de skibsførende beboere bliver bedt om at bringe deres skibe i søen i sikkerhed i god tid, alle mistænkte - og der siges at have været en del af dem, især i Rendsburg - bringes over grænsen; Passagertrafikken gennem Rendsburg er blevet begrænset, trafikken i Slesvig-Holsten-kanalen er blevet begrænset, og der er udstedt strengere regler for rejsende. Kort sagt - mellemtilstanden er forbi, og krigstilstanden mellem hertugdømmerne og Danmark træder i kraft igen. Statholderskabet har opfordret befolkningen om at give de afgående tropper en venlig modtagelse, og det skal der bestemt ikke mangle på, for vi ved, hvor surt det er for de fleste preussiske soldater at skilles fra deres slesvig-holstenske venner i farens time. Statsforvaltningen er opløst; Eulenburg rejste den 10. og Hodges ankom her. Statholderskabet antager atter fuld regering; Den bliver indtil videre i Kiel; Den slesvig-holstenske regering flytter derimod til Slesvig i løbet af få dage. I Nordslesvig vil Danmark derimod oprette en ny statslig myndighed. Der er ikke længere et mellemled mellem hertugdømmerne og danskerne, slagmarken er åben, den ulidelige usikkerhed er endelig nået til ende, og netop derfor er alle ved godt mod i Slesvig-Holsten, og frem for alt tropperne glæder sig over at der bliver en kamp. Enhver der ser denne kampgejst, dette sande heltemod, kan sikkert - som Daily News også gør - profetere sejr til hertugdømmerne. Men på trods af denne selvtillid kan den rolige seer ikke helt undgå et mørkt forvarsel. Ikke fordi den russiske flåde, 18 sejl stærke, er i nærheden af ​​Kiel. Kysterne er godt beskyttede, og en landgang af russiske tropper ville være meget risikabel. Den russiske flåde er ikke skræmmende; diplomatiet ledet af Rusland er det der også truer hertugdømmerne. Danskerne vil hvor slemt de end er slået, ikke give efter; ved at trække sig tilbage til Jylland vil de forlænge krigen og stormagternes diplomati vil blive tvunget til at gribe ind på en fredelig måde; til hvis fordel det kan udledes af London-protokollen.

Hamburg, 16. Juli. Also der Wurf ist geschehen! Dänische Truppen sind in Schleswig eingerückt, und die Schleswig-Holsteiner haben am 12 d. die Gränze überschritten und stehen diesen Augenblick schon in der Stadt Schleswig. An bewährten Officieren fehlt es den Schleswig-Holsteinern nicht, und ebensowenig an Mannschaft. Nicht bloss dass in Kiel und überhaupt in Holstein die Neunzehnjährigen - und jetzt auch die Achtzehnjährigen - sich zum Dienst drängen und Freiwillige von allen Seiten herbeieilen; auch aus Schleswig treffen die alten Beurlaubten zugleich mit 15-, 16-, 17Jährigen jungen Leute ein, und die Schaaren dieser Freiwilligen sind der beste Beweis dass Schleswig deutsch seyn will. Alle militärischen Massregel sind getroffen: Rendsburg ist übervoll von Truppen, Friedrichsort ist gespickt mit Kanonen, auch Eckernförde - ist jetzt wieder armirt, und bei Ho acht ist stark geschanzt. Die sonstigen nothwendigen Vorkehrungen sind gleichsfalls angeordnet; die schafffarttreibenden Bewohner sind aufgefordert ihre im See befindlichen Schiffe rechtzeitig in Sicherheit zu bringen, alle Verdächtigen - und es sollen deren namentlich in Renchtsburg nicht wenige gewesen seyn - werden über die Gränze gebracht; der Personenverkehr durch Rendsburg ist fistirt, der Verkehr im schleswig-holsteinischen Canal beschränkt worden, und für Reisenden sind verschärfte Verfügungen erlassen. Mit Einem Wort - der Zwischenzustand ist vorbei, und der Kriegszustand zwischen den Herzogthümern und Dänemark tritt wieder in Kraft. Die Statthalterschaft hat die Bevölkerung ermahnt den abziehenden Truppen eine freundliche Aufnahme zu bereiten, und gewiss wird es an dieser nicht fehlen, denn mann weiss wie sauer es den meisten preussischen Soldaten ist sich von ihren schleswig-holsteinischen Freunden zu trennen in der Stunde der Gefahr. Die Landesverwaltung hat sich aufgelöst; Eulenburg trat am 10. aus und Hodges traf schon hier ein. Die Statthalterschaft übernimmt wieder die volle Regierung; sie bleibt zwar zunächst noch in Kiel; die schleswig-holsteinische Regierung dagegen wird schon in wenigen Tagen nach Schleswig übersiedeln. In Nordschleswig andrerseits wird von Dänemark eine neue Regierungsbehörde eingerichtet werden. Kein vermittler drängt sich mehr zwischen die Herzogthümer und die Dänen, der Wahlplatz ist geöffnet, der unerträglichen Ungewissheit soll endlich ein Ende gemacht werden, und eben darum ist in Schleswig-Holstein alles guter Dinge, und vor allem die Truppen jubeln dass es zum Kampfe kommen soll. Wer diese Kampflust, diesen wahren Heldenmuth sieht, der darf wohl - wie auch "Daily News" biess thut - den Herzogthümern den Sieg prophezeien. Aber trotz dieser Zuversicht kann sich der ruhige Zuschauer nicht ganz einer trüben Ahnung erwehren. Nicht etwa darum weil die russische Flotte, 18 Segel stark, in der Nähe von Kiel liegt. Die Küsten sind wohl geschützt, und eine Landung russischer Truppen wäre sehr gewagt. Die Russische Flotte ist nicht furchtbar; die von Russland geleitete Diplomatie ist das was den Herzogthümern auch ferner Gefahr droht. Die Dänen werden, wie sehr auch geschlagen, nicht nachgeben; sie werden, indem sie sich nach Jütland zurückziehen, den Krieg in die Länge ziehen, und die Diplomatie der Grossmächte wird sich veranlasst sehen pacificirend einzuschreiten; zu wessen Gunten, das lässt sich aus dem Londoner Protokoll folgern. - - -

(Allgemeine Zeitung. 20. juli 1850. Uddrag)

"Schleswig-Holstein chasseurs on the march", illustration fra Illustrated London News, 21. september 1850.

Frederik 7.s Proklamation til Slesvigerne. (Efterskrift til Politivennen)

Under 14. Juli har Hs. Maj. Kongen udstedt følgende Proklamation til Indvaanerne i Hertugdømmet Slesvig:

"Slesvigere! 

Tiden er omsider kommen, da Fredens Velsignelser tør ventes at ville vende tilbage til Vore Lande hvor de førhen have i lang Tid havt deres uforstyrrede Hjem. De fremmede Tropper, til hvilke det i den seneste Tid har maattet overlades at opretholde Orden og Rolighed, forlade eder, og Vor Armee drager ind, for at tage Landet i Vor, eders Landsherres, Besiddelse. Armeen vil paa slesvigsk Grund blive modtaget med Glæde af en Befolkning, som under Fristelse, Fare og Trængsel har bevaret sin undersaatlige Troskab urokket. Den bringe vore Vaaben en velkommen, længe savnet Beskyttelse. Men Hæren drager ogsaa til dem, hvis Omdømme har ladet sig forvirre, hvis Øre hidtil var tillukket for Vor landsfaderlige Stemme. Dog kommer den ikke til disse for at bringe Straf og Hævn. Ikke blot med Retfærdighed, men ogsaa med Mildhed har Vort og Vore Forfædres Scepter været ført over eder som over eders Fædre; og saaledes skal ogsaa nu al mulig Overværelse vorde udvist mod de Vildledte og Forførte, der vender tilbage til den undersaatlige Pligt. Det er, under de ved usalig Tvedragt forstyrrede og opløste Forhold i eders Land, ikke muligt, strax at ordne en ministeriel Regering af samme. Midlertidigen overtager derfor Vor Kabinetssekretær, Kammerherre v. Tillisch, Medlem af den hidtilværende Bestyrelseskommission, i Vor! Navn, som overordentlig Regeringskommissær, den civile Styrelse af Hertugdømmet. Men Vor landsfaderlige Omhu vil, fra Fredens første Time, af, være henvendt paa, snarest muligt at give eders indre Forhold den faste og endelige Ordning, i Overensstemmelse med Vort tidligere derom givne Tilsagn. Hvorledes imidlertid dette Formaal bedst og meest stemmende med alles Tarv vil være at opnaa, derom ville Vi høre Stemmer fra Folket selv. Del er derfor Vor Agt at sammenkalde et Antal Mænd af eders Midte til at overlægge, hvilken Ordning af Forholdene der vil baade Landet bedst, og derom at forelægge Os deres Betænkning og Forslag. Forsaavidtsom den Stilling og Forfatning, der bliver Slesvig til Del, har den største Betydning for Kongerigets Fremtidsvel og berører vigtige Interesser for Hertugdømmet Holsten, agte Vi fremdeles al lade Mænd fra Danmark og fra Holsten tiltræde, for at deltage i de nævnte Forhandlinger. - Indtil den sidste Tid har i Kongen af Danmarks Lande, - hvor han fører Hertug-Navn ikke mindre, end hvor han fører Konge-Navn - , Hersker og Folk stedse staaet eendrægtig tilsammen til Landets Vel. Det er Vort tillidsfulde Haab, at denne lykkelige Tid vil vende snart tilbage, og Vi opfordre alle velsindede Slesvigere til at slutte sig om Os til Fredens velsignelsesrige Værk, og at vaage over at holde ude, hvad der endnu maatte forsøge paa at trænge sig fjendtlig ind imellem Fyrste og Folk."

(Ribe Stifts-Tidende 19. juli 1850).

"The village of Schestedt, on the road from Schleswig to Osterade", illustration fra Illustrated London News, 17. august 1850.

Valg og Præsteindsættelse i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

- Den 28de Juni fandt i Tønder Valg Sted til den oprørske Landsforfamling; ved denne Leilighed saae man ingen tydske Faner, men imod Sædvane blot schleswig-holsteinske. Den bekjendte Dr. Hansen fra Høyer stal have fungeret som Valgdirecteur.

Apcnrade d. 3die Juni. (Freia). Af de tre politiske Fanger er først Kjøbmand B. B. Jensen kommen paa fri Fod. Siden er H. Kopperholdt, der er Hamborger Borger, sendt ud af Byen og videre Syd paa, med den Advarsel, for Fremtiden ikke at understaae sig at betræde Hertugdømmet Slesvig uden i Forveien indhentet speciel Tilladelse. Kjøbmand Lüders holder fast ved den Mening, at Statholderskabet er hans Regjering og at han følgeligen ved sine Roderier har ikkun gjort hvad Ret er; saa længe han ikke er helbredet for denne Manie, faaer han at sinde sig i sin Indlukkelse.

- I Søndags havde Tømmermændene fra Hr. Mikkelsens Værft, i Anledning af at et nyt Skib var løbet af Stabelen, et Bal, hvortil Raadhuussalen var bleven dem indrømmet. Rigelig hundrede Personer deeltoge i denne Fest; et stort Dannebrogsflag vaiede ud af Vinduet og fædrelandske Sange og Skaaler afvexlede med Dands og anden Lystighed. Hvad der især gjorde denne Festlighed mærkelig, er den fuldstændige Modsætning i Deeltagernes Stilling iaar og ifjor. For et Aar siden rugede endnu Oprørets Herredømme over Landet, og vore danske Tømmerfolk, vor "Holmens faste Stok", bleve haardeligen undertrykte af Voldsherrerne, der formeente dem enhver fri Bevægelse. Iaar feire de deres "Skibsbarsel" i Byens offentlige Locale under vaiende Dannebrogsflag, og medens de raabe Hurra for Kong Frederik og synge "Dansken har Seier vundet", sidder neden under dem i Fængslerne Mænd af det Parti, der ifjor satte sin Fod paa deres og alle Dansksindedes Nakke. - Saaledes taler ogsaa en dyb Alvorsrøst ud af denne muntre Glædesfest.

- Der circulerer endeel Rygter angaaende Valget i Tønder. Vor Physicus, Dr. Maack, skal være valgt til Medlem af Kielerforsamlingen med 26 Stemmer. Vi havde ventet idetmindste det dobbelte Antal, da Valgdistrictet foruden vor By indbefatter omtrent en halv Snees af de nærmeste Kirkesogne - Det hedder at der i Tønder skal oprettes et ridende Gensd'armeri i Insurgenternes Tjeneste.

(Flensb. Corr.) Ifølge Bestemmelse af den høie Bestyrelsescommission for Hertugdømmet Slesvig, dateret den 19de f. M. ere alle Hertugdømmet Slesvigs Beboere alvorlig advarede imod enhver Deeltagelse i de ulovlige Valg til Hertugdømmerne Slesvigs og Holsteens saakaldte første ordentlige Landsforsamling.

Over-Politiet har imidlertid faaet at vide, at H. B. Hinck i Kragstedt, der kalder sig Valgdirecteur, har dristet sig til at lade udgaae en her i Staden fordeelt Bekjendtgjørelse, hvorved Valget af en Deputeret for første almindelige Valgdistrict, bestaaende af Staden Flensborg 0. s. v. fastsattes til den 9de, og Flensborgs Indvaanere opfordres til paa nævnte Dag at indfinde sig i Gross-Solt, for der at afgive deres Stemmer til Valget af en Deputeret.

Overpolitiet vil paa enhver Maade træde kraftig op mod disse Agitationer, og lade Enhver, der paa nogen Maade skulde tage Deel i dette utilladte Valg, bringe i Arrest. Hvilket herved til Advarsel bekjendtgjøres offentlig.

Flensborg, den 3die Juli 1850.
Overpolitimester L. Schrader.

(Flensb. Corr.) Iforgaars blev Pastor Carstens indsat i Neukirchen. Kirken var saa propfuld, at alle Gange vare fyldte med Tilhørere. Kammerherre, Amtmand Warnstedt oplæste Bestallingen, const. Superintendent, Kirkeprovst Aschenfeldt, forrettede Introductionen. Acten endtes uden Forstyrrelse, hvilket vel bør bemærkes, da Neukirchen er et Grændsekirkesogn, hvortil Amtmand Jacobsen har søgt at udstrække sin Myndighed, og hvor han har en tro Tilhænger i Degnen Carstens. Kammerherre Warnstedt ønskede i sit Foredrag, at den Tid ikke maatte være fjern, da den retmæssige Landsherre atter maatte kunne tage Landets Roer, og som formanede Præsten til ubrødelig Troskab mod hans Konge og Herre, om man end vilde forsøge at lokke ham derfra. Vi anføre dette saameget hellere, som vi pga den seneste Tid have maattet anføre Ting, der stillede Kammerh. Warnstedt i Skygge, og som vi ikke kunde lade gaae upaankede hen.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. juli 1850, 2. udgave)

Tønder, den 4de Juli. (Freia). Ved Valgene her i Byen er det gaaet meget fattigt til. Tønder Valgdistrict tæller idetmindste 6000 Vælgere, og til Trods for alle de Anstrengelser der bleve gjorte, indfandt sig ikkun 400, af hvilke idetmindste de fem Sjettedele vare Haandværkssvende og Tjenestekarle. - Fra Apenrade ankom først i Mandags nogle flygtende Høitydskere; jeg hørte nævne Skibscapitainerne Bruhn, Bendixen, Koch og Jepsen, Rector Nissen og Flere; om Tirsdagen kom atter et Par, blandt hvilke Gademægleren Peer Gilow, og næste Dag den høit berømte Herman Litsenbroder. Snart gik Rygtet over Byen, at der paa Valgdagen skulde komme et hundrede Vogne fra Apenrade og Omegn med Vælgere, og Tønderanerne gjorde sig megen Umage med at feie Gaderne, strøe Sand, Grønt og Blomster, og pryde deres Huse med trefarvede Faner, men Vognene udebleve. I det Hele vare nogle og tyve Vælgere ankomne fra Apenrade og hele Districtet, og disse foretoge Valget. Næste Dag reiste de herfra, nogle til Hjemmet, Andre til Rendsborg. - Igaar Aftes ankom hertil en Stafet fra Rendsborg, som medbragte Ordre, at alle schleswigholsteinske Militaire fra 20 til 30 Aar, Gifte og Ugifte, ufortøvet og senest til den 6te skulle møde i Fæstningen. Vor Amtmand fik overordentlig Hastværk, og udsendte ridende Expresser til alle Sider og Kanter. Hvorledes forøvrigt Stemningen blandt Landfolket her er, kan kjendes deraf, at der forleden fra Byen Norkjær er bleven indsendt 400 Mk. Cour. til de saarede danske Krigere.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. juli 1850. 2. udgave).

Krigen 1848-1851: Juli 1850 (Efterskrift til Politivennen)

1. juli 1850 mobiliserede hærene. Den 2. juli 1850 sluttede Preussen, Danmark og det tyske forbund fred i Berlin, og forbundstropperne trak sig definitivt ud. I starten af juli blev der forsøgt afholdt valg til den slesvig-holstenske landsforsamling. Det blev kraftigt modarbejdet i det nordlige Slesvig:

Politimester Knudsen  i Aabenraa bekendtgør at hvem som deltager i det ulovlige valg til den såkaldte første ordentlige slesvig-holstenske landsforsamling, hvilket for Aabenraa og omegn er påtænkt at afholdes i Tønder, efter omstændighederne enten vil blive bortvist fra staden eller idømt en mulkt af indtil 500 mk. kour., som i uformuestilfælde vil være at afsone med vand og brød. Køretøjer som måtte blive benyttet til at befordre vælgere fra Aabenraa til Tønder, vil blive konfiskeret tilligemed hesten. 

Ribe Stifts-Tidende, 1. juli 1850.

"Alt. Merc." meddeler nu bilagene i anledning af tillidsmændenes sendelse til København. I brevet de bragte til kongen fra statholderskabet, hedder det blandt andet: "Med fuldkommen oprigtighed erkender vi at hertugdømmerne, århundreder igennem, har nydt velgerninger af deres majestæts forfædre, som ikke gjorde det ønskeligt at løsne båndet der ved fællesskab af fyrster var knyttet mellem kongeriget og hertugdømmerne. Dette bånds varighed angår fyrsterettigheder hvorover hertugdømmerne ikke kunne råde. Lige så lidt er disse beføjede til at bortgive noget af det tyske forbundsrettigheder. Men hvad hertugdømmerne uden deltagelse af nogen tredjemand umiddelbart tør udbede af deres majestæt, det er er fornyet anerkendelse af en fælles forvaltning og lovgivning for begge hertugdømmer. Allernådigste kongehertug: Hør denne bøn - for deres landes freds og lykkedes skyld!" Dette er tilstrækkeligt til at vise at oprørerne ikke vil have fred.

Ribe Stifts-Tidende, 5. juli 1850.

Isted. Fra Johan Frederik Christian Knudsen: Danmarks kamp for slesvig i aarene 1848, 49 og 50. (1852).

Den provisoriske regering fortsatte militært under ledelse af von Willisen ved den 14. juli 1850 at besætte Slesvig og marcherede med ca. 26.000 mand til Isted. Først rykkede de ind i Eckernförde, Slesvig, Husum og Louisenlund. I byen Slesvig ankom de kort efter preusserne var rykket ud, og Kjøbenhavnsposten skrev at de blev modtaget med begejstring.

General Willisens armeberetning:

Armeens bevægelse den 15. er blevet udført ganske som det var antydet i min første beretning. De stærke afskæringer ved Isted og Vedelspand er besatte af vore fortropper og hele armeen har i dag, den 16. koncentreret sig bag dem. Ved Mysunde er der lagt en bro og således sikret armeen en dobbelt operationslinje. Turde militære hensyn alene bestemme hvad der nærmest er at gøre, så ville intet være mere fordelagtigt end hurtig at fortsætte bevægelsen indtil Bov og således forstyrre fjenden i hans sandsynligvis strategiske fremmarch. Men det synes passende (angemessen), at opofre denne store militariske fordel for på det uimodsigeligste at bevise oprigtigheden af det sindelag der stedse har villet og endnu vil en fredelig løsning. - Det militariske som hidtil er sket, tør vel på ingen måde betragtes som en agression. Der er kun besat en lille del af det land hvorpå man har fuldt krav, og mener modstanderen det ærligt med sine forsoningsforslag, så er der ikke sket noget der turde give ham det påskud at træde tilbage derfra. - Den indtrådte store hede besværliggør troppernes bevægelse i høj grad, dog bæres de med fasthed og tropperne befinder sig i den bedste tilstand."

(Kjøbenhavnsposten, 22. juli 1850).

Den danske Armees Indmarch i Slesvig over Kongeaaen, den 16de Juli 1850. Det Kongelige bibliotek. 

18. juli 1850 rykkede den danske hær under general Gerhard von Krogh fra Flensborg med 37.000 mand. Hærene mødtes ved Isted 25. juli 1850 - krigens blodigste slag. 

G. N. Renner & Co.Schlacht bei Idstedt, zwischen den Dänen & Schleswig-Holsteinern, am 25. Juli 1850. (Det Kongelige Bibliotek)

I slutningen af august udbrød der kolera i Rendsborg, den slesvig-holstenske hærs hovedfæstning, og den måtte rømmes. Imens led den danske hær ved Dannevirke under regn og blæst.