Eksplosionsulykke på Laboratoriet i Rendsborg 7de August 1850. (Efterskrift til Politivennen)

7. august 1850 eksploderede den slesvig-holstenske hærs laboratorium i Rendsborg. Umiddelbart fik det ikke nogen betydning militært, og ilden blev slukket i løbet af en halv time. Fremstillingen af ammunition blev imidlertid fra nu af besværliggjort. Ved eksplosionen omkom 102 civile og 20 soldater, et ukendt antal blev såret.

"Rendsburg", illustration fra Illustrated London News, 12. oktober 1850.

- Ødelæggelsen af Laboratorier i Rendsborg var som vi havde formodet, langt betydeligere end man havde angivet, og har kostet mange Mennesker Livet, man angiver 80. (Efter private Breve fra Altona skulle flere Hundrede have mistet Livet). - Her meddele vi Willisens 2den Beretning herom:

"Medens det imorges kun lod til, at meget faa Menneskeliv vare blevne Offre ved den ulykkelige Begivenhed idag, have de videre Undersøgelser desværre viist et betydeligt Antal Dræbte og dødeligt Saarede. 

"Ved en mærkværdig Tilskikkelse ere de tvende i Laboratoriet under Explosionen arbeidende Officerers Liv bleven reddet; derimod have vi mistet flere dygtige Underofficerer og Soldater. I høi Grad smertelig er ogsaa Tabet af Størstedelen as Eleverne i Underofficeer-Skolen, der arbeidede ligeover Vulkanens Hovedarnested. Kun faa af dem ere reddede, og alle Liig ere ikke engang endnu fundne.

"Denne sørgelige Begivenhed vil jo vel blive uden Indflydelse paa Krigens Gang; thi intet Materiale er gaaet tabt, som ikke med Lethed kunde undværes ved. Men den skrækkelige Maade, ren forestaaende Kamp, paa hvilken saa mange Mennesker ere navnlig de mange haabefulde Drenges Dyd vil stemple denne Begivenhed som en af de bedrøveligste i hele Krigen.

"Undertegnede Commando kan saa meget mindre undlade offentlig at udtale, hvor smertelig det føler sig truffet ved de Offre, et grueligt Tilfalde har fordret, som det imorges i sin Bekjendtgjørelse ved en Feiltagelse anslog Antallet af de Tabte for ringe.

"Endnu engang maa undertegnede Commando med rørende Tak anerkjende den uforfærdede Maade, paa hvilke foruden Militairet, ogsaa Rendsborgs Borgere og især Sprøitemandskabet under stor Fare bragte Redning og Hjelp. Ved denne Uforfærdethed lykkedes det at redde mangen under Ruinerne liggende Saaret, fra Luerne.

"Flere i Nærhedeen staaende Munitionsvogne og Tusinder af fyldt Huulskyts ere endnu redde paa Brandstedet.

Rendsborg den 7de August 1850. Aften Kl. 10
Den commanderende General v. Willisen."

"Nordd. fr. Pr." indeholder herom følgende Correspondence:

Rendsborg den 8de August. Den Begivenhed, hvorom De uden Tvivl igaar allerede har erholdt officiel Underretning ved Willisens Proklamation er af saa mangesidig Interesse, at jeg skal meddele Dem noget Udførligere derom, idetmindste for saa vidt mine egne Iagttagelser strække. - Det var, hvis jeg ikke tager Feil, kort efter Klokken 11; jeg var nylig kommen hjem (i Altstadt) og havde taget en Bog i Haanden, da lod paa een Gang et frygteligt Knald, hele Huset zittrede, Tagstenene styrtede ned fra Tagene, Vinduesruderne og hele Vinduer faldt klirrende ned paa Gaden og Kalken fra Vægene. Jeg iler ud af Værelset for at see hvad der er paafærde. Medens jeg var paa Trappen, indtræffe endnu et Par af saa stærk Buldren ledsagede Rystelser, at jeg troede at hele Huset styrtede sammen. Samtlige Beboere i Huset, deriblandt en talrig Indkvartering, trængte sig til Døren. Derude, da jeg saae hen ad den Gade, der fører til det gamle Torv, var det første, som fængslede mit Blik, en uhyre sortgraa Sky, som havde leiret sig over Staden. Det syntes som om allehaande spøgelseagtige Gjenstande fare omkring den eller ud derfra: Støvmasser, Teglsteen og andre Ting faldt ned paa Gaden. Tænk Dem dertil Husenes Beboere staaende som bedøvede paa Gaden eller udenfor Gadedørene, Fruentimmerne jamrende og vridende deres Hænder, Hestene farende vildt frem og tilbage - og De har et svagt Billede af det første Indtryk af den frygtelige Scene. Da den første Bedøvelse var forbi, hørte man overalt det Spørgsmaal: Hvad var det? hvorfra kom det? dog vidste Ingen rigtig Beskeed. Jeg troede, at et Krudttaarn var fløiet i Luften. Snart begyndte Generalmarschen at hvirvle gjennem Gaderne, Raabet Ild! lød, Klokkerne ringede Storm. Jeg tog i Hast min Oppakning paa og ilede til vor Allarmplads Neuwerk. Underveis hørte jeg, at Artilleri-Laboratoriet var fløiet i Luften, og overalt mødte jeg Spor af den voldsomme Explosion, enkelte Fodgjængere med blødende Ansigter, andre - dog meget faa - bleve saarede eller døde baarne eller kjørte; dertil overalt beskadigede Tage, Mure, og Vinduer, som tildeels vare slyngede ud med Rammerne. Fra Jungfernstieg saae man til Høire Brandstedet, hvorfra igjennem tætte Røgskyer Flammerne paa flere Steder sloge i Veiret. Til Høire fra Jungfernstieg saae jeg nogle med Straa ladede, omstyrtede Vogne.

Ankomne til vor Allarmplads, fik vi Ordre til strax i Arbeidsdragt at begive os til Brandstedet, for at slukke og skaffe de Døde og Saarede bort, Fra Tøihuset ilede vi hen til Stedet, med Slukningsredskaber og Bærestole. Hvilket Syn frembød sig for os, da vi ankom derhen. Hvor Laboratoriet havde staaet, befandt sig nu en Ruin hob, hvorfra paa flere Steder de røgomhyllede Flammer sloge frem; hele Egnen ligesom oversaaet med allehaande Ruiner, Bomber- og Granatstykker, Kanon- og Flintekugler, Bjelkestykker. Stene bedækkede Jorden og Vandet paa begge Sider var formeligt bedækket med Gruus. De i Frastand staaende Træer vare ligesom brændte, de nær ved Bygningen staaende stærke Stammer vare revne op med Roden eller knækkede som Halmstraa, Men det frygteligste Syn frembød de paa og under Gruset fundne Lig og Saarede, som for en Deel vare slyngede en lang Strækning bort. Jeg har seet Saarede og Liig paa en Valplads, men det var Intet herimod. Om de Dødes Antal veed man endnu intet Bestemt. Af Saarede har man forholdsviis kun fundet faa i eller ved Laboratoriet. Nogle faa Lykkelige, deriblandt Capitain Peters ere ikke alene komne levende derfra, men ogsaa uden betydelig Beskadigelse. Den nævnte Capitain skal have befundet sig med endnu en Officeer i Bureauet, da Explosionen fandt Sted; begge bleve af den sprængte Væg kastede mod en lille Vold, som omgiver Laboratoriet, hvor de snart kom sig af deres Bedøvelse. De fleste Døde høre til Artilleriet, hvoraf foruden de fast Ansatte altid en Afdeling kommanderes til Arbeiderne i Laboratoriet. Ogsaa af Artilleriskolens Elever er en Deel forulykket; et haardt Tab, især for Forældrene.

Efter en Times Forløb vare vi Herre over Ilden. Foruden Artilleriet og Pionererne havde ogsaa nogle her liggende Batailloner afgivet deres Contingent til Slukningen; ogsaa af Civilpersoner saae man Mange i Rækkerne, hjelpende til ved Sprøiterne. Der herskede den bedste Orden; vore Folks rolige Besindighed fornægtede sig ikke under Indtrykket af den os omgivende Forstyrrelse. Henimod Kl. 2 , da Alt var aldeles slukket, forlode vi Brandstedet.

Grunden til Ulykken veed man endnu ikke rigtig; man antager almindelig, at Uforsigtighed er Skyld deri. Saameget er vist, at Skaden paa Materiale er meget ringe og ikke vanskelig at erstatte.

Da jeg forlod Brandstedet kom den kommanderende General med flere Stabsofficerer tilbage fra et Ridt gjennem Byen; den Rolighed, med hvilken han traf alle de fornødne Dispositioner, udtrykker sig ogsaa i hans Proclamation.

Kugler og Bomber fløi langt ind i Staden, saavel til Neuwerk som Altstadt; i et Øl-Locale i Neuwerk foer en Kartætsche lige ind i Huset, uden at skade Nogen, og i den Gaard jeg boer faldt et Bombestykke. Ligedan gik det i mange Huse, og det er mærkeligt, at ikke flere af Byens Beboere have mistet Livet.

Iaften hersker den gamle tillidsfulde Ro, dog vil denne Begivenhed naturligviis blive et staaende Thema for Samtalen i Rendsborg. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. august 1850, 2. udgave).

"Explosion of the laboratory, at Rendsburg", illustration fra Illustrated London News, 17. august 1850.

Fra Slesvig, 7. august aften. Indbyggerne i Rendsborg blev i dag dybt forfærdede, da der pludselig klokken 11 hørtes et frygteligt brag, efterfulgt af et længerevarende brøl og hyl. Laboratoriet på Ejderøen hvor alle hærens skydeforsyninger fremstilles, blev sprængt i luften, men kun de lettere genstande som tagsten, vinduesruder, døre og møbler, mens selve murværket blev stående. Chokket og forvirringen nåede et niveau, der ikke kan beskrives, for ingen troede andet end at enten danskerne havde angrebet fæstningen, eller at der var begået et frygteligt forræderi af danske spioner; heldigvis blev ingen af ​​disse ting bekræftet, men efterforskningen viste hurtigt, at skødesløshed var skyld i denne meget bekymrende begivenhed. I sideafdelingens laboratorim blev der arbejdet med ​​shrapnells. Hamrene der skubbede den eksplosive masse, havde opsamlet jernfilspåner, som antændte den ved at gnide mod massen, og eksplosionen opstod. Heldigvis var al den færdige ammunition, såsom patroner, bomber og granater, allerede leveret til forterne, så her eksploderede kun en del krudt og halvt forarbejdet fyrværkeri, hvilket betød at der ikke skete skade på selve hæren da alt var der i perfekte mængder. En nærliggende staldbygning blev antændt af raketter der fløj ind i den, og selve laboratoriet var slukket klokken 02.00 takket være beboernes og militærets konstante indsats. Militæret tog også affære ved denne lejlighed, da en generel mistillid øjeblikkelig overtog hovedet på en befolkning, der forventer et angreb fra arvefjenden til enhver tid (dette udtryk er ikke en overdrivelse) og mener, at den er omgivet af talrige spioner, det kunne ikke være anderledes, men meget hurtigt, på tre minutter var alle på pladsen for at afvente de nødvendige ordrer, general von Willisen var lige så koldblodig og beslutsom og begav sig straks til laboratoriepladsen og sørgede selv for alt og gav ordre til at besætte alle de vigtige punkter, samt ledede brandslukningsoperationerne, fordi generalen i begyndelsen ikke kan have vidst, om der var et forræderi på spil her, og om de resterende steder hvor der var ammunition, var udsat for noget lignende. Befolkningen og soldaterne var så meget desto gladere da de fandt ud af det sande hændelsesforløb. Desværre døde tre personer *) og en del blev såret, dog mest kun let; Det mest mærkelige er at alle ni arbejdere, der arbejdede i rummet, hvor eksplosionen skete, slap helt uskadt. Borgmester Christian Schow og general v. Willisen udsendte om aftenen hver sin bekendtgørelse til beboerne, hvori hændelsen blev berettet, beboerne blev takket for deres indsats og stadige aktivitet, og de blev bedt om ikke at lade sig frarøve den rolige tillid, som de hidtil havde haft overfor begivenheder. Intet nyt fra hæren, den holder stadig den gamle stilling: Eckernførde er befæstet mod syd af danskerne.

*) Oplysningerne om antallet af døde varierer meget. De rapporter der oprindeligt var chokerede, ser ud til at være stærkt overdrevne. Red.

Aus Schleswig, 7 August Abends. Eine tiefe Bestürzung hatte heute die Einwohner Rendsburgs ergriffen als plötzlich um 11 Uhr Vormittags sich ein furchtbarer Knall vernehmen liess, dem ein längeres Dröhnen und Getöse folgte. Das Laboratorium auf der Eider-Insel, worin der sämmtliche Schiessbedarf für die Armee gefertigt wird, war in die Luft geflogen, jedoch nur die mehr leichten Gegenstände desselben, wie Dachsteine, Fensterscheiben, Thüren und Mobilien, während das eigentliche Mauerwerk stehen blieb. Der Schreck und die Verwirrung hatte einen Grad erreicht der sich nicht beschreiben lässt, denn niemand glaubte etwas anderes als dass die Dänen entweder die Festung angegriffen, oder dass durch dänische Spione ein arger Verrath verübt worden sey; glücklicherweise bestätigte sich keins von beiden, sondern die Untersuchung ergab sehr bald dass eine Unvorsichtigkeit die Schuld dieses, leicht sehr bedenklichen Ereignisses trägt. Es wurden nämlich in der Seitenabtheilung des Laboratoriums Shrapnells gearbeitet, die Stampfen welche die Sprengmasse stossen, hatten Eisen Feilspäne aufgenommen, welche durch das Reiben an der Masse dieselbe entzündeten, und so erfolgte die Explosion. Glücklicherweise waren alle fertigen Munitionsgegenstände, als Patronen, Bomben und Granaten bereits nach den Forts geschaft, so dass hier nur eine ziemliche Quantität Pulver und halbverarbeitete Feuerwerkskörper explodirten, wodurch der Armee selbst kein Schaden erwächst, da alles im vollkommenen Masse vorhanden ist. Ein nevenstehendes Stallgebäude welches durch Raketen, die darauf flogen, entzündet wurde, und das Laboratorium selbst waren durch die unausgesetzten Anstrengungen der Einwoher und des Militärs schon um 2 Uhr gelöscht. Das Militär hat sich auch bei dieser Gelegenheit, wo für den Augenblick sich ein allgemeines Misstrauen der Gemüther bemächtigte, wie solches bei einer Bevölkerung, die jeden Augenblick einen Angriff des Erbfeindes (es ist diese Bezeihnung nucht übertrieben) erwartet und sich von zahlreichen Spionen umlauert glaubt, nicht anders seyn kann, als ganz verzüglich bewährt, in drei Minuten stand alles auf dem Platz um die nöthigen Befehle zu erwarten, ebenso kaltblütig und entschlossen zeigte sich der General v. Willisen, welcher sich sogleich nach dem Platz des Laboratoriums begab und selbst alle Anordnungen traf und die Befehle zum Besetzen aller wichtigen Punkte gab, sowie die Löschantalten leitete, denn auch der General konnte angangs nicht wissen ob nicht ein Verrath hier im Spiele sey, und dass den übrigen Räumen worin sich Munition befindet, ein gleichen bevorstehe. Desto erfreulicher war die Bevölkerung und die Soldaten als man den wahren Hergang der Dinge erfuhr. Es sind leider dabei drei Menschen *) ums Leben gekommen und eine Anzahl, jedoch meistens nur leicht, verwundet; höchst merkwürdig ist die Erscheinung dass sämmtliche neun Arbeiter, welche in dem Raum arbeiteten wo die Explosion erfolgte, gänzlich unverfehrt davon kamen. Der Bürgermeister Christian Schow, sowie General v. Willisen haben noch gegen Abend jeder eine Proclamation an die Einwohner erlassen worin der Vorgang erzählt, den Einwohnern der Dank für ihre Bemühungen und rastlose Thätigkeit gezollt wird, und dieselbem aufgefordert werden die ruhige Zuversicht sich auch ferner nicht rauben zu lasse, mit der sie den Ereignissen bisher entgegengesehen haben. Von der Armee nichts neues, dieselbe hat noch immer die alte Position inne: Eckernförde wird von den Dänen nach dem Süden befestigt.

*) Die Angaben über die Zahl der Umgekommenen schwanken sehr. Die im ersten Schrecken angefassten Berichte scheinen in hohen Grade übertrieben. D. Red.

(Allgemeine Zeitung 12. august 1850).

Allgemeine Zeitung berettede fra 8. august at tallet af døde og sårede var over 100, 30 unge artillerister mellem 14 og 17 år blev dræbt i laboratoriet

- Rendsborg, den 9de August. Rendsborg yder i dette Øieblik et eiendommeligt Skue. Man kan gaae Gade op og ned, sjelden vil man træffe paa et Huus, der er aldeles ubeskadiget paa Tage og Vinduer. Ødelæggelsen er tildeels ogsaa at tilskrive Forstyrrelsen i Luftens Ligevægt, der altid frembringes ved Krudt-Explosioner, deels hidrører den fra Legemer, der ere slyngede ud gjennem Luften. Det er mærkeligt, at saa faa Mennesker i Husene og paa Gaderne ere blevne beskadigede ved Laboratoriets Ruiner. Saaledes gik en Bombe gjennem et Vindue, tæt forbi en Skriver, tog Dørposten med sig ud af et Vindue igjen og brast i Gaarden uden at beskadige Nogen. Mange slige Tilfælde fortælles. For at faae Idee om Ødelæggelsen, maa man see den Plads, hvor Laboratoriet har staaet, og dens nærmeste Omgivelser. Træer paa 2-3 Fods Tykkelse bleve knækkede som Rør, i Vandet omkring Øen ligge Fiskene døde i Masse. Om Antallet af de ved Catastrophen Dræbte og Saarede veed man endnu intet Bestemt.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. august 1850. 2. udgave).

Slesvigs Udsigter. (Efterskrift til Politivennen)

- "Alt. Merc." indeholder følgende Artikel om de Danskes Fremgangsmaade mod de civile Oprørere. (Vi maae ved denne Leilighed protestere imod "Hamb. Nachr.", angaaende hvad denne anfører om vor Yttring i denne Retning; thi det er den groveste Usandhed, at vi have anbefalet de badenske strænge Forholdsregler; vi have kun anført faadant. som en Modsætning til vor milde Fremgangsmaade). Artiklen i Mercur lyder saaledes:

"Altona. Den kongelige danske overordentlige Regjeringscommissairs Bestemmelse ligesom ogsaa de Forholdsregler, der tages: Embedsmænds Afsættelse i Masse, Bortførelse af slesvigske Indvaanere osv. synes de Fleste at være kommen noget uventet, idet de beraabe sig paa det sidste Manifest fra Konge-Hertugen og andre Erklæringer. Vi kunne ikke dele denne Mening. Manifestet forlangte Underkastelse, uden at love Tilbagetagelse af Erklæringen af 24de Marts 1848, og lovede for det Tilfælde Forglemmelse og Tilgivelse. Denne Underkastelse er ikke paafulgt, og vi kunne derfor kun i hine Bestemmelser og Forholdsregler see en conseqvent Fremadskriden paa den engang betraadte Vei. Een Uretfærdighed drager den anden efter sig. Hvo der vil Øiemedet, maa ogsaa ville Midlerne. Man maa være fattet paa, at de Danske, naar de med Vaabenmagt tage Hertugdømmet Slesvig i Besiddelse, ikke alene factisk ville lade alle de Indretninger ophæve, der ere at ansee som Følge af Slesvigs og Holsteens statsretlige Forbindelse, men ogsaa vil afsætte de Embedsmænd, der holde paa Landets Ret og ansee Slesvig Holsteen for deres Stat, ligesom ogsaa gjøre de Indbyggere uskadelige, der have gjort sig bemærkede ved Kamp imod Danskheden. De kunde, afseet fra forekommende Brutaliteter, ikke gjøre stort Mindre, naar de ikke vilde blive staaende paa Halvveien, og naar de ville gaae ærlig tilværks i deres Uretfærdighed. De halve Forholdsreglers Tid maa være forbi; vi vide nu hvad det gjælder. Hvilken Bevendthed det har med de provindsielle Institutioner, der ere lovede Hertugdømmet, og med Garantien for den tydske Nationalitet, vil vise sig. Foreløbigen seer det ud, som om med Bærerne af tydsk Dannelse og Sæder, ogsaa disse sidste selv ere betydeligt truede, og med de provindsielle Institutioner haster det vel ikke. Til en egentlig Pacificering af Landet vil det ikke komme, afseet fra, at endnu en slesvig-holsteensk Armee staaer bevæbnet paa slesvigst Grund. Kampen vil blive en mere skjult, men for Danmark desto farligere. Det skulde de Stormagter smukt tage i Betænkning, som troe at kunne afgjøre Sagen med Protokoller".

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. august 1850. 2. udgave).

"Holstein chasseurs and night fire - signal post", illustration fra Illustrated London News, 21. september 1850.

Belejringstilstand i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Byerne Slesvig, Eckernførde, Husum, Tønning, Garding og Friedenchsstadt tilligemed Flekken Cappeln og de mellem disse Byer liggende Distrikter ere under 27. Juli af den kommanderende General erklærede i Belejringstilstand. Saasnart som de kongelige Tropper rykke ind i er Distrikt, en Stad, Flække eller Landsby, have Indbyggerne øjeblikkelig at aflevere samtlige i deres Besiddelse værende Vaaben af enhver Art til Befalingsmændene for Troppeafdelingerne. Hvo som senere, og navnlig efter 12 Timers Forløb efter Troppernes Indrykning, flndes i Besiddelse af Vaaben, vil blive stillet for en Krigsret og belagt med en svær Frihedsstraf. Under samme Straf skulle ogsaa samtlige saakaldte tydske og slesvigholstenske Faner ufortøvet afleveres, og det forbydes at bære saadanne Kokarder osv. Skulde efter de kongl. Troppers Indrykning Distriktsbeboerne eller Indvaanerne træffes med Vaaben i Haand og navnlig gjøre Brug af samme til Skade for Armeen, saa ville de Skyldige blive standretlig dømte og strax skudte. Enhrrr Indvaaner, der vedligeholder Forbindelse og Brevvexling med Insurgenterne, lader dem tilflyde Efterretninger, og overhovedet foretager noget til Skade for den kongl. Armee og til Fordel for den fiendtlige, bliver strax stillet for en Standret og skudt. De fastsatte Straffe ville uden Persons Anseelse blive fuldbyrdede mod enhver Skyldigs Person, hvo han end maatte være.

(Ribe Stifts-Tidende 2. august 1850).

"Repose in camp", illustration fra Illustrated London News, 21. september 1850.

Dansk Indtog i Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Flensborg skrives under 17. Juli. Idag have de danske Tropper besat Flensborg! - Allerede igaar Eftermiddags gik endel af Armeen over Alssund, og da man iaftes hørte, at endel Jægere vare blevne sete noget her fra Byen, vandrede Mennesker i stor Mængde ud for at see og modtage dem. Man fandt da en Afdeling Jægere som Bedækning for nogle Ingeniører ved Kobbermøllen, hvor inat de ikke ubetydelige Palisaderinger, som slesvigholstenerne og Tydskerne (igrunden vor egen Magistrat) tidligere havde ladet opføre, bleve tilinletgjorte, mest ved Opbrænding. Visheden om at have danske Tropper i Nærheden udbredte stor Glæde over hele Byen inat, som dog forstyrredes ved en panisk Skræk imorges, opstaaet af den pludselige Efterretning, at 10,000 Mand Holstenere laae ved Bilskov. Fra hvilken Kilde dette Rygte kom, ved jeg ikke; men endel Skin af Sandhed maa det have havt, da Etatsraad Schrader med endel af sit Politipersonale og sine Papirer begave sig ombord paa "Ægir", ligesom ogsaa Regeringspersonalel vildledtes og bragte i en Hast sine Papirer i Sikkerhed. Man erfarede dog senere, at Forstrækkelsen, som havde udbredt sig over endel af Staten, var ganske uden Grund, og de flygtede Personer og Papirer vendte tilbage. I Formiddags lige fra den tidligste Morgenstund har Indskibningen af de svenske Tropper fundet Sted; men først efterat en Bataillon af vore kjære Danskere under Anførsel af Oberstlieutenant v. Trepka er rykket ind i Staden har den sidste Del af de svensk-norske Tropper forladt Flensborg. Over hele Byen vaier Dannebrogs ud fra alle Huse paa nogle Holstensksindedes nær; Indvaanernes Jubel var overordentlig; Mange græd, og hele Tiden ledsagedes Soldaterne under deres Marsch gjennem Byen af en Skare Mennester, som sang: "Dansken har Seier vundet", "den tappre Landsoldat" og flere saadanne. D. 17. kom flere danske Tropper til Flensborg ; fra mange Huse udenfor og i Byen bares Spise og Drikke ud til dem. Om Aftenen blev uagtet Politiets Aarvaagenhcd slaaet Vinduer ind hos de værste Antidanske: Kjøbmand Corrissen, Viinhandler Soltau, Kjøbmand Asmus, ditto Schmoeck, Slagter Sørensen, Kjøbmændene Bune og Vith, Cigarmager Hildegaard og Flere. Ogsaa fremkaldte den bekjendte Lorentzen til Wassersleben Flensborgernes Forbiitrelse i høiste Grad. Da en Afdeling Soldater i den trykkende Hede kom forbi hans Hus, nærved Flensborg, og da han paa en Begjæring, endog for Betaling, at give Soldaterne Mælk eller Vand erklærede at han intet saadant havde tilovers for dem, bleve endel Mennester, som vare strømmede ud fra Flensborg, saa forbittrede, at de bemægtigede sig ham, slæbte ham ud af Huset, og vilde have mishandlet ham, hvis ikke netop det danske Militær, hvem han negtede Læskedrikken, havde taget ham tilsig og beskyttet ham. Hans Frue, en Søster til Agent Jensen, skal endog have lagt et Gevær ed af Vinduet for at skyde paa Maengdcn, men blev heri forhindret af indtrængende Mennesker. Endog Husjomfruen havde forsynet sig med Sabel og Knipler, for at kunne udholde en Beleiring af de dansksindede Flensborgere, uden at dette Narreri dog enten hjalp hende noget eller behøvedes til hendes Sikkerhed. Foreløbig er nu Huset besat og Familien bragt til Flensborg. I hans Stald fandtes to af Kongens Hingster, som Aaret 1848 vare blevne røvede i Kolding; en tredie dito har han tidligere solgt ved Auktion til en Bonde. Den deputerede Borger Asmus havde yttret, at han ikke kunde taale at see de Danske Hunde marschere forbi sit Hus og havde derfor lukket sine Vinduesskaadder. Kommandanten skal have ladet Hr. Asmus arresteret. (Dvk).

(Ribe Stifts-Tidende 22. juli 1850).

"The schleswig-Holstein war - blowing up of the screw steamer "Von der Tann", illustration fra Illustrated London News, 10. august 1850. Oprindelig hed skibet "Kanonbåd 1", men blev herefter opkaldt efter den bayerske officer von der Tann som tjente i de holstenske styrker. Det anses for verdens første skruekanonbåd. Den 20/21. juli 1850 opbragte den et dansk handelsskin i Lübeck Bugt, og begav sig mod Neustadt. Det blev angrebet af hjuldampskibet Hekla og korvetten Valkyrien, og løb på grund. Mandskabet gik fra borde og stak skibet i brand. I 1853 var skibet sat i stand og i den danske marine under navnet "Støren". Det blev skrottet i 1862, motoren dog genbrugt i kanonbåden "Hauch".

Før Krigsudbruddet. (Efterskrift til Politivennen)

Nedenstående artikel i Allgemeiner Zeitung er endnu før genoptagelse af krigen næsten profetisk, især hvad angår forudsigelsen af diplomatiet og Ruslands pres.

Hamborg den 16. juli. Terningen er kastet! Danske tropper gik ind i Slesvig, og slesvig-holstenerne har den 12. krydset grænserne og står allerede i Slesvig by i dette øjeblik. Slesvig-holstenerne mangler ikke officerer, og de mangler heller ikke mandskab. Ikke alene i Kiel, men i Holsten i det hele taget melder nittenårige – og nu også attenårige – sig til tjeneste, og frivillige vælter ind fra alle sider; de gamle på orlov ankommer også fra Slesvig samtidig med 15-, 16-, 17-årige unge, og mængden af ​​disse frivillige er det bedste bevis på, at Slesvig gerne vil være tysk. Alle militære foranstaltninger er truffet: Rendsburg er oversvømmet af tropper, Friedrichsort er spækket med kanoner, Eckernförde er nu bevæbnet igen, og Hoacht er stærkt befæstet. De øvrige nødvendige forholdsregler er også trådt i kraft; de skibsførende beboere bliver bedt om at bringe deres skibe i søen i sikkerhed i god tid, alle mistænkte - og der siges at have været en del af dem, især i Rendsburg - bringes over grænsen; Passagertrafikken gennem Rendsburg er blevet begrænset, trafikken i Slesvig-Holsten-kanalen er blevet begrænset, og der er udstedt strengere regler for rejsende. Kort sagt - mellemtilstanden er forbi, og krigstilstanden mellem hertugdømmerne og Danmark træder i kraft igen. Statholderskabet har opfordret befolkningen om at give de afgående tropper en venlig modtagelse, og det skal der bestemt ikke mangle på, for vi ved, hvor surt det er for de fleste preussiske soldater at skilles fra deres slesvig-holstenske venner i farens time. Statsforvaltningen er opløst; Eulenburg rejste den 10. og Hodges ankom her. Statholderskabet antager atter fuld regering; Den bliver indtil videre i Kiel; Den slesvig-holstenske regering flytter derimod til Slesvig i løbet af få dage. I Nordslesvig vil Danmark derimod oprette en ny statslig myndighed. Der er ikke længere et mellemled mellem hertugdømmerne og danskerne, slagmarken er åben, den ulidelige usikkerhed er endelig nået til ende, og netop derfor er alle ved godt mod i Slesvig-Holsten, og frem for alt tropperne glæder sig over at der bliver en kamp. Enhver der ser denne kampgejst, dette sande heltemod, kan sikkert - som Daily News også gør - profetere sejr til hertugdømmerne. Men på trods af denne selvtillid kan den rolige seer ikke helt undgå et mørkt forvarsel. Ikke fordi den russiske flåde, 18 sejl stærke, er i nærheden af ​​Kiel. Kysterne er godt beskyttede, og en landgang af russiske tropper ville være meget risikabel. Den russiske flåde er ikke skræmmende; diplomatiet ledet af Rusland er det der også truer hertugdømmerne. Danskerne vil hvor slemt de end er slået, ikke give efter; ved at trække sig tilbage til Jylland vil de forlænge krigen og stormagternes diplomati vil blive tvunget til at gribe ind på en fredelig måde; til hvis fordel det kan udledes af London-protokollen.

Hamburg, 16. Juli. Also der Wurf ist geschehen! Dänische Truppen sind in Schleswig eingerückt, und die Schleswig-Holsteiner haben am 12 d. die Gränze überschritten und stehen diesen Augenblick schon in der Stadt Schleswig. An bewährten Officieren fehlt es den Schleswig-Holsteinern nicht, und ebensowenig an Mannschaft. Nicht bloss dass in Kiel und überhaupt in Holstein die Neunzehnjährigen - und jetzt auch die Achtzehnjährigen - sich zum Dienst drängen und Freiwillige von allen Seiten herbeieilen; auch aus Schleswig treffen die alten Beurlaubten zugleich mit 15-, 16-, 17Jährigen jungen Leute ein, und die Schaaren dieser Freiwilligen sind der beste Beweis dass Schleswig deutsch seyn will. Alle militärischen Massregel sind getroffen: Rendsburg ist übervoll von Truppen, Friedrichsort ist gespickt mit Kanonen, auch Eckernförde - ist jetzt wieder armirt, und bei Ho acht ist stark geschanzt. Die sonstigen nothwendigen Vorkehrungen sind gleichsfalls angeordnet; die schafffarttreibenden Bewohner sind aufgefordert ihre im See befindlichen Schiffe rechtzeitig in Sicherheit zu bringen, alle Verdächtigen - und es sollen deren namentlich in Renchtsburg nicht wenige gewesen seyn - werden über die Gränze gebracht; der Personenverkehr durch Rendsburg ist fistirt, der Verkehr im schleswig-holsteinischen Canal beschränkt worden, und für Reisenden sind verschärfte Verfügungen erlassen. Mit Einem Wort - der Zwischenzustand ist vorbei, und der Kriegszustand zwischen den Herzogthümern und Dänemark tritt wieder in Kraft. Die Statthalterschaft hat die Bevölkerung ermahnt den abziehenden Truppen eine freundliche Aufnahme zu bereiten, und gewiss wird es an dieser nicht fehlen, denn mann weiss wie sauer es den meisten preussischen Soldaten ist sich von ihren schleswig-holsteinischen Freunden zu trennen in der Stunde der Gefahr. Die Landesverwaltung hat sich aufgelöst; Eulenburg trat am 10. aus und Hodges traf schon hier ein. Die Statthalterschaft übernimmt wieder die volle Regierung; sie bleibt zwar zunächst noch in Kiel; die schleswig-holsteinische Regierung dagegen wird schon in wenigen Tagen nach Schleswig übersiedeln. In Nordschleswig andrerseits wird von Dänemark eine neue Regierungsbehörde eingerichtet werden. Kein vermittler drängt sich mehr zwischen die Herzogthümer und die Dänen, der Wahlplatz ist geöffnet, der unerträglichen Ungewissheit soll endlich ein Ende gemacht werden, und eben darum ist in Schleswig-Holstein alles guter Dinge, und vor allem die Truppen jubeln dass es zum Kampfe kommen soll. Wer diese Kampflust, diesen wahren Heldenmuth sieht, der darf wohl - wie auch "Daily News" biess thut - den Herzogthümern den Sieg prophezeien. Aber trotz dieser Zuversicht kann sich der ruhige Zuschauer nicht ganz einer trüben Ahnung erwehren. Nicht etwa darum weil die russische Flotte, 18 Segel stark, in der Nähe von Kiel liegt. Die Küsten sind wohl geschützt, und eine Landung russischer Truppen wäre sehr gewagt. Die Russische Flotte ist nicht furchtbar; die von Russland geleitete Diplomatie ist das was den Herzogthümern auch ferner Gefahr droht. Die Dänen werden, wie sehr auch geschlagen, nicht nachgeben; sie werden, indem sie sich nach Jütland zurückziehen, den Krieg in die Länge ziehen, und die Diplomatie der Grossmächte wird sich veranlasst sehen pacificirend einzuschreiten; zu wessen Gunten, das lässt sich aus dem Londoner Protokoll folgern. - - -

(Allgemeine Zeitung. 20. juli 1850. Uddrag)

"Schleswig-Holstein chasseurs on the march", illustration fra Illustrated London News, 21. september 1850.