7. august 1850 eksploderede den slesvig-holstenske hærs laboratorium i Rendsborg. Umiddelbart fik det ikke nogen betydning militært, og ilden blev slukket i løbet af en halv time. Fremstillingen af ammunition blev imidlertid fra nu af besværliggjort. Ved eksplosionen omkom 102 civile og 20 soldater, et ukendt antal blev såret.
- Ødelæggelsen af Laboratorier i Rendsborg var som vi havde formodet, langt betydeligere end man havde angivet, og har kostet mange Mennesker Livet, man angiver 80. (Efter private Breve fra Altona skulle flere Hundrede have mistet Livet). - Her meddele vi Willisens 2den Beretning herom:
"Medens det imorges kun lod til, at meget faa Menneskeliv vare blevne Offre ved den ulykkelige Begivenhed idag, have de videre Undersøgelser desværre viist et betydeligt Antal Dræbte og dødeligt Saarede.
"Ved en mærkværdig Tilskikkelse ere de tvende i Laboratoriet under Explosionen arbeidende Officerers Liv bleven reddet; derimod have vi mistet flere dygtige Underofficerer og Soldater. I høi Grad smertelig er ogsaa Tabet af Størstedelen as Eleverne i Underofficeer-Skolen, der arbeidede ligeover Vulkanens Hovedarnested. Kun faa af dem ere reddede, og alle Liig ere ikke engang endnu fundne.
"Denne sørgelige Begivenhed vil jo vel blive uden Indflydelse paa Krigens Gang; thi intet Materiale er gaaet tabt, som ikke med Lethed kunde undværes ved. Men den skrækkelige Maade, ren forestaaende Kamp, paa hvilken saa mange Mennesker ere navnlig de mange haabefulde Drenges Dyd vil stemple denne Begivenhed som en af de bedrøveligste i hele Krigen.
"Undertegnede Commando kan saa meget mindre undlade offentlig at udtale, hvor smertelig det føler sig truffet ved de Offre, et grueligt Tilfalde har fordret, som det imorges i sin Bekjendtgjørelse ved en Feiltagelse anslog Antallet af de Tabte for ringe.
"Endnu engang maa undertegnede Commando med rørende Tak anerkjende den uforfærdede Maade, paa hvilke foruden Militairet, ogsaa Rendsborgs Borgere og især Sprøitemandskabet under stor Fare bragte Redning og Hjelp. Ved denne Uforfærdethed lykkedes det at redde mangen under Ruinerne liggende Saaret, fra Luerne.
"Flere i Nærhedeen staaende Munitionsvogne og Tusinder af fyldt Huulskyts ere endnu redde paa Brandstedet.
Rendsborg den 7de August 1850. Aften Kl. 10
Den commanderende General v. W illisen."
"Nordd. fr. Pr." indeholder herom følgende Correspondence:
Rendsborg den 8de August. Den Begivenhed, hvorom De uden Tvivl igaar allerede har erholdt officiel Underretning ved Willisens Proklamation er af saa mangesidig Interesse, at jeg skal meddele Dem noget Udførligere derom, idetmindste for saa vidt mine egne Iagttagelser strække. - Det var, hvis jeg ikke tager Feil, kort efter Klokken 11; jeg var nylig kommen hjem (i Altstadt) og havde taget en Bog i Haanden, da lod paa een Gang et frygteligt Knald, hele Huset zittrede, Tagstenene styrtede ned fra Tagene, Vinduesruderne og hele Vinduer faldt klirrende ned paa Gaden og Kalken fra Vægene. Jeg iler ud af Værelset for at see hvad der er paafærde. Medens jeg var paa Trappen, indtræffe endnu et Par af saa stærk Buldren ledsagede Rystelser, at jeg troede at hele Huset styrtede sammen. Samtlige Beboere i Huset, deriblandt en talrig Indkvartering, trængte sig til Døren. Derude, da jeg saae hen ad den Gade, der fører til det gamle Torv, var det første, som fængslede mit Blik, en uhyre sortgraa Sky, som havde leiret sig over Staden. Det syntes som om allehaande spøgelseagtige Gjenstande fare omkring den eller ud derfra: Støvmasser, Teglsteen og andre Ting faldt ned paa Gaden. Tænk Dem dertil Husenes Beboere staaende som bedøvede paa Gaden eller udenfor Gadedørene, Fruentimmerne jamrende og vridende deres Hænder, Hestene farende vildt frem og tilbage - og De har et svagt Billede af det første Indtryk af den frygtelige Scene. Da den første Bedøvelse var forbi, hørte man overalt det Spørgsmaal: Hvad var det? hvorfra kom det? dog vidste Ingen rigtig Beskeed. Jeg troede, at et Krudttaarn var fløiet i Luften. Snart begyndte Generalmarschen at hvirvle gjennem Gaderne, Raabet Ild! lød, Klokkerne ringede Storm. Jeg tog i Hast min Oppakning paa og ilede til vor Allarmplads Neuwerk. Underveis hørte jeg, at Artilleri-Laboratoriet var fløiet i Luften, og overalt mødte jeg Spor af den voldsomme Explosion, enkelte Fodgjængere med blødende Ansigter, andre - dog meget faa - bleve saarede eller døde baarne eller kjørte; dertil overalt beskadigede Tage, Mure, og Vinduer, som tildeels vare slyngede ud med Rammerne. Fra Jungfernstieg saae man til Høire Brandstedet, hvorfra igjennem tætte Røgskyer Flammerne paa flere Steder sloge i Veiret. Til Høire fra Jungfernstieg saae jeg nogle med Straa ladede, omstyrtede Vogne.
Ankomne til vor Allarmplads, fik vi Ordre til strax i Arbeidsdragt at begive os til Brandstedet, for at slukke og skaffe de Døde og Saarede bort, Fra Tøihuset ilede vi hen til Stedet, med Slukningsredskaber og Bærestole. Hvilket Syn frembød sig for os, da vi ankom derhen. Hvor Laboratoriet havde staaet, befandt sig nu en Ruin hob, hvorfra paa flere Steder de røgomhyllede Flammer sloge frem; hele Egnen ligesom oversaaet med allehaande Ruiner, Bomber- og Granatstykker, Kanon- og Flintekugler, Bjelkestykker. Stene bedækkede Jorden og Vandet paa begge Sider var formeligt bedækket med Gruus. De i Frastand staaende Træer vare ligesom brændte, de nær ved Bygningen staaende stærke Stammer vare revne op med Roden eller knækkede som Halmstraa, Men det frygteligste Syn frembød de paa og under Gruset fundne Lig og Saarede, som for en Deel vare slyngede en lang Strækning bort. Jeg har seet Saarede og Liig paa en Valplads, men det var Intet herimod. Om de Dødes Antal veed man endnu intet Bestemt. Af Saarede har man forholdsviis kun fundet faa i eller ved Laboratoriet. Nogle faa Lykkelige, deriblandt Capitain Peters ere ikke alene komne levende derfra, men ogsaa uden betydelig Beskadigelse. Den nævnte Capitain skal have befundet sig med endnu en Officeer i Bureauet, da Explosionen fandt Sted; begge bleve af den sprængte Væg kastede mod en lille Vold, som omgiver Laboratoriet, hvor de snart kom sig af deres Bedøvelse. De fleste Døde høre til Artilleriet, hvoraf foruden de fast Ansatte altid en Afdeling kommanderes til Arbeiderne i Laboratoriet. Ogsaa af Artilleriskolens Elever er en Deel forulykket; et haardt Tab, især for Forældrene.
Efter en Times Forløb vare vi Herre over Ilden. Foruden Artilleriet og Pionererne havde ogsaa nogle her liggende Batailloner afgivet deres Contingent til Slukningen; ogsaa af Civilpersoner saae man Mange i Rækkerne, hjelpende til ved Sprøiterne. Der herskede den bedste Orden; vore Folks rolige Besindighed fornægtede sig ikke under Indtrykket af den os omgivende Forstyrrelse. Henimod Kl. 2 , da Alt var aldeles slukket, forlode vi Brandstedet.
Grunden til Ulykken veed man endnu ikke rigtig; man antager almindelig, at Uforsigtighed er Skyld deri. Saameget er vist, at Skaden paa Materiale er meget ringe og ikke vanskelig at erstatte.
Da jeg forlod Brandstedet kom den kommanderende General med flere Stabsofficerer tilbage fra et Ridt gjennem Byen; den Rolighed, med hvilken han traf alle de fornødne Dispositioner, udtrykker sig ogsaa i hans Proclamation.
Kugler og Bomber fløi langt ind i Staden, saavel til Neuwerk som Altstadt; i et Øl-Locale i Neuwerk foer en Kartætsche lige ind i Huset, uden at skade Nogen, og i den Gaard jeg boer faldt et Bombestykke. Ligedan gik det i mange Huse, og det er mærkeligt, at ikke flere af Byens Beboere have mistet Livet.
Iaften hersker den gamle tillidsfulde Ro, dog vil denne Begivenhed naturligviis blive et staaende Thema for Samtalen i Rendsborg.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. august 1850, 2. udgave).
Fra Slesvig, 7. august aften. Indbyggerne i Rendsborg blev i dag dybt forfærdede, da der pludselig klokken 11 hørtes et frygteligt brag, efterfulgt af et længerevarende brøl og hyl. Laboratoriet på Ejderøen hvor alle hærens skydeforsyninger fremstilles, blev sprængt i luften, men kun de lettere genstande som tagsten, vinduesruder, døre og møbler, mens selve murværket blev stående. Chokket og forvirringen nåede et niveau, der ikke kan beskrives, for ingen troede andet end at enten danskerne havde angrebet fæstningen, eller at der var begået et frygteligt forræderi af danske spioner; heldigvis blev ingen af disse ting bekræftet, men efterforskningen viste hurtigt, at skødesløshed var skyld i denne meget bekymrende begivenhed. I sideafdelingens laboratorim blev der arbejdet med shrapnells. Hamrene der skubbede den eksplosive masse, havde opsamlet jernfilspåner, som antændte den ved at gnide mod massen, og eksplosionen opstod. Heldigvis var al den færdige ammunition, såsom patroner, bomber og granater, allerede leveret til forterne, så her eksploderede kun en del krudt og halvt forarbejdet fyrværkeri, hvilket betød at der ikke skete skade på selve hæren da alt var der i perfekte mængder. En nærliggende staldbygning blev antændt af raketter der fløj ind i den, og selve laboratoriet var slukket klokken 02.00 takket være beboernes og militærets konstante indsats. Militæret tog også affære ved denne lejlighed, da en generel mistillid øjeblikkelig overtog hovedet på en befolkning, der forventer et angreb fra arvefjenden til enhver tid (dette udtryk er ikke en overdrivelse) og mener, at den er omgivet af talrige spioner, det kunne ikke være anderledes, men meget hurtigt, på tre minutter var alle på pladsen for at afvente de nødvendige ordrer, general von Willisen var lige så koldblodig og beslutsom og begav sig straks til laboratoriepladsen og sørgede selv for alt og gav ordre til at besætte alle de vigtige punkter, samt ledede brandslukningsoperationerne, fordi generalen i begyndelsen ikke kan have vidst, om der var et forræderi på spil her, og om de resterende steder hvor der var ammunition, var udsat for noget lignende. Befolkningen og soldaterne var så meget desto gladere da de fandt ud af det sande hændelsesforløb. Desværre døde tre personer *) og en del blev såret, dog mest kun let; Det mest mærkelige er at alle ni arbejdere, der arbejdede i rummet, hvor eksplosionen skete, slap helt uskadt. Borgmester Christian Schow og general v. Willisen udsendte om aftenen hver sin bekendtgørelse til beboerne, hvori hændelsen blev berettet, beboerne blev takket for deres indsats og stadige aktivitet, og de blev bedt om ikke at lade sig frarøve den rolige tillid, som de hidtil havde haft overfor begivenheder. Intet nyt fra hæren, den holder stadig den gamle stilling: Eckernførde er befæstet mod syd af danskerne.
*) Oplysningerne om antallet af døde varierer meget. De rapporter der oprindeligt var chokerede, ser ud til at være stærkt overdrevne. Red.
Aus Schleswig, 7 August Abends. Eine tiefe Bestürzung hatte heute die Einwohner Rendsburgs ergriffen als plötzlich um 11 Uhr Vormittags sich ein furchtbarer Knall vernehmen liess, dem ein längeres Dröhnen und Getöse folgte. Das Laboratorium auf der Eider-Insel, worin der sämmtliche Schiessbedarf für die Armee gefertigt wird, war in die Luft geflogen, jedoch nur die mehr leichten Gegenstände desselben, wie Dachsteine, Fensterscheiben, Thüren und Mobilien, während das eigentliche Mauerwerk stehen blieb. Der Schreck und die Verwirrung hatte einen Grad erreicht der sich nicht beschreiben lässt, denn niemand glaubte etwas anderes als dass die Dänen entweder die Festung angegriffen, oder dass durch dänische Spione ein arger Verrath verübt worden sey; glücklicherweise bestätigte sich keins von beiden, sondern die Untersuchung ergab sehr bald dass eine Unvorsichtigkeit die Schuld dieses, leicht sehr bedenklichen Ereignisses trägt. Es wurden nämlich in der Seitenabtheilung des Laboratoriums Shrapnells gearbeitet, die Stampfen welche die Sprengmasse stossen, hatten Eisen Feilspäne aufgenommen, welche durch das Reiben an der Masse dieselbe entzündeten, und so erfolgte die Explosion. Glücklicherweise waren alle fertigen Munitionsgegenstände, als Patronen, Bomben und Granaten bereits nach den Forts geschaft, so dass hier nur eine ziemliche Quantität Pulver und halbverarbeitete Feuerwerkskörper explodirten, wodurch der Armee selbst kein Schaden erwächst, da alles im vollkommenen Masse vorhanden ist. Ein nevenstehendes Stallgebäude welches durch Raketen, die darauf flogen, entzündet wurde, und das Laboratorium selbst waren durch die unausgesetzten Anstrengungen der Einwoher und des Militärs schon um 2 Uhr gelöscht. Das Militär hat sich auch bei dieser Gelegenheit, wo für den Augenblick sich ein allgemeines Misstrauen der Gemüther bemächtigte, wie solches bei einer Bevölkerung, die jeden Augenblick einen Angriff des Erbfeindes (es ist diese Bezeihnung nucht übertrieben) erwartet und sich von zahlreichen Spionen umlauert glaubt, nicht anders seyn kann, als ganz verzüglich bewährt, in drei Minuten stand alles auf dem Platz um die nöthigen Befehle zu erwarten, ebenso kaltblütig und entschlossen zeigte sich der General v. Willisen, welcher sich sogleich nach dem Platz des Laboratoriums begab und selbst alle Anordnungen traf und die Befehle zum Besetzen aller wichtigen Punkte gab, sowie die Löschantalten leitete, denn auch der General konnte angangs nicht wissen ob nicht ein Verrath hier im Spiele sey, und dass den übrigen Räumen worin sich Munition befindet, ein gleichen bevorstehe. Desto erfreulicher war die Bevölkerung und die Soldaten als man den wahren Hergang der Dinge erfuhr. Es sind leider dabei drei Menschen *) ums Leben gekommen und eine Anzahl, jedoch meistens nur leicht, verwundet; höchst merkwürdig ist die Erscheinung dass sämmtliche neun Arbeiter, welche in dem Raum arbeiteten wo die Explosion erfolgte, gänzlich unverfehrt davon kamen. Der Bürgermeister Christian Schow, sowie General v. Willisen haben noch gegen Abend jeder eine Proclamation an die Einwohner erlassen worin der Vorgang erzählt, den Einwohnern der Dank für ihre Bemühungen und rastlose Thätigkeit gezollt wird, und dieselbem aufgefordert werden die ruhige Zuversicht sich auch ferner nicht rauben zu lasse, mit der sie den Ereignissen bisher entgegengesehen haben. Von der Armee nichts neues, dieselbe hat noch immer die alte Position inne: Eckernförde wird von den Dänen nach dem Süden befestigt.
*) Die Angaben über die Zahl der Umgekommenen schwanken sehr. Die im ersten Schrecken angefassten Berichte scheinen in hohen Grade übertrieben. D. Red.
(Allgemeine Zeitung 12. august 1850).
Allgemeine Zeitung berettede fra 8. august at tallet af døde og sårede var over 100, 30 unge artillerister mellem 14 og 17 år blev dræbt i laboratoriet
- Rendsborg, den 9de August. Rendsborg yder i dette Øieblik et eiendommeligt Skue. Man kan gaae Gade op og ned, sjelden vil man træffe paa et Huus, der er aldeles ubeskadiget paa Tage og Vinduer. Ødelæggelsen er tildeels ogsaa at tilskrive Forstyrrelsen i Luftens Ligevægt, der altid frembringes ved Krudt-Explosioner, deels hidrører den fra Legemer, der ere slyngede ud gjennem Luften. Det er mærkeligt, at saa faa Mennesker i Husene og paa Gaderne ere blevne beskadigede ved Laboratoriets Ruiner. Saaledes gik en Bombe gjennem et Vindue, tæt forbi en Skriver, tog Dørposten med sig ud af et Vindue igjen og brast i Gaarden uden at beskadige Nogen. Mange slige Tilfælde fortælles. For at faae Idee om Ødelæggelsen, maa man see den Plads, hvor Laboratoriet har staaet, og dens nærmeste Omgivelser. Træer paa 2-3 FodS Tykkelse bleve knækkede som Rør, i Vandet omkring Øen ligge Fiskene dode i Masse. Om Antallet af de ved Catastrophen Dræbte og Saarede veed man endnu intet Bestemt.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. august 1850. 2. udgave).
