Valgberettigede afvist i Slesvig By. (Efterskrift til Politivennen)

Slesvig-Holsten. Slesvig, 4. dec. I går blev flere af de stemmeberettigede som var udelukket fra valglisterne, indkaldt til valgkollegiet som svar på deres klage indgivet til valgchef amtmand og overdirektør Davids. Ved drøftelsen af ​​valgkollegiets motiver spurgte valgchefen blandt andet en af ​​de involverede om han var involveret i den "oprørske" statsforsamlings beslutninger? Der har været mange protester mod dette navn, men det må overlades til de tyske forbundsregeringer at afgøre om den statsrepræsentation der er oprettet og udpeget under deres myndighed, fortjener et sådant navn. Replikken om at den amnesti som suverænen proklamerede, unddrager de involveredes politiske adfærd, og at der følgelig ikke kunne påvirke ham yderligere juridiske ulemper, blev naturligvis lige så lidt accepteret som sandheden om at stemmeret og valgbarhed er juridisk en ret, der er givet til private, og at vedkommende, selv om han ikke må fortsætte de offentlige eller officielle funktioner i sin tidligere stilling fordi han er vendt tilbage som privatperson, men kun er stemmeberettiget og stemmeberettiget som privatperson. Da det i redegørelsen blev gjort klart for en anden person at heller ikke han var "uplettet" fordi han var medlem af statsforsamlingen og var blevet fjernet, pegede han på sit Danebrogs Ridderkors, som kongen havde overladt til ham, og blev tildelt af ordenskapitel af det lokale valgkollegium og rapporterede om den fornærmelse der var forårsaget mod ordenen. Som det kunne forventes blev alle de inviterede afvist med deres klager. (H.N.).

Schleswig-Holstein. Schleswig, 4 Dec. Gestern waren mehrere von den auf den Wahllisten ausgelassenen Wahlberechtigsten in Veranlassung ihrer bei dem Wahldirecteur Amtmann und Oberdirecteur Davids eingereichten Reclamation vor das Wahlcollegium geladen. Bei Erörterung der Motive des Wahlcollegiums hat der Wahldirecteur unter anderm an einen der Betheiligten die Frage geethan, ob er sich bei den Bechlüssen derr "insurrectionellen" Landesversammlung betheiiligt? Gegen diese Bezeichnung hat man gehörig remonstrirt, muss jedoch den deutschen Bundesregierungen es anheimgeben ob die unter deren Autorität entstandene und berufene Landesvertretung solchen Namen verdiene. Die Enntgegnung, dass die vom Landesherrn proclamirrte Amnestie eben das politische Verhalten des Betheiligten betregge und folglich keine weiteren Rechtsnachtheile ihn treffen könnten, fand freilich ebenso wenig Eingang, wie die Wahrheit dass die Wahlberechtigung und die Wählbarkeit gesetzlich ein den Privaten zustehendes Recht ist, und der Betreffende, wenn er auch die öffentlichen oder Amtsfunctionen in seiner frühern Stellung nicht fortsetzen dürfe, weil er als Privatperson zurückgekehrt, doch auch nur als Privatperson wahlberechtigt und wählbar sey. Als einem andern der Reclamation zu erkenne gegeben ward dass auch er nicht "unbescholten", weil er Mitglied der Landesversammlung und entfernt gewesen, hat dieser auf sein Danebrogs-Ritterkreuz, welches der könig ihm gelassen, gewiesen und wird dem Ordenscapitel von der im hiesigen Wahlcollegium dem Orden zugefügten Kränkung Anzeige machen. Alle Geladenen wurden, wie vorauszusehen, mit ihren Reclamationen abgewiesen. (H. N.).

(Allgemeine Zeitung. 12. december 1852)

Tønning. (Efterskrift til Politivennen)

Tønning, den 24de November. (Dv.) Med Fremgangen af den danske og, som vi Danske idetmindste allesammen troe, retfærdige Sag er der i den senere Tid her i Slesvigs sydvestlige Hjørne indtraadt en Standsning, for ei at sige et Tilbageskridt. - Postmester Munderloh er kaldt tilbage, og den Bortløbne har indtaget hans Plads. Herværende Borgermester Dubell er ogsaa kaldet herfra, endskjøndt han ønskede at blive, og en forhenværende Advokat i Wesselburen, nu tilsidst hos Hr. Borgermester Hakon Grüner i Husum - Johannsen - er kommen i hans Sted. Begge vare i Sandhed danske Mænd og kom herhen i September 1850, af Oprørerne forjagede under Bombardementet af Frederiksstad indtil Danskerne atter fik Overhaand. Desuden har Borgermester Dubell den Roes, virkeligen selv at have været Borgermester, hvad ingen af hans Formænd kunne rose sig af. Desuden var han elsket af Menigmand og Middelklassen, som altid have været undertrykte her. Det er muligt, at han en enkelt Gang har været noget overilet; men han har ogsaa havt med en Pøbel at gjøre, der i Selvraadighed og Voldsomhed neppe har sin Mage nogetsteds, og med et Aristokrati, som, med Landsekretair Haase in Spidsen, forstaaer at fremstille en Sag, som det lyster, især da hele Retten her i Eidersted beroer for Størstedelen paa usus (Sædvane). Begge, baade Munderloh og Dubell, vare imidlertid, som sagt, Danske i Sind og Skind, og sendtes hertil, da Ingen vovede at komme, Nu lide begge Nød med deres Familier. Og det er mere end sandsynligt, at Begge ere Offere for hemmelige Beretninger fra Embedsbrødre. Dermed vil jeg ikke sige, at disse Mænd ei have begaaet Feil, hvad der i en Tid, som den, i hvilken de have havt Herredømmet, neppe kan undgaaes, især der, hvor Sædvane gjælder som Lov. Men med dem ere Regjeringens Støtter borte, og den Omstændighed, at de begge ere uden Ansættelse, stempler dem næsten til Forbrydere. De Tvivlsomme blive igjen Slesvigholstenere; hvad der aander Dansk, taber sin Indflydelse i den Forvisning, at han som Dansker dog tilbagekaldes, hvormeget han endogsaa elskes.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. november 1852, 2. udgave).

Advokat Dubell var den 4. september 1850 (Flensborg) blevet konstitueret borgmester, politimester og stadsekretær i Tønning.

I Tønning aflæstes forleden Dag den 6te Reserve-Bataillon af 1ste Reserve-Bataillon. Da Bataillonen færdig til Afmarsch, stod opstillet paa Torvet, fremtraadte Borgemester Dubell og udtalte i faa, men hjertelige Ord sin Tak for den beredvillighed, hvormed Bataillonen havde ydet ham sin Bistand til Ordens Opretholdelse, og sluttede med et "Lebehoch!" - Major Møller takkede paa Bataillonens Vegne, og udtlte til Slutning det Ønske: at det ogsaa fremdeles, som hidtil, maatte lykkes Borgemesteren, i Forening med Militairet, at beskytte Byens loyale Borgere, og derimod med Lovens hele Strænghed optræde imod dem, hvis Bestræbelser i de sidste Aar kun var gaaet ud paa at befordre oprør ved alle mulige Midler. - For at blive bedre forstaaet, gjentog Majoren de sidste Ord paa Tydsk.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 21. november 1851).

Om han var så elsket som ovennævnte artikel giver udtryk for, fremgår ikke af at der i løbet af 1852 i danske aviser fremkom et par eksempler på Dubells overdrevne (misforståede) embedsiver, bl.a. ift pas og flag. Dubell havde haft en kontrovers i Tønning idet han havde befalet en lampe tændt hele natten foran rådhuset, og bedt lampepudseren om selv at levere olien. Dette modsatte kommunalbestyrelsen sig: 

- Den veltjente Borgermester Dibell i Tønning har ifølge "Dagbladet" havt en gemytlig lille Forpostfægtning med de kommunale Autoriteter, og det Hele "dreier" sig om en "Omelette", eller - hvad vi vilde sige - en Lampe. Borgermesteren vil, at Kommune skal have Een paa Lampen", og Kommunen vil, at Borgemesteren skal have en ditto paa ditto. Det være nu som det vil. SkjøndtHr. Borgemesteren gjerne vil gaae og gjælde for "et Lys":

NB. med tilhørende Stage, som "holder Lyset for de Andre", saa blev dog enden paa "Legen", at Lampen fik En paa Lampen af Lampepudseren, og at Hr. Borgemester Dibell nu selv maa figurere som "Lampe":

og formodentlig snart tage Reissaus.

(Corsaren 1. oktober 1852).

Rettelse.

Ved en "Tryk-feil" var den i vort sidste Nummer omtalte "Lampe"

i Tønning kommen til at hedde "Dibell", hvilket bedes rettet til "Dubell", skjøndt Dibell jo ellers ogsaa er et meget pænt Navn

(Corsaren 8. oktober 1852).

Nytaarsgaver i Borgerrepræsentationen. (Efterskrift til Politiennen)

Borgerrepræsentanternes Møde

Mandagen den 15de November

- - -

Et Andragende fra endeel næringsdrivende Borgere om at det maatte blive samtlige Autoriteters Betjente forbudt at kræve eller modtage nogensomhelst Douceur, som Nytaarsgave eller under anden Benævnelse, var i sin Tid blevet henviist til Politidirecteurens Betænkning. Efterat Andragendet havde henligget der under de forløbne Krigsaar, var Betænkningen omsider efter gjentagne og atter gjentagne Anmodninger nu indløben. Den gaar ud paa, at hvis Andragendet skulde tages tilfølge, maatte Politiets Gage, som for alle Betjente tilsammen udgjorde 16,530 Rbd. forhøies til 41,550 Rbd., saa at der vilde blive en Meerudgift til Lønningerne af 25,920 Rbd. At hæve Douceurerne for Vægterne kunde aldeles ikke lade sig gjøre, og skulde overhovedet Douceurerne hæves maatte det skee for alle Autoritetsbetjente. - I Aaret 1840 havde et lignende Andragende været for, og Resultatet deraf blev kun, at det Gratiale som Opsigtsbetjentene hidtil havde nydt blev tillagt deres faste Løn, og ogsaa nu udhævedes det, at selv om man vilde forhøie Lønnen, vilde ingenlunde Douceurerne bortfalde, da det var umuligt at overholde et Forbud i den Retning. Forsamlingen besluttede derfor at meddele Magistraten, at da det Tillæg som alene for Politiets Vedkommende vilde medgaae til en forhøiet Løn, vilde udgjort et saa betydeligt Beløb, hvortil den ikke saae sig istand til at anvise nogen Resource, cg da en Forankring af denne Art vilde gjøre en lignende Reform og saaledes ogsaa en lignende Lønforhøiclse for flere af Communens underordnede Betjente nødvendig, ikke fandt sig foranlediget til at foretage Noget i den Retning.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. november 1852, 2. udgave. Uddrag).

Stænderforsamlingsvalg i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Altona, 7. november. I løbet af de første par dage af næste måned skal valg til "stænderforsamlingen" finde sted i hertugdømmet Slesvig; - det er første gang siden 1848 at denne forsamling er blevet indkaldt igen. På dansk side bliver alle midler brugt til at undertrykke det tyske element ved valget. "Flensborg Ztg." og "Freia" giver regeringen en meget lærerig vejledning i udøvelsen af ​​en mild valgterrorisme, og de cirkulærer, der for nylig er blevet udsendt af indenrigsministeren til embedsmændene i hans departement i en velkendt retsstat, synes for de danske aviser at være " "værdifuldt materiale". Opfindsomheden i disse papirer lykkedes med at henvise til at en deputeret ophører med at være en "privat borger". Men da det fortsætter med at blive konkluderet, de amnestierede kun må opholde sig i landet som "private borgere", kan de umuligt vælges som deputerede. - At ordet "privat borger" i det pågældende amnesti-dekret kun betyder, at de pågældende skulle miste deres embedsmandsposter, behøver nok ikke nogen nærmere diskussion for jeres læsere; - Det er også let at se at en deputeret i denne forstand ikke har noget til fælles med en tjenestemandsstilling. - Visse mennesker i den nordlige del af hertugdømmet som er endnu mere danske end danskerne, går endnu længere end disse papirer. De kræver at ikke bare at valgbarheden, men også stemmeretten skal fratages alle dem der har deltaget i den tyske bevægelse på nogen væsentlig måde, fordi disse personer ifølge deres opfattelse ikke er valgbare "på grund af deres notoriske deltagelse i den tyske bevægelses oprør." og disse mænd ikke kan tælles blandt de med et upåklageligt ry. Valgkommissionen har faktisk reageret på indsigelser af denne art og har indkaldt de berørte personer. De har henvist til deres overbevisning om nationale rettigheder; - men bør alligevel fjernes fra valglisterne. Man kan nu få en idé om hvilken slags karakter stænderforsamlingen som skal udtrykke "landets ønsker", vil have. Samtidig fortsætter regeringen med at forbyde uskyldige skrifter i hertugdømmet Slesvig. Knap er forbuddet mod "Kölnische Ztg." berettet før de officielle aviser allerede melder om yderligere forbud til os, herunder følgende skrifter: "Die Deutsche geschichte für Schule und zum Selbstunterricht von H. Petersen, ordentlichem Oberllehrer an der Bürgerschule zu Husum", "Allerneuestes Deutsches Westentaschen-Liederbuch", trykt af J. Drägerin Berlin (sandsynligvis kun forbudt på grund af sangen "Schleswig-Holstein etc.). Ja, det virker som om de bevidst vil give juridisk bevis for hertugdømmernes adskillelse, ellers ville det næppe være muligt at forklare årsagerne et forbud skulle have af et geografisk-statistisk dokument der netop er udkommet i Altona: "Mittheilungen über das Amt Hadersleben. ein beitrag zur Kunde Nordschleswigs" af Otto Kirr (Altona joh. Fr. Hammerich) i Slesvig. - 

Altona, den 7. November. Im Laufe der ersten Tagedes nächsten Monats sollen im Herzogthum Schleswig die Wahlen für die "Ständerversammlung" stattfinden; - es ist seit 1848 das erste Mal, dass diese Versammlung wieder enberufen wird. Dänischer Seits werden alle Mittel aufgeboten, um das Deutsche Element in den Wahlen zu unterdrücken. Die "Flensburger Ztg." und die "Freia" geben dem Gouvernement eine sehr lehrreiche Anleitung zur Ausübung eines gelinden Wahlterrorismus und die Circulare, die in neuerster Zeit einem bekannten constitutionellen Staate Seitens des Minister des Innern an die Beamten seines Departements erlassen worden sind, scheinen den Dänischen Blättern dabei als "schätzbares Material" zu dienen. Es ist dem Scharfsinn dieser Blätter gelungen zu entdecken, dass ein Deputirter aufhöre ein "Privatmann" zu sein. Da nun aber, so folgerman weiter, den Amnistirten nur gestattet ist als "Privatleute" im Lande zu bleiben, können sie unmöglich zu Abgeordneten gewählt werden. - Dass das Wort "Privatmann" in dem bezogenen Amnestiedecret nur den Sinn hat, dass die betreffenden Personen ihrer Stellen als Beamte verlustig sein sollen, bedarf für Ihre Leser wohl keiner weiteren Auseinandersetzung; - ebenso ist leicht einzusehen, dass die Stellung eines Abgeordneten in diesem Sinne Nichtsgemein hat mit der eines Beamten. - Noch weiter als diese Blätter gehen gewisse Leute im nördlichen Theile des Herzogthums, die Dänischer noch als die Dänen sind. Sie verlangen, dass nicht bloss die Wählbarkeit, sondern auch das Wahlrecht allen Denen entzogen werden soll, die sich an der Deutschen Bewegung in irgend hervorstechender Weise betheiligt haben, weil nach ihrer Deduction diese Personen, "wegen ihrer notorischen Theilnahme am Aufruhr" nicht zu den Männern von unbescholtenem ruf gezählt werden können. Die Wahlcommission ist in der that auf Denunciationen dieser Art eingegangen und hat die betreffenden Personen vorgeladen. Dieselben haben sich auf ihre Ueberzeugung in Betreff der Landesrechte berufen; - sollen aber nichtdestoweinger aus den Wahllisten gestrichen werden.  Sie können sich nunmehr einn Bild machen, von welchem Charakter die Ständeversammung, welche "den Wünschen des Landes" Ausdruck geben soll, sein wird. Gleichzeitig fährt die regierung fort, im Herzogthum Schleswig die unschuldigen Schriften zu verbieten. Kaum ist das Verbot der "Kölnischen Ztg." berichtet, so melden uns schon die ämtlichen Blätter weitere Verbote, unter Anderem die folgender Schriften: "Die Deutsche geschichte für Schule und zum Selbstunterricht von H. Petersen, ordentlichem Oberllehrer an der Bürgerschule zu Husum", "Allerneuestes Deutsches Westentaschen-Liederbuch", Druck von J. Drägerin Berlin (wahrscheinlich nur verboten wegen des Liedes "Schleswig-Holstein etc.). Ja, esscheint, als ob man von der Trennung der Herzogthümer absichtlich einen rechtssprechenden Beweis geben wolle, sonst liesse es sich wohl kaum erklären, welche Veranlassungen man haben solle, eine eben erst in Altona erschienene geographisch-statistische Schrift: "Mittheilungen über das Amt Hadersleben. ein beitrag zur Kunde Nordschleswigs", von Otto Kirr (Altona joh. Fr. Hammerich) in Schleswig zu verbieten. - 

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger. 10. november 1852)

8 Dages Fængsel for Hatte-Tyveri. (Efterskrift til Politivennen)

Sigtelse for Tyveri. Under en af Criminal- og Politiretten imod Tiltalte Johan Jansson eller Johansson, en 34aarig svensk Skomagersvend, for Tyveri eller i alt Fald for Bedrageri anlagt Sag var det oplyst , at da han Mandagen den 26de Juli sidstleden var tilstede hos en Værtshuusholder Hansen, hvor han kun opholdt sig ganske kort Tid, tog han ved sin Bortgang en til 5 Rbd. vurderet, Skrædersvend Slotmann tilhørende, Hat, med sig, samt efterlod paa bemeldte Sted sin egen til 1 Rbd. vurderede Hat, der var let kjendelig fra hiin. Han begav sig derpaa til sit Huus og beholdt samt brugte Slotmanns Hat, uden at foretage noget for at oplyse den, indtil han den 3die Aug. næstefter blev anholdt og ført til Politikamret, hvor han til Rapporten, efter først at have forklaret, at han havde kjøbt Hatten og bortgivet sin gamle til en ham ubekjendt Person, vedgik, at han, som meldt, havde taget den Hat, hvoraf han fandtes i Besiddelse, paa det ommeldte Sted. Om denne Besiddelsestagelse afgav han en Forklaring, der gik ud paa, at han, der var noget beskjænket, dog ikke i høiere Grad, end at han godt vidste hvad han foretog sig, den ovennævnte Dags Aften gik ned i en Kjelder, som han ikke senere erindrede hvor var, og da han, efter at have forlangt en halv Flaske Dobbeltøl, mærkede at han fik ondt, greb han en Hat og ilede ud af Kjelderen, hvorefter han begav sig hjem uden at bemærke, at han havde taget en feil Hat, uagtet den ikke passede ham som hans egen, førend han den næste Morgen saae, at det ikke var hans Hat. Da Tiltalte imidlertid, som af ham forklaret, ikke vidste, hvor han havde faaet Hatten, saae han efter i Adresseavisen, om den ikke efterlystes af Nogen, men da han intet der bemærkede, vedblev han at gaae med den indtil han anholdtes. Ifølge det saaledes Anførte skjønnedes det ikke , at Tiltalte, imod sin vedholdende Benegtelse, kunde ansees overbeviist om at have taget Hatten i det bestemte Forsæt at fravende Eieren den; men derimod fandtes han, der havde været heri Landet siden Aar 1847, at have paadraget sig Ansvar ved ikke at have oplyst Hatten, saaledes som i Lovgivningen er forestrevet om Hittegods, efterat han var kommen til Kundskab om, at den ikke tilhørte ham, uden at det skjønnedes at kunne komme ham tilgode, at han, som af ham paastaaet, havde paatænkt at ville fremlyse Hatten i Aviserne, naar det efter en passende Tidsfrist viste sig, at Eieren ikke efterlyse den, og det saa meget mindre, som flere Omstændigheder talte imod dette Foregivendes Sandhed, navnligt - foruden den ovenfor omtalte urigtige Forklaring til Rapporten - at Tiltalte havde foretaget Forandring ved Hatten for at kunne passe den, og at han havde vedgaaet , at han afgav hiin urigtige Forklaring, fordi han antog at det havde været hans Pligt at fremlyse Hatten i Aviserne. Den Straf som Tiltalte , der var 34 Aar gl. og ikke førhen straffet, for sit ovenanførte Forhold fandtes at have forskyldt i Analogi af Bestemmelsen i Frdgn. 11te April 1840 § 53. blev bestemt til simpelt Fængsel i 8 Dage, hvorhos han tilpligtedes at udrede alle af Actionen flydende Omkostninger, derunder Salair til Actor og Defensor Procurator Alberti og Heckscher 5 Rbd. til hver.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. november 1852, 2. udgave).

Artiklen  beskriver ikke hattens udseende, men det kunne måske være en af disse fra Rubens franske Hatte-Etablissement på Østergade 68. Fra en annonce i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. februar 1856.