Borgerrepræsentanternes Møde
Mandagen den 15de November
- - -
Et Andragende fra endeel næringsdrivende Borgere om at det maatte blive samtlige Autoriteters Betjente forbudt at kræve eller modtage nogensomhelst Douceur, som Nytaarsgave eller under anden Benævnelse, var i sin Tid blevet henviist til Politidirecteurens Betænkning. Efterat Andragendet havde henligget der under de forløbne Krigsaar, var Betænkningen omsider efter gjentagne og atter gjentagne Anmodninger nu indløben. Den gaar ud paa, at hvis Andragendet skulde tages tilfølge, maatte Politiets Gage, som for alle Betjente tilsammen udgjorde 16,530 Rbd. forhøies til 41,550 Rbd., saa at der vilde blive en Meerudgift til Lønningerne af 25,920 Rbd. At hæve Douceurerne for Vægterne kunde aldeles ikke lade sig gjøre, og skulde overhovedet Douceurerne hæves maatte det skee for alle Autoritetsbetjente. - I Aaret 1840 havde et lignende Andragende været for, og Resultatet deraf blev kun, at det Gratiale som Opsigtsbetjentene hidtil havde nydt blev tillagt deres faste Løn, og ogsaa nu udhævedes det, at selv om man vilde forhøie Lønnen, vilde ingenlunde Douceurerne bortfalde, da det var umuligt at overholde et Forbud i den Retning. Forsamlingen besluttede derfor at meddele Magistraten, at da det Tillæg som alene for Politiets Vedkommende vilde medgaae til en forhøiet Løn, vilde udgjort et saa betydeligt Beløb, hvortil den ikke saae sig istand til at anvise nogen Resource, cg da en Forankring af denne Art vilde gjøre en lignende Reform og saaledes ogsaa en lignende Lønforhøiclse for flere af Communens underordnede Betjente nødvendig, ikke fandt sig foranlediget til at foretage Noget i den Retning.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 24. november 1852, 2. udgave. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar